Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede » Tretten diskussioner om Politisk Islam: Etik
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

Tretten diskussioner om Politisk Islam: Etik

12. Nov 2012 16:29, literally

Hvis kun du vil vide en ting om Islam, så er den vigtigste ting den islamiske etik. Islamisk etik deler ikke noget med vores etik. Islamisk etik er dualistisk. Muslimer har et sæt regler for dem selv og et andet sær regler for alle andre. Kafir kan bedrages, røves, myrdes og voldtages. Der findes endog et ord for helligt bedrag.

Etik er den store adskiller mellem Islam og alle andre kulturer, men inden vi ser på islamisk etik, så lad os se på vores etik. Vores etik er baseret på Den Gyldne Regel. Behandel andre som du selv vil behandles. Hvem er de andre? De andre er ALLE andre. Der findes ikke nogen udeladelse grundet race, køn, etnicitet eller religion. I vores politik bør alle behandles rimeligt og lige for loven, og Den Gyldne Regel fører til, hvad vi kalder rimeligt og hvad vi kalder lige. Nogle vil måske sige ”Jamen det gør vi jo ikke altid, vel?”. følgende er vigtigt. Nej, det er rigtigt, at vi ikke altid gør dette, fordi hver person er delt mellem to modstridende ideer. Den ene ide er, at andre skal behandles, som de bør behandles. Den anden ide er fuldstændig selvisk, og ser kun på den os selv. Når man begynder at dvæle for længe ved sine egne personlige behov, og begynder at jage og skade andre, kan vi blive korrigeret og bragt tilbage ved at sige, at dette er ikke rimeligt, og rimelighed er baseret på Den Gyldne Regel.

Så Den Gyldne Regel ligger bag vort juridiske og etiske system.

Islam er derfor dualistisk. Islam har et sæt regler for sig selv og et andet sæt regler for kafir. Der findes ingen menneskelighed.

En anden forskel mellem islamisk etik og voress etik er, at grundlæggende findes der intet koncept om rigtigt og forkert i Islam. Al etik i Islam er baseret på, hvad Muhammed gjorde, og ikke gjorde. Derfor er koncepterne i islamisk etik ikke, om noget er rigtigt eller forkert, men hvad der tillades, og hvad der  forbydes. Muhammed anses for værende det perfekte etiske mønster. Enhver muslim skal følge ham, og gøre som han gjorde, og sige hvad han sagde. Etiken i Islam afgøres af, hvad Muhammed gjorde og sagde, hans Sunna. Resten af etiken findes i Koranen.

Lad os undersøge islamisk etik gennem bedrag. Lad os læse nogle af de ideer, der er blevet givet os af muslimer. Følgende er et citat fra Ali Al Timimi, en internationalt kendt muslimsk lærd og imam, der havde regeringens anerkendelse. Han har endog arbejdet sammen med personalechefen for Det Hvid Hus, og var inviteret til at tale til militæret om Islam.

Offentligt afssvor imamen vold, og sagde: ”Min indstilling mod terrorisme og muslimsk inspireret vold mod uskyldige folk er velkendt af muslimer”. Men privat fremkom et andet billede. Fem dage efter angrebet den 11/9 kaldte han dem legitime, og opildnede unge muslimske mænd til at gennemføre mere Hellig Krig og voldelig Jihad.

En anden islamisk leder i dette land, Abduraham Alamoudi, der udviklede Pentagon´s kapelkorps, og fungerede som goodwill ambassadør for State Department, afsvor også terror. ”Vi er imod alle former for terrorisme”, hævdede han. ”Vores religion er imod terrorisme”. Privat rejste han midler for al Qaeda, og blev optaget på bånd, surmulende over at der ikke blev dræbt nok kafir ved bombningen af den amerikanske ambassade.

I vores kultur ville vi kalde den slags mennesker for løgnere. Men dette gælder ikke for islamisk etik, for det som disse mænd praktiserede, var bedrag. De talte til kafir, da de sagde disse ting. Lad os se på, hvad Muhammed sagde om at bedrage kafir. 

I Medina fandtes der enjøde ved navn al-Ashraf. Al-Ashraf skrev et digt, i hvilket han fordømte Muhammed, og Muhammed sagde ved moskeen: ”Hvem vil skaffe mig af med Ashraf, Allah´s fjende og hans profet?”. En muslim sagde, at han ville gøre det, men få dage senere bemærkede Muhammed, at drabet på Ashraf ikke var udført, så Muhammed gik til manden, og sagde: ”Hvad laver du?”. Manden sagde: ”Muahmed, for at dræbe Ashraf vil jeg være nødt til at fortælle en løgn”. Så sagde Muhammed: ”Sig hvad der er nødvendigt for dig at sige”.

Muslimentog nogle af sine venner, og tog til Ashraf, og sagde til Ashraf, at de var ved at være trætte af Muhammed, men før de kunne forlade Muhammed, havde de brug for lidt penge, og tænkte, at ashraf måske kunne hjælpe. De ønskede at låne nogle penge. Så de foreslog, at de måske kunne give ham dersss våben – deres sværd og knive – og efterlade disse som pant. Han indvilligede.

Så næste aften dukkede de tre muslimer op med deres våben. Men ashraf var ikke bekymret. De kom for at pantsætte deres våben. De sludrede venligt med ham, og sagde: ”Det er aften, en dejlig aften, lad os gå en tur og diskutere tingene”. Dette gjorde de så. Men midt i gåturen, efter de hande reciteret nogle digte, greb en af muslimerne ham i hoved og hår, og sagde til en af de anddre: ”Dræb ham”, og de stak ham med en kniv i maven, og dræbte Ashraf.

Da de kom tilbage til Muhammed, var Muhammed fornøjet over Allah´s og profetens fjendes død. Muhammed havde givet dem tilladelse til at lyve, fordi det handlede om kafir, og løgn fremmede Islam. Her er dualismen. En muslim kan fortælle kafir sandheden, eller han kan fortælle en løgn, hvis dette fframmer Islam. Og dette gentogess mange gange i Muhammed´s liv. Så meget at Muhammed på et tidspunkt sagde bedrag er Jihad.

Lad os gå tilbage til ideen om, at Islam ikke bruger terror. Lad os tage en anden historie. Dette skete i Rusland i Beslan, hvor der fandtes en skole, og skolen havde omkring tusind elever. Nogle muslimske jihadister angreb skolen, og overtog skolen, og tilbageholdt alle på skolen. Jihadisterne tog alle børnene, og satte børnene i gymnastiksalen. De blev holdt fanget i dagevis uden mad eller drikkelse. Slutteligt besluttede russiske speciaalstyrker, at de måtte gå ind. Der var kaos, og da børnene sprag ud af vinduerne for at løbe i sikkerhed, skød jihadisterne børnene i ryggen.

Angrebet fortsatte. Da det stod klart, at jihadisterne ville miste bygningen, faldt jihadisterne tilbage til deres oprindelige plan. De havde medbragt eksplosiver, og placerede eksplosiverne på en måde, at når eksplosiverne detonerede, ville taget falde ned over børnene. Dette var et frygteligt angreb, men hvad der skete efter angrebet, var følgende.

Muslimske lærde og muslimske imamer sagde alle det samme: ”Dette var ikke Islami Islam e det forbudt at dræbe kvinder og børn”. Og dette er sandt. Der findes Hadith´er, der erklærer, at kvinder og børn ikke skal dræbes. Men der findes andre Hadith´er, i hvilke de gør klar til at abgribe en stamme, og grunden til at de angriber denne stamme, er, at de er kafir. De havde ikke gjort noget forkert. De besluttede at angribe om natten, og de spurgte Muhammed, hvad hvis der skete en misforståelse i mørket, og de kom til at slå kvinder og børn ihjel. Til dette sagde Muhammed: ”De tilhører dem”.

Nu har vi en modsigelse. Vi har Muhammed, der siger, at man ikke må dræbe kvinder og børn, og vi har Muhammed, der siger, at de skal dræbes. Dette er dualitet. Vi har modsigende fakta, men begge er sande. Jihadisterne kan vælge, hvilken de ønsker, og hvad gjorde jihadisterne i Beslan? De valgte at slå børnene ihjel. Hvorfor? De er fra dem. Altså, de er kafir.

På Muhammed´s tid, i hvilken han udviklede jihadens etik, forvirrede han altid kafir. Araberne havde, som alle andre, regler for krigsførsel. Eftersom Muhammed var en araber, forventede de, at haan fulgte reglerne. Men Muhammed fulgte ikke reglerne. Han opfandt reglerne i det tempo, han kom frem.

Hvad angår terror ikke værende islamisk, sagde Muhammed i et af hans mest berømte Hadith´er. ”Jeg er blevet givet fem ting, der ikke på noget tidspunkt er blevet givet andre end mig”. En af disse ting han var blevet givet, var, at Allah havde tilladt ham at sprede Islam med terror og frygt.

Jihad er terror. Så når muslimske lærde siger, at terror ikke er Islam´s vej, så praktiserer de bedrag. Faktisk har praktikken med bedrag endog et særligt arabisk navn – Taqqyia. Det betyder helligt bedrag. Overhovedet at have konceptet om helligt bedrag er en forbløffende etisk tanke.

Her er et andet eksempel på bedrag i Jihad. I disse tider er vi blevet vante til det faktum, at en muslimsk jihadist kan gå ind i et lokale fyldt med mennesker, kafir, og dræbe sig selv og alle andre. Muslimske lærde siger, at dette ikke er Islam, da selvmord er forbudt i Islam. Og dette er sandt. Selvmord er forbudt i Islam. Men der findes et meget berømt Hadith, i hvilket Muhammed siger, at dræbe sig selv mens man prøver at dræbe kafir, sender personen direkte i Paradis. Derfor må den etiske forventning fra personen, der dræber sig selv, i lyset af at dræbe andre, at dette vil sende personen direkte i Paradis. Han er en martyr.

I selve termen martyr i Islam ser vi afstanden mellem Vesten og Islam, fordi ordet martyr betyder i Islam en person, der dør mens denne dræber kafir, mens på vores sprog betyder martyr en person, der dræber, fordi denne person tror.

Her er endnu et eksempel på den etiske deling. Der findes i øjeblikket en debat i Amerika, om hvor vidt water boarding er tortur. Hvad der udgør tortur debateres i medierne. Der findes dog ingen debat i den islamiske verden om tortur af kafir, og grunden til dette er, at Muhammed torturerede kafir. Der findes en berømt historie, om dengang Muhammed angreb en stamme med jøder. Efter jøderne havde overgivet sig, tog de lederen af jøderne, og spiddede ham på Muhammed´s ordre. Grunden til at de gjorde dette, var, at de vidste, at jøderne havde en begravet skat. Muhammed fik bygget et lille ildsted på mandens bryst, men han ville stadig ikke tale. Han ville ikke afsløre hemmeligheden om skatten, så til sidst sagde Muhammed, at han skulle skæres løs, og Muhammed tog ham over til en jihadist, der havde mistet en bror i angrebet på jøderne. Muhammed gav jihadisterne fornøjelsen af at dræbe lederen af jøderne. Som konsekvens heraf findes der ingen tvtvil om, hvor vidt tortur kan bruges mod kafir. Det er Muhammed´s vej at torturere kafir.

Islamisk etik fremlægges tydeligt i Hadith. Her kommer nogle erklæringer om islamisk etik fundet i forskellige traditioner. En muslim må aldrig snyde en anden muslim i forretninger. En muslim må ikke lyve overfor en anden muslim. En muslim må ikke dræbe en anden muslim. En muslim må ikke plage en anden muslims kone. Disse erklæringer er meget dualistiske, da denne adfærd kun er gældende på andre muslimer. En muslim er en anden muslims bror. Enhver der kender muslimer, siger: ”Et øjeblik, jeg kender mange muslimer, og de lyver ikke overfor mig, og de snyder mig ikke i forretninger. De kommer ikke på arbejde med dynamit, og dræber dem selv og andre folk”. Dette er dualitet. Kafir kan behandles på to forskellige måder. Kafir kan behandles som et menneske. Den Gyldne Regel kan endog anvendes på kafir, hvis dette fremmer Islam, men man behøver ikke fortælle sandheden. Sandheden kan tilsløres. Den mest almindelige for for bedrag er, når muslimer kun vil diskutere Mekka Koranen. Kun at tale om Mekka Koranen er at fortælle an halv sandhed, ikke at fortælle hele sandheden.

Ved vore domstole sværger vi at fortælle hele sandheden, og intet andet end sandheden. Intet andet end sandheden forhindrer direkte løgne. Men det er lige så vigtigt at fortælle hele sandheden, for kun at fortælle halvdelen af sandheden er en anden form for løgn. Så når muslimer vil diskutere Mekka Koranen med kafir, den gode Koran, er dette en form for bedrag. Alle muslimer adlyder en etisk kode, der er meget forskellig fra vor etiske kode.

Islamisk etik støtter, hvordan muslimer behandler deres kvinder. Eksempelvis kan man slå en kvinde. Kvinder tilsidesættes i deres egen separate kode. Der findes et etisk system for slaveri. Muhammed var den perfekte slave herre. Han Sunna udlagde alle de måder, slaver kan behandles på. Der findes et etisk system for behandlingen af dhimmier, denne besynderlige politiske skabning, der ikke er en rigtig slave, men helt sikkert heller ikke en borger.

Så islamisk etik ligger bag alt, hvad muslimer gør, og dette rejser nogle politiske spørgsmål. Hvis en muslim ikke behøver fortælle sandheden til Kafir, hvorfor bruger man så muslimske translatører til arabiske dokumenter indenfor FBI og CIA? Muslimer kan aflægge ed, men Islam har en meget unik fortolkning af eder, så en ed altid kan ændres til noget bedre, og der findes en Hadith, der udtrykkeligt forklarer dette.Men Hadith´en siger egentlig ikke noget om, hvad der er bedre. Dette er muslimens valg. Så hvis man har en muslimsk politibetjent eller en muslimsk militær person, der aflægger en ed om at tjene og beskytte, så kan muslimen ændre det, når som helst muslimen ønsker det. Og dette gælder for den sags skyld også traktater, politiske traktater. Hvis en muslimsk nation underskriver en traktat med en kafir nation, kan denne traktat når som helst forkastes, så længe Islam ender med at vinde.

For at forstå Islam, er det vigtigt at forstå Islam´s etik. Vi antager, at Islam´s etik er den samme som vores, men denne antagelse er baseret på uvidenhed, fordi islamisk etik er meget forskellig fra vores. Vores etik er baseret på en unitær lov om at behandle mennesker på samme måde. Islamisk etik er baseret på ideen om, at kafir og troende har et forskelligt sæt etik for hver enkelt. Man kan ikke forstå Islam uden at forstå Islam´s etiske dualitet.

Tags

Seneste