Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede » Tidligere videnskabs”alarmist” siger, at antropogenisk global opvarmning er baseret på falsk videnskab
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

Tidligere videnskabs”alarmist” siger, at antropogenisk global opvarmning er baseret på falsk videnskab

13. Jun 2011 02:52, literally

David Evans er en videnskabsmand. Han har også arbejdet i hjertet af maskinen vedrørende antropogenisk global opvarmning. Han arbejdede fuld tid for Australian Greenhouse Office (nu Department of Climate Change) fra 1999 til 2005, og deltids mellem 2008 og 2010, skabende modeller for Australien´s kulstof i planter, affald, muld, jord og skov og landbrugsprodukter. Han har seks universitetsgrader, inklusive en PhD som ingeniør fra Stanford University.


Forleden sagde han:


”Debatten om global opvarmning har nået latterlige proportioner, og er fuld af mikrotynde halve sandheder og misforståelser. Jeg er en videnskabsmand, der var på kulsovsetoget, forstår beviser, var engang en alarmist, men nu er jeg en skeptiker”.


Og med dette begynder en destruktion af teorierne, præmisserne og metoderne, med hvilke den antropogenisk menneskeskabte globale opvarmningsskræmmekampagne er blevet prakket offentligheden på.


Politikkerne:


”Hele ideen med at kuldioxid er hovedårsagen til den seneste globale opvarmning, er baseret på et gæt, der gennem 1990´erne gennem empiriske beviser blev bevist forkert. Men sovsetoget var for stort, for mange arbejdspladser, industrier, handelsprofitter, politiske karrierer og muligheden for en verdensregering og fuldstændig kontrol med udkommet. Så frem for at indrømme at de tog fejl, fastholder regeringerne og deres lamme klimavidenskabsmænd nu skandaløst den fiktion, at kuldioxid er en farlig forurener”.


Videnskaben:


”Men problemstillingen handler ikke om, hvor vidt kuldioxid opvarmer planeten, men hvor meget.


De fleste videnskabsmænd, på begge sider, er enige om, hvor meget en given forøgelse i niveauet af kuldioxid hæver planetens temperatur, hvis man kun tager hensyn til den ekstra kuldioxid. Disse beregninger stammer fra laboratorieeksperimenter; den grundlæggende fysik har været velkendt i et århundrede.


Uenigheden opstår om, hvad der sker herefter.


Planeten reagerer på denne ekstra kuldioxid, der forandrer alt. Vigtigst af alt forårsager den ekstra varme mere vand at fordampe fra oceanerne. Men forbliver vandet hængende, og forøger den mængden af fugtig luft i atmosfæren, eller skaber den blot flere skyer og regn? Tilbage i 1980, da teorien om kuldioxid begyndte, vidste ingen dette. Alarmisterne gættede, at dette ville forøge mængden af fugtig luft jorden rundt, hvilket ville opvarme planeten yderligere, da den fugtige luft også er en drivhusgas”.


Men den forøgede ikke mængden af fugtig luft jorden rundt, som efterfølgende undersøgelser siden har vist. Men denne teori eller præmis blev hjertet af modelskabelsen, der blev skabt af alarmistskaren.


Modelskabelsen:


”Dette er kerneideen for enhver officiel klimamodel: For hver del opvarmning grundet kuldioxid, hævder de, at dette ender med at forårsage tre dele opvarmning grundet den ekstra fugtige luft. Klimamodellerne forstærker kuldioxidopvarmningen med en faktor tre – så to tredjedele af deres projicerede opvarmning skyldes ekstra fugtig luft (og andre faktorer); kun en tredjedel skyldes ekstra kuldioxid.


Dette er kerneproblemstillingen. Alle uenigheder og misforståelser stammer fra dette. Alarmisternes sag er baseret på dette gæt omkring fugt i atmosfæren, og der findes ganske enkelt ingen beviser på denne forstærkning, der ligger ved kernen af deres alarmisme.


Hvad fandt de, da de prøvede at bevise denne teori?


Vejrballoner har målt atmosfæren siden 1960´erne, mange tusinde hvert år. Klimamodellerne forudsiger alle, at i takt med at planeten opvarmes, vil en varm plet af fugtig luft udvikle sig over troperne omkring ti kilometer oppe, i takt med at laget af fugtig luft udvider sig opad i den kolde tørre luft ovenover. Under opvarmningen i de sene 1970´ere, 80´ere og 90´ere, fandt vejrballonerne ingen varm plet. Ingen overhovedet. End ikke en lille en. Dette beviser, at klimamodellerne er grundlæggende defekte, at de overordentligt overvurderer temperaturforøgelsen grundet kuldioxid.


Dette bevis blev først tydeligt omkring midthalvfemserne”.


Evans er ikke den første til at komme til disse konklusioner. Tidligere på året sagde Richard Lindzen præcis det samme:


”Vedrørende opvarmningen siden 1979, findes der et yderligere problem. Den dominante rolle af cumulus konvektion i troperne kræver, at temperaturen omtrent følger, hvad der kaldes en fugtighedsadiabatisk profil. Dette kræver, at opvarmningen i tropernes øvre troposfære er 2-3 gange større end på overfladen. Faktisk viser alle modeller dette, men det gøre dataene ikke, og dette betyder, at der er noget galt med dataene. Det er velkendt at over to kilometers højde, er de tropiske temperaturer ret homogene horisontalt, så prøvetagning er ikke noget problem. Under to kilometer findes der megen mere horisontal varians, og derfor findes der et stort problem med prøvetagning. Under disse omstændigheder er det rimeligt at konkludere, at problemet befinder sig i overfladedataene, og at den faktiske tendens ved overfladen er omkring 60% for stor.

Selv den hævdede tendens er større end, hvad modellerne ville have projiceret end for inklusionen af en skønnet snydefaktor grundet aerosolkøling. Denne diskrepans blev rapporteret af Lindzen (2007) og af Douglas et al (2007). Man kan derfor uundgåeligt i klimavidenskab regne med, at når data konflikter med modeller, vil en lille klike af videnskabsmænd regnes med at modificere dataene”.


Evans når den naturlige konklusion – den samme konklusion som Lindzen nåede:


”På dette tidspunkt holdt officiel ”klimavidenskab” op med at være en videnskab. I videnskab overtrumfer empiriske beviser altid teori, uanset hvor forelsket man er i teorien. Hvis teori og beviser ikke enes, skrotter virkelige videnskabsmænd teorien. Men officiel klimavidenskab ignorerer det afgørende vejrballonbevis, og andre efterfølgende beviser der bakker op om disse, og klynger sig i stedet til deres teori om kuldioxid – dette sker kun for at holde dem i velbetalte stillinger med overdådige forskningsmidler, og giver stor politisk magt til deres regeringsherrer”.


Og hvorfor vil dette fortsætte? Igen, følg pengene:


”Vi er nu i et kritisk øjeblik. Officiel klimavidenskab, der fuldstændigt finansieres og styres af regeringen, promoverer en teori baseret på et gæt om fugtig luft, der er kendt som fejlagtigt. Regeringer accepterer glædesstrålende deres råd, da den eneste måde at begrænse udledninger på er at påtvinge skatter og udvide regeringskontrol over al energianvendelse. Og begrænse udledninger på en verdensomspændende skala kunne endog føre til en verdensregering – hvor spændende for den politiske klasse!”.


Helt sikkert. Hvor uspændende for proletariatet, der vil være dem, der vil sidde tilbage med regningen, hvis disse regeringer nogensinde lykkes med at finde en vej til at vedtage de skatter, som de håber at påtvinge og udvide med endnu mere regeringskontrol over energi.

Tags

Seneste