Karl Marx led ifølge en britisk dermatolog af en hudsygdom, der kan føre til svære psykologiske effekter såsom selvlede og fremmedgørelse.

Faderen til kommunismens liv og adfærd blev skabt af hidradenitis suppurativa, siger Sam Shuster i British Journal of Dermatology. Et af symptomerne er fremmedgørelse - et koncept som Marx, en byldernes og karbunklernes martyr, satte ord på, da han skrev Das Kapital.

Tilstanden blev beskrevet så tidligt som 1839 af en fransk læge, Alfred Velpeau. Men professor Shuster siger, at ideer der var mindre færdige end vin krydsede Den Engelske Kanal, og Marx´s sande tilstand blev aldrig diagnosticeret.

Hidradenitis suppurativa er en sygdom i de apokrine sved kirtler, fundet i armhule og lyske. Huden i de påvirkede områder viser en blanding af hudorme, buler der ligner bylder, pletter og områder der afgiver puds. Læger og Marx, der blev født i Tyskland, men levede det meste af sit liv i London, kaldte dem "furunkler, bylder og karbunkler", men professor Shuster siger, at de var for vedholdende og genfremkommende til det. Han undersøgte Marx´s breve, og fandt, at han begyndte at beklage sig over karbunkler i 1864, da han var 46 år gammel, selvom det er muligt, at han havde dem tidligere.

I 1867 skrev han til Friedrich Engels om bylderne " på min bag og nær min penis" - områder karakterisktiske for tilstanden. Marx var ofte grundet smerter ude af stand til at arbejde. Han skrev i 1867 til Ludwig Kugelmann: "Jeg har stadig en karbunkel på venstre lyske, ikke langt fra midten af forplantningsorganet, såvel som talrige furunkler".

Beviset for at han led af hidradenitis suppurativa er stærkt, siger professor Shuster. Marx blev behandlet med arsenic, grødomslag og nåleprik, men med liden effekt. Hans eneste trøst, fortalte han Engels, var, at karbukler var "en sand proletar sygdom".

Sygdommen bidrog også til Marx´s fattigdom, siger professor Shuster. "Denne nye diagnose er ikke alene vigtig i termer af historisk akkuratesse", siger han. "Huden er et kommunikationsorgan, hvilket er hvorfor denne sygdom producerer så megen psykologisk smerte, med et dårligt selvbillede, humør og velbefindende, og med selvlede og afsky.

"Ud over at reducere hans evne til at arbejde, der bidrog til hans deprimerende fattigdom, reducerede hidradenitis enormt hans selvagtelse. Dette forklarer hans selvlede og hans fremmedgørelse, en reaktion reflekteret i den fremmedgørelse Marx udviklede i sin tekst".

Nina Goad fra British Association of Dermatologists siger: "Det er fascinerende at opdage, at en så indflydelsesrig figur led af hidradenitis, især når man tager i betragtning, hvordan det kan have påvirket hans arbejde".

Kina vil skærpe kravene for journalister ved at lancere et nyt certificeringssystem, der kræver træning i marxistiske og kommunistiske nyhedsteorier, siger en mediemyndighed, citerende problemer med den nuværende høst af journalister i hovedlandet.

South China Morning Post rapporterer at Li Dongdong, underdirektør ved General Administration of Press and Publication, siger, at nogle journalister giver kinesisk journalistik et dårligt ry, da de ikke er ordentligt trænet. Hun giver ingen konkrete eksempler.

Lignende kommentarer fra Li blev postet på Xinhua News Agency´s officielle hjemmeside. Det står ikke klart, hvordan en sådan træning skal administreres, men udenlandske journalister er undtaget.

Kommunistiske teorier i journalistikken siger, at medier bør tjene lederskabet, og ikke undergrave lederskabets initiativer - en stærk kontrast til rollen som regeringens vagthund som mange demokratier favner.

Regeringscensur har et fast greb om nyhedsindholdet, og forbyder rutinemæssigt emner, der anses for politisk følsomme eller destabiliserende, og mange medier i Kina tjener som talerør for staten.

Men på det seneste er nogle blevet mere fritløbende efter at aviser, fjernsyn og radio tiltagende er begyndt at blive afhængige af annoncering i stedet for blot Det Kommunistiske Parti´s beskyttelse. Nogle er kommet på kant med regeringen for korrrekt at have rapporteret historier, som myndighederne ikke ønskede offentliggjort.

Der har også været problemer med journalister, der krævede penge for at levere positiv nyhedsdækning eller begrave en historie, og tilfælde af journalister der fabrikerer nyheder.

"Kammerater der kommer til at arbejde i journalistikkens frontlinie må lære socialistiske teorier med kinesiske karakteristika, og læres Marx´s syn på nyheder, plus medieetik og kommunistisk partidisciplin omkring nyheder og propaganda", fortæller Li til Xinhua.

Florida har lidt den koldeste vinter i næsten 30 år. I nogle dele af det sydlige Florida har det været koldere end noget tidspunkt i de senste 83 år. Der er blevet slået så mange rekorder, at hvis de blev stakket, så ville de kunne konkurrere med tykkelsen på Al Gore´s investerings portfolio. Faktisk synes Gore´s påstande om at global opvarmning vil skabe dramatisk og kataklytmisk opvarmning at smelte hurtigere end nogen gletcher.

Gore er næppe alene i sin dårlige forudsigelser. For ti år siden sagde David Viner fra University of East Anglia, at "Snefald vil blive meget en sjælden og spændende begivenhed. Børn vil ikke vide, hvad sne er for noget".

Realitets check: Den 13 februar havde 49 af USA´s 50 stater sne på jorden.

Her er nogle flere kolde hårde fakta fra det frosne Florida: Miami Beach havde sin koldeste januar-februar siden optegnelserne begyndte i 1927. Det var det koldeste i West Palm Beach siden optegnelserne begyndte i 1888. Naples havde sin tredje koldeste januar-februar siden optegnelserne begyndte i 1942. Kun i vinterne 1940, 1958, 1977 og 1981 nærmede januar-februar gennemsnits temperaturen sig det bundfrosne 2010.

Folk tog desperate metoder i brug, for at holde varmen. Familier brugte rum opvarmere til at bekæmpe kulden med. Mange havde ikke erfaring i at bruge mobile varme apparater, og der brød ild ud i nogle hjem. Adskillige folk måtte behandles for kulilte forgiftning efter at have brugt kul grill i deres hjem. I en af de koldeste morgener var energi behovet så stort, at 35.000 kunder mistede strøm.

I West Palm Beach var gennemsnits temperaturen fra den 2 til den 13 januar 10 grader Celcius. Det gør perioden til den koldeste 12 dages periode siden optegnelserne begyndte i 1888, slående den 16 til 27 januar 1977 med en hel grad. Om morgenen den 7 januar faldt temperaturen til 2.7 grader Celcius ved Palm Beach International Airport. Det slog rekorden på 3.3 grader Celcius sat i 1903.

Landbrugets tab har været enorme, med estimerede høst tab på omkring 500 millioner dollars.

Landbrugsområderne ved Glades, Hendry og Collier amter havde op til 7 dage med temperaturer under frysepunktet. Citrus træerne blev skadet, da temperaturerne i appelsin plantagerne i mere end fire timer faldt til under de kritiske -2,2 grader Celcius. Omkring 100.000 tropiske fisk opdrættet i fiske farme frøs ihjel kostende opdrætterne omkring 535.000 dollars. Miami Metro Zoo lukkede grundet kulde rekorden for første gang i 30 år. Florida Fish and Wildlife Conservatorium Commission sagde, at leguaner faldt ned fra træerne, og nogle døde som resultat af, at temperaturen faldt under 4,5 grader Celcius.

Kulde rekorden fortsætter ind i marts måned. El Nino vindene over Florida vil fortsætte pænt ind i marts, hvilket betyder, at staten kunne få flere rekorder i den måned.

Spørg hvem som helst fra det sydlige Florida, hvad de mener om global opvarmning. De vil sandsynligvis sige: "Mine læber er for følelsesløse til at tale!"

En ny elite akademiker vil snart få mulighed for at lære sine studerende om sine overbevisning, at hvide folk "leder gift ind i farvede folks samfund", og at USA burde afgive sin velstand til de amerikanske indianere. Til juni vil Princeton University velkomme Obama´s tidligere fyrste af grønne jobs Van Jones, en selvproklameret kommunist, til sine hellige gemakker. Dette er historien om, hvordan historien om at Amerika begyndte vej mod kommunistiske lærere i klasse lokalerne bønfalder om at blive fortalt.

I 1899 afslørede John Dewey, Vermont, sin vision om at transformere amerikansk uddannelse - en vision som de "progressive" lærere slugte råt, som blev brugt til at korrumpere de temaer og metoder, der blev brugt til at undervise vore børn. I "School and Society" erklærede Dewey, at undervisning ikke opstår "mellem lærer og elev, eller mellem lærer og forældre. Uddannelse er et ansvar, aom samfundet må udøve anvendende teknikker "tidligere ignorerede som trivielle, overflødige eller endog fordømte som decideret onde".

Karakterer som Van Jones kan noget med teknikker. Jones støttede en maoistisk anti politi demonstration, og mener, at marxister og anarkister er "spirituelle folk". Princeton´s nye kommunist har sagt, at skatteydere finansierer "vold mod farvede folk", og uden visdom fra folk som ham, ville de menneskelige "græshopper rense denne planet til benene". Jones´s værktøjskasse indeholder de "decideret onde" teknikker, som Dewey krævede.

Dewey visionerede et samfund, der sikrer "den fulde vækst af alle sine individer", et samfund i hvilket "individualisme og socialisme" bliver et. Men opfattelsen af at et samfund skal garantere alles velfærd skulle forfølges af præsident Theodore Roosevelt, Wilson, FDR, LBJ, Carter, George W. Bush og Obama. Men det faktum at et kollektiv aldrig kan være et individ, unddrager sig håbløst de progressive teoretikere.

Ingen progressiv kan acceptere naturens lov. Blind for naturens lov forklarede Dewey forældrene, at kun en "radikal ændring i uddannelse" kunne forbedre deres børns ubeskedenhed, respektløshed og ulydighed. Den sandsynlighed at problem børn i 1899 forårsagede problemer i alle generationer fra Homo Sapiens´s begyndelse, unddrog sig Dewey. Mere forbløffende, for at adressere ubeskedenhed, respektløshed og ulydighed foreskrev Dewey ikke struktur, men lad underlighed:

"Vi må erkende vore kompensationer - forøgelsen af tolerance, den sociale retfærdigheds bredde, den større bekendthed med naturen, den skærpede opmærksomhed i læsning af karakter tegn og fortolkning af sociale situationer, større præcision af tilpasning til forskellige personligheder, kontakt med større kommercielle aktiviteter".

Så dårligere moral, tolerance med driverter og svagere dømmeevne blev centrale i de progressives undervisningsplan. I 1899 debutterede moralsk relativisme og "mangfoldighed" i amerikansk uddannelse.

Følgende principperne af Friedrich Froebel, opfinder af børnehaven, proklamerede Dewey, at skoler burde berede børn til den ønskede "sociale orden". Lærere skulle understrege "gensidigt hjælpsomme liv" for at indoktrinere børn til kollektivismen. Skoler skulle neddrosle fakta, kundskab og færdigheder fra virkelighedens verden. Dewey ændrede "hele konceptet om skole disciplin", derigennem givende liv til det støjende, uorganiserede klasse værelse, vis formål det er at fylde børn med "en ånd af socialt samarbejde og samfundsliv". Børnene har ikke behov for at forstå "økonomisk værdi". De har behov for "social magt og indsigt". Dagens anti-konkurrence, ingen lektier-fanatikere, som forfatteren til The Homework Myth, Alfie Kohn, og hans tilhængere, går bananas over den slag ufunderet grød.

Dewey hvervede lærere i en krig mod det traditionelle Amerika, lovende dem, at når lærere forberedte hvert barn til "medlemsskab" af samfundet:

"...mættende ham med tjenestens ånd, og skaffende ham redskaberne til effektiv selvvejledning, får vi de dybeste og bedste garantier for et større samfund, der er værdigt, kærligt og harmonisk".

Med denne proklamering for 111 år siden lancerede de progressive en mission, der skulle udrydde individualitet og yngle roboter, der skulle "tjene" samfundet. Det er svært at ignorere ligheden mellem Dewey´s "værdige" samfund og Barack Obama´s kald på "alle studerende at engagere sig i Amerika´s tjeneste".

Ikke alene tilfreds med visionen om et kærligt samfund, fremlagde Dewey en af de mest destruktive arve, da han den overjordiske påstand, at et barn må "lege" til sit hjertes behag, for at opnå det "sublime resultat", "fuldstændigheden af realisering af sine spirende evner, en realisering der fortsat bærer ham fra et plan til et andet". Dewey´s tåbelighed fyrede op under "selvfølelse"-bevægelse. Klap børnene. Intet pres. Deres "spirende evner" vil før eller siden slå igennem, måske.

I One Nation under Therapy finder Christina Hoff Sommers og Sally Satel, at Dewey´s tåbeligheder producerer "overbeskyttede børn", der "nægtes livets essentielle lektioner", indgydende ufortjent selvfølelse, og narret til at tro, at "de ikke ville blive bedømt ud fra andre standarder end deres egne". I sin bog Mexifornia observerer Victor Davis, at folk opnår "selvfølelse i resultater fremfor i terapeutisk retorik". Selvfølelse er et produkt af, ikke en motivator for, resultater.

Dewey latterliggjorde læring af fakta, og ignorerede psykologi i sine advarsler til lærere om anvendelsen af karakterer, ikke-forfremmelse og eftersidning for at opnå resultater. Barnet skal specificere sit eget "relevante materiale". Fordi lærere tiltagende har favnet Dewey´s sludder, ville det ikke komme som nogen overraskelse, hvis dagens stats skolede voksne ville nævne John, Paul, George og Ringo som "fyrene" på Mount Rushmore eller identificere Borgerkrigen som "en slem ting fra 1960´erne".

For at summere brugte Dewey, og pseudo intellektuelle efter ham, moralsk relativisme for at undskylde moralsk forfald. Under paraplyen "tolerance" prægede progressive lærere børn til at misidentificere dette moralske forfals som et tegn på sund "mangfoldighed". Tolerance korrumperet til accepten af elevers gennemførte mangel af grundlæggende kundskaber såsom amerikansk historie og grundlæggende principper. Dewey influerede lærere tillader nu radikale politikere at hverve elever til radikale agendaer.

Pamela Geller rapporterer, at Obama´s "Organizing for America" rekrutterer børn til marxistisk indoktrinering, lærerne af Pentagon bomberen William Ayers, global opvarmnings alarmisme, og pro illegal immigrations propaganda. Obama´s anbefalede læsninger for børn inkluderer Saul Alinsky´s Rules for Radikals og den venstreorienterede Rinku Sen´s Stir it Up. Hjernevask et barn til militant anti amerikanisme, og han vil måske være en fremtidig Van Jones.

Et århundrede med Dewey har sluset typer som den kommunistiske Jones ind i vore klasse værelser, og indgydet frygt hos lærere at kalde Jones´s gift for gift. Korrumperende teknikker og undertrykte curricula har normaliseret ingnorance af Amerika´s enestående godhed og frembragt en karakteristisk præsenteret af alle socialistiske samfund: massiv afhængighed af overførselsindkomster. Selvom den nuværende recession bidrog til en tiltagende uafhængighed, var det progressivismen selv og Dewey gennemsyret uddannelse, der knuste både økonomien og amerikanernes beslutsomhed.

Hvor meget favnes Dewey stadig i dag? Søg på "John Dewey" på Google. En oversigt på de to millioner hits vil afsløre skoler af enhver art besmittede med Dewey dogmet. Medlem af Brussels Journal og Pope Center for Higher Education Policy, Thomas Bertonneau, fortæller mig, at Dewey´s teorier former "en slags valuta, som folk tager for givet, og som har en vis købekraft i institutionerne". Sørgeligt nok har professor i engelsk Bertonneau ret. Kulturelt toksisk Deweyisme er amerikanske undervisnings lovlige værge, en værdiløs valuta udelukkende bakket op af en for længst død Vermont´ers prædiken.

EU domstolen har dømt, at nogle migrant familier kan blive i Stor Britannien og kræve børnebidrag, selv efter at personen med hovedindkomsten har forladt landet.

Domstolen der beskæftiger sig med EU lov, siger, at nogle familier kan tillades at blive, når deres børn går i skole.

Et barns skolegang er afgørende, så forældre kan ikke beordres at forlade landet, hvis ikke de kan forsørge sig selv.

Indenrigsministeriet siger, at det er skuffet over dommen, men vil ikke lade sig påvirke af implikationerne.

Dommen kunne føre til, at flere nationale familier af fremmed herkomst kræver ret til at blive i landet, selv hvis ikke de arbejder, og ikke har andre bånd til landet, end at barnet går i skole.

Afgørelsen kommer efter to familiers langtrukne juridiske kamp om retten til uddannelse og offentlige tjenester i Stor Britannien.

I den første sag ankom en somalisk kvinde, Nimco Hassan Ibrahim, med sine børn i 2003 til Stor Britannien for at slutte sig til sin ægtemand.

Han var en dansk statsborger, der under EU´s standard regler om fri bevægelse arbejdede lovligt i Stor Britannien.

Fru Ibrahim´s ægtemand forlod Stor Britannien i 2004, og parret separeredes. Fru Ibrahim og børnene, der også havde dansk statsborgerskab, blev i Stor Britannien.

Domstolen sagde, at hun aldrig havde været i stand til at forsørge sig selv, og er afhængig af overførselsindkomst og bolig til hende selv og børnene.

I det andet tilfælde sluttede en portugisisk kvinde, Maria Teixeira, sig i 1989 til sin ægtemand i Stor Britannien, og deres døtre blev to år senere født i landet.

Parret blev senere skilt, og flere år senere prøvede Fru Teixeira et byråds beslutning om at nægte hende bolig ydelse.

Advokater for Fru Teixeira fortalte domstolen, at hun grundet datterens fortsatte skolegang havde ret til bopæl.

Byrådene Harrow og Lambeth i London bekæmpede familiernes juridiske udfordringer støttet af Indenrigsministeriet.

Men i sin afgørelse siger domstolen i Luxembourg, at en national forælder af fremmed herkomst, der har omsorg for et barn under skolegang, har ret til at bo i Stor Britannien.

Dette gjalt selv om den forælder, der arbejdede, ikke længere var en del af familien, og forælderen, der var omsorgsgiver, intet krav havde på at bo i landet.

Domstolen siger, at den støtter de to familier, da EU loven klart erklærer, at det ville være forkert at forstyrre et barns skolegang, når først den juridisk var begyndt.

Dommen siger: ”Domstolen finder, at forælderens ret til bopæl, der er primær omsorgsgiver for et barn af en immigrant arbejder, der har skolegang, ikke er afhængig af, at forælderen ikke har tilstrækkelige ressourcer til ikke at blive en byrde for det sociale system i værtslandet”.

En talsmand for Indenrigsministeriet siger: ”Vi er skuffede over dagens afgørelse”.

”Vi vil nu nærmere studere EU domstolens afgørelser og deres implikationer”.

For adskillige år siden, som medlem af en listserv diskussion, blev jeg overrasket over at opdage, at selv prominente videnskabsmænd ikke nødvendigvis holder sig til visse centrale principper af hvad der traditionelt har været forstået som værende den videnskabelige metode.

En verdensklasse videnskabsmand på listserv hævdede på et kursus i en urelateret debat, at tyngdekraften er et faktum, ikke er teori. Dette slog mig som fundamentalt forkert, og det gør det stadig. Det er selvfølgelig et faktum, at uunderstøttede objekter falder. Hvad der forklarer dette observerbare faktum er teorien om tyngdekraft. Tyngdekraft er en teori; det faldende objekt er et faktum. Teorien forklarer dette faktum, men teorien bliver aldrig et faktum.

Videnskabsmanden var på dette punkt ret ubøjelig, gående så vidt at antyde at spørgelystne lægmænd på listserv skulle tage hans ord for det, eftersom han er en ekspert, og de ikke er.

Jeg overvejede på det tidspunkt hvor mange sådanne universelt berømmede lærde videnskabsmænd, der kunne lave en så elementær fejl, så selv mine førsteårsstuderendes logik kunne se det, mens de også muntert nægter at indgå i en konstruktiv diskussion. Den seneste Climate Gate skandale er instruktiv i den henseende.

Man ser den samme mangel på åbenhed og intellektuelle fastlåsthed i arrogancen, stenkastningen, navnekaldet og den tilsyneladende bevidste formørkning, der har karakteriseret svarene fra visse global opvarmning/klima forandrings tilhængere, til de legitime spørgsmål der har været rejst af videnskabsmænd og lægmænd.

Selv dem der viser sympati mod klima forandrings videnskabsmændenes påstande latterliggøres, hvis de stiller ærlige spørgsmål. Sådanne ”Klima benægtere” sammenlignes implicit ubalanceret med de ignorante få, der hævder, at Holocaust aldrig skete, altså ”Holocaust benægtere”. Wikipedia har endog et opslag om ”Benægtelse” (der har min stemme som det tåbeligst lydende ad hominem angreb nogensinde).

Det linguistiske spil muliggøres kun grundet den samme opblæsning af fakta og teorier, i hvilke min tidligere kollega engagerede sig i. Klimaet ændrer sig konstant. Det er et faktum. Opfattelsen af at klima forandringer forårsages gennem menneskelig aktivitet, er en teori, der søger at forklare fakta. Ved at kalde teorien et faktum, har videnskabsmændene effektivt udelukket muligheden for yderligere diskussion. Det er trods alt kun en tåbe, der diskuterer fakta, ikke?

Dette tilsyneladende åbenlyse kneb har været overraskende effektivt, og hele forretningen hviler på de anvendte ord. ”Teorier” kan frit debatteres og diskuteres, da de simpelthen er rammer indenfor hvilke fakta skal forstås. ”Fakta”, i modsætning, er blot, hvad de er. Enhver fornuftig person er enig i, at selv om vi har ret til vore meninger, så har vi ikke ret til vore egne fakta. Så for at lukke ned for oppositionen uden at skulle trækkes med at diskutere med dem, så behøver fup videnskabsmanden blot at redefinere, hvad et ”faktum” er.

Nå dette ikke har fungeret, påkaldes ”Benægtelse” for at påføre skam på dem, der vedholdende nok stiller spørgsmål.

Fans af fjernsynsserien ”Cheer” genkalder sig måske at da den altid amorøse Sam Malone, endeligt overbeviste uophørlige guldgraver Rebecca Howe om at opgive at vente på den eneste ene, trøstede hun sig ved at sige: ”Det er trods alt ikke sådan, at Donald Trump eller Robin Colcord vil gå gennem døren og feje benene væk under mig”.

Robin Colcord eksisterer selvfølgelig ikke. Tekstforfatterne på ”Cheers” brugte et fint lille trick til at introducere en ny karakter. De fik frk. Howe til at referere til den fiktive Robin Colcord som en ligestillet af Donald Trump, og vupti er en mogul født!

”Benægtelse” slendrede på samme måde ind i eksistens som resultat af lignende behændighedskunst. På samme måde som de talentfulde tekstforfattere på ”Cheers” skabte en milliardær ud af den blå luft ved ikke at gøre andet end placere hans navn ved siden af Donald Trump´s, på samme måde associerede de ikke mindre fantasifulde Climate Gate fabulister dem der stiller spørgsmålstegn ved menneskeskabt global opvarmning med Holocaust benægtere.

At stille spørgsmålstegn ved en videnskabelig teori og vende det blinde øje til folkemord er stort set det samme, ikke?

Men vent – der er mere.

Wikipedia opslaget omkring ”Benægtelse” (Denialism) portrætterer benægtere” på følgende måde: ”Konspirationsteorier, valg efter forgodtbefindende, brug af falske eksperter, flytning af målstænger og logiske vildfarelser”.

Selve de personer der kom på denne tåbelige ”isme” er skyldig i hver eneste af disse.

Først prøver de at påføre udfordrere af teorien om menneskeskabt global opvarmning yderligere mørke motiver, og peger ofte på en underliggende konspiration. Når man hører dem sige dette, skulle man tro, at en ond intrige udgjort af Anders Fogh Rasmussen, Pia Kjærsgaard, Ole Birk Olesen, store olieselskaber, store medicinselskaber, teletubbies, fodboldlandsholdets forsvar og Martin Ågerups skrædder prøver at miskreditere disse hårdtarbejdende forkæmpere for sandheden.

Valg efter forgodtbefindende: Træ ringe beviserne brugt til at støtte temperatur ændrings antagelser krævet til teorien om menneskeskabt global opvarmning blev taget fra et meget lille antal uregelmæssige prøver. Valg efter forgodtbefindende i den helt store stil!

Og hvad de falske eksperter angår, er der så nogen der har hørt om en fyr ved navn Al Gore? Den tidligere amerikanske vice præsident og guddommelige skole drop ud har ingen videnskabeliig baggrund, men alligevel har denne øko guru opnået Nobel Prisen for sit fejl gennemhullede show, såvel som hundredvis af millioner af dollars i klima relaterede forretnings spekulationer.

Flytning af målstænger: Afhængig af vejret et givent år, fortælles vi enten, at høje temperaturer er bevis på global opvarmning, eller at lave temperaturer er bevis på global opvarmning. (Logisk kalder de det en ”tautologi”. I virkeligheden kalder de det ”at blæse og have mel i munden”)

Endeligt er de logiske vildfarelser begået i Climate Gate roderiet for talrige til at kunne tælles, men deres misbrug af blot en vildfarelse – argumentum ad hominem (personligt angreb) – er så bemærkelsesværdig, at det falder enhver i øjnene.

Får det ikke tilhængerne af menneskeskabt global opvarmning til at ligne ”Benægtere”?

Den psykologiske term for tillæggende andre ens egne tricks og mangler kaldes ”Projicering”.

Dette beskriver ”Benægtelse” perfekt: projicering af de uærlige, ufrie og anti intellektuelle taktikker fra miljø inkvisitionisterne på disse ”øko-kættere”, der vover at betvivle, uanset hvor venligt og intelligent, disse dedikerede tilhængere af Den Eneste Sande Tro.

Denne korrumpering af videnskab er et skole eksempel for os andre, der aldrig tøver med gennemborende blikke at iagttage dem der er dygtigere i brugen af skældsord end rationell argumenter. Sandheden behøver ikke udtrykke sig selv med hånlighed.

Hvis du undrer dig over, hvorfor den robot lignende march i lyset af den videnskabelige skandale døbt Climate Gate af verdens politikere mod København kan fortsætte, så skyldes det, at store regeringer, store selskaber og store grønne organisationer er skide ligeglade med videnskab.

Det har de aldrig gjort.

Hvad Climate Gate viser, er, at mange af verdens ledende klima videnskabsmænd heller aldrig har. De har tilsyneladende undertrykt deres egen tvivl om den seneste globale nedkøling, der ikke kunne forklares af deres computer modeller, har manipuleret data modeller, planlagt måder under loven om fri information for at undgå at frigive informationer, og angrebet videnskabsmænd og videnskabelige tidsskrifter for at publicere selv anerkendt litteratur, som de ikke billiger.

Nu er de selv og deres lurvede medier - der vrængede af alle, der betvivlede deres forlorne "konsensus" var usle "benægtere", de moralske ækvivalenter til Holocaust benægterne - benægtere af enormiteten af den skandale de udfolder.

Så de prøver desperat rutinemæssigt at portrættere det som "rodet" videnskab, ynkeligt insisterende på at "der ikke findes noget at se på her folkens, passer gaden".

Før internettet - der har givet almindelige folk en måde at slå tilbage mod den modtagede visdom fra den såkaldt "kloge elite" - var de måske sluppet afsted med det.

Men nu fremmer kundskabelige klima bloggere historierne, og tvinger de medsvorne medier til at dække skandalen, de fleste helst ville ignorere.

Problemet er dog, at dem der kaprede videnskaben for at spå om et lurendeArmageddon, med mindre vi gør præcis som de siger, har allerede gjort skade.

I det øjeblik de overbeviste politikere om, at vejen til at undgå vores endeligt var at sætte en pris på udledningaf kuldioxid i atmosfæren, var den uhellige alliance af store regeringer, store selskaber og store grønne smedet.

Store regeringer ønsker flere skatter. Store selskaber ønsker mere af din indkomst. Stor grønne ønsker, at du og dine børn skal bukke jer for deres agenda af gennemtvunget askese.

Hvad med at redde planeten spørger du? Det har aldrig handlet om at redde planeten. Det handler om penge og magt. Dine penge. Deres magt.

Hvis det havde handlet om redning af planeten, ville "cap-and-trade" (handel med CO2 kvoter) - hvor store regeringer, store selskaber og store grønne latterligt foregav, at vi vil "bekæmpe" global opvarmning og "redde planeten" - have været henvist til historiens skraldespand, da den ikke virker. Vi ved den ikke virker, fordi Europa´s fem år gamle cap-and-trade intet har gjort for at gøre vverden koldere.

Alt hvad den har gjort, er at skabe hedge fund managere, spekulanter og energi giganter med gigantiske profitter, mens de gør alle andre fattigere ved at presse energi omkostningerne op, og dermed tilsvarende med goder og tjenester, der behøver energi for at blive oplyste, opvarmede, nedkølede, vokset, konstrueret, fabrikeret, produceret og transporteret.

Læsere spørger ofte, hvordan de kan slå tilbage. For det første, glem alt om at de globale opvarmere nogensinde vil komme til fornuft. Det vil de ikke.

Send i stedet et brev til de ansvarlige politikere, og bed dem om at sætte en stopper for vanviddet.

En syv måneder gammel pige overlevede tre dage alene med en kugle i brystet efter at være skudt af sine forældre som del af en selvmordspagt grundet deres frygt for global opvarmning.

Francisco Lotero, 56 år, og Miriam Coletti, 23 år, skød deres datter og hendes bror, før de dræbte sig selv.

Deres unavngivne datter snød dog døden efter kuglen fra faderens håndvåben undgik hendes vitale organer.

Politiet blev alarmeret af bekymrede naboer, der opdagede massakren tre dage efter skyderiet, og pigen blev taget til hospitalet.

Pigen kommer sig på hospitalet i byen Goya i den nordlige argentinske provins Corrientes, hvor læger siger, at hun er udenfor fare.

Hendes forældre sagde i et selvmordsbrev opdaget af politiet, at de frygtede effekterne af global opvarmning.

Grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, fortalte ved en nylig TED konference, en organisation der er sponseret af en af de største udledere af giftigt affald på planeten, at vaccine behøves for at reducere verdensbefolkningen for at løse problemet med global opvarmning og sænkning af CO2 udledning.

Erklærende at den globale befolkning nærmede sig 9 milliarder, sagde Gates: "Hvis vi er rigtigt dygtige med den nye vaccine, sundhedspleje, reproduktive sundheds tjenester (abort), kunne vi sænke den med måske 10 til 15 procent".

Præcis hvordan den globale befolknins sundhedspleje og vacciner, der angiveligt skulle redde liv, ville føre til en sænkning i den globale befolkning, er et oxymoron, med mindre Gates refererer til vacciner, der steriliserer folk, hvilket er præcis den samme metode advokeret for i rådgiver for Det Hvide Hus John P. Holdren´s lærebog Ecoscience fra 1977, der kalder på et diktatorisk "planetært regime" for gennem alle slags undertrykkende teknikker at håndhæve overdrevne tiltag i reduktionen af befolkningen, inklusive sterilisering.

"Jeg er ikke sikker på hvad intet-at-se-her forklaringen er for Bill Gates teori, at "nye vacciner" kan hjælpe med at reducere verdens befolkning", peger Cryptogon bloggen på, "Men jeg tænkte på hændelserne fra 1990´erne, hvor World Health Organisation skaffede en "stivkrampe vaccine" til fattige piger og kvinder (og kun fattige piger og kvinder) der indeholdt menneskelig chorionic gonadotropohin (HCG). For dem der ikke ønsker at granske dette, så var det kort sagt et World Health Organisation eksperiment; en test af vaccine mod graviditet".

Efter at have præsenteret en ligning, der indkluderede antallet af folk på planeten og CO2 udledning, sagde Gates: "Et af disse tal vil komme ret tæt på nul".

Senere i præsentationen nævnte Gates udvælgelsen af en vaccine, "der er noget jeg elsker", der ville blive brugt til at sænke globale CO2 udledninger.

Han advokerer også for gennem FN at hælde flere penge i det globale opvarmnings svindelnummer, såvel som en "CO2 skat" og reducering af udledning, mens det gøres klart, at den udviklede verden ville skulle reducere sine levestandarder ved at skære ned på grundlæggende tjenester, der genererer CO2.

Gates sagde, at en 20 procent reducering af CO2 udledning var nødvendig per 2020, en 50 procent reducering per 2050, og i sidste instans skulle der globalt være nul udledning, et tiltag der fuldstændigt ville omgøre hundreder af års teknologiske fremskridt, og sætte os tilbage til landbrugsalderen, alt sammen i det hellige navns tjeneste at forbygge en angivelig minuskiøs temperatur forøgelse, der har vist sig i lyset af Climate Gate skandalen at være baseret på svigagtige data modeller.

Et af Gate´s forslag i reduceringen af CO2 udledninger er anvendelsen af bio brændstof, som en ny rapport fremhæver, har resulteret i ødelæggelsen af millioner af tønder land, hvilket i sidste instans sammenlignet med fossile brændstoffer betyder en netto forøgelse af CO2 udledninger fra bio brændstoffer, for ikke at tale om den massive ødelæggelse forårsaget på de vilde dyr.

Som vi har dokumnteret vil en reduktion på 50-80 procent, for ikke at tale om 100 procent, påføre USA en ny stor depression, reducerende GDP med 6,9 procent - et tal sammenligneligt med den økonomiske nedsmeltning i 1929 og 1930.

Yderligere vil den "post industrielle revolution" foreslået af Gates og hans ligesindede føre til omfattende tab af arbejdspladser.

Inplementeringen af såkaldt "grønne arbejdspladser" i andre lande har smadret økonomier og kostet millioner af arbejdspladser. jobs. Som Seattle Times rapporterede tilbage i juni skyldes Spanien´s svimlende arbejdsløshedsrate på over 18 procent delvist massive tab af arbejdspladser som resultat af forsøg på at erstatte eksisterende industri med vindmølle parker og anden form for alternativ energi.

I en såkaldt "grøn økonomi" "Medfører hver ny arbejdsplads tabet af 2,2 andre arbejdspladser, der grundet den politiske allokering enten tabes eller ikke skabes i andre industrier - ikke optimalt i termer af økonomisk effektivitet - af kapital", erklærer rapporten.

Det faktum at Gate´s er så åben i sit kald på vacciner, der reducerer den globale befolkning (uden et ord om menneske rettigheder), har sandsynligvis meget at gøre med det tilstedeværende publikum ved hans tale.

TED organisationen erkender, at den er "elitær" på en god måde, og kræver enorme 6.000 dollars medlemsgebyr , der skal betales af konferencens deltagere. TED kræver også næsten 1.000 dollars alene for sin live konference udsendelse på nettet. Organisationens sponsorer inkluderer IBM og den militært industrielle konge General Electric, der har en notorisk historie af miljømæssige udåder, værende rangeret som det fjerde største selskab der producerer luftforurening i USA, med mere end 2.000 ton af giftige kemikalier frigivet i luften. General Electric er også en stor bidragsyder til problemet med giftigt affald givet sponsoratet af en organisation, der hævder at søge løsninger på miljømæssige problemer, der er komplet hykleriske.

Lækkede politik dokumenter afslører, at FN per 2012 planlægger at skabe en "grøn verdens orden", der vil håndhæves gennem en struktur af globalt styre og financieret af den astronomiske pengesum af 45.000 milliarder dollars fra rige lande, da globalisternes lumske plan om at centralisere magt, knuse suverænitet mens økonomien smadres, igen afsløres.

Som vi i sin tid advarede, så betød fejlslaget i København i december ikke enden på den globale opvarmnings plyndringer, men blot en hindring i FN´s agenda om at skabe en verdensregering finasieret af skatter betalt af dig for selve den substans du udånder - kuldioxid.

Lækkede planlægningsdokumenter (PDF) kommet i hænde af Fox News løftede låget for FN´s plan om per 2012 World Summit on Sustainable Development i Rio at påtvinge globalt styre, der vil markere tyveårsdagen siden det bekendte "Earth Summit" afholdt i samme by.

"Det nye Rio topmøde vil ende, ifølge FN dokumenter kommet i hænde af Fox News, med et "fokuseret politisk dokument" antageligt udlæggende rammen og internationale forpligtelser for en ny "Grøn Verdens Orden", rapporterer George Russell fra Fox News.

"Præcis hvordan denne miljø orden skal se ud, og omfanget af de omfattende finansielle forpligtelser behøvet for at skabe den, er i denne uge til diskussion ved et særligt møde i Bali i Indonesien, ved United Nations Environmental Program´s 58 nationers store "Governing Council/Global Ministerial Environmental Forum", der overvåger UNEP´s operationer".

Dokumentet opridser globalisternes mission om at vedtage en "radikal transformation af verdens økonomiske og sociale orden" ved at "få en ny traktat på plads som hjørnestenen i den Grønne Verdens orden".

Dette system vil blive administreret af "en yderligere regeringsstruktur udgjort af præcist disse insidere", skriver Russell.

"Bevægelsen mod en grøn økonomi ville også give en mulighed for at genundersøge nationale og globale regeringsstrukturer og overveje om sådanne strukturer tillader det internationale samfund at respondere på nutidige og fremtidige miljømæssige og udviklingsmæssige udfordringer og udnytte kommende muligheder", erklærer hvidpapiret.

Pålæggelsen af sådanne "globale regeringsstrukturer" vil opnås ved hjælp af "enorme velstandsoverførsler" fra rigere lande (i form af kuldioxid skatter pålagt borgerne) til fattigere nationer, udgørende intet mindre end 45.000 milliarder dollars. Papiret opridser også behovet for at ændre "forbruger mønstre" for folk der bor i rigere lande, hvilket utvivlsomt er en eufemisme for sænkning af levestandarden.

Politiken foreslår, at den gamle økonomiske model kasseres til fordel for en ny global grøn økonomi fokuseret på "grønne jobs".

Som vi tidligere har fremhævet er løftet om at skabelsen af "grønne jobs" vil iværksætte uundgåelig skade mod økonomien, som en 50 procent reduktion i kuldioxid udledning vil forårsage, et komplet falsum.

Implementeringen af såkaldt "grønne jobs" i andre lande har smadret økonomier og kostet millioner af arbejdspladser. Som Seattle Times rapporterede tilbage i juni måned skyldtes Spanien´s svimlende arbejdsløshedsrate på over 18 procent delvist massive tab af arbejdspladser som resultat af et forsøg på at erstatte eksisterende industri med vindmølle områder og andre former for alternativ energi.

I såkaldt "grøn økonomi", "Indebærer hvert nye job tabet af 2.2 andre jobs, der enten tabes eller grundet den politiske allokering ikke skabes i andre industrier - mindre optimalt i retning af økonomisk effektivitet - af kapital", erklærer rapporten.

Som vi har dokumenteret ville en reduktion af kuldioxid udledning på 50-80 procent påføre en ny stor depression i USA, reducerende BMP med 6,9 procent - et tal sammenligneligt med den økonomiske nedsmeltning i 1929 og 1930.

FN´s mission om at skabe en juridisk bindende traktat om reduktionen af udledning af kuldioxid løber parallelt med tiltag der allerede på stats niveau håndhæves USA, der omgås indvendende føderale bestræbelser på at påtvinge skatte og handels svindel.

Selve fundamentet af argumentet om global opvarmning er blevet fuldstændigt udraderet af Climate Gate skandalen, der beviste, at FN´s IPCC videnskabsmænd forfalskede og overdrev data for at "skjule aftagelsen" af globale temperaturer, mens den indgik i heksejagter for at frasortere afvigende synspunkter fra at optræde i IPCC rapporter.

Til trods for denne intenderende kontrol fokuserede på at beskatte den livgivende gas kuldioxid, har de signaleret, at de ikke længere interesserer sig for sandheden bag menneskeskabte klimaforandringer, og har besluttet sig til at tvinge deres totalitære agenda igennem. Leder af EPA Lisa Jackson har for nylig fortalt reportere, that "Videnskaben vedrørende klima forandringer er på plads, og menneskelig aktivitet er ansvarlig for global opvarmning", selvom hun ikke magtede af modbevise det faktum, at der ingen global opvarmning har været siden 1995, som indrømmet af CRU videnskabsmand professor Phil Jones.

Undersøgelser i 2009 viste, at vandstanden i havene ved slutningen af århundredet ville stige med op til 82 cm - men rapportens forfattere siger nu, at de sande estimater stadig er ukendte.

Videnskabsmænd har været tvunget til at trække en undersøgelse tilbage om anslåede stigninger i havniveau grundet global opvarmning efter at finde fejl, der underminerede resultaterne.

Undersøgelsen publiceret i 2009 i Nature Geoscience, et af top tidsskrifterne på sit feldt, bekræftede konklusionerne fra 2007 rapporten fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). Den brugte data fra de seneste 22.000 år til at forudse, at hav niveauerne ved slutningen af århundredet ville stige mellem 7 cm og 82 cm.

På det tidspunkt sagde Mark Siddall fra Earth Sciences Department ved University of Bristol, at undersøgelsen "styrker sikkerheden med hvilken man kan fortolke IPCC resultaterne". IPCC sagde, at hav niveauerne per 2100 sandsynligvis ville stige med mellem 18 og 59 cm, men understregede, at dette var baseret på ufuldstændige informationer om iskappe smeltning, og at den sande stigning kunne være højere.

Mange videnskabsmænd kritiserede IPCC tilgangen som for konservativ, og at adskillige papirer siden har antydet, at havstigningerne kunne tiltage yderligere. Martin Vermeer fra Helsinki University of Technology i Finland og Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland publicerede i december en undersøgelse, der forudså, at stigningen per 2100 var mellem 75 cm og 1,9 m.

Siddall sagde, at han ikke vidste, om de tilbagetrukne papirers estimat af havstignings niveauet var et overestimat eller et underestimat.

I annonceringen af den formelle tilbagetrækning af papiret fra tidsskriftet sagde Siddall: "Det er noget af det, der sker. Folk laver fejl, og fejl sker i videnskab". Han sagde, at der var to separate tekniske fejl i papiret, der efter publiceringen blev peget på af andre videnskabsmænd.Frem for en korrektion blev en formel tilbagetrækning krævet, da fejlene underminerede undersøgelsens konklusion.

"Tilbagetrækning er en almindelig del af publicerings processen", siger han. "Videnskab er et kompliceret spil, og der er procedurer på plads, der fungerer som regulatorer".

Nature Publishing Group, der udgiver Nature Geoscience, sagde, at dette er det første tilbagetrukne papir fra videnskabs tidsskriftet siden det blev publiceret i 2007.

Papiret med titlen "Constraints on the future sea level rise from past sea level change", brugte data fra fossile koraller og temperatur målinger opnået gennem iskerne målinger, for at rekonstruere hvordan hav niveauer flukturerer med temperaturer, siden den sidste istid toppede, og forudse hvordan den over de næste få årtier, med den tiltagende opvarmning ville stige.

I en erklæring siger papirets forfattere: "Siden publiceringen af vort papir er vi blevet bevidste om to fejl, der påvirker den detaljerede estimering af den fremtidige havniveau stigning. Dette betyder, at vi ikke længere uden yderligere arbejde ud fra denne undersøgelse, kan lave endegyldige konklusioner vedrørende det 21 århundredes hav niveau stigninger".

"En fejl var en fejlberegning; den anden var ikke fuldt at tillade de senste 2.000 års temperatur ændringer. Grundet disse problemer har vi trukket papiret tilbage, og vil nu lægge yderligere behøvet arbejde i for at korrigere disse fejl".

I tilbagetrækningen fra Nature Geoscience, i hvilken Siddall og hans kolleger forklarer deres fejl, takkes Vermeer og Rahmstorf for at "bringe disse problemer til vores opmærksomhed". 

En fremtrædende amerikansk senator kræver, at tidligere vice præsident Al Gore skal inkluderes i en omfattende regerings undersøgelse om påstande om, at videnskabsmænd og særlige interesse grupper har begået "vor generations største videnskabelige skandale".

Et fremtrædende medlem af Senate Environmental and Public Works Commitee, senator James Inhofe betvivler åbenlyst sandheden af dem i de videnskabelige og politiske samfund, der bruger såkaldte klima forandrings data til at fremme økonomisk og social politik.

Senator Inhofe beder det amerikanske justitsministerium om at undersøge, om der har foregået uredelig forskning eller kriminelle handlinger af involverede videnskabsmænd, inklusive Dr. Michael Mann fra Pennsylvania State University og Dr. James Hansen fra Columbia University og NASA Goddard Institute of Space Science, der er mistænkte for at manipulere deres forskning for at opfylde en politisk agenda.

"Vi vidste, at de bearbejdede videnskaben for at støtte den suspekte agenda fra FN´s IPCC. Som jeg tidligere har sagt i senatet tilbage i 2005, har IPCC demonstreret en ubegrundet modstand mod at acceptere konstruktiv kritik af sin videnskab og økonomiske metoder, selv i selve rapporten...dette er opskriften på aflegitimeringen af bestræbelserne på at skaffe pålidelig information, der er brugbar for lovgivere", siger Inhofe.

Senator Inhofe kræver også, at tidligere vice præsident Al Gore kommer for det amerikanske senat for at vidne om, hvad han vidste - og hvornår han vidste - om hvad der er blevet kendt som Climate Gate.

"I (Gore´s) science fiction filmen er alle antagelser blevet modbevist", siger Inhofe. Han mener, at vice præsident Gore skulle forsvare sig selv foran Kongressen.

Gore´s film "An Inconvenient Truth" vandt en Academy Award for bedste dokumentar film, og er blevet forkyndt som en stor gevinst. Men flere og flere eksperter har opdaget unøjagtigheder i filmens antagelser.

I sin erklæring siger senator Inhofe:

"Hvad der fremkommer af vores gennemgang af e-mails og dokumenter, der spænder over en periode på 13 år fra 1996 til 2009, er meget mere end, som EPA administrator Lisa Jackson fremlægger det, videnskabsmænd der "mangler personlige færdigheder". Faktisk viser e-mailene verdens førende klima videnskabsmænd blandt andet diskutere:

• Obstruering af frigivelse af skadelige data og information;

• Manipulering af data for at nå forudbestemte konklusioner;

• Trusler mod blad redaktører der publicerer arbejder, der betvivler klima videnskabens "konsensus", og

• Antagelse af aktivist roller for at influere den politiske proces

Kongressen´s budget kontor har anslået, at omkostningerne per husstand for foreslået miljø lovgivning ville være omkring $175 om året.

Nogle undersøgelser fra industrien har dog ansat omkostningerne meget højere, nogle anslående mulige yderligere omkostninger på så meget som $3.000 per husstand. Præsident Barack Obama og administrationens myndigheder er registreret som bakkende op om senats forslaget, især bestemmelserne om at skære i udledninger af drivhus gasser og fremmelse af investeringer i vedvarende energi.

Obama´s energi sekretær, Steven Chu, fastslog i sin erklæring for senator Barbera Boxer´s komite, at en skat på udledning af kuldioxid vil hjælpe med at drive investerings beslutninger i retning af rene energi teknologier.

"En skat på kuldioxid ville give energi industrien den langsigtede retning og den vished den behøver for at lave passende teknologi beslutninger og kapital investerings beslutninger", siger Chu i en presse erklæring.

Men modstandere af denne lovgivning har dybe forbehold mod lovforslagene. De har sagt - og fortsætter med at sige - at skatter på udledninger vil udgøre en skat for kæmpende industrier, og omkostningerne for selskaberne vil gennem højere priser sendes videre til forbrugere.

I de første 39 år af mit liv var jeg en gående, talende Nyttig Idiot. Jeg troede uden at stille spørgsmål på, hvad jeg så i fjernsynet, og optog hvad som helst, jeg så i aviserne som fakta.

Bevæbnet med disse informationer mente jeg, at jeg vidste alt. Der var ingen spørgsmål, jeg ikke kunne besvare, og ingen holdninger jeg ikke kunne forsvare. Især når de var skabt af andre. I mine yngre dage havde jeg stadig respekt for autoriteter og institutioner. Jeg troede på "eksperterne". Jeg antog deres udtalelser for værende fakta, og forsvarede dem lidenskabeligt. Jeg betvivlede aldrig præmiserne. Jeg troede oprigtigt på, at eftersom alle andre troede det, at det var den korrekte måde at tænke. Hvis det var i fjernsynet eller aviserne, så var det sandt. Dette var måden tingene var på. Fuldstændigt.

Jeg havde ungdommens vished, hvor alt var sort eller hvidt, hvor folk var gode eller onde, hvor ingen grå nuancer trængte sig på, for at kaste tvivl på min visdom. Tingene var meget klarere dengang. Indtil mit 39 år havde jeg for travlt med at være centrum for mit eget univers til at give noget emne, der ikke påvirkede mig direkte, dybe tanker. Jeg levede på et magisk sted, hvor ingen analytisk tænkning krævedes. Jeg fulgte andres meninger, og anså ikke alene mig selv for velinformeret, men ret klog. Forestil dig min overraskelse, da virkeligheden endelig brød igennem. Hvad jeg opdagede var, gisp, at Che var en masse morder, ikke en friheds kæmper. At Kinsey var en seksuel pervers og pædofil, ikke en videnskabsmand. At jorden ikke smeltede, og at Obama ikke var svaret på alle verdens problemer. Da jeg fandt ud af, at "er" ikke nødvendigvis betyder "er".

Til min store ærgrelse opdagede jeg endeligt, at uanset hvor tynd pandekagen er, så har den altid to sider. Og jeg havde kun set den ene side. Jeg var den kvintessentielle Nyttige Idiot. Termen Nyttig Idiot blev oprindeligt opfundet af den russiske masse morder Lenin, refererende til vestlige demokratiers blinde forsvarere og apologeter for Sovjet Unionen. Den mest berømte af disse Nyttige Idioter var New York Times´s Moskva korrespondent Walter Duranty. Duranty fik Pulitzer Prisen for sin (manglende) rapportering af Stalin´s menneskeskabte hungersnød i 1930´erne. Duranty rapporterede til det amerikanske folk og verden, at tingene var i sin skønneste orden i Sovjet Unionen, fuldstændigt ignorerende det faktum, at Stalin udhungrede millioner af sine egen folk. Stalin dræbte i sidste instans flere folk end Hitler gjorde i Holocaust.

Gennem Duranty blev millioner af amerikanere til Nyttige Idioter. Ved at rapportere hvad folk gerne ville høre, i stedet for hvad der virkeligt skete, fortsatte Amerika´s politik med at muliggøre Stalin´s morderiske løjer.

Med et hurtigt hop frem til 2010 ser vi historien igen gentage sig selv. Agenda drevne ideologiske rapporteringer fra medierne accepteres af millioner som fakta. Og magthaverne regner med et tiltagende antal Nyttige Idioter accepterer deres præmiser uden at stille spørgsmålstegn. Som lemminger der blindt følger deres følgesvende ud i havet. Alt hvad jeg nu føler, når jeg tænker på disse tider, er akut forlegenhed. Uskylden, naiviteten, den absolutte vished. Hvilke lykkens dage før jeg opdagede, at jeg var blevet manipuleret til at acceptere og promovere en andens agenda.

Jeg var blevet behandlet som foder i en krig jeg ikke engang vidste udspillede sig. Og fordi jeg blindt og uden at stille spørgsmål havde efterplapret og opgylpet enhver populær konsensus, fortjente jeg mærkaten Nyttig Idiot. Heldigvis er dette ikke en livslang tilstand. Jeg holder mund, med mindre jeg er sikker på, hvad der er fakta. Jeg forlader mig på sund fornuft i stedet for eksperter. Og hvis jeg kommer med meninger, så sikrer jeg mig, at de er baseret på mine egne undersøgelser i stedet for andenhåndsviden og små stumper tale. Jeg prøver også at holde i mente, at der altid findes to sider af enhver sag. Dette gør mig ikke klog, men jeg er i det mindste ikke en uvidende brik i en andens agenda.

Eller en Nyttig Idiot.

Migranter på vej mod Stor Britannien samles i deres egen hyggelige klub kun for medlemmer i Calais, før de tager turen til Stor Britannien, kan Daily Express afsløre.

Franske velgørere har hjulpet med at skabe en veritabel "afgangs lounge" for illegale immigranter, der er på vej over Den Engelske Kanal, tilbydende dem hvile og rekreation før de afslutter sidste del af deres rejse.

Vore efterforskere opnåede adgang til det illegale "Sangatta II" center, og billeder med eneret viser, at det nærmere ligner en ferielejr end et tilflugtssted for hjemløse.

En observatør siger: "De bliver behandlet som VIP´er".

Et ombygget varehus, blot en kort gåtur fra byens havn, tilbyder migranter en vifte af bekvemmeligheder, fra afslapningsrum med klaver, en biograf og en sportshal til indendørs spil såsom bordtennis og fodbold og endog et improviseret diskotek til dans.

Centeret - der bærer et stort "Velkommen Til Alle" banner - blev officielt for nylig lukket af uro politiet efter Calais myndighederne erklærede det for uegnet til offentlig brug.

CRS uro enheden er igen dukket op, dermed tvingende migranter og aktivister ud med stave og skjold. Men det forventes, at de bare vil vende tilbage.

Velgørerne SOS og No Borders Network omgik forbudet ved at åbne det som et privat sted for medlemmer, erklærende: "Alle migranter og aktivister i hangaren har officielt medlemsskab".

Organisatorerne har også malet teksten fra Artikel 1 fra FN´s Verdenserklæring om Menneskerettigheder på et skilt, advarende om at ethvert forsøg på at lukke det kunne mødes med retsforfølgelse.

Politikere og kampagne magere var rasende over franskmændenes seneste fejlslag i taklingen af problemer med illegale migranter, der bruget Calais som et springbrædt til Stor Britannien.

Lord Pearson, leder af UKIP, siger: "Dette er et klassisk tilfælde af den europæiske menneske rettigheds lovgivning, der bruges på en måde, der er i strid med retfærdighedens sunde fornuft".

"Ingen migranter flytter til Calais for strandenes skyld, de er der udelukkende for at komme til Stor Britannien, i de fleste tilfælde illegalt. De franske myndigheders halvhjertede tilgang vil blot resultere i endeløse strømme af folk, der lider under forfærdelige betingelser, og disse velgørenheder, mens der forsøges bedring for nogle, vil tilskynde flere problemer for mange".

Matthew Elliot fra Tax Payer´s Alliance siger: "Dette er et transparent forsøg på at etablere endnu en base for folk, der illegalt ønsker at snige sig ind i Stor Britannien".

"De franske myndigheder burde tage sig ordentligt af dette problem".

Hurtigt arbejdende efterforskere har blandet sig med omkring 50 unge mænd, der havde taget residens i det ombyggede varehus, af velgørerne kaldet Kronstad Hangaren efter den vej, den ligger på. Franske myndigheder havde tidligere på måneden beordret den lukket, frygtende at den ville blive til endnu et Sangatta - det tidligere Røde Kors center, der var en magnet for migranter, før det blev revet ned.

Men efter masse udvisningen tidligere på måneden blev alle migranter indenfor sat på fri fod uden noget forsøg på i overensstemmelse med EU´s retnings linier at anholde dem og returnere dem til det land, fra hvilket de var ankommet til Frankrig fra.

I stedet blev jernstænger brugt til at sikre hangaren. Disse blev dog simpelthen fjernet da frivillige velgørere og venstreorienterede aktivister flyttede tilbage i bygningen.

"Vi er her, fordi vi har behov for et tag over vore hoveder", siger en, en afghaner ved navn Mansoor. "Vort mål er at komme til England, men vi har behov for varme og et sted at sove, mens vi er i Frankrig".

Hangaren har været lejet af SOS, en lokal flygtninge og hjemløse velgører støttet af No Border Network, en militant gruppe der kæmper for at grænse kontrollen mellem Frankrig og Stor Britannien skrottes.

Hangaren er tilrådighed for alle dem, der leger kat og mus med politiet, mens de prøver at borde færger of tog til England.

En talsmand for Calais Migrant Solidarity, som No Border aktivister valgte, da de tog del i handlingerne ved den franske havn, siger, at hangaren er åben for migranter fra 10:00 til 18:00.

Borgmesteren af Calais beordrede rømning af hangaren på grund af, at den ikke var anvendelig til offentlig brug, så Kronstad Hangaren er nu åben som privat sted for medlemmer af SOS", siger han. "Alle migranter og aktivister i hangaren har officielt medlemsskab".

"Hangaren er ikke alene et humanitært rum, men også et rum for politiske diskussioner og debatter såvel som for forskellige kulturelle og underholdningsmæssige udvekslinger".

Top klima myndigheden har netop sagt, at han efter næsten fire år på posten vil trække sig.

Yvo de Boer´s afgang effektueres per 1 juli, blot fem måneder før 193 nationer skal gensamles i Mexico og prøve at nå en enighed om udledning af drivhusgasser.

Nationerne mislykkedes at nå en enighed ved klima forandrings topmødet i København i december.

Yvo de Boer har sagt, at han efter næsten fire år vil trække sig fra sin post.

Yvo de Boer siger, at han bekendtgør sin afgang nu for i god tid at tillade en efterfølger at blive fundet før konferencen i Mexico.

Den tidligere hollandske embedsmand blev i 2006 udpeget som ledende sekrtær for United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC).

Han blev gennem sine jævnlige møder med pressen omfattende krediteret for at løfte opmærksomheden om klima og sin lobby i kulisserne med verdens ledere.

Men han lykkes ikke at bygge bro mellem uviklingslandenes og industrilandenes mistænksomhed og mistillid, der ved klima topmødet i København i december spærrede vejen for en endelig aftale.

Yvo de Boer´s tilbagetrækning kommer mens sagen om global opvarmning er under angreb.

FN´s Intergovernmental Panel on Climate Change er for nylig kommet under angreb, da videnskabsmænd kastede tvivl på beviser for, at global opvarmning er "ubetvivlelige".

Visse forskere, inklusive tidligere IPCC rapport forfattere, har sagt, at den omfattende og systematiske forvanskning af data betyder, at sagen om global opvarmninger blevet voldsomt overdrevet.

Panelet er også i de senste uger flere gange blevet taget i at komme med uunderbyggede påstande.

Dette inkluderer brug af en studerendes essay og en artikle fra et bjergbestiger magasin, for at lave påstande på reduktioner af is på bjerge verden over i en rapport brugt af regeringer verden over til at lave miljø politik.

Akademikerne i centrum for "Climate Gate" affæren indrømmede også muligheden for, at verden var varmere i Middelalderen, end den er nu - antydende at global opvarmning muligvis ikke er et menneskeskabt fænomen.

Yvo de Boer ser skuffet og træt ud, mens han skjuler sit ansigt ved klima topmødet i København i december.

Professor Phil Jones tilføjer, at der i de seneste 15 år ikke har været nogen "statistisk signifikant opvarmning".

Yvo de Boer viste for nylig sin støtte til IPCC´s Rajendra Kumar Pacauri, sigende at hans kollega ikke burde trække sig efter skandalen.

"Han har på en meget dedikeret måde ledet det videnskabelige samfund", siger Yvo de Boer. "Spørgsmålet er i virkeligheden, hvor hurtigt gletcherne smelter".

Anslag lavet af IPCC influerer signifikant UNFCCC.

Til trods for de seneste angreb på sagen om global opvarmning siger Yvo de Boer, at han mener, at samtalerne "er på sporet", selvom det er usikkert, om en fuld traktat kunne færdiggøres ved næste konference i november.

Den delvise aftale opnået i København, mæglet af præsident Barack Obama, "var meget signifikant", siger han.

Men han erkendte frustration over, at aftalen ikke opnåede konsensus, og blot blev "noteret" fremfor formelt optaget af alle lande.

"Vi var omkring en tomme fra en formel aftale. Den var stort set indenfor rækkevidde, men det skete ikke", siger han. "Så det var en skam".

Han siger, at det skuffende resultat i København ikke har forbindelse med hans beslutning om at standse, og at han var begyndt at lede efter nyt arbejde sidste år før topmødet.

Men Yvo de Boer syntes at være mere mismodig over forhandlingernes snegle fart, end han var parat til at indrømme.

"Jeg så ham i lufthavnen efter topmødet i København", siger Jake Schmidt, en klima ekspert for det amerikansk baserede Natural Resources Defense Council.

"Han var træt og udslidt. Topmødet tog tydeligvis hårdt på ham".

Yvo de Boer siger, at han vil være konsulent vedrørende klima og bæredygtighed for KPMG, et globalt revisor firma, og vil være associeret med adskillige universiteter.

Conoco Phillips, BP America og Caterpillar trak sig ud af en ledende alliance af forretning og miljøgrupper, der presser på for klimaforandringslovgivning, angivende klager over, at lovene i betragtning er urimelige overfor amerikansk industri.

De tre selskabsgiganter i en ledende alliance af forretningsliv og miljøgruppers pludselige retræte kunne være dødsvarslet for klimaforandringslovgivningens lovgivere.

Conoco Phillips, BP America og Caterpillar har bekendtgjort, at de vil trække sig ud af det amerikanske Climate Action Partnership, angivende klager over, at lovgivningen, der nu foreligger Kongressen, er urimelig overfor amerikansk industri.

BP talsmand Ronnie Chappel siger, at bekendtgørelsen ikke er en erklæring om klimaforandringslovgivningens sandsynlige fejlslag.

"Jeg ville aldrig spekulere i, hvad der vil ske med et afventende stykke lovgivning", siger Chappell.

Men han siger, at lovene på bordet ikke længere er i overensstemmelse med, hvad USCAP visionerede for klimaforandringslovgivningen. Han siger at lovgivningen - inklusive en lov vedtaget i Repræsentanternes Hus, men strandede i Senatet - ikke forsyner de amerikanske raffinaderier med tilstrækkelige beskyttelser.

Hvis nogen love vedtages, vil de resultere i mere olie import, lukning af amerikanske raffinaderier og tab af amerikanske arbejdspladser. Plus, siger han, er det for hårdt for transport sektoren.

"Vi mener ikke, at de afventende love i Kongressen er i overensstemmelse med USCAP oplægget, idet en uforholdsvis stor del af udledningsreduktionerne og uforholdsmæssigt store dele af omkostningerne falder på transportsektoren og på transport af forbrugere og bilister", siger han.

Både BP America og Caterpillar er grundlæggere af gruppen.

Bestyrelsesformand for Conoco Phillips Jim Mulva siger også i en erklæring, at lovgivningen fra Repræsentanternes Hus og Senatet "forfordelte transportsektoren og dens forbrugere" og "urimeligt straffede" hjemlige raffinaderier, der på ulige vilkår ville skulle møde international konkurrence.

"Vi mener at større opmærksomhed og ressourcer behøves dedikeret til omgørelsen af disse forpassede muligheder, og vore handlinger i dag er en del af denne bestræbelse", siger han.

Selskaberne beskriver deres tilbagetrækning fra gruppen som en måde på andre måder at advokere for klimaforandringslovgivning.

"Vor position om behovet for omfattende klimaforandringslovgivning har ikke ændret sig", siger Chappell. "Vi kan blive en mere effektiv stemme i klimaforandringsdebatten, hvis vi deltager som BP og ikke som del af en større organisation....Vi vil stadig være meget baktive i klimaforandringsdiskussionerne, og vi vil stadig advokere for lovgivning, der tilpasser sig USCAP oplægget".

USCAP frigav en kort erklæring, der bekendtgjorde, at selskabsmedlemmer forlod organisationen. Gruppen siger, at selskaberne" skaffede uvurderlig assistance, ekspertise og signifikant dedikering af tid og ressourcer" i fremdriften mod en stor klima lov.

Gruppen gentog sit synspunkt, at Kongressen burde handle på klima lovgivningen i år.

"Vi mener, at amerikansk handling på engergi og klima lovgivning i 2010, vil bevare og skabe amerikanske job, sikre vor fremtidige energi og generere ny investeringer i ren global energi økonomi", siger erklæringen.

Erklæringen bemærkede, at selvom tre selskaber forlader gruppen, har andre nyligt tilsluttet sig, og USCAP "forventer nye medlemmer i de kommende måneder".

Presset for klimaforandringslovgivning er blevet vanskeliggjort af mere end blot bekymring over dens påvirkning af amerikansk økonomi. Det rekord store snefald i Washington DC og andre dele af landet har næret skeptikere, der ser den snedækkede hovedstad som bevis på, at global opvarmning er en myte, selvom videnskabsmænd argumenterer, at temperaturen over en længere periode er steget, og at ekstremt vejr - endog sne - kan være et tegn på klimaforandring.

FN´s klimaforandringskonference i København i december endte med en ikke-bindende aftale. Og dette gik forud for kontroversen over lækkede e-mails fra det britiske Climate Research Unit, der syntes at vise videnskabsmænd diskuterende måder at skjule visse klimadata.

Tilføj til dette republikaneren fra Massachusetts Scott Brown´s valg til det amerikanske senat i januar - en sejr der brød demokraternes 60 stemmers obstruktionssikre flertal.

Det konservative Competitive Enterprise Institute opfatter de tre selskabers afgang fra USCAP som et tegn på, at "udledningskvote lovgivningen i USA er død, og at global opvarmnings alarmeringen hastigt kollapser".

Flere problemer tårner sig op for IPCC. Organet kan blive nødt til at revidere erklæringer gjort i sin Fourth Assessment Report om orkaner og global opvarmning. En statistisk analyse af rå data viser, at påstandene om at global orkan aktivitet er forøget, ikke kan støttes.

Les Hatton lavede engang vejr modeller for Met Office. Havende studeret matematik ved Cambridge afsluttede han sin PhD som meteorolog: hans PhD var studiet af tornadoer og skypumper. Han er medlem af Royal Meterological Society, underviser i øjeblikket ved University of Kingston, og er velkendt i software udviklings samfundet - hans undersøgelser inkluderer kritiske system analyser.

Hatton har frigivet, hvad han beskriver som en "A-niveau" statistisk analyse, der tester seks IPCC erklæringers rå data fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). Han har offentliggjort alle rå data, og inviterer til kritik, men advarer om, at han hverken er "tilhænger eller benægter af global opvarmning", men er videnskabsmand.

Hatton udførte en z-test statistisk analyse af perioden 1999 til 2009 mod 1946 til 2009 for at teste de seks konklusioner. Han bearbejdede også de data der endte med, hvad IPCC havde til rådighed i 2007. Han fandt, at nord atlantisk orkan aktivitet var signifikant forøget, men aktiviteten var modbalanceret af aktivitet i det østlige stillehavsområde, hvor orkanstyrkestorme er 50 procent mere fremherskende. Det vestlige stillehavsområde viste ingen signifikante ændringer. Samlet set udligner aftagelsen forøgelsen.

"Når man tager gennemsnittet af antal storme og deres styrke, balancerer det næsten præcist". Dette indikerer ikke en forøgelse i atmosfærisk energi manifesterende sig selv i storme.

Selv den nord atlantiske forøgelse burde behandles med forsigtighed, konkluderer Hatton, eftersom perioden indeholder et unormalt år med uæsdvanlig stor orkan aktivitet - 2005 - det år Al Gore brugte Katrina til at fremme sagen om menneskeskabt global opvarmning teorien.

IPCC konkluderer faktisk ikke, at "der ikke er nogen klar tendens i det årlige antal tropiske cykloner". Hvis blot IPCC var standset der. Men det fortsætter, og kommer med yderligere erklæringer, og drager konklusioner, som dataene ikke støtter.

Tre af IPCC´s WG1 papirer erklærer: "Der er også antydninger af forøget intens tropisk cyklon aktivitet i nogle andre regioner, hvor bekymringer over data kvaliteten er større". Hatton påpeger, at data kvaliteten er ens i hhvert område.

IPCC fortsætter: "Det er mere sandsynligt end ej for (>50%), at der har været noget menneskeligt bidrag til forøgelsen i orkan intensiteten". Men, som Hatton påpeger, så kommer denne konklusion fra computer klima modeller, ikke fra observerbare data, der ingen forøgelse viser.

"IPCC går videre, og laver erklæringer, der aldrig ville godkendes kollegers gennemlæsning", fortalte Hatton os. En mere videnskabelig brugbar konklusion ville have været at spørge, hvorfor der forekom en ulighed. "Denne differentielle adfærd er for mig meget interessant. Hvis det skyldes tiltagende temperatur et sted, og aftagende temperatur et andet sted - så er det meget interessant for mig".

Hatton har tredve års erfaring i at få publiceret videnskabelige papirer, men beskriver dette papir, tilgængelig på hans personlige hjemmeside, som "umuligt at få publiceret".

"Det er en åben invitation til at fortælle mig, at jeg tager fejl", siger han. Han blev foranlediget af Climate Gate e-mailene til nærmere undersøgelse, og af hans års erfaring med computer modeller. Al kode og data på hvilke konklusionerne laves, burde være åbne og mulige at downloade, siger han - helst med åbne værktøjer.

IPCC´s AR4 afdelingsleder var Kevin trenberth, der tydeligt forekommer i Climate Gate e-mailene. I 2005 trak ledende videnskabsmand fra National Hurricane Center Chris Landsea sig i protest fra sin post over Trenbeth´s behandling af emnet.

"Jeg kan personligt ikke i god tro fortsætte med at bidrage til en proces, som jeg anser for både værende motiveret af præfabrikerede agendaer og er videnskabeligt upålidelig. Eftersom IPCC ledelsen intet forkert ser i Dr. Trenbeth´s handlinger, og har beholdt ham som ledende forfatter for AR4, har jeg besluttet ikke længere at deltage i IPCC AR4".

Kritikere peger på, at en registreret forøgelse af storme med lav intensitet skyldes bedre instrumentering. De fleste findes til havs, og takket være radar og satelitter, observeres nu flere.

Et panel af uafhængige eksperter har officielt begyndt sin undersøgelse af "ClimateGate" affæren.

Eksperterne, ledet af Sir Muir Russel, vil undersøge hvordan e-mails fra Stor Britannien´s Climate Research Unit (CRU) dukkede op på internettet.

De vil også overveje, om e-mail udvekslingerne mellem forskere viser et forsøg på at manipulere eller undertrykke data "på kant" med videnskabelig praktik.

Men før panelet overhovedet kunne gå i gang, trak et af panelts medlemmer sig ud af panelet.

Dr. Philip Campbell, chef redaktør for bladet Nature, trådte grundet en bemærkning han sidste år i de kinesiske medier kom med, i hvilke han sagde, at videnskabsmænd nævnt i e-mailene havde "opført sig som forskere burde".

"Jeg lavede bemærkningen i god tro på basis af medie rapporter af lækken. Som jeg senere har gjort klart, støtter jeg behovet for en fuld gennemgang af fakta bag de lækkede e-mails", siger han i en erklæring.

"Der må ikke være noget, der stiller spørgsmålstegn ved det den uafhægige gennemgangs evne til at fuldføre opgaven, og derfor har jeg besluttet at trække mig ud af holdet".

Sir Muir sagde, at han forstod hvorfor Dr Campbell havde trukket sig tilbage. "Jeg beklager tabet af ekspertise, men jeg respekterer hans beslutning", siger han.

Sir Muir´s panel håber at kunne præsentere "foreløbige konklusioner omkring foråret 2010".

Ved lanceringen af af undersøgelsen sagde Sir Muir, der er formand for Judicial Appointments Board for Scotland: "Vi er frie til at forfølge enhver linie for undersøgelse vi ønsker".

"Det er vort arbejde at undersøge den videnskabelige strenghed, ærlighed, åbenhed og processen af hvad CRU´s tilgang har været", fortalte han reportere.

"Vi vil bede om beviser, om indgivelser og kommentarer om emnerne, som vi vil pålægge medlemmerne af CRU og andre".

"Vi lancerer også en hjemmeside, og den vil være den primære kilde til at følge vort fremskridt".

I november blev 1.000 e-mails mellem videnskabsmænd ved CRU ved University of East Angliaog deres kolleger verden over sammen med andre dokumenter lagt ud på internettet.

CRU er indehaver af et af verdens vigtigste data sæt om hvordan globale temparaturer er forandret.

Professor Phil Jones, direktør for enheden, er under undersøgelsen indtil videre trådt tilbage, og har sagt, at han står ved sine data.

UEA udnævnte i december Sir Muir til at være formand for en undersøgelse af serier af anklager, der opstod efter de stjålne e-mails.

Såvel som mere end 1.000 e-mails blev der hacket 3.000 dokumenter. Den samlede mængde data udgjorde 160 MB.

Panelet fik også til opgave at overveje, om enheden undlod ordentligt at efterkomme anmodninger ifølge Freedom of Information.

Kritikere siger, at e-mail udvekslinger afslører et forsøg fra de involverede forskere at manipulere data.

Klima skeptikere antyder, at affæren viser, at enten påvirker menneskelige aktiviteter ikke planetens klima system, eller at påvirkningerne ikke er så alvorlige, som klima forskere antyder.

Panelets undersøgelse vil:

"Undersøge de hackede e-mail udvekslinger eller andre relevante e-mail udvekslinger om enhver information indehavet af CRU for at afgøre om der findes beviser på den manipulation og undertrykkelse af data, der er på kant med acceptabel videnskabelig praksis".

"Gennemgå CRU´s politikker og praktikker for tilegnelse, ordning og indgivelse til gennemlæsning og udbredelse af data og forskningsresultater".

"Gennemgå CRU´s efterkommelse eller andet med universitetets politikker og praktikker vedrørende anmodninger under Freedom og Information Act".

"Gennemgå og lav anbefalinger om passende management, styre og sikkerhedsstrukturer for CRU og den sikkerhed, integritet og frigivelse af de data den besidder".

Panelet vil dog ikke gennemgå tidligere videnskabelige arbejder fra CRU, da disse vil blive genvurderet af en UEA bemyndiget undersøgelse, der vil involvere Royal Society i rådgiverrollen.

"Kolleger i CRU har ihærdigt forsvaret deres adfærd, og det offentliggjorte arbejde, og vi mener, at det er i alle involveredes interesse, at der burde være en yderligere vurdering vedrørende selve videnskaben", sagde professor Trevor Davies, UEA´s pro vice universitetsrektor for forskning, projekt og engagement, i en erklæring".

Præsident for Royal Society Lord Rees sagde, at det var vigtigt at offentligheden havde den yderste tillid til klima forandrings videnskaben.

"Hvor legitim tvivl rejses om nogen del af videnskaben, må de fuldt undersøges - det er på den måde videnskab virker", forklarede han.

"The Royal Society vil rådgive University of East Anglia i udpegningen af uafhængige vurderingsmænd til at udføre denne genvurdering".

En talsmand for UEA fortalte BBC News, at en formand ville blive udpeget ved "førstkommende lejlighed".

Men hun tilføjede, at emnet for genvurdering, såsom hvor mange tidligere CRU publikationer der ville blive vurderet, ville blive afgjort af panelet.

Såvel som Sir Muir, er de andre medlemmer af Climate Change E-mail Review holdet, der finansieres af UEA, Geoffrey Boulton, general sekretær for Royal Society ved Edinburgh; professor Peter Clarke fra University of Edinburg; David Eyton, leder af forskning og teknologi ved BP; og professor Jim Norton, vice præsident for Chartered Institute for IT. 

Mens Washington DC graver sig ud af Snowmageddon, og har et øje på et nyt storm system, har National Oceanic and Atmospheric Administration travlt med at lave en klima forandrings bekendtgørelse.

NOAA, en del af Department of Commerce, vil det nye NOAA Climate Service Office forsyne individer og beslutningstagere med informationer. "Flere og flere amerikanere er vidner til klima forandringernes virkning i deres eget lokal område, inklusive stigning i hav niveau, længere vækst sæson, strømforandringer i floder, forøgelse i stærkt nedbør, tidligere snesmeltning og længere perioder med is fri sæsoner i vore vande. Folk leder efter relevante og betimelige informationer om disse ændringer for at informere beslutningstagere om praktisk taget alle aspekter af deres liv", siger bekendtgørelsen.

Tidligere snesmeltning? Det ville være rart.

Det viser sig, at offentliggørelsen blev planlagt forud for snestormen, der lukkede føderale kontorer, og tvang sine meddelere til at holde en presse konference gennem telefon frem for i National Press Club.

Det er ikke første gang, at barskt vejr har afkølet officielle bestræbelser i taklingen af klima forandringer. Nancy Pelosi måtte forlade topmødet i København tidligt i december, for at nå tilbage til DC før snestormen kendt som Snowpocalypse standsede al flytrafik.

Vi ved hvordan argumenterne lyder: Klima skeptikere såsom Newt Gingrich siger, at vejr tilstandene beviser, at global opvarmning er svindel; aktivisterne siger, at videnskabsmændene ser på langsigtede vejr mønstre.

Men, siger talsmand for NOAA Justin Kenney, de er glade for at få chancen for at lære folk om forskellen mellem klima og vejr.

Nogle gange ser man nyheder, der er så langt ude, at man tror, at det må være løgn. Dette er tilfældet med FN´s IPCC´s seneste rapport om klimaforandringer. I de seneste to uger er der fundet fire store fejl i rapporten, og nu er nummer fem fundet.

Det begyndte med falske påstande om, at Himalaya gletchere smeltede, og ville være væk per år 2035. Dette blev efterfulgt af andre falske påstande om, at bjerg toppene mister deres sne, global opvarmning skader jordens regn skove, og mere end halvdelen af Holland nu er under havoverfladen (det faktiske tal er mindre end 20%). IPCC fik ikke engang sine data fra videnskabelige undersøgelser, men brugte anekdotisk information fra advokerende grupper såsom WWF og bjerg bestignings magasiner.

Nummer fem blev afsløret i Times of London

En ledende britisk regerings videnskabsmand har advaret FN´s klima panel om, at det må tackle sine bommerter eller miste al troværdighed.

Robert Watson, chef videnskabsmand ved Defra, miljø ministeriet, der var formand for Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) fra 1997 til 2002, talte efter flere potentielle unøjagtigheder fremkom i IPCC´s 2007 hjørnestens rapport om global opvarmning.

Den vigtigste påstand er, at global opvarmning kunne reducere nord afrikansk høst med op til 50% per år 2020, en bemærkelsesværdig kort tid for så dramatiske ændringer. Påstanden er citeret fra taler fra Rajendra Pachauri, formanden for IPCC, og fra Ban Ki-Moon, FN´s generalsekretær.

I denne weekend fortalte professor Chris Field, den nye ledende forfatter for IPCC´s klima forandrings gruppe, at han ikke kunne finde noget i rapporten, der understøtter denne påstand. Afsløringen kommer efter IPCC´s tilbagetrækning af påstanden om, at Himalaya gletcherne kunne smelte bort per år 2035.

Påstanden om Afrika kan vise sig at være endnu mere belastende for IPCC, da den ikke alene er rapporteret i rapporten om klima forandrings virkningerne, men uligt gletcherne, også gentages i sin Synthesis Report.

Denne rapport er IPCC´s mest politisk følsommer publikation, destilerende sin vigtigste videnskab til en form, der er tilgængeligt for politikere og lovgivere. Dens ledende forfattere inkluderer Pachauri selv.

I rapporten skriver han: "Omkring 2020 kunne høsten i nogle lande blive reduceret med op til 50%. Landbrugs produktion, inklusive adgang til føde, forudsiges i mange afrikanske lande at blive svært kompromiteret". De samme påstande er siden af Pachauri og Ban Ki-Moon blevet citeret i taler til verdens ledere.

I sin 2008 tale i Poznan i Polen om det globale klima sagde Pachauri: "I visse afrikanske lande kunne høsten per år 2020 blive reduceret med op til 50%". I en tale i juli måned sagde Ban Ki-Moon. "Høsten kunne i visse afrikanske lande ovder de næste 10 år falde til det halve".

I sin tale i weekenden sagde Field: "Jeg er ikke en forfatter til Synthesis Report, men ved læsningen kunne jeg ikke finde støtte til påstanden om faldet i afrikansk høst".

Watson sagde, at sådanne påstande burde være baseret på hårde fakta. "Enhver sådan projicering burde være baseret på litteratur gennemlæst af kolleger fra computer modeller om hvordan landbrugs høst ville respondere på klima forandringer. Jeg kan ikke finde sådanne data, der støtter IPCC rapporten", sagde han.

Påstandene i Synthesis Report går tilbage til IPCC´s rapport om klima forandringernes globale virkning. Den advarer om, at alle afrikanere står overfor en langsigtet trussel om, at landbrugsjord bliver til ørken, og siger derefter om nord Afrika: "yderligere riscisi der kunne forværres af klima forandringerne inkluderer større erosion, manglende høst af afgrøder op til 50% i perioden 2000 til 2020, og reduktion i afgrødernes vækst (Agoumi, 2003)".

"Agoumi refererer til et politik papir fra 2003 skrevet til International Institute for Sustainable Development, en canadisk tænketank. Papiret er ikke gennemlæst af kolleger.

Forfatteren til papiret er professor Ali Agoumi, en marokkansk klima ekspert, der så på den potentielle virkning af klima forandringer i Tunesien, Marokko og Algeriet. Hans rapport refererer til risikoen for "begrænset landbrugs høst på til 50% i perioden 2000 til 2020".

Disse påstande refererer til andre rapporter udarbejdet af tjeneste mænd i hver af de tre lande som indgivelser til FN. Disse synes heller ikke at være gennemlæst af kolleger.

IPCC møder også kritik over sin rapport om hvordan hav stigninger kan påvirke Holland. Hollndske ministre har krævet, at IPCC korrigerer sin påstand om, at halvdelen af Holland ligger under havets overflade, når det i virkeligheden kun er omkring en fjerdedel.

Fejlene medfører sandsynligvis ændringer i IPCC. Field siger: "IPCC må undersøge en mere sofistikeret tilgang til behandling af fremkommende fejl".

William Sprigg, en ledende klima videnskabsmand siger det bedst: "IPCC er forudindtaget, og fremmer politiske agendaer". Den "beskyttende mur" der omgiver global opvarmning svindlerne bryder sammen for øjnene af os, og det vil verden være bedst tjent med.

For mange synes den grønne bevægelses kult at være harmløs, ikke en der skal tages for alvorligt. Men beviser og argumenter er fremkommet, der kan tyde på noget andet med et tiltagende momentum og virkning. Miljø lobbyen står nu anklaget for det direkte ansvar for millionvis af unødvendige døde, mestendels børn, i den tredje verden, af malaria.

Det drejer sig om forbudet mod DDT. Bjørn Lomborg fremsætter de grundlæggende fakta direkte i The Skeptical Environmentalist.

"Vort indtag af kaffe er omkring 50 gange mere kræftfremkaldende end vort indtag af DDT, før det blev forbudt...kræftrisikoen ved DDT er omkring 0,00008 procent".

Ted Lapkin insisterer i november udgaven af Quadrant, at DDT "stadig anses for det mest kraftfulde våben tilrådighed i krigen mod malaria", og at den manglende anvendelse har været en skandaløs offentlig politik. Forfatter Michael Crichton sagde henvendt til Commonwealth Club i San Francisco, at:

"Forbudet mod DDT er et af de mest skandaløse episoder i det tyvende århundredes amerikanske historie".

Hjemmesiden junkscience.com ser forbudet som et redskab for den første verdens bureaukraters forfølgelse af en befolkningsvækst på 0 procent i udviklingslandene.

DDT blev forbudt efter at Rachel Carson i Silent Spring (1962) anklagede DDT for at skade menneskers helbred (kræft), økosystemet og for at skabe tynde æggeskaller hos ørne. Lapkin citerer plausibel autoritet, at:

"Ingen videnskabelig gennemlæst undersøgelse nogensinde har replikeret noget sådan tilfælde af negativ sundheds virkning fra DDT".

Han anslår, at af alle Carson´s anklager er "den eneste påstand der er videnskabeligt bevist den fortyndende virkning DDT har haft på æggeskaller af rovfugle".

Den videnskabelige og moralske kerne er, at den relative harmløshed af DDT længe har været etableret. En undersøgelse fra 1950 involverer forkere, der gav en mand 35 mg DDT om dagen i to år uden sygdoms virkning. Lapkin citerer Donald Roberts, en fremragende professor i tropisk medicin, for at have sagt:

"Du kunne spise en skefuld af det, og det ville ikke skade dig".

Hvorfor forbød US Environmental Protection Agency DDT i 1972? Det enkle svar er, at miljø bevægelsen udklækket af Carson´s katastrofale forudsigelser vandt over empiriske undersøgelser. Langt værre er Crichton´s forfærdelige anklage:

"Vi vidste bedre, men vi gjorde det alligevel, og vi lod mennekser rundt omkring i verden dø, og vi var skide ligeglade".

Ifølge junkscience.com summerede en befolknings kontrol myndighed for Agency for International Development det muntert op med "hellere død end i live og løssluppent reproducerende".

I analysen af de grønnes kampagners magt siger Crichton: "Vore tidligere optegnelser af miljø bevægelsens handlinger tager, for at sige det mildt, modet fra en...Men vi erkender ikke tidligere fejltagelser og ser dem i øjnene. Og jeg tror, jeg ved hvorfor...I dag er en af de mest magtfulde religioner i den vestlige verden miljø bevægelsen, som synes at være den foretrukne religion blandt byboende ateister".

Crichton´s meget overbevisende argument er, at økologiske dydigheder er præcist det; religiøse overbevisninger immune overfor rationelle undersøgelser. "Spørgsmålet er, om du bliver en af folkene på frelsens side eller om du bliver en af dem på dommedags side. Om du bliver en af os eller en af dem". Sammenlignet med sådan vitalt vigtige definitioner af personlig identitet, hvad erkender udkommer svagt (om overhovedet), for ikke at tale om fjerne døde?

En antydende ironi er, at den industrialiserede verden hjemme havde udryddet malaria og opnået fordelene ved DDT før den forbød den og førte kampagne for at forbyde det andetsteds. Ligeledes, ifølge Lapkin, vendte Greenpeace og World Wildlife Fund ubevidst det blinde øje til "en afrikansk malaria katastrofe, der var det direkte resultat af deres advokeren". Dette koster

"millionvis af menneskeliv hvert år...en fuldstændig forebyggelsesbar epidemi...Greenpeace fører i øjeblikket kampagne for af lukke den eneste facilitet i Indien, der stadig producerer DDT".

Non Government Organisationer arbejdede side om side med national staterne. Internationale udviklings agenturer i Norge og Sverige, hvor anopheles moskitoen aldrig har udgjort et problem, nægtede at støtte programmer, der brugte DDT, da de selv havde forbudt brugen. Hvor mange borgere fra Mozambique og borgere fra andre hjælp afhængige afrikanske lande der er døde som resultat af dette, vides ikke præcist. Måske skulle omtalte regeringer støtte en undersøgelse af dette.

Det er ikke fordi, at der ikke fandtes instruktive eksempler i den maoistiske formel "en fejl er blevet begået", der kunne have forårsaget velinformerede aktivister at erkende dette. Lapkin citerer to:

1. Da Sri Lanka midt i 1960´erne forbød DDT, steg malaria tilfældene fra 29 i 1964 til mere end en halv millionfem år senere.

2. Ecuador, der udviddede sin brug af DDT i 1980´erne og 1990´erne, oplevede et fald på 60 procent i infektions tilfælde.

Lad os se bort fra bureaukrater med livlige herodiske intentioner. Hvor tæt på med overlæg at have implementeret deres groteske implementering af en befolkningstilvækst på nul procent, vil sandsynligvis forblive en hemmelighed. Hvad med de anstændige aktivister, for ikke at tale om videnskabsmændene med respekt for sig selv med adgang til alle kundskabens journaler? Hvordan kunne slogans om at redde planeten have affødt en så schizofren tilgang til beviser? På hvilket tidspunkt begyndte erkendelsen om, at det dominerende paradigme var en stor løgn? Hvorfor er Greenpeace stadig aktiv i Indien?

Lapkin ser disse spørgsmål gennem et prisme af en ny form for den første verdens forfængelighed. "Anti DDT korstoget bliver så meget mere skandaløs gennem den distinkte kolonialismens fordærv, der er dens uundgåelige følgesvend. På en måde repræsenterer dette pres i retning af et forbud mod dette pesticid det ultimative i moderne eurocentrisk arrogance, den nyeste form for imperialisme". Han sammenligner det med Kiplings "vi ved bedst" version af at påtage sig den hvide mands byrde, påtvingende en grøn, pesticid fri kolonial ideologi af oprindelig uberørt natur. Giver de heroiske konsekvenser synes det for mig, at analogien mellem Belgien og det britiske imperium er mere passende, og med Joseph Conrad´s Herr Kurtz. Der kan ikke være tvivl om, at hans konklusion var, at: "Hybris, tåbelighed og etnocentrisme...udklækkede denne unødvendige tragedie".

Til denne liste skal man helt sikkert tilføje venstrefløjens vane med at være evigheder om at erkende - og aldrig indrømme - når den tager alvorligt fejl. Hvor alvorligt? Crichton ansætter prisen på miljøbevægelsens handlinger til "et sted mellem 10 millioner og 30 millioner mennesker siden 1970´erne". For dem der ikke bryder sig om den slags gummi statistikker, bør det bemærkes, at den tredje verdens befolknings statistikker medvirker alle mulige problemer, og at interaktionen af malaria med andre sygdomme og faktorer, såsom fattigdom og fejlernæring, komplicerer tingene.

Selv de laveste estimat er en skræmmende pris. Og en pris der forstærker parallellerne med andre monstrøse, sekulære religioner fra det forrige århundrede.

For Crichton er den vigtigste nutidige udfordring at genskabe en ansvarlig miljøbevægelse fra disse fanatikeres grupper, for hvem dette er blevet en pseudo religion, og returnere til den videnskabelige disciplin.

"Jeg er helt igennem træt af politiserede såkaldte fakta, der ganske enkelt ikke er sande. Der er ikke sådan, at disse "fakta" er overdrivelser af en underliggende sandhed. Ej heller sådan at visse organisationer drejer deres sag...på den stærkeste måde. Slet ikke - hvad flere og flere grupper gør, er at fremsætte løgne, ganske enkelt. Løgne de ved, er løgne. Denne tendens begyndte med DDT kampagnen, og eksisterer frem til i dag".

Når man ser på det omfang dette passer til den globale klima bevægelse, synes denne at være en af de vigtigste udfordringer i samtidens journalistik. 

Klima forandringer. En af de mest ophedede debatter i dag. Men hvad er fakta?

Hippierne vil have dig til ta tro, at det er mennesket, der er årsag til overophedningen, og hvis ikke vi skærer ned på CO2 udslippet, så er planeten dødsdømt.

De fleste andre vil have dig til at tro, at der overhovedet ikke findes sådan noget som global opvarmning.

Det er svært at finde andre meninger. Man er enten en Hippie eller ligeglad med miljøet. Det er noget vrøvl. Hvad med at man i stedet for at hope på al propagandaen, kiggede lidt på videnskaben? De fleste på begge sider ved faktisk ikke noget, om det de går og taler om, og når folk som Al Gore hævder, at videnskaben er på plads, så lyver de direkte.

Jeg vil her vise, at "blive grøn" (bruge mindre energi, standse den tredje verdens udvikling, og så videre), faktisk er værre for miljøet, og jeg vil forklare, hvad der sker med klimaet.

Lad os begynde med at tilbagevise hvad Al Gore siger.

Al Gore siger, at videnskaben er på plads, og at 2.500 IPCC videnskabsmænd er enige i, at CO2 forårsager klima forandringer.

Dette er helt sandt. Af de 2.500 videnskabsmænd, der har indgivet papirer til IPCC, har kun 600 set på den videnskab, der involverer CO2.

Af de 600 var kun 308 en del af anden del af gennemlæsningen.

Af de 308 læste kun 62 det sidste kapitel, der kiggede på, hvad der kan være årsagen til klima forandringer.

Af de 62 var kun 7 uafhængige, og af de 7 var kun 2 enige i den endelige erklæring.

Så den store erklæring, der peger på, hvad der kan være årsagen til klima forandringerne, blev kun støttet af 5 uafhængige videnskabsmænd. Lidt færre end de 2.500.

Så nu hvor "videnskaben er på plads"-fup nummeret er fejet af vejen, så lad os se på nogle data. Hvad med at vi kigger på menneskeligt forårsaget CO2, som den relaterer til atmosfæren.

Hvad siger du så? Selv hvis vi ødelagde vores globale økonomi, og livene for milliarder af mennesker, ville vi ikke være i stand til at skære 3% af 3,5% af 1%. Hvad siger du så? Dette betyder, at den menneskeligt udledte CO2 udgør omkring 0,25% af atmosfæren, eller 1,1% af drivhusgasserne. Så hvis mennekseligt udledt CO2 er problemet, hvordan vil det at køre en smart miljørigtig bil "skåne miljøet", når den menneskeligt udledte CO2 kun udgør 0,25% af atmosfæren?

Der var også varmt i Middelalderen

Der har været mange varme perioder, Den Varme Romerske Periode, Den Varme Middelalder Periode og mange andre.

Det globale klima ændrer sig hele tiden.

Klima forandringer er på ingen måde relateret til CO2 niveauer.

Rød: Global overflad temperatur

Blå: Global atmosfærisk temperatur

Grøn: CO2

Så hvis ikke CO2, hvad er det så, der ændrer klimaet?

Enkelt. Solen. Det giver mening, og graferne er på vores side. Solplet aktivitet passer til jordens klima.

Hvid: Sol plet aktivitet

Rød: Jordoverflade temperatur

Så hvad passer bedst til jordens overflade temperatur? CO2 eller solplet aktivitet?

Ikke svært at tro at det er solens skyld, når man ser på, hvor meget større solen er i forhold til jorden.

CO2. Den eneste måde faktisk at "blive grøn" på.

Forøgelse af CO2 forårsager mere plantevækst, når CO2 niveauerne er 2100 milliontedele forøges plantevæksten med omkring 160%, så fortæl mig lige, hvordan man bliver grøn ved at skære ned. Nej vel?

Så vi ved, at der sker klima forandringer, men vi ved også, at det ikke er menneskeskabt CO2. Faktisk er det overhovedet ikke menneskeskabt.

Tænk på hvor meget vi mener om os selv for at tro, at ved at køre i en bil, at man faktisk kan gøre skade på atmosfæren. Hele vores planet er intet i sammenligning med solen, og vi tror, at vi har mere indflydelse end solen? Hvilken arrogance.

Nå, men hvordan ødelægger vores nuværende "grønne plan" vores globale økonomi og ødelægger liv?

Lige nu er der et stort pres på den tredje verden for ikke at udvikle sig, da det er "slemt for miljøet". Mange afrikanske lande har grundet dette ikke elektricitet, og økonomierne bliver holdt tilbage i Afrika. Mere end 9 millioner mennesker dør årligt af sult.

Et andet eksempel er DDT. På et tidspunkt var verden næsten fri for Malaria. Men en fup bog påstod, at kemikaliet forårsagede kræft, og var dårligt for miljøet, så det blev forbudt. Vi ved nu, at det hele var løgn, men vi ophæver ikke forbudet, og forårsager millionvis af menneskers forfærdelige død.

Og fordi de ingen elektricitet har, er de nødt til at brænde ting, for at få varme. Dette forårsager alvorlige lunge komplikationer, der primært påvirker de unge og ældre.

Forældre sulter for at give den sidste lille bid mad til deres børn, forårsagende enorme antal forældreløse, som ingen tager sig af.

Ting som Kyoto Protokollen, Cap and Trade, og Emission Trading Scheme giver alle incitamenter til at virksomheder ikke vokser, derigennem beskattende forretninger der tør producere mere. Dette har en meget negativ effekt på økonomien.

Kort sagt: At "blive grøn" er dårligt for miljøet, men vigtigere, dårligt for menneskeheden.

Den indiske regering har etableret organ, der skal overvåge effekterne af global opvarmning, da den "ikke kan forlade sig" på FN´s Intergovernmental Panel on Climate Change, gruppen ledet af Indien´s egen Nobel Pris vindende Dr RK Pachauri.

Tiltaget er en betydelig irettesættelse af både IPCC og Dr Pachauri i hans kamp for at forsvare sit rygte i kølvandet på afsløringen af, at hans seneste klima forandrings rapport inkluderede falske påstande om, at Himalaya gletcherne ville være smeltet væk omkring år 2025. Videnskabsmænd mener, at det vil tage mere end 300 år for gletcheren at forsvinde.

Organet og organets formand har mødt tiltagende kritik siden der blev rejst spørgsmål om deres arbejdes troværdighed, og den urokkelighed med hvilken klima forandringer fremlægges.

I indien har de falske påstande forøget spændingerne mellem Dr Pachauri og regeringen, der tidligere stillede spørgsmål ved påstandene om gletcher smeltning. I efteråret sagde miljø minister Jairam Ramesh, at selvom Himalaya gletchernes smeltning er en reel bekymring, fandtes der beviser på, at nogle gletchere, til trods for den globale opvarmning, faktisk voksede.

Dr Pachauri afviste den slags påstande som baseret på "voodoo videnskab", men nu har Ramesh effektivt yderligere marginaliseret formanden for IPCC.

Han har annonceret, at den indiske regering vil etablere et separat National Institute of Himalayan Glaciology, der skal overvåge virkningen af klima forandringer på verdens "tredje is dække", og et "indisk IPCC" der skal bruge "klima videnskab" til at anslå virkningen af global opvarmning i hele landet.

"Der er en fin linie mellem klima videnskab og klima evangalisme. Jeg er tilhænger af klima videnskab. Jeg mener, at folk misbrugte IPCC rapporten. IPCC laver ikke den oprindelige forskning , der er en af svaghederne...de tager blot offentliggjort litteratur, og laver anslag derfra, så vi har fået brølere omkring Amazon skoven, gletchere og sne toppe".

"Jeg respekterer IPCC, men Indien er et meget stort land, og kan ikke alene forlade sig på IPCC, så vi har derfor lanceret Indian Network on Comprehensive Climate Change Assessment (INCCA)", siger han.

"Det vil samle 125 forsknings institutioner fra hele Indien, samarbejde med internationale organer og operere som en "slags indisk IPCC", tilføjede han.

Organet, som han siger, ikke vil rivalisere med FN´s panel, vil publicere sit eget klima anslag i november i år, med rapporter om Himalaya, Indien´s længste kystlinie, de vestlige Ghat højlande og nord øst regionen tæt ved grænserne til Bangladesh, Burma, Kina og Nepal. "Gennem dette vil vi vise vore dedikering til klima videnskab", siger han.

FN panelets påstande om gletchernes forsvinden per år 2035 "var tydeligt uberettiget, og havde intet grundlag i videnskab", siger han, mens han understreger, at regeringen forbliver opmærksom på isen bevægelserne på Himalaya. "De fleste gletchere smelter, de trækker sig tilbage, visse gletchere som Siachen gletcheren, vokser. Men overordnet kan man indiskutabelt sige, at resterne af vore gletchere er meget stor, og sne balancen er meget lav. Vi må grundet vand sikkerheden være meget forsigtige i nord Indien, der afhænger af sundheden af Himalaya gletcherne", tilføjer han.

Det nye National Institute of Himalayan Glaciology vil blive baseret i Dehradun ig Uttarakhand, og vil overvåge gletcher forandringer og sammenligne resultater med gletchere fra Pakistan, Nepal og Bhutan.

I kommunistiske styrer får dem der har magten - dem der er mere lige end andre - den nye Mercedes, den lækre lejlighed, den gode mad og alle andre bekvemmeligheder, man kunne ønske sig. De rige socialisters rationale er enkelt: "Hvis ikke jeg er mere lige end andre, så kommer der bare en anden, der vil blive mere lige. Hvis ikke jeg gør det, så er der en anden, der gør det".

Folk som George Soros og Michael Moore spiller et nydeligt spil, men de er ikke den nye Mother Teresa. Mother Teresa kritiserede ikke det frie markedsssystem; hun var ganske enkelt ikke optaget af velstand. Soros og Moore er direkte modsat. De ville aldrig sværge fattigdom og dedikere deres liv til at hjælpe de fattige. De ønsker bare, at vores civilisation sværger fattigdom og bliver fattig.

Dette har foranlediget mange til at tænke: Hvordan kan man prædike socialisme, mens man er den mest hårdnakkede kapitalist man kan forestille sig? Det har jeg en teori om.

Det er ofte blevet observeret, at dem der prædiker socialisme, er dem der mindst støtter velgørenhed, og undersøgelser støtter dette. I eksempelvis en tekst med titlen "Bleeding Heart Tightwads" skriver den selverklærede socialist Nicholas Kristof:

"Arthur Brooks, forfatteren til en bog om folk der donerer, "Who Really Cares", citerer, at konservative hjem giver 30 procent mere til velgørenhed end socialistiske hjem gør. En undersøgelse fra Google fandt en endnu større forskel: gennemsnitlige årlige bidrag rapporteret af konservative er næsten dobbelt så store som fra socialister".

Der findes en facinerende artikel af Peter Schweizer med titlen "Don´t listen to liberals - Rightwingers really are nicer people, latest reaserch shows". Til forsvar for denne tese præsenterer forfatteren nogle videnskabelige resultater.

"Men mest overraskende af alle disse undersøgelser er, at socialisterne er mere interesserede i penge end borgerlige er. Både World Values Survey og General Social Survey afslører, at socialister har større tendens til at værdsætte "høj indkomst" som en vigtig faktor i valget af arbejde, med større tendens til at sige, at "efter et godt helbred er penge det vigtigste", og har større tendens til at være enig i erklæringen "Der findes ingen rigtig eller forkert måde at lave penge på".

Det behøver man ikke forklare Doug Urbanski, den tidligere manager for Michael Moore. "Han (Moore) er mere besat af penge, end nogen jeg endnu har mødt - og det siger ikke så lidt", hævder Urbanski.

En FN rapport om klima forandringer der har været under svært angreb for sin mangelfulde forskning, er under nyt angreb for endnu et tilfælde af, hvad kritikerne kalder sjusket videnskab - vejledende om global opvarmning på grundlag af undersøgelser af skovbrande.

En FN rapport om klima forandringer der har været under svært angreb for sin mangelfulde forskning, er under nyt angreb for endnu et tilfælde af, hvad kritikerne kalder sjusket videnskab - tilføjende dette til en tiltagende skandale, der har undermineret videnskabsmænds og politikeres troværdighed, der støtter FN´s resultater om global opvarmning.

I Fourth Assessment Report præsenteret i 2007 af FN´s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) skrev videnskabsmænd, at 40 procent af Amazon regnskoven i Syd Amerika var i fare grundet gllobal opvarmning.

Men denne påstand blev i denne uge miskrediteret, da det kom frem, at resultaterne er baseret på tal fra en undersøgelse fra World Wildlife Federation, der intet har at gøre med emnet global opvarmning - og som er skrevet af en free lance journalist og grøn aktivist.

IPCC rapporten erklærer, at "op til 40 procent af Amazon skovene kunne reagere drastisk ved selv en let reducering af nedbør" - fremhævende den trussel kllima ændringer udgør for jorden. Rapporten fortsætter med at sige, at " det er mere end sandsynligt, at skove vil blive erstattet af økosystemer - såsom tropiske savanner".

Men det er nu afsløret, at påstanden er baseret på en WWF undersøgelse med titlen "Global Review of Forest Fires", et papir der næppe har relation til Amazon regnskoven, der var skrevet "for at sikre essentielle politiske reformer på nationale og internationale niveauer, for at skaffe en lovgivningsmæssig og økonomisk base i kontrollen med anthropogeniske skov brande". EUReferendum, en blog skeptisk i forhold til global opvarmning, afslørede WWF associeringen. Den bemærkede, at det oprindelige tal på "40 procent" kom fra et brev offentliggjort i bladet Nature, der diskuterede skadelige fældningsaktiviteter - og igen intet havde med global opvarmning at gøre.

Referencen til den brasilianske regnskov kan findes i kapitel 13 i IPCC Working Group II, den samme sektion af AR4, der hævder, at Himalaya gletcherne grundet global opvarmning hurtigt smelter. I sidste uge blev de data, der førte til denne påstand, ligeledes modbevist, en skandale der stemples som "Gletcher Gate" eller "Himalaya Gate".

Himalaya kontroversen følger en anden storm - afsløringen af e-mails der antyder, at førende global opvarmnings videnskabsmænd i Storbritannien og USA har konspireret for at skjule et fald i globale temperaturer.

"Hvis det er tilfældet at IPCC faktisk har svindlet med tallene vedrørende Amazon, eller anvendt utilstrækkelige fakta, så er det det tredje søm i IPCC´s kiste på mindre end tre måneder", siger Andrew Wheeler, tidligere direktør for US Senate´s Environment and Public Works Commitee til FoxNews.com. "Vi er i årevis blevet fortalt, at IPCC´s kollegers gennemlæsnings proces har guld standard i videnskabelige gennemlæsninger. Nu lader det til, at der snarere er tale om tåbers guld proces".

Wheeler der nu er senior vice præsident for B&D Consultings Energy, Climate and Environment Practice i Washington, siger, at den seneste skandale stille spørgsmålstegn ved "hele grundlaget" for IPCC´s vurderinger og processen med kollegers gennemlæsning.

FN returnerede ikke opkald, der søgte en kommentar til skandalen.

Jean- Pascal van Ypersele, vice formand for IPCC, blev citeret i den europæiske presse for at have sagt: "Jeg vil gerne henstille, at dette kunne forøge troværdigheden af IPCC, ikke formindske den. Er fejltagelser ikke menneskelige? Selv IPCC er en mennesskelig institution".

Men ikke alle er enige. Roos McKitrick, en professor i økonomi ved University of Guleph i Ontario, siger, at FN må starte forfra på forskning i global opvarmning, og lave "en fuld redegørelse" for hvor mange af forskningsresultaterne der "ligeledes er blevet kompromitere".

McKitrick siger, at dette er nødvendigt, da FN kun erkender dataenes unøjagtighed nu da bristen er afsløret. "De indrømmer kun det de gjorde, fordi de blev taget i det", fortæller han FoxNews.com. "De faktum at så mange IPCC forfattere hele tiden har været tavse, viser, hvor monumental bruddet på tilliden har været".

Lubos Motl, en tjekkisk fysiker og tidligere medlem af fakultetet på Harvard University, siger, at at der er sket en afskovning af Amazon, men ikke grundet global opvarmning. Han siger, at det er af sociale og økonomiske årsager, inklusive rydning for græsningsområder, landbrug, bygning af infrsstruktur og tømmer.

"Sådanne økonomisk drevne ændringer er helt sikkert uattraktive for os, der foretrækker mystiske og naturlige skove", siger Motl. "Men de hjælper altså folk der bor i Latin Amerika".

Hastigt akkumulerende skandaler omgivende klima forandrings forskning synes at drive offentligheden bort fra sin støtte til statslige tiltag til indgriben. Yale University og George Mason University har frigivet en undersøgelse, der viser, at kun 57 procent af respondenterne tror, at global opvarmning virkeligt forekommer. Det er et fald på 14 procent i forhold til de 71 procent i oktober 2008. Halvtreds procent af folk siger, at de er "meget" eller "noget" bekymrede over global opvarmning, et fald på 13 procent i forhold til for to år siden.

En anden frigivet undersøgelse fra Pew Research Center for the People and the Press spurgte respondenter om at rangere 21 emner i forhold til prioritet. Global opvarmning kom sidst på listen.

Vi vil nu forsyne dig med gode grunde til, hvorfor du ikke skal lide Bill Gates og hans "Bill and Melinda Gates Foundation".

Bill Gates er racist, men ikke som I måske forestiller jer. Han påberåber sig ikke hvidt overherredømme eller lignende. Faktisk er han racistisk mod hvide europæiske folk. Alle racer er velkomne til at søge legater, bortset fra den hvide race.

Jep, den er god nok! Bill Gates legat fond yder støtte til stort set alle racer end den hvide race. Er det ikke helt vildt? Hvad ville der ske, hvis han accepterede alle racer bortset fra den sorte race? Hvad ville masse medierne sige i det tilfælde? De ville sandsynligvis kalde ham "racistisk nazist" i det uendelige.

Jeg vil tro, at kvikke og hårdt arbejdende hvide unge er dømt som ikke værende gode nok.

Desværre hvide unge. Vi gjorde ham til milliardær ved at købe Microsoft Windows og Microsoft Office, men han mener altså ikke, at du er værdig til hjælp.

Studerende kvalificerer sig til at komme i betragtning til GMS legat, hvis de er: 

-African American

-American Indian

-Alaskan Natives

-Asian Pacific Islander Americans

-Hispanic Americans

http://www.gmsp.org/

http://college.lovetoknow.com/Bill_Gates_Scholarship 

En britisk professor ved navn Dr. John Brignell har kompileret en samling af links til historier, der forbinder alt under solen til global opvarmning. Han har allerede lagt mere end 600 links ud. Han siger, at hans hjemmeside mission er at udstille alle medierne, politikerne, bureaukraterne og videnskabsmændene, der prøver at forvirre offentligheden med forkerte informationer og tal. Hans motto er "Working to Combat Math Hysteria".

En komplet liste over ting foråsaget af global opvarmning:

Agricultural land increase, Africa devastated, African aid threatened, Africa hit hardest, air pressure changes, Alaska reshaped, allergies increase, Alps melting, Amazon a desert, American dream end, amphibians breeding earlier (or not), ancient forests dramatically changed, animals head for the hills, Antarctic grass flourishes, anxiety, algal blooms, archaeological sites threatened, Arctic bogs melt, Arctic in bloom, Arctic lakes disappear, asthma, Atlantic less salty, Atlantic more salty, atmospheric defiance, atmospheric circulation modified, attack of the killer jellyfish, avalanches reduced, avalanches increased, bananas destroyed, bananas grow, beetle infestation, bet for $10,000, better beer, big melt faster, billion dollar research projects, billions of deaths, bird distributions change, bird visitors drop, birds return early, blackbirds stop singing, blizzards, blue mussels return, bluetongue, boredom, bridge collapse (Minneapolis), Britain Siberian, British gardens change, brothels struggle, bubonic plague, budget increases, Buddhist temple threatened, building collapse, building season extension, bushfires, business opportunities, business risks, butterflies move north, cancer deaths in England, cardiac arrest, caterpillar biomass shift, challenges and opportunities, childhood insomnia, Cholera, circumcision in decline, cirrus disappearance, civil unrest, cloud increase, cloud stripping, cockroach migration, cod go south, cold climate creatures survive, cold spells (Australia), computer models, conferences, coral bleaching, coral reefs dying, coral reefs grow, coral reefs shrink , cold spells, cost of trillions, cougar attacks, cremation to end, crime increase, crocodile sex, crumbling roads, buildings and sewage systems, cyclones (Australia), damages equivalent to $200 billion, Darfur, Dartford Warbler plague, death rate increase (US), Dengue hemorrhagic fever, dermatitis, desert advance, desert life threatened, desert retreat, destruction of the environment, diarrhoea, disappearance of coastal cities, diseases move north, Dolomites collapse, drought, drowning people, ducks and geese decline, dust bowl in the corn belt, early marriages, early spring, earlier pollen season, Earth biodiversity crisis, Earth dying, Earth even hotter, Earth light dimming, Earth lopsided, Earth melting, Earth morbid fever, Earth on fast track, Earth past point of no return, Earth slowing down, Earth spinning out of control, Earth spins faster, Earth to explode, earth upside down, Earth wobbling, earthquakes, El Niño intensification, erosion, emerging infections, encephalitis, equality threatened, Europe simultaneously baking and freezing, evolution accelerating, expansion of university climate groups, extinctions (human, civilisation, logic, Inuit, smallest butterfly, cod, ladybirds, bats, pandas, pikas, polar bears, pigmy possums, gorillas, koalas, walrus, whales, frogs, toads, turtles, orang-utan, elephants, tigers, plants, salmon, trout, wild flowers, woodlice, penguins, a million species, half of all animal and plant species, not polar bears, barrier reef, leaches), experts muzzled, extreme changes to California, fading fall foliage, famine, farmers go under, fashion disaster, fever,figurehead sacked, fir cone bonanza, fish catches drop, fish catches rise, fish stocks at risk, fish stocks decline, five million illnesses, flesh eating disease, flood patterns change, floods, floods of beaches and cities, Florida economic decline, food poisoning, food prices rise, food security threat (SA), footpath erosion, forest decline, forest expansion, frostbite, frosts, fungi fruitful, fungi invasion, games change, Garden of Eden wilts, genetic diversity decline, gene pools slashed, gingerbread houses collapse, glacial earthquakes, glacial retreat, glacial growth, glacier wrapped, global cooling, global dimming, glowing clouds, god melts, golf Masters wrecked, Gore omnipresence, grandstanding, grasslands wetter, Great Barrier Reef 95% dead, Great Lakes drop, greening of the North, Grey whales lose weight, Gulf Stream failure, habitat loss, Hantavirus pulmonary syndrome, harvest increase, harvest shrinkage, hay fever epidemic, hazardous waste sites breached, health of children harmed, heart disease, heart attacks and strokes (Australia), heat waves, hibernation ends too soon, hibernation ends too late, homeless 50 million, hornets, high court debates, human development faces unprecedented reversal, human fertility reduced, human health improvement, human health risk, hurricanes, hurricane reduction, hydropower problems, hyperthermia deaths, ice sheet growth, ice sheet shrinkage, illness and death, inclement weather, infrastructure failure (Canada), Inuit displacement, Inuit poisoned, Inuit suing, industry threatened, infectious diseases, inflation in China, insurance premium rises, invasion of cats, invasion of herons, invasion of midges, island disappears, islands sinking, itchier poison ivy, jellyfish explosion, Kew Gardens taxed, kitten boom, krill decline, lake and stream productivity decline, lake shrinking and growing, landslides, landslides of ice at 140 mph, lawsuits increase, lawsuit successful, lawyers' income increased (surprise surprise!), lightning related insurance claims, little response in the atmosphere, lush growth in rain forests, Lyme disease, Malaria, malnutrition, mammoth dung melt, Maple syrup shortage, marine diseases, marine food chain decimated, marine dead zone, Meaching (end of the world), megacryometeors, Melanoma, methane emissions from plants, methane burps, melting permafrost, Middle Kingdom convulses, migration, migration difficult (birds), microbes to decompose soil carbon more rapidly, monkeys on the move, Mont Blanc grows, monuments imperiled, more bad air days, more research needed, mountain (Everest) shrinking, mountains break up, mountains taller, mortality lower, mudslides, National security implications, new islands, next ice age, Nile delta damaged, no effect in India, Northwest Passage opened, nuclear plants bloom, oaks move north, ocean acidification, ocean waves speed up, opera house to be destroyed, outdoor hockey threatened, oyster diseases, ozone loss, ozone repair slowed, ozone rise, Pacific dead zone, personal carbon rationing, pest outbreaks, pests increase, phenology shifts, plankton blooms, plankton destabilised, plankton loss, plant viruses, plants march north, polar bears aggressive, polar bears cannibalistic, polar bears drowning, polar bears starve, polar tours scrapped, porpoise astray, profits collapse, psychosocial disturbances, puffin decline, railroad tracks deformed, rainfall increase, rainfall reduction, rape wave, refugees, reindeer larger, release of ancient frozen viruses, resorts disappear, rice threatened, rice yields crash, riches, rift on Capitol Hill, rioting and nuclear war, rivers dry up, river flow impacted, rivers raised, roads wear out, rockfalls, rocky peaks crack apart, roof of the world a desert, Ross river disease, ruins ruined, salinity reduction, salinity increase, Salmonella, salmon stronger, satellites accelerate, school closures, sea level rise, sea level rise faster, seals mating more, sewer bills rise, sex change, sharks booming, sharks moving north, sheep shrink, shop closures, shrinking ponds, shrinking shrine, ski resorts threatened, slow death, smaller brains, smog, snowfall increase, snowfall heavy, snowfall reduction, societal collapse, songbirds change eating habits, sour grapes, space problem, spiders invade Scotland, squid population explosion, squirrels reproduce earlier, spectacular orchids, stormwater drains stressed, street crime to increase, suicide, taxes, tectonic plate movement, teenage drinking, terrorism, threat to peace, ticks move northward (Sweden), tides rise, tourism increase, trade barriers, trade winds weakened, tree beetle attacks, tree foliage increase (UK), tree growth slowed, trees could return to Antarctic, trees in trouble, trees less colourful, trees more colourful, trees lush, tropics expansion, tropopause raised, tsunamis, turtles crash, turtles lay earlier, UK Katrina, Vampire moths, Venice flooded, volcanic eruptions, walrus displaced, walrus pups orphaned, war, wars over water, wars threaten billions, water bills double, water supply unreliability, water scarcity (20% of increase), water stress, weather out of its mind, weather patterns awry, weeds, Western aid cancelled out, West Nile fever, whales move north, wheat yields crushed in Australia, white Christmas dream ends, wildfires, wind shift, wind reduced, wine - harm to Australian industry, wine industry damage (California), wine industry disaster (US), wine - more English, wine -German boon, wine - no more French , winters in Britain colder, wolves eat more moose, wolves eat less, workers laid off, World bankruptcy, World in crisis, World in flames, Yellow fever

En fysiker hævder, at han i 1992 blev fortalt, at "USA snart vil have en sort Sovjet agent som præsident".

Interview med fysiker Thoams Fife og geopolitisk analytiker Jeff Nyquist.

I perioden fra omkring februar 1992 til midten af 1994 havde i forbindelse med indledningen af et sofware joint venture firma med nogle folk fra det russiske videnskabelige samfund jævnlige rejser til Moskva i Rusland. En af mændene på lederposten på den russiske side hed V.M; han havde en kone ved navn T.M.

V var en nøgtern videnskabsmand, mens hans kone var temmelig dybt dedikeret til den vaklende kommunistiske sag - en sag hun tilsyneladende ikke opgav.

En aften under en rejse først i 1992 blev den amerikanske del af denne joint venture inviteret til V og T i Moskva, da vi skulle til at vende tilbage til USA. Festen gik godt, og vi havde almindelige diskussioner under maden.

Som aftenen skred frem udviklede T en bestemt rå anti amerikansk holdning - en hendes mand stilfærdigt prøvede at dæmpe.

Tiraden hun begyndte mod USA begyndte nogenlunde som følger:

"I amerikanere tror altid, at I har den perfekte regering, og at jeres folk er perfekt. Hvorfor har I så endnu ikke haft en kvindelig præsident? I havde muligheden for at stemme for en kvindelig vice præsident, men det gjorde I ikke".

Svaret på det var nogenlunde i retning af, at man ikke grundet deres køn stemmer på folk. I øvrigt stemmer man ikke på en vice præsident.

"Nå, men jeg tror, at I vil blive overraskede, når I snart får en sort præsident".

Den konsensus vi til dette udtrykte var, at vi ikke mente, at der var noget til hinder for det.

"Hvad hvis jeg fortæller jer, at I snart vil have en sort præsident, og at han vil være kommunist?"

Bemærkningen der kom lige ud af den blå luft, blev mødt med stirrende øjne. Hun fortsatte: "Det vil I altså, og han vil være kommunist".

Det var på det tidspunkt, at hendes mand prøvede at skifte emne, men hun var i fuld fart, og ville ikke høre af det. En af os spurgte: "Det lyder som om, at du ved noget, som vi andre ikke ved".

"Ja, det er rigtigt. Det her er ikke tom snak. Han er allerede født, og han uddannes og han forberedes i øjeblikket til at blive præsident. I vil blive overrasket over at høre, at han har gået på de bedste skoler præsidenter har gået på. Han er, hvad I vil kalde elite. I tror mig ikke, men det er sandt, og jeg kender endog hans navn. Hans navn er Barack. Hans mor er hvid og amerikaner, og hans far er sort og afrikaner. Jep, en chokolade baby! Og han bliver jeres præsident".

Hun blev mere og mere selvtilfreds, i takt med at hun præsenterede sin strøm af detaljeret viden og forudsigelser, så selvsikkert som om det hele var forudbestemte konklusioner. "Det hele er udtænkt. Hans far er ikke en sort amerikaner, så han vil ikke have det sociale slave stigme. Han er intelligent, og han er halvt hvid, og er fra vuggen blevet opdraget til at være ateist og kommunist. Han har gået på de fineste skoler. Han er blevet vejledt hele vejen, og han vil være uimodståelig for Amerika".

Vi sad der og vidste ikke, hvad vi skulle sige. Hun var tilsyneladende glad for, at kommunisterne gjorde dette, og at det på en eller anden måde ville være en kollektiv bejmand mod Amerika: han ville være en sort præsident, og som et ekstre los i røven, ville ahn være kommunist. Hun gjorde det helt klart, at hun mente, at det ville blæse nyt liv i kommunismen. Ud fra det og fra andre samtaler med hende, antog hun altid, at kommunismen langt fra var død.

Hun var fuld af små detaljer om ham, som hun ivrigt delte. Jeg mente, at hun måske ville vise, at dette var en virkelig person og ikke blot varm luft.

Hun rablede en hel litani af sig. Han var fra Hawaii. Han gik i skole i Californien. Han boede i Chicago. Han ville snart være valgbar. "Tag ikke fejl, han er en af os, en Sovjet".

På et tidspunkt fortalte hun et eller andet om en slags San Francisco forbindelse, men jeg forstod det ikke, så jeg husker ikke meget om det. Jeg var blot efterladt med indtrykket, at hun anså byen for værende en slags centrum for deres aktiviteter.

Eftersom jeg har fusket lidt med sprog, så vidste jeg lidt om arabisk. Jeg sagde: "Hvis jeg husker korrekt, så stammer Barack fra det arabiske ord for "Velsignelse". Det lyder som et underligt navn for en amerikaner. Hun svarede hurtigt: "Ja, det er afrikansk", insisterede hun, "og han vil være en velsignelse for verdens kommunismen. Vi vil generhverve vores styrke, og blive den stærkeste magt i verden".

Hun fortsatte med noget i retning af, at Amerika på samme tid både var et stort håb og en stor forhindring for kommunismen. Amerika måtte konverteres til Kommunisme, og Barack skal bane vejen.

Så hvad beviser denne samtale fra 1992?

Den er klart anekdote agtig. Den beviser ikke, at Barack fik sovjet kommunistisk træning, ej heller at han blev forberedt til at være Amerika´s første præsident, men det viser en ting, der er meget vigtig. Det viser, at sovjet russiske kommunister på et meget tidligt tidspunkt kendte til Barack. Det viser også, at de virkeligt blandt dem selv troede på, at han var opdraget og forberedt kommunistisk for at bane vejen for deres fremtid. Den besked om Barack kom til mig personligt fra en af dem, længe før Amerika vidste at han eksisterede.

Selvom jeg på det tidspunkt aldrig havde hørt om ham, så var Obama på det tidspunkt over 30 år, og var tilsyneladende testet tilstrækkeligt til, at han var deres forventede nye stjerne.

Ved et nationalt konvent i Seattle har Society of Professional Journalists vedtaget en resolution, der opfordrer medlemmer og kolleger til at tage skridt mod race profilering i deres dækning af krigen mod terrorisme og bekræfte deres dedikering til: 

• Brug af sprog der er informativ og ikke opildnende;

• Portrætterer muslimer, araber og Mellem Østen og syd asiatiske amerikanere i deres rigdom og deres mangfoldige erfaringer;

• Søger sandhed gennem en vifte af stemmer og perspektiver, der hjælper publikum med at forstå kompleksiteten i begivenhederne i Pennsylvania, New York City og Washington DC.

 Retningslinier 

• Udsøg folk fra en bred vifte af etniske og religiøse baggrunde, når man fotograferer amerikanere, der sørger over deres tab i New York, Washington og Pennsylvania.

• Udsøg folk fra en bred vifte af etniske og religiøse baggrunde, når man fotograferer redningsfolk og andre tjenestefolk og militær personel.

• Repræsenter ikke arabiske amerikanere og muslimer som monolitiske grupper. Unlad at give indtryk af, at alle arabiske amerikanere og muslimer bærer traditionelt tøj.

• Brug foto og genstande der afmystificerer slør, turbaner og andre kulturelle artikler og skikke.

 Historier

• Udsøg og inkluder arabere og arabiske amerikanere, muslimer, syd asiater og mænd og kvinder af mellemøstlig afstamning i alle historier om krig, ikke blot dem om arabiske og muslimske samfund eller race profilering.

• Dække ofre for chikane, mord og andre hade forbrydelser så grundigt som muligt, når man dækker ofre for terrorist angreb

• Gør ekstra store bestræbelser i inkluderingen af mænd og kvinder med mørkere hud, Sikh´er, muslimer og religiøst dedikerede folk af alle typer i kunst, forretningsliv, samfunds klummer og i alle nyheder og special udsendelser, ikke alene i historier om krisen.

• Udsøg eksperter i militære strategier, offentlig sikkerhed, diplomati, økonomi og andre relevante emner, der dækker spektret af race, klasse, køn og geografi.

• Når man skriver om terrorisme, så husk at inkludere hvidt overherredømme, der støtter radikale anti abort tilhængere og andre grupper med en historie af sådan aktivitet.

• Antyd ikke at bedende knælende på gulvet, lyttende til arabisk musik eller citeren fra Koranen er særlige aktiviteter.

• Når man beskriver Islam, så hold i mente, at der findes store befolkninger af muslimer verden over, inklusive Africa, Asien, Canada, Europa, Indien og U.S.A. Skeln mellem forskellige muslimske stater; lag dem ikke sammen som i konstruktioner som "den muslimske verdens raseri".

• Undgå at bruge ordkombinationer såsom "islamiske terrorister" eller "muslimske ekstremister", der er vildledende, da de forbinder hele religioner til kriminel aktivitet. Vær specifik: Forskellige valg, afhængig af kontekst, inklusive "Al Qaeda terrorister" eller, for at beskrive den brede mængde grupper involveret i islamisk politik, "politiske islamister". Brug ikke religiøse forkortede karakteristiker når geografiske, politiske, socioøkonomiske eller andre distinktioner kunne være mere præcise.

• Undgå at bruge termer som "jihad", med mindre man er sikker på den præcise betydning og inkluder konteksten, når den bruges i citater. Den grundlæggende betydning af "jihad" er at bruge sig selv i Islam´s gode tjeneste og bedre sig selv.

• Konsulter Library og Congress guiden for oversættelse af arabiske navne og muslimske eller arabiske ord til det romerske alfabet. Brug stavemåder foretrukket af American Muslim Council, inklusive "Muhammed", "Quran" og "Makkah", ikke "Mecca".

• Udsøg med jævne mellemrum en vifte af perspektiver i meningsdannende indlæg. Undersøg din dækning mod retningslinerne fra Maynard Institute for Journalism Education om etnicitet, klasse, geografi køn og generation.

• Bed mænd og kvinder i din målgruppe gennemgå din dækning og kom med forslag.

Overrasket? (Nej). New Zealand´s klima autoritet er også involveret i kriminel klima konspiration.

Måske fordærver IPCC alt hvad det kommer i nærheden af.

Hvilket onde er mest ansvarlig for klima svindelen? De nationale regeringer eller IPCC?

En hårfin balance måske.

Der har været skingre påstande om, at New Zealand opvarmes. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), påstår, sammen med andre organisationer, videnskabsmænd og resten af verden, at vi i de seneste 100 år har oplevet opvarmning.

Men nu viser et simpelt klik på offentligt tilgængelige informationer, at disse påstande er forkerte. Faktisk har temperaturen på New Zealand været bemærkelsesværdig stabil i det seneste halvanden århundrede. Så hvad sker der?

New Zealand´s National Institute of Water & Atmospheric Research (NIWA) er ansvarlig for New Zealand´s National Climate Database. Denne database, der er tilgængelig på nettet, indeholder alle New Zealand´s klima data, inklusive temperatur data siden 1850´erne. Enhver kan gratis hente disse data. Det gjorde vi, og vi lavede vores egen graf.

Man kan med det samme se, at der ikke findes nogen særlig stigning, hverken op eller ned. Temperaturen er bemærkelsesværdig konstant hele vejen tilbage til 1850´erne. Temperaturen ændrer sig selvfølgelig fra år til år, men tendensen er jævn, statistisk insignifikant med 0,06 grader Celcius siden 1850.

Hvis man sætter disse to grafer ved siden af hinanden, kan man se store forskelle. Hvad foregår der?

Hvorfor viser grafen fra NIWA stærk opvarmning, når grafen med deres egne rådata ser fuldstændig anderledes ud? Deres graf viser opvarmning, men den faktiske temperatur aflæsning viser ingen overhovedet!

Er aflæsningerne på den officielle NIWA graf blevet justeret?

Det er forholdsvis let at finde ud af. Vi sammenlignede rådata for hver station (fra NIWA´s) hjemmeside) med de officielle justerede data, som vi erhvervede os fra Dr. Salinger´s kolleger.

Anmodninger fra forskellige videnskabsmænd om disse informationer fra Dr. Salinger selv er i årevis forblevet ubesvarede, men nu kan vi måske afdække sandheden.

Hvad fandt vi så? Først og fremmest er stationernes historier ikke bemærkelsesværdige. Der findes intet grundlag for store justeringer. Men vi var forbløffede over at finde, at store justeringer faktisk er foretaget.

Omkring halvdelen af justeringerne skabte faktisk varme tendenser, hvor der ikke eksisterede nogen; den anden halvdel overdrev voldsomt den eksisterende opvarmning. Alle justeringerne forøgede eller skabte endog opvarmnings tendenser, med kun en der bevæger sig den anden vej (Dunedin), og let reducerer den oprindelige tendens.

Den chokerende sandhed er, at de ældste aflæsninger er blevet presset nedad, og de senere aflæsninger er kunstigt løftet op, for at give et falskt indtryk af opvarmning. Der er intet i stationernes historier, der retfærdiggør disse justeringer, og til dato har Dr. Salinger og NIWA ikke tilkendegivet, hvorfor de gjorde dette.

En enkelt station, Hokitika, fik sine tidlige temperaturer reduceret med hele 1,3 grader Celcius, ud af en mild køling skabende en stærk opvarmning, som der ikke findes nogen åbenlys grund til.

Vi har fundet, at opvarmningen på New Zealand over de seneste 156 år faktisk er menneskeskabt, men den har ikke noget med udledning af CO2 at gøre. Den er skabt gennem menneskeskabte justeringer af temperaturerne. Det er en skandale.

NIWA hævder, at deres officielle graf viser en stigende tendens på 0,92 grader Celcius per århundrede, hvilket betyder, hævder de, at New Zealand opvarmes mere end resten af globen, for ifølge IPCC er den globale opvarmning i det tyvende århundrede kun omkring 0,6 grader Celcius.

Klima veteran konsulent fra Wellington Dr. Vincent Gray, expert og evaluator af alle fire IPCC Assessment Reports, forklarer hvorfor at han i protest over unøjagtigheder i en rapport om klima forandringer offentliggjort den 12 juli af Royal Society of New Zealand´s klima komite har opsagt sit mangeårige medlemskab af Royal Society of New Zealand.

Kommentarer til den seneste erklæring fra klima komiteen i Royal Society of New Zealand.

Som ekspert evaluerer i 18 år for Intergovernmental Panel on Climate Change, det vil altså sige fra begyndelsen, har jeg afgivet tusindvis af kommentarer til alle rapporter. Mine kommentarer til den fjerde IPCC rapport, alle 1.898 af dem, kan findes i IPCC 2007.

Jeg er derfor meget bekendt med argumenterne præsenteret af IPCC, mange af hvilke nu kopieres af Royal Society of New Zealand, og svarerne på dem.

Jeg vil først, for fuldstændigt at klargøre hvad beviserne for klima ændringer og antropogenisk er, kommentere introduktionen.

Klimaet har altid ændret sig, og det vil det altid gøre.

Ingen beviser for menneskelige bidrag til klimaet gives i deres følgende erklæring.

Deres summering er som følger.

"Kloden opvarmes"

Erklæringen er en løgn. Kloden afkøles i øjeblikket. Ifølge CSSP (Karl et al 2007), findes der i øjeblikket ni autoriteter involveret i erhvervelse af et data sæt af månedlige temperatur anomalier. De er:

NOAA's National Climate Data Center (NCDC, GHCN-COADS)

NASA's Goddard Institute for Space Studies (GISS)

Climatic Research Unit of the University of East Anglia (HadCRUT2v)

NOAA radiosonde network (RATPAC)

Hadley Centre Radiosonde Network (HadAT2)

University of Alabama  Lower Troposphere TLT  MSU  (UAH )

Remote Sensing Systems Lower Troposphere TLT MSU (RSS)

National Center for Environmental Protection Reanalysis (NCEP50)

European Centre for Medium Range Weather Forecasts  Reanalysis  (ERA40)

Otte af disse autoriteter er enige om, at kloden i øjeblikket afkøles. Kun GISS er uenig.

"Kloden opvarmes grundet tiltagende drivhus gas udledninger"

Ingen beviser er præsenteret, der retfærdiggør denne konklusion. De er alle "projiceringer" af computer modeller, men de er ikke forudsigelser. De er blot resultatet af antagelser lavet i en model. Intet "projiceret" resultat er nogensinde succesfuldt blevet relateret til en faktisk ændring i klimaet.

"Målinger viser, at drivhus gas koncentrationer i atmosfæren alle er pænt over niveauer observeret i mange tusind år".

Erklæringen er en løgn. 90.000 målinger gennemset af kolleger publiceret i journaler siden 1850, af hvilke nogle er Nobel pris vindere, er blevet undetrykt af IPCC, da de ikke er enige i erklæringen (Beck 2007). Stabiliteten af CO2 i is kerner tusinder af år gamle, er tvivlsomme (Jaworowski 2007).

Nylige målinger af CO2 begrænses udelukkende til exceptionelle omstændigheder over havet, og inkluderer ikke målinger over land (Manning et al 1994).

"Yderligere globale klima ændringer er forudset"

Dette er endnu en løgn. Computer modeller af klimaet har aldrig vist sig i stand til forudsigelser, og IPCC erkender dette ved at bruge termen "projiceringer" for reultatet af modellerne. Denne erklæring refererer alligevel kun til drivhus gas koncentrationer, ikke til nogen anden "global klima ændring".

"Kloden opvarmes med virkninger der forventes at blive dyrere som tiden går"

"Forventes" af hvem? Af "eksperter" vis financiering afhænger af favorable "forventninger". På hvilket grundlag? Udelukkende på grundlag af disse "eksperter".

"Reduktion af fremtidige klima ændringer vil kræve substantielle reduktioner af drivhus udledninger".

Igen, flere meninger, uden nogen beviser for at dette "krav" vil fungere.

"Den videnskabelige debat er baseret på beviser"

Der findes ingen "debat". Det er ensidige erklæringer, der ikke tillader offentlig diskussion eller uenighed. Jeg kan i det mindste debattere det på internettet.

Erklæringen

"Der har været en overordnet opadgående tendens i globale overflade temperaturer siden begyndelsen af det 20. århundrede"

Det er fordi at de typisk ud af de ni globale temperatur optegnelser, har valgt den mindst pålidelige, overflade temperatur optegnelsen, der lider af adskillige problemer og forudfattetheder, såsom dårlig og urepræsentativ indsamling, dårlig kvalitetskontrol og by og indflydelser fra land områder. Den mindst pålidelige sektion var fra begyndelsen af det 20. århundrede, hvor antagelige påvirkninger fra drivhus gasser var minimale.

Optegnelser over overflade temperaturer har været højst uregelmæssige, og har inkluderet adskillige opad gående og nedad gående "tendenser", af hvilke ingen kan kaldes "overordnet". En nedad gående "tendens" blev vist fra 1940 til 1976, tilsyneladende upåvirket af forøgede drivhus gas udledninger. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor drivhus gasserne pludseligt havde en omvendt indflydelse i den opad gående "tendens" fra 1976 til 1998. Efter 1998 er temperaturen faldet, og der var en nedad gående "tendens" fra 2002 til i dag, ubemærket af denne erklæring.

"Det meste af den observerede globale opvarmning over de seneste 50 år skyldes sandsynligvis forøgelse af drivhus gas koncentrationer i atmosfæren".

"De seneste 50 år" er uærligt valgt for at eliminere de mest pålidelige observerede globale temperatur optegnelser, radio sonderne (fra 1958) og MSU satelliter (fra 1978) fra grundige undersøgelser. Disse optegnelser viser faktisk "global køling" fra 1958 til 1976, så det er kun den lille del i midten af optegnelserne, der "meget sandsynligt" skyldes "forøgelser af drivhus gasser i atmosfæren". Det er sært, at drivhus gasserne pludseligt holdt op med at virke fra 1958 til 1976, og fra 1998 til 2008.

Som før kommer opfattelsen af, at dette mærkværdige synspunkt var "meget sandsynligt" helt og aldeles fra "eksperter" med interesse konfklikter.

"Drivhus gasser opvarmer den nedre atmosfære ved at tillade sollyset at nå jordens overflade, men optage noget af den infra røde stråling udsendt af jorden. Menneskelige aktiviteter har siden 1700 tallet forøget koncentrationerne af kuldioxid, methan og nitrooxid. Mere end halvdelen af kuldioxid koncentration forøgelsen, er sket siden 1970".

Det kan være sandt, men der er ingen beviser på, at der som resultat heraf er opstået skadelige påvirkninger.

"Menneskelige aktiviteter har også forøget koncentrationer af aerosoler (små luftforurenende partikler) i atmosfære. Disse kan delvist have erstattet den opvarmende effekt af drivhus gasser ved at tilbage kaste sollys til rummet".

Det kan også være sandt, men det viser blot, at netto effekten kan være meget kompliceret. Eftersom flere aerosoler er udledt på den nordlige halvkugle end på den sydlige halvkugle, og over land fremfor over hav, skulle man forvente større afkøling nord på og over land. I virkeligheden er det syd på og over havene, at temperatur stigningerne har været mindst.

"Naturlige faktorer forårsager også klima variationer. Klimaet har altid varieret over årtiers perioder, århundreder og årtusinder. Indtil videre har disse variationer kun haft naturlige årsager, inklusive ændringer i jord aksens hældning, jordens omløb bane, energien fra solen, støv fra vulkanske udbrud, og varme udvekslinger mellem atmosfæren og havene (såsom El Nino). Disse naturlige variationer forekommer stadig i tillæg til den menneskelige indflydelse. Så mens den overordnede temperatur over årtier til århundereder er opadgående, så kan individuelle år stadig blive varmere eller koldere end de foregående år".

Der udstiller i jeres forudfattethed. Når temperaturen stiger, skyldes det "meget sandsynligt" menneskelige drivhus gas udledninger. Det skyldes kun naturlige årsager, når temperaturen falder, og store bestræbelser må gøres for at eliminere dette ved at udjævne dette over år, årtier og århundreder, i håb om at dette kan skjules.

"Yderligere globale ændringer forudses. Mange virkninger af dette kan forventes at blive bekostelige som tiden går. Selv hvis alle koncentrationer fra alle drivhus gasser og aerosoler holdes konstant på niveau med år 200, kan yderligere varme tendenser forventes i mindst adskillige årtier, hovedsagligt grundet havenes langsomme respons".

Så er vi her igen. Klima modeller kan ikke lave "forudsigelser", men smør talerne fra IPCC har ingen grænse for, hvad der kan "forventes", uden beviser.

"Yderligere forøgelse i drivhus gas koncentrationer, og deraf resulterende ændringer i klimaet, vil med mindre samlede internationale handlinger for substantielt at reducere udledninger tages, over de kommende årtier forekomme. Virkningen vil variere regionalt, men samlet og diskonteret til nuværende tidspunkt, påfører de sandsynligvis en årlig netto omkostning, der over tid vil forøges, i takt med at globale temperaturer forøges".

Enden er nær! Forbered dig på at møde din dommedag! Uunderbygget sludder.

"Målinger viser, at atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid, methan og nitrooxid er forøget med respektivt 35%, 150% og 18% siden omkring 1750".

Og så?

"Lufttemperaturen (gennemsnitlig over hele jordens overflade) er steget gennem de seneste 100 år. Den linære opvarmningstendens fra 1906 til 1952 var 0,74 grader Celcius (0,56 til 0,92 grader Celcius)".

Kun hvis man tror på de upålidelige optegnelser hele den vej tilbage. Men hvilken betydning har det?

"Det globale gennemsnitlige hav niveau steg gennem det 20. århundrede 17 cm (12cm til 22cm)".

Højst usandsynligt. Når tidevandet sammenholdes med GPS, forsvinder stigningen.

"Gennemsnits temperaturen på den nordlige halvkugle i anden halvdel af det tyvende århundrede var sandsynligvis varmere end gennem nogen anden 50 årig periode i de seneste 500 år, og sandsynligvis den varmeste i de seneste 1300 år".

Et uærligt trick opnået ved at sammenligne upålidelige og urepræsentative "proxy" målinger, med vejr station data influeret af by varme.

"For den globale gennemsnits overflade luft temperatur var 2005 og 1998 de to varmeste år i målt optegnet historie" (siden 1850. Tolv af de tretten år gennem perioden 1995 til 2007 var de varmeste siden 1850).

Den ringe præcision og utvivlsomme påvirkning fra by varme gør disse sammenligninger værdiløse.

"Bjerg gletchere og sne dække er i gennemsnit aftaget på begge halvkugler. Forårs bjerg vand forekommer en til to uger tidligere i basiner med vigtigt sæson mæssigt sne dække i Nord America og nordlige Eurasien (baseret på observationer i perioden 1936 til 2000), grundet tidligere varme drevet sne smeltning. Arktisk sommer hav is er aftaget med en gennemsnitlig rate på 7,4% (5,0% til 9,8%) per årti siden 1978".

Der har været en global temperatur cyklus, der toppede omkring 1950, gennem 1975 og endnu en top i år 2000. Det har været særligt prominent i det arktiske, hvor dette bekræftes af Atlantic Decadal Oscillation. Det seneste fald i temperaturen omvender sandsynligvis disse effekter. Nogle af disse ændringer kan spores tilbage til den forrige istid, og visse skyldes ændringer i den lokale vegetation eller nedbør.

"Observationer siden 1961 viser at gennemsnits temperaturen i det globale ocean er forøget til dybder på mindst 3000 meter, med årti lange fluktuationer påført denne langtids tendens".

Observationerne viser en periodisk adfærd relateret til ocean oscillationer. Målingerne er højst upræcise, og er allerede blevet revideret to gange.

"Oceanet er blevet forsuret grundet optag af kuldioxid fra atmosfæren".

Dele af oceanet frigiver i øjeblikket kuldioxid, og er derfor mere surt end andre. Organismer har allerede tilpasset sig begge ekstreme ændringer og enhver forøgelse af kuldioxid vil blot ændre proportionerne. Evolutionen burde let kunne håndtere enhver ændring i ratio.

"I New Zealand viser luft temperaturen substantielle år til år fluktuationer, men viser over tid tydelig forøgelse, med en linær tendens i det landsdækkende gennemsnit på 0,9 grader Celcius mellem 1908 og 2006. Den gennemsnitlige hav niveau stigning i det 20 århundrede var 16 cm /+ - 2 cm. Antallet af frost dage er på mange steder på New Zealand aftaget siden 1950´erne".

Der har ingen overordnede ændringer været i temperaturen i New Zealand siden 1950, og de tidligere tal er tvivlsomme. Hav niveauerne over hele New Zealand er udjævnet sidet GPS apparater har muliggjort præcise målinger.

"De nuværende globale atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid overskrider langt de præ industrielle værdier daterende mindst 650.000 år tilbage".

Kun hvis man ignorerer informationer dokumenteret af Beck (2007) og Jaworowski (2007).

"Den globale forøgelse af kuldioxid koncentration siden præ industrielle tider skyldes primært fossilt brændstof og ændringer i landbrug. Omkring 2/3 af disse antropogeniske kuldioxid udledninger siden 1750 er estimeret til at komme fra afbrænding af fossile brændstoffer, og omkring 1/3 af ændringer i landbrug. Omkring 45% af denne kuldioxid er forblevet i atmosfæren".

Hvis det er tilfældet, hvorfor skulle det så interessere mig?

"Den kombinerede indflydelse af energi balancen i jordens atmosfære system for alle antropogeniske udledninger mellem 1750 og 2006 er sandsynligvis 5 gange større ned indflydelsen af ændringer i den solare påførsel over samme periode".

Ingen del af jorden har nogensinde haft en "energi balance", og der er ingen grund til at antage, at der skulle findes en sådan balance. Solen har meget mere indflydelse end estimeret her, da man ignorerer tilbage kastelses effekter såsom indflydelsen fra skyer og indflydelsen af kosmisk stråling. Nuværende ændringer i antallet af sol pletter har allerede haft større virkning end man er parate til at indrømme.

"Meget energi rige vulkanske udbrud kan placere små partikler højt oppe i atmosfæren, der blokkerer for sol lyset og i få år fører til køling".

Man ignorerer i almindelighed disse effekter, når man udleder "tendenser".

"Tiltagende atmosfæriske temperaturer fører til en forøgelse af vand damp i atmosfæren. Vand damp er i sig selv en stærk drivhus gas, så dette forstærker varme påvirkningen af de forøgede antropogeniske drivhus gasser".

Typisk vag erklæring. "Forøgelse" siden hvornår? Hvor?, med hvilken variation? Målingerne er højst upræcise.

"Projiceringer for det 21 århundrede fra IPCC´s 2007 antagelse inkluderer:"

Bemærk at disse er "projiceringer", IKKE "forudsigelser". De er ikke baseret på beviser, kun på partisk "ekspert" opfattelse.

"Mere effektiv anvendelse af energi, altså bedre designede og isolerede huse, mere effektive anvendelser af industri processer. Genanvendelige energi kilder, eksempelvis hydro kraft, vind, hav og sol. Mindske brugen af fossile brændstoffer såsom naturgas og optagelse og deponering af udledninger fra kraft værker. Mere effektiv transport og by systemer og brug af passende bio brændstoffer og andre genanvendelige energi kilder til styrkelse af transport af genskovning, reduceret skovning og lavere udledninger fra landbrug".

Grønne partiers propaganda. Der er valg på vej. Jeg har aldrig forstået, hvorfor der er så nødvendigt af straffe dyr såvel som mennesker. Køer og får spiser ikke fossile brændstoffer, så de har ingen andel i bidraget af "menneskelig" udledning af kuldioxid udledning. De spiser græs, og konverterer det meste til kød, mælk og uld. En lille del bliver afgivet som methan, der konverteres tilbage til kulkdioxid, der får træer til at gro. Jeg genbruger det bare. Det samme gør dyrene. Men jeg vil formode, at de snart også kommer efter mig.

Denne klima forandrings erklæring er en veritabel orkestreret litani af løgne, med en lånt frase. Som et langtids medlem af Royal Society of New Zealand kan jeg ikke tolerere en sådan afvigelse fra det angivelige mål om rimelig og ansvarlig dedikering til videnskabelige emner, så jeg har i protest trukket mig.

En advarsel om at klima forandringer vil smelte gletchere i Himalaya i 2035, vil efter en række bommerter sandsynligvis blive trukket tilbage af det organ i FN, der fremlagde dem.

For to år siden fremlagde Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) en hjørnestens rapport, der hævdede at inkorporere de seneste og mest detaljerede undersøgelser om gennemslags kraften af global opvarmning. En central påstand var, at verdens gletchere smeltede så hurtigt, at gletcherne i Himalaya kunne forsvinde per 2035.

I de seneste dage har videnskabsmændene bag advarslen indrømmet, at det var baseret på en nyheds historie i New Scientist, et populært videnskabeligt blad, offentliggjort otte år før IPCC´s rapport fra 2007.

Det er derudover fremkommet, at rapporten fra New Scientist var baseret på et kort telefon interview med Syed Hasnain, en liden kendt indisk videnskabs mand, på det tidspunkt fungerende på Jawaharlal Nehru University i Delhi.

Hasnain har senere indrømmet, at påstanden var "spekulation" og ikke var støttet af nogen formel undersøgelse. Hvis dette bekræftes, vil det være det alvorligste slag endnu set mod klima undersøgelserne. IPCC blev etableret præcis for at sikre, at verdens ledere havde den bedst mulige videnskabelige rådgivning angående klima forandringer.

Professor Murari Lal, der overvågede IPCC´s kapitel om gletchere i rapporten, siger, at han ville anbefale, at påstanden om gletcherne blev droppet: "Hvis Hasnain officielt siger, at han aldrig har hævdet dette, eller at det er en forkert antagelse, så vil jeg anbefale, at antagelsen om Himalaya´s gletchere fjernes i fremtidige IPCC estimeringer".

IPCC´s tillid til Hasnain´s interview i 1999 har været belyst af Fred Pearce, journalisten der oprindeligt gennemførte det oprindelige interview for New Scientist. Pearce siger, at han efter at have set Hasnain´s påstande i 1999 ringede til Hasnain i Indien. Pearce siger: "Hasnain fortalte mig, at han ville bringe en rapport med tallene til Storbritannien. Rapporten var ikke gennemlæst af kolleger eller formelt publiceret i et videnskabeligt blad, og den havde ingen formel status, så jeg fremlagde hans arbejde på det grundlag".

"Siden da har jeg erhvervet mig en kopi, og den siger ikke, hvad Hasnain sagde. Den nævner med andre ord ikke noget om 2035, som en dato for hvilken Himalaya´s gletchere vil smelte. Han gjorde dog i sine kommentarer klart, at hans kommentarer kun relaterede til dele af Himalaya´s gletchere. Ikke hele bjergpartiet".

Rapporten var tilsyneladende glemt indtil 2005, hvor WWF citerede den i en rapport ved navn An Overview of Glaciers, Glacier Retreat and Subsequent Impacts in Nepal, India and China. Rapporten krediterede Hasnain´s interview med New Scientist i 1999. Men det var snarere en kampagne rapport end et akademisk papir, så det blev ikke underlagt nogen formel videnskabelig gennemgang. Dette til trods blev den snart en nøgle kilde for IPCC, da Lal og hans kolleger begyndte at skrive afsnittet om Himalaya.

Da rapporten fra IPCC endelig blev publiceret, angav IPCC sin kilde som værende en WWF undersøgelse, men gik endnu videre, anslående at sandsynligheden for gletchernes smeltning som værende "meget høj". IPCC definerer dette som havende en sandsynlighed der er større end 90%.

Rapporten siger: "Gletchere i Himalaya trækker sig hurtigere tilbage end i nogen anden del af verden, og hvis dette fortsætter med samme hastighed, så er sandsynligheden for at de per 2035 forsvinder, og muligvis tidligere, meget høj, hvis jordens opvarmning fortsætter med samme hastighed".

Glaciologer finder dog sådanne tal latterlige, pegende på at de fleste gletchere i Himalaya er flere hundrede fod tykke, og kan ikke smelte hurtigt nok, med mindre der kommer store globale temperatur stigninger. Den maksimale smeltning af gletchere er i øjeblikket 2 til 3 fod per år, og for de fleste gletchere er tallet meget lavere.

Professor Julian Dowdeswell, direktør for Scott Polar Research Institute ved Cambridge University, siger: "Selv en lille gletcher som Dokriani gletcheren er op til 120 meter tyk. En stor gletcher ville være op til flere hundrede meter tyk, og mange, mange kilometer lang. Den gennemsnitlige gletcher er 300 meter tyk, så med en smeltning på 5 meter om året ville det tage 60 år. Det er meget hurtigere end noget andet vi endnu har set, så snadsynligheden for, at vi per 2035 skulle miste det hele, er urealistisk høj".

Nogle videnskabsmænd har stillet spørgsmålstegn ved, hvordan IPCC har kunne tillade en sådan fejl at komme på tryk. Måske er den mest sandsynlige grund mangel på ekspertise. Lal selv indrømmer, at han ved meget lidt om gletchere. "Jeg er ikke ekspert i gletchere, og jeg har ikke besøgt regionen, så jeg er nødt til at forlade mig på troværdige offentliggjorte undersøgelser. Kommentarerne i WWF rapporten blev givet af en respekteret indisk videnskabsmand, og der var grund til at antage, at han vidste, hvad han talte om", siger han.

Rajendra Pachauri, formand for IPCC, har tidligere afvist kritik af Himalaya påstanden som "voodoo videnskab".

I sidste uge nægtede IPCC at kommentere sagen, så IPCC mangler stadig at forklare, hvordan en person der har så lidt ekspertise i gletchere, kan overvåge en sådan rapport. Måske er det en trøst, at bommerten blev opdaget af klima videnskabsmænd, der hurtigt offentliggjorde det.

Den ledende rolle i dette blev spillet af Graham Cogley, en geograf fra Trnt University i Ontario i Canada, der længe har været utilfreds med resultaterne fra IPCC.

Han sporede påstanden fra IPCC tilbage til New Scientist, og kontaktede derefter Pearce. Pearce interviewede derefter igen Hasnain, der bekræftede, at hans kommentarer i 1999 har været "spekulative" og offentliggjorde opdateringen i det nyest nummer af New Scientist.

Cogley siger: "Virkeligheden af at gletcherne forsvinder, er slemt nok. Men de forsvinder ikke med den påståede hastighed i bemærkningen i IPCC rapporten. Problemet er, at ingen der undersøgte materialet ulejligede sig med at jagte sporet tilbage til til sit oprindelige udgangspunkt, da påstanden først fremkom. Det er i sidste instans et spor, der fører tilbage til en artikel i et blad, og det er ikke den slags, man ønsker ender i en IPCC rapport".

Pearce siger, at IPCC´s forladenhed på WWF var "ualmindelig doven", og at organisationen ma forklare sig selv og bakke sine forudsigelser op med en anden videnskabelig kilde. Hasnain kunne ikke kontaktes for en kommentar.

Afsløringen er den seneste svaghed opstået i den videnskabelige konsensus over klima forandringerne. Den kommer i kølvandet på den såkaldte ClimateGate skandale, hvor en britisk videnskabsmand tilsyneladende prøvede at forhindre andre forskere i at skaffe nøgle data. I sidste uge brød en ny sag løs, da Met Office kritiserede påstande om, at havniveauet kunne stige 1,9 meter per 2100, påstående at meget lavere forøgelser var sandsynlige.

Ved roden af al psykologisk benægtelse er en skjult agenda. Denne agenda er almindeligvis ikke helt bevidst, hvilket betyder, at benægteren ikke helt har gennemtænkt hvad benægtelsen drejer sig om, og er måske ikke engang bevidst om, hvad motivationen er i hævdelsen af, at noget er sandt, når det ikke er, eller falskt når det ikke er.

Benægtelse behøver ikke være helt og aldeles afskåret fra virkeligheden. Selv blandt alkoholikere og stofmisbrugere findes der et varierende niveau at bevidsthed om deres problem. Nogle accepterer, at de grundet deres stofmisbrug er i fængsel eller syge, men er stadig ikke villige til at gøre noget ved det. Nogle kan erkende nogle fakta om deres drikkeri (som at de ender i fængsel), men benægter fuldstændig gennemslags kraften af dette på dem selv og deres familier, eller de fremtidige implikationer af fortsat druk eller stofmisbrug.

Den skjulte agenda eller underliggende motivation bag benægtelsen er meget ofte relateret til de potentielt ugunstige konsekvenser, der kunne følge, hvis benægtelsen blev elimineret og virkeligheden erkendt. Det er her de uacceptable følelser, behov og tanker kommer ind. Benægteren har lavet en ubevidst beslutning om, at denne bevidsthed om visse følelser, behov eller tanker, er mere truende mod dennes opfattelse af selv end benægtelsens handling.

Tag eksempelvis en person der udvikler en kronisk hoste. Denne kan rationalisere overfor sig selv, at hosten skyldes mangel på fugtighed i luften, eller grundet en let infektion, og helt sikkert ikke er resultatet af ryge vaner. Denne kunne gå til lægen, men undlader, og fortæller sig selv, at alt er fint. I takt med at hosten bliver værre bliver denne mere og mere kreativ i sin tænkning om det (eller ikke tænkning om det), og har "for travlt" til at gå til lægen, eller tenderer at minimere symptomerne, selv når de forværres.

Denne strategi med ignorering af problemet fortsætter i nogen tid - måske måneder. Personen kan måske derefter ikke se, at denne taber vægt og ser lidt slidt ud. Rationaliseringerne kan nu endog inkludere venligt sindede forklaringer om pletter af blod, der kan ses i hosten. Endeligt, efter megen modstand, intervenerer en kær af personen, eller personen ser sandheden i øjnene, konfronterer emnet og aftaler en tid hos lægen. Efter nogle undersøgelser diagnostiseres lunge kræft. Prognosen ser skidt ud, da kræften allerede gennem måneders benægtelse har udviklet sig til et fremskredent stade.

Hvorfor skulle en sådan person fra begyndelsen benægte et sådan symptom? Fordi personen gennem benægtelsen kan forgive, at alt er normalt. På et tidligt tidspunkt, hvor symptomerne er nye og minimale, kan denne mulighed endog være sand. Men som beviserne hober sig op om, at noget er galt, er personen nu gået ind i en fase af magisk tænkning og/eller fantasi, hvor denne ubesværet foregiver for sig selv, at alt er, som det skal være. I sidste instans kan individet blive totalt psykologisk investeret i troen på, at der ingen problemer findes, og reagerer (eller overreagerer) med vrede og raseri mod enhver, der betvivler dennes syn på tingene.

Hele benægtelses handlingen blev fra begyndelsen af gode psykologiske grunde initieret af psyken for midlertidigt at undertrykke bevidstheden om, at noget er galt, mens personen kæmper med bestræbelsen om at møde denne mulighed.

Denne bevidsthed var så skræmmende, at en midlertidig psykologisk aftale udviklede sig til en bindende kontrakt, der tillader personen at ophæve tænkning og fornuft, så denne muliggør ignoreringen af enhver viden eller bevis, der omstøder dennes fantasi virkelighed.

Hvis personen virkeligt har en kræft proces forløbende i sig, er kræfften fuldstændig uberørt af denne psykologiske aftale lavet af psyken. Der er visse regler, der styrer kræftens progression, og de vil være i funktion uanset om personen er bevidst om dem eller ej. Benægteren har dermed lavet en kort sigtet pagt om at føle sig bedre tilpas på ebkostning af det langsigtede helbred. I tilfældet med den slags kræft har denne valgt at nyde en periode af relativ ligegyldighed og velsignet ignorance på bekostning af at bekæmpe kræften noget tidligere, da den ville være mere behandlingsegnet. I det lange løb er det ubevidste valg et dårligt et.

Men virkeligheden er, at visse mennesker i benægtelse foretrækker de dødelige konsekvenser af deres benægtelse, så længe de ikke behøver stille spørgsmål ved deres motivationer, overbevisninger og ideologier.

Disse individer, grupper eller nationer, der lever i en verden af dyb benægtelse, er praktisk taget upåvirkelige af virkelighed og rationelle argumenter. De går gennem deres daglige liv sikre i deres viden om, at deres selv billede er beskyttet mod enhver information, følelse eller bevidsthed, der kan få dem til at ændre deres verdenssyn. Intet - ingen fakta, ingen observerbar adfærd, ingen brug af fornuft, logik eller beviser fra deres egne sanser, kan få dem til at reevaluere dette verdenssyn.

Alle begivenheder vil simpelthen blive genfortolket til at passe ind i denne verdens trossystem, uanset hvor latterlig, forvrænget, hysterisk eller psykotisk denne fortolkning synes for andre. Konsistens, sund fornuft, virkelighed og objektiv sandhed er irrelevante og forkastes let, så længe verdens synet forbliver intakt.

Identificeringen af de underliggende motivations faktorer er vigtige i forståelsen af fænomenet "benægtelse"; grunden til benægtelse anvendes, og benægterens overordnede psykologi, det værende sig individer, grupper eller hele nationer. Der findes dog grænser for den slags analyse, og denne præsentation af motivation, eller endog skjulte agenda i benægtelse, er ikke det samme som et rationelt argument eller analyse af, hvad denne benægter siger eller argumenterer.

I en terapeutisk forbindelse samarbejder en person i benægtelse i teorien med en terapeut om sammen at afdække det underliggende problem. Selv med stor motivation til ændringer er det ofte tilfældet, at benægteren udviser stor modstand mod ideen om, at denne er i benægtelse.

I det virkelige liv (ikke i et terapeutisk eller professionelt forhold) må vi alle håndtere folk i benægtelse, og at få denne person til at acceptere, at denne er i benægtelse, er endnu mere problematisk. Med mindre der er en alvorlig krise i personens liv, findes der lille eller intet incitament for en person til at komme ud af rationaliseringens og benægtelsens bekvemme kokon, især når konsekvenserne ved at gøre sådan er mere truende mod fornemmelsen af selvet end forblive uvidende eller indifferent mod sine sande motivationer.

Hvad psykiateren gør, når patienten bruger et psykologisk forsvar for at forstyrre behandlingen, er at fortolke forsvaret.

I psykiatrien, især i psyko analysen, står det psykologiske forsvar, især de umodne såsom benægtelse og projicering, ofte i vejen for en persons mulighed for at forstå kilden til dennes dysfunktion og håndtere virkeligheden. Disse ubevidste mekanismer skal beskytte individet mod virkeligheden ved at forvrænge denne virkelighed.

Dette er hvorfor, jeg lyder som en ødelagt plade, og igen og igen taler om benægtelse, projicering og paranoia. Hver gang jeg observerer sådanne forsvar, arbejder jeg på, at få dem der bruger dem, til at blive bevidste om hvad det er, de gør. Kun da kan de ændre deres adfærd.

I sidste instans må individet vælge at møde virkeligheden. Ingen kan få nogen til at møde en forfærdelig sandhed, de ønsker at undgå.

En krise kan stimulere selv analyse, og gøre personen mere åben overfor refleksion og indsigt, men at vente på at en krise indfinder sig, især når nogens benægtelse truer dit eget velbefindende, er frustrerende og irriterende, for at sige det mildt. De der derudover må håndtere folk udenfor en terapeutisk alliance har hverken tålmodighed eller ønske om at vente på benægterens forhåbentlige åbenbaring.

Somme tider forekommer kriser (eksempelvis 11/9), der for altid burde ryste folk ud af deres ligegyldighed, men sørgeligt nok var end ikke denne forfærdelige dag nok for nogle til at åbne øjnene.

Positive konsekvenser af benægtelse inkluderer:

• På kort sigt kan psykologisk benægtelse hjælpe en person med at bevare sin mentale sundhed, der ville være truet af bevidsthed om pinefuld sandhed eller virkelighed.

• På kort sigt kan benægtelse hjælpe en person med at fungere fra dag til dag

• På kort sigt kan benægtelse forhindre en person i at skulle anerkende pinefulde tanker, følelser eller adfærd, og hjælpe dem med at bevare deres verdenssyn mod uacceptabel virkelighed.

På kort sigt kan forsvar, selv benægtelse, være kreativ, sund og lindrende. Mens disse på andre kan virke direkte løjerlige, kan de på kort sigt være afhjælpende. Benægtelse er en måde at integrere sine erfaringer ved at skabe en vifte af filtre mod smerte og mekanismer for selv bedrag. Den rearrangerer kreativt kilderne tilkonflikten, så den bliver håndterbar.

Nogle negative konsekvenser ved benægtelse inkluderer:

• På lang sigt kræver benægtelse vedholdende kompromisser med virkeligheden for at fastholde foregivelsen af, at "Alt er fin!" eller "Hvis kun dette-eller-dette ville ske, ville alt være fint!" I sidste instans begynder vrangforestillinger, sammen med paranoia og de uundgåelige konspirationsteorier, at erstatte rationel tænkning hos dem der i længere tid ad gangen benægter virkeligheden.

• Benægteren må så placere skylden for den uacceptable virkelighed på en anden, og dette fører til tiltagende konflikt mellem benægter og ikke-benægter. Bestræbelserne på at vedligeholde deres benægtelse fortærer dem, og vil føre dem til eskalering i deres vrede og raseri, i takt med at deres benægtelse bliver uholdbar og mere og mere tydelig.

• Benægteren vil begynde at fordreje sprog og logik for at rationalisere og retfærdiggøre deres adfærd. I sidste instans vil kognitive strategier og rationelle argumenter helt forkastes af benægteren, da disse strategier ikke er holdbare for benægteren og er ude af stand til at overbevise andre, på hvilket tidspunkt benægteren simpelthen vil referere til sine følelser som den eneste retfærdiggørelse.

• Benægteren vil føle sig retfærdiggjort i handlinger mod andre, der truer deres fantasis fredfyldthed

• Problem løsning og beslutnings tagning vil svækkes, da hele fokus for energi anvendelse bliver vedligeholdelsen af benægtelse. I stedet for rationelle alternativer vil almindelig overdreven følelsesmæssighed og specifikt vrede og raseri eskalere mod dem der "bebrejdes" en virkelighed, der ikke tilpasser sig benægterens verdenssyn.

• I sidste instans vil interaktion benægterne imellem karakteriseres ved jævnlig selvtilfredshed, opfattelse af overlegenhed, arrogance, nedgørelse af alternative synspunkter og fuldblods had mod enhver person eller ide, der betvivler dennes verdenssyn.

For at kunne håndtere nogen, der nægter at anerkende virkelighed eller sandhed, findes der flere grundlæggende tilgange.

Før man konfronterer benægtelse hos andre, må ens eget hus først være i orden. Man har med andre ord hvis man vil gøre sig noget håb om at overbevise andre om, at de har et problem, må man ærligt og objektivt møde ethvert personligt problem, man selv bærer rundt på, der kunne forårsage forstyrrelse af virkeligheden.

I psykiatrien kalder man denne proces indsigt og selvbevidsthed

Hvad ser man efter?

• Skjulte motiver for egen adfærd eller overbevisning

• Skjulte agendaer eller ideologier der understøtter egen tænkning, eller alt i eget liv, der kunne facilitere forstyrrelse af sandhed eller virkelighed.

• Kend dig selv! Alle har svagheder, følsomme emner, fordomme og så videre. Disse er ikke modindikatorer for konfrontering af benægtelse hos andre - man behøver ikke være perfekt, bare ærlig om sig selv.

Når man tager alle de forskellige svagheder, følsomheder og fordomme alle mennesker har i betragtning, kræver det faktisk anseelige vilje mæssige bestræbelser at forblive i kontakt med virkeligheden, såvel som kontinuerlige og bevidste dedikeringer til sandheden. Dette er fundamentalt for personlig ærlighed og intergritet. Dette er indlysende ikke nemt, og vi er alle emner for disse selv bedrag, der skåner os for den ubehagelige sandhed om os selv.

Isaac Asimov:

"Hvad jeg i virkeligheden gør, er at se på tingene, som de er. Det er det, man skal gøre. Glem idealer, teorier og opfattelser af hvad folk burde gøre. Se på hvad de gør. Når først man er orienteret i retning af fakta frem for vrangforestillinger, tenderer problemer at forsvinde. De falder i det mindste ind i deres rette perspektiv, og bliver løsbare".

Så mange mennesker ser verden gennem briller, der filtrerer uacceptable tanker, følelser og virkelighed, og dog er de kun i stand til at se, hvad de ønsker at se, i stedet for, hvad der er (og nej, det afhænger ikke af betydningen af ordet "er")

Igen, dette kræver ikke perfektion. Man behøver ikke engang have rene motiver, kun bevidste motiver, der hjælper en til at forstå, hvorfor man føler og tænker på en bestemt måde. Så vil man være åben for erkendelse af sandhed, og hvad der er. Så vil man have et valg i sine handlinger.

Hvis man er heldig, vil undersøgte motiver, overbevisninger, ønsker og begær ikke alvorligt konflikte med virkeligheden. Men hvis de gør, må man tage konsekvensen.

Virkeligheden er fuldstændig ligeglad med dine følelser, ønsker og uløste problemstillinger.

Når først man har opnået noget selvbevidsthed, og kender sine egne begrænsninger, eller som filosoffen Eastwood har sagt: "En mand må kende sine begrænsninger", kan man begynde at erkende omfanget af opgaven der ligger forude for folk, som er i kronisk benægtelse af virkeligheden.

Det andet skridt i processen er at acceptere det faktum, at der er positive belønninger for personen i benægtelse (i det mindste på kort sigt), og at det psykologiske forsvar man gerne vil have dem til at forkaste, faktisk er en kreativ strategi designet til ta hjælpe dem med at beholde deres forstand og deres fornemmelse for selv og verdenssyn intakt.

Man har på dette tidspunkt to muligheder. Man kan engagere benægteren i rationelle diskussioner i håb om at bryde gennem benægtelsen; eller man kan arbejde omkring dem og lade dem lide konsekvenserne af deres benægtelse. Den anden strategi kan i visse tilfælde være bedst, men er indlysende vanskeligere, hvis ens egen skæbne er bundet til deres. Lad os først diskutere engagement.

Blot fordi man ønsker at engagere benægteren i diskussion, betyder ikke, at man skal tillade dem at angribe eller true. Dette betyder, at det første princip i diskussion er:

Sæt grænser: Man skal sikre sig, at reglerne for diskussion følges, og at hvad man søger, er en rationel diskussion af emner; ikke at kalde navne, hvor personen der råber højest eller bruger flest bandeord anser sig selv for "vinder". Når først grænserne er sat, så vær forberedt på, at personen i benægtelse vil ignorere dem.

Hvis man stadig ønsker en diskussion, så er det andet princip:

Omdirigering: Hvor man igen peger på, hvad reglerne er, og kun responderer på rationelle argumenter, der kan være begravet i alle følelserne. Peg venligt for personen på, at denne undviger pointen ved at bruge retoriske skinmanøvrer eller logiske vildfarelser. Så kan man udfordre dem til at bruge et rationelt argument eller præsentere deres præmisser eller ethvert bevis, der støtter dem. Dette er så tæt man kommer på "fortolkning af forsvaret". Enten vil de komme mere ordentligt og logisk tilbage, eller de vil ignorere dig: eller de vil simpelthen forkaste diskussionen. Sæt grænser og omdiriger så ofte som nødvendigt.

Hvis man kan få personen tilbage til emnet, og ærligt udtrykke sit perspektiv:

Giv konstruktiv tilbagemelding. Man kan sige sådan noget som "Det er en god pointe", "Det er en mindre god pointe; lad os se om jeg kan tilbagevise den".

Vær parat til at præsentere dit eget rationelle perspektiv med hvilke beviser eller fakta du måtte have ved hånden, der kan få dem til at begynde at stille spørgsmålstegn ved deres egne irrationelle overbevisninger; eller sågar deres egen ærlighed.

Var parat til at udpege specifikke logiske fejl, vildfarelser eller retoriske krumspring i deres egne argumenter. Hold dem fast på det og bed om objektive beviser. Vær sikker på, at du ved, hvor vildfarelserne og krumspringene findes.

Vær villig til erkende, hvornår de har en pointe.

Prøv i så vidt omfang at engagere dem i, hvad der virkeligt eksisterer - ikke hvad I hver især gerne ville have eksisterer.

Bed dem om specifikke forslag til hvordan man kan behandle problemer, man begge kan blive enige om. Vær parat til at komme med dine egne specifikke forslag.

Når muligt, så undgå at løse deres problemer for dem; eller beskyt, afskærm eller hjælp dem undgå konsekvenserne af deres benægtelse - med mindre disser konsekvenser også påvirker dig. Hvis dette er tilfældet, må man forstå, at ved at lade dem slippe ud af saksen, har man tilskyndet dem til at tro, at deres verdenssyn er mere korrekt end dit.

Hav noget informations materiale parat, som de kan læse for sig selv, der kan hjælpe dem med at se deres problemer i øjnene.

Giv ikke efter for fristelsen til at kalde dem navne eller gøre mod dem hvad de gør mod dig...med mindre selvfølgelig, at du er menneskelig; i det tilfælde kan det engang imellem hjælpe på din mentale sundhed.

Som man kan se af ovenstående, så er det ret vanskeligt og tidskrævende; såvel som frusterende og endeløst repeterende at engagere sig i en person i benægtelse.

Somme tider kan man tro, at man har uddebatteret et emne og succesfuldt argumenteret sin pointe, kun for senere at opdage, at benægteren kommer med præcis de samme slogan og mantraer man lige med stort besvær har bestridt!

Derfor er det så vigtigt at anslå niveauet af benægtelse. Visse mennesker har simpelthen brug for et puf eller erindret om visse fakta, som eksempelvis filmen United 93, der kan bringe lidt virkelighed ind i begivenhederne den 11/9, der kan have undgået opmærksomheden grundet omskifteligheden i at leve sin egen hverdag.

En anden ende af spektret er folk, grupper og nationer dedikeret til benægtelse af virkelighed, på samme måde som andre er dedikeret til sandheden. Hele deres opfattelse af identitet er afhængig af et bestemt verdenssyn, og de vil hellere dø end opgive dette syn.

Hvis man ønsker at fortsætte udfordringen i at engagere sig i nogen i benægtelse, så må man erkende, at øjeblikke af åbenbaringer og gennembrud i indsigt er få, og der er langt imellem. I terapi kan man vente i måneder og selv år på, at folk konfronterer deres egen benægtelse og forstå motivationerne, der understøtter deres egen ulykkelighed - men det er i terapi, hvor de angiveligt kommer for at få det bedre og blive lykkeligere.

Med mindre personen man er engageret i, er en kær person, kan engagement i en person i benægtelse være en utaknemmelig opgave. Man kan føre en benægter til virkeligheden, men man kan ikke tvinge denne til at tænke.

Hvad gør man, hvis man finder ud af, at man må finde en måde at ignorere eller arbejde med folk i benægtelse, fordi din sikkerhed er i fare grundet deres adfærd?

Lad mig vende tilbage til min egen motivation for at blogge: mine observationer af den psykologiske benægtelse - særligt efter 11/9 - og tiltagende psykopatologiske svar på venstrefløjen på krigen mod terror. Mit håb var, da jeg begyndte at blogge, at jeg kunne tilbyde et unikt perspektiv på problemet og "kaste et psykologisk lys" på den dysfunktionelle adfærd, at jeg ville kunne hjælpe dem med et åbent sind at forstå de kritiske emner i vor tid - Radikal Islam og truslen mod vestlig civilisation.

Jeg forbliver håbefuld, at der findes mange folk derude, der kan blive motiveret til præcist dette. Jeg forventer ikke, at de alle sammen tænker som jeg gør om den nuværende situation i verden; ej heller forventer jeg, at de er enige i, hvad jeg gør. Fornuftige folk kan helt sikkert være uenige på disse punkter og fredeligt samarbejde om at komme med optimale løsninger.

Men hvad jeg forventer, er en form for fundamental enighed om, hvad virkeligheden er.

Venstrefløjens nuværende konsensus syn på terrorisme, Irak, Afghanistan, krigen mod terror og frihed er direkte forkert, og kan ikke retfærdiggøres med de fakta, der findes. Deres retorik er designet til at formørke og benægte objektiv virkelighed, som de ikke engang selv tror på (eller de tror på det, indtil det bliver truende, og så gemmer de sig bag postmoderne politisk retorik).

Motivationen for deres kontinuerlige angreb på borgerlige er enkel: Borgerlige er det nuværende symbol på deres hensygnen - fluen i deres utopiske salve; lyset der skinner i deres mørke; eller for at være mere præcis, symbolet på enden på deres ideologi.

Hvordan ved jeg det? Siden valget af Bush ved årtusind skiftet, er tingene gået meet skævt for venstrefløjen. I takt med at virkeligheden presser sig på hos dem, er deres stemmer blevet mere og mere skingre og hysteriske; deres raseri eskalerer ud af kontrol. De gider end ikke længere logisk argumentere for deres meninger; de afsværger blot højlydt enhver ide eller person, der truer deres verdenssyn; eller forsøger simpelthen med overlæg og med tyrannens hensynsløse finesse at undertrykke alle afvigende meninger.

11/9 fik dem ikke til at vågne op; det tvang dem faktisk til åbent at bevæge sig i retning af, hvad de hele tiden hemmeligt har støttet - elimineringen af ytringsfrihed i den politiske korrektheds navn og multikulturalisme; et diktatur hvor det pseudo intellektuelle, politisk korrekte præsteskab regerer; og den fuldstændige kontrol over andres liv (for deres egen skyld naturligvis). Eftersom deres mål falder fint sammen med de islamiske terrorister, har de gjort fælles sag med dem, og har ikke misset mange muligheder for at tilskynde dem og muliggøre deres forehavende, mens de afsværger Amerika og dets principper om frihed og demokrati.

De foregiver, at deres handlinger er motiveret af kærlighed, fred og patriotisme; men dette er blot hvordan de rationaliserer dem selv. Deres sevbedrag og benægtelse er ganske enkelt forbløffende i sin altoverskyggende grandiositet og selvretfærdige forræderi af det gode.

Gerard Vanderleun har et indlæg om den skræmmende velplacerethed i det nyligt opdagede "Judas Evangelium":

"Forræderi, udført med "min personlige friheds" kys, beviser, at du ikke virkeligt hader dit land, du elsker det. Du er, i den endelige analyse, dit lands bedste ven. I disse "nye" gamle fortællinger om Jesus, har vi læst, at Judas forrådte Gud´s søn, fordi Jesus sagde til ham, at han skulle gøre det. Virkeligt? Eller kom hans forræderi, ikke fra nogen anmodning der kan eller ikke kan være afgivet, men fra menneskehedens vedholdende lyst til frit at synde uden det mindste spor af anger? Var dette sluttelige forræderi udført, fordi det hemmeligt var velsignet af Gud, eller af det simple mørke gys i anslaget af selvet på bekostning af et liv i lyset?

"Jeg forrådte en ven, fordi han gav mig friheden til det. Mærk min kærlighed til ham".

"Jeg forrådte mit land, fordi det gav mig friheden til at gøre det. Mærk min kærlighed til det".

Sort er hvidt. Had er kærlighed. Slaveri er frihed. Forræderi er loyalitet. Den sidste frase passer ind i den sekulære katekismus, ikke sandt? Alt hvad den behøver for at blive en hellig skrift, er en avatar, en solid historisk person med magten til at vende mørke til lys, løgne til sandhed, og forræderi til noget der i den endelige analyse er "kun godt".

Omhyggelige observationer og analyser er hvad, jeg lever af at gøre. Og jeg er god til det. Mine patienter tenderer i almindelighed at få det bedre. Jeg har ikke altid ret, og jeg har megen plads til tvetydighed og tvivl. Jeg kan overbevises om, at jeg tager fejl, fordi jeg accepterer min egen menneskelighed og begrænsninger. Men hvis man vil overbevise mig, så må man komme med nogle overbevisende argumenter, der er rationelle, og som passer i den virkelige verden. At kalde mig navne og true mig er ikke nok, og bekræfter ærligt talt bare min præmis.

Hvis du kan se dig selv i spejlet og virkeligt kende dig selv, inklusive alle de skjulte motiver og agendaer og uløste sager i livet, som vi alle må kæmpe med, opnår du kontrol over dit liv, laver valg og angriber problemer baseret på et klart syn på virkeligheden. Ja, folk kan stadig lave forkerte valg, eller lave lort i det i behandlingen af problemer, selv når de er bevidste om deres egne ubevidste konflikter. Mennesker er ikke perfekte.

Men når benægtelse forstyrrer eller formørker virkeligheden, er vi langt mere tilbøjelige til at lave forkerte valg og ignorere alvorlige problemer. Vores energi bliver udelukkende brugt på at vedligeholde og nære benægtelsen i takte med at vi bliver mere og mere vrede og mere og mere uden forbindelse med virkeligheden.

Så længe venstrefløjen fortsætter med at leve i en verden af benægtelse eller spille deres retoriske spil og bruge deres manglende logik til at retfærdiggøre det, der ikke kan retfærdiggøres; at tolerere det der ikke kan tolereres, at støtte det der ikke kan støttes, så vil jeg fortsætte med at blogge og afsløre deres motiver og skjulte agendaer og gøre alt hvad jeg kan for at forhindre dem i at opnå politisk magt.

Det betyder, at ligegyldigt hvor lidt jeg mener om den nuværende samling borgerlige - og jeg mener ikke meget om dem - hvis alternativet er Benægtelsens Parti, bedre kendt som socialisterne og den højrøstede vanvittige yderfløj de bærer ved til, så får de borgerlige min stemme hver gang.

Der findes håb for, at benægtelsens kokon er ved at brydes. Dem der stadig er rationelle på venstrefløjen har samlet sig omkring "Euston Manifestet", der er et manifest, der blandt andet siger, at det står for demokrati, for menneskerettigheder og for frihed. Det nægter at undskylde for tyranni, og afviser den knæfaldende anti amerikanisme, der er blevet kendetegnet for venstreorienteret politik. Man kan kun spørge, hvor blev i af?

Under alle omstændigheder repræsenterer Euston Manifestet det første lille skridt i retning af den virkelige verden.

New York City´s brandkorps har været engageret i "overlagt diskrimination" mod sorte ansøgere, og problemet strækker sig mindst 40 år tilbage, har en dommer fra Brooklyn afgjort.

I 2007 indgav det amerikanske justitsministerium et søgsmål mod New York City´s brandkorps for med overlæg at have udøvet racemæssige diskriminerende ansættelses praktikker.

I 2007 dømte distrikts dommer Nicholas Garaufis korpsets skriftlige eksamener, anvendt siden 1999, der skal teste ansøgere, som uretfærdigt ekskluderende hundredvis af kvalificerede ansøgere.

Dommeren gik et skridt videre, afgørende at der havde været et "mønster og praktikker af overlagt diskrimination mod sorte".

"Dette mønster af underrepræsentation er i det store hele forblevet uforandret minimum siden 1960´erne", mente Garaufis.

Sorte udgør en fjerdedel af byens befolkning, men på det tidspunkt søgsmålet blev anlagt i 2007, udgjorde sorte brandmænd mindre end 4 procent af korpset, eller 303 af byens 8.998 brandmænd.

Georgia Pestana, en advokat for byen, siger, at New York "voldsomt" modsætter sig dommen, men kan ikke appellere før den endelige dom er afsagt.

"I modsætning til rettens mening er det byens opfattelse, at der ganske enkelt ikke findes beviser på, at byen på noget tidspunkt har haft til hensigt at diskriminere mod sorte ansøgere", siger Pestana i en erklæring.

Anjana Samant, advokat for Center for Constitutional Rights siger, at afgørelsen gør byen ansvarlig "for årtiers ukontrolleret overlagt diskrimination i FDNY".

"Mens folk har råbt på, at brandstationer bedre skal repræsentere deres samfund, kræver denne afgørelse, at byen rydder op i sit rod, og skaber programmer og hjælpemidler, der skal korrigere effekterne af dens diskriminerende ansættelses proces", siger hun i en erklæring.

Fortællingen om at venstreorienterede oplyste og lærde har konstrueret og kontinuerligt arbejder på at reformere Amerika i retning af et moderne samfund, mens disse hæmmes af en bande reaktionære konservative hulemænd, der er anti videnskabelige, og ønsker at trækker Amerika tilbage til Middelalderen. Der er kun et problem med denne fortælling. Den er faktisk et spejlbillede af virkeligheden.

Når det drejer sig om at holde fast ved reaktinære ideer eller fastholde et ideologisk verdenssyn bygget på refleksiv fjendtlighed mod moderniteten. Der kan ingen overgå den moderne venstreorienterede. Hvis man fjernede leder tilbedelse, frygt for teknologi, staten som løsning på alle problemer, gruppens herredømme over individet og troen på, at de "oplyste" for massernes eget bedste burde regere over masserne og styre ethvert aspekt af deres liv, ville der intet være tilbage af den moderne venstreorienterede. Bogstavelig talt intet.

De moderne venstreorienterede er viet til et helt igennem reaktionært verdenssyn, i hvilket de tilbeder de institutioner de styrer, og er fuld af paranoia og mistænksomhed overfor dem, der ikke er. De foragter den almindelige mand, og længes efter oplyste ledere, der kan løfte dem, og transformere deres land til en messias vision af et himmelsk kongerige i hvilket ingen nogensinde sulter og alle er perfekt ligestillede - en pseudo religiøs vision af regeringen som religion, der er helt igennem primitiv i sin sammenfletning af teologi og borgerlighed.

Hver gang en venstreorienteret lærd selvretfærdigt peger på stereotypen af den ignorante videnskabs afvisende konservative, der simpelthen nægter at acceptere miljø bevægelsens videnskab, behøver den venstreorienterede erindres, at hele miljø bevægelsen er funderet på frygt for videnskabens produkter, nemlig teknologi og moderne civilisation.

Ulig konservatismen der gør et ægte progressivt forsøg på at adressere truede arter, roder miljø bevægelsen rundt i pseudo religiøs mysticisme om Moder Jord, og behandler teknologi som den onde skurk bag enhver global temperatur ændring og isbjørne hosten. Selv når man ser bort fra miljø bevægelsens velkendte forbindelse til "krystaller og shamaner" - New Age bevægelse, er dens mystiske opfattelse, at den menneskelige race på en eller anden måde kan holdes ansvarlig for en cirkulerende sten og biologiske organismer, på hvad vi kalder Jorden, eller den endnu mere bizzare opfattelse, at disse biologiske organismer har lige, eller større, rettigheder til planeten, end vi har, ville miljø bevægelsen stadig være anti videnskabelig i sin insisteren på, at alt hvad der er forkert på planeten, kan reduceres til teknologi og menneskelig civilisation.

Når miljø bevægelser kræver, at regeringen lovgiver mod CO2 udledning, så replikerer de humorforladt Penn og Teller fupnummeret, hvor de indsamler underskrifter fra bekymrede miljø forkæmpere mod Dihydrogenmonoxid, der skal forbyde vand som et farligt element. Pointen med deres fupnummer var, at offentlighedens ignorance og alarmisme over forureningfra enhver videnskabelig benævnt substans kunne lede folk til at kalde på forbud med et af de mest almindelige elementer på jorden. Men denne gang joker venstrefløjen ikke med deres korstog mod et af de mest almindelige elementer på jorden og i universet.

Miljø folk kræver, at vi respekterer videnskabelige processer, bortset fra at det kun er deres proces, de kræver respekt for, og som lækkede e-mails viser, består deres proces i at brænde rå data, manipulere eksisterende data og tavsgøre deres kritikere. Det er ikke en videnskabelig proces. Det er Lysenkoism, et perfekt paradigme på hvordan totalitær venstreorienterethed kan skabe en fuldstændig fordrejet videnskabelig teori ved at kræve, at videnskab mere tilpasses en ideologisk agenda end modsat.

Ej heller har miljø folk stor tradition for at respektere videnskab, bortset fra når de kan organisere den, så det bliver til deres fordel. Da videnskabelige processer fandt, at der ingen grund var til at forbyde DDT, så hylede miljø bevægelsen og marcherede, og underkendte eksperterne, præcis som de nu anklager konservative for at gøre, indtil de fik det, som de ville have det. DDT blev forbudt, moskitoer trivedes og millioner jorden rundt døde af malaria. Man kan dårligt komme i tanke om et tydligere eksempel på anti videnskabelig adfærd end at bruge en populær bog skrevet af Rachel Carson (der fik sin videnskabelige dåb med episoder fra "Romance Under the Waters" for Bureau of Fisheries), til at skabe grundløs offentlig hysteri over en almindelig anvendt pesticide, og derefter bruge dette hysteri til at gennemtrumfe et forbud, selvom videnskaben viste noget andet.

Hele miljø bevægelsen er en lang række af hysteriske alarmerende advarsler, der truer os med overhængende fare for udryddelse, hvis ikke vi holder op med at bruge teknologi, hvis ikke vi holder op med at være produktive, holder op med at rejse, bruger moderne emballage og produktions teknologi, og falder på vore grædende knæ for at vise vores respekt for Moder Jord, ved at kravle tilbage i hulerne i en ridderfærd efter en eller anden mystisk jagt på Paradis i vor indre noble frelse. Men til trods for det faktum at deres profeterede miljø mæssige katastrofer endnu aldrig har vist sig, kræver miljø mæssig venstreorienterethed fortsat, at vi tilside sætter moderne videnskabs teknikker for at bevæge os tilbage i tiden, for igen at afhænge af vind kraft, genanvendelig emballage, pedal drevne køretøjer og alle de andre primitive metoder, vi efterlod os.

Venstreorienterede bagstræbere kan argumentere, at de ikke kan anklages for at være anti videnskabelige og anti teknologiske, da de trods alt har blogs, hjemmesider, iPhones og twitter. Men der er en fundamenatsl forskel mellem brug af teknologi og opfattelsen begrebet teknologi. Islamiske fundamentalister gør brug af de samme sociale medier, selv mens de arbejder på at påtvinge verden en reaktionær ideologi, der er lige så anti teknologisk. Miljø folk der twitter de seneste påstande, at teknologi dræber os, og at vi burde køre cykler og leve i et skur i skoven, er ikke anderledes end dem.

Enhver kan bruge tknologi, men ikke alle kan acceptere teknologi som et prisværdigt og nyttigt redskab. Miljø bevægelser kan udnytte videnskab og teknologi, men kun for at underminere dem, som islamiske fundamentalister, der lægger islamistisk lære ud på YouTube, miljøbevægelser der lægger videoer af dem selv ud, hvor de bor i træerne. Begge er eksempler, i hvilke teknologi anvendes til at advokere for et samfund, der minimerer brug af teknologi.

Som med Lysenkoism er miljø bevægelsen bygget på dårlig videnskab skabt omkring en ideologi. Den er ikke videnskabelig. Den er indbygget anti videnskabelig, da den transformerer videnskab til et dogmatisk redskab, og undertrykker derefter synspunkter fra anderledes tænkende. Når venstreorienterede insisterer på, at det er deres modstandere, der er anti videnskabelige, så mener de det på samme måde, at de mener, at deres modstandere er anti demokratiske, for når først de har godkendt en institution, det værende videnskabelig eller politisk, så betyder dette, at de også føler, at de nu også ejer navnet. Som eksempelvis når venstreorienterede afsværger deres politiske modstandere som anti videnskabelige, mod uddannelse og mod demokrati, eller for den sags skyld racistisk eller misogynistisk, så anklager de ikke alle andre for deres synder, men behandler hele områder, ideer og milliarder af mennesker som deres ejendom, og i vis navn de alene kan tale.

Men venstrefløjens reaktionære natur begynder og slutter ikke med denne kvasi mystiske Gaia tro. Venstrefløjen kræver ikke alene, at vi forkaster moderne teknologi. Den kræver også, at vi forkaster moderne ideer om individualisme, nationalisme og økonomisk frihed til fordel for underlæggelse af en alt overskyggende stat, der for vort eget bedste, vil tage hånd om os.

Når venstreorienterede lærde anklager konservative protester for at længes efter de gode gamle dage, så er det faktisk de lærde selv, der på ægte reaktionær vis længe efter de gode gamle dage. Ikke alene de gode gamle sovjet russiske dage, men de gode gamle dage, hvor almuen holdt deres hoveder sænket, og lyttede til deres bedre vidende. At høre hoveder fra MSNBC jamre over konservative, kan det lyde som royalisterne begræde Den Franske Revolution. Men deres eget er et lige så elitært verdenssyn, i hvilket magten ikke kommer fra folkets røst, der instruerer repræsentanterne, men fra folk der lytter til deres repræsentanter, der fortæller dem, hvad de skal gøre.

Det amerikanske eksperiment var baseret på den radikalt progressive opfattelse, at folk som individer bedst vidste, hvordan deres liv skulle leves. Socialisme er i modsætning til dette en reaktionær ideologi, der afviser individuel frihed til fordel for den oplyste elite. De lærde der faldt i svime over Obama´s intelligens og talegaver, lavede en pointe i optegnelsen af deres opfattelse af kontrasten mellem George W. Bush´s råhed eller Sarah Palin, der i deres øjne repræsenterer den håbløse almue, der holder fast på deres religion og deres våben. At overvære den leflen der overskyldede Obama, er at høre ekkoet fra slavisk tilbedelse af Sol Kongen eller en himmelsk udnævnt kejser. Den er ikke blot messiansk, en åre af politisk mysticisme, der længe har været almindelig blandt venstreorienterede, men af natur royalistisk. Gennem Obama´s egen understregning af sin slægt, mere end af sine politiske resultater, tilbedelsen af lederens allesteds nærværende stiliserede portrætter og en presse der har transformeret sig selv til en paryk bærende parfumeret kurtisane fra et europæisk monarki, er en både væmmelig og reaktionær oplevelse. Et tilbageskuende vindue der ser tilbage på århundereder af regenter og undersåtter, af konger og tyranner, der skulle tilbedes og smigres for deres næstekærlige visdom, uanset hvor lidt tøj de har på.

Som kongerne hævder venstreorienterede at regere folket til deres eget bedste, mens de på samme tid frygter folket. Selv mens de designerer dem selv som "Folkets Beskyttere", sætter de endeløse barrikader mod folkets vilje. Fordi socialismens essentielle ide er, at folket ikke er i stand til at tage vare for sig selv, at de har brug for tusindvis af næstekærlige diktatorer til at overvåge deres liv og beskytte dem mod deres egne tåbeligheder og mod at blive udnyttet af kapitalister og imperialister.

Ved at promovere Socialisme kan venstreorienterede engagere sig i en reaktionær kampagne, der skal udrydde det amerikanske eksperiment til fordel for endnu en omnipotent stat, der blander sig i alle aspekter af livet og dens borgere. Mens konservative kæmper for den grundlæggende progressive sag, individernes ret til at leve deres liv, som det passer dem, så kæmper venstreorienterede en reaktionær sag, der mod deres vilje skal påtvinge folket en alt overskyggende regering. Og der kan dårligt findes noget mere reaktionært end den tyranniske overbevisning, at folkets vilje skal underlægges deres regenters viljer.

Den socialistiske drøm er en gammel drøm om den alt overskyggende stat, der er alt overskyggende klog og alt overskyggende næstekærlig, vis regenter er mere oplyste end almindelige folk, og som sørger for alles behov. En sådan vision er helt igennem reaktionær, og imod selve moderniteten, der udstyrer individet med magt, og som gennem årtusinder endegyldigt har vist, at ingen klasse af regenter kan være klogere end dem de regerer, eller være dem de regerer overlegne.

Ikke desto mindre har venstrefløjens reaktionære program været at fjerne autonomi fra individet og støtte staten og parti institutioner. At placere individet i økonomiske og race klasser, og skaffe politiske repræsentation til disse klasser, fremfor individet. Denne stamme tænkning, dette kaste system genoplivet den progressive politiks ulve klæder, er hvad venstrefløjen har prøvet at gøre, og udrydde demokratisk repræsentation. Dette er ved hjertet af deres kamp skrig: "magt til de fattige", "magt til muslimerne", "magt til fagforeningerne", magt til enhver uorganiseret og besejret gruppe, men ikke magt til individet.

Benægtelsen af individet er venstrefløjens store reaktionære forbrydelse mod grundloven, mod en form for regering specifikt konstrueret til at begrænse regeringens magt og frigøre individet fra autoriteternes lovgivende lænker. Socialisme er en gammel form for tyranni i nye smarte klæder. Men de nye smarte klæder kan ikke skjule den reaktionære totalitarisme, dens mistillid til valg og lovgivende myndigheder der støtter folket fremfor den oplyste elite.

Når dens smarte klæder fjernes, står socialismen afsløret som frygt for moderniteten. Der er intet progressivt ved Socialisme. Det er ideologien af en politisk, kulturel og økonomisk elite, der håner alt moderne, der længes efter en kongernes mystiske ret og velordnede oligarkier, afsværger teknologi som redskab for forureningens onde, mistror al videnskab, der ikke tjener deres ideologi, og føler sig truet af enhver form for debat eller opposition.

I dag er Socialisme den næst mest reaktionære, mest paranoide, mest bagstræberiske totalitære ideologi i Vesten næst efter Islamisme. Begge er baseret på frygt for det moderne, frygt for det frigjorte individ, teknologi og national staten. Deres største drøm er den samme. En alt overskyggende mystisk verdens stat regeret af de oplyste og skaffende en umenneskelig perfekt retfærdighed til alle. Begge mener, at den eneste løsning for menneskeheden er at gå tilbage, at kravle i stedet for at gå, at frygte i stedet for at vide og adlyde i stedet for at tænke. Dette er i en nøddeskal Socialisme og Islamisme. To reaktionære ideologier der sammen vandrer i den mørke middelalder.

De gode nyheder for 2010 er, at klima fupmagerne er på flugt. De dårlige nyheder er, at de håber, at lovens lange arm ikke fanger dem. Fordi den virkelige årsag til "global opvarmning" nu er hævet over enhver tvivl. Årsagen er 10 trilliarder dollar i skatte gysser til politikere, transnationale bureaukrater og falske videnskabs typer. Skrot bare de gamle rekorder fra Det Store Tog Røveri og Bernie Madoff. Bonnie og Clyde går samme vej. Klima svindlerne har nu sat den største rekord i massivt svindel i menneskelig historie.

BBC´s klima dommedags korrespondent Paul Hudson spurgte for få måneder siden direkte: "What happened to global warming?":

"Denne overskrift kan komme som lidt af en overraskelse, og ligeledes kan det faktum, at det varmeste år globalt registeret ikke var 2007 eller 2008, men i 1998. Men det er sandt. De seneste 11 år har vi ikke observeret nogen forøgelse i globale temperaturer".

Her har vi en fyr, der skabte en glorværdig karriere på global opvarmning svindel. Den overskrift fra BBC burde lige på stedet have kollapset hele svindel nummeret. Disse bolsjeviker har trods alt i årtier ledet dette angreb. Paul Hudson´s offentlige tilståelse er som Gorbachev, der endeligt tilstår, at Marx, Lenin, Stalin, Mao, Fidel, Kim, Pol Pot (og Obama) trods alt tog helt fejl. Alle disser 100 millioner døde mennesker og for hvad? Bolsjevikernes Orwell´ske Sandhedens Ministerium har presset på med global opvarmning hver time i hver eneste dag i årtier. Nu har New York Times faktisk fundet en ærlig mand til at bringe nyhederne til sine læsere (John Tierney). Deres globale svindel korrespondent Andrew Revkin har sagt op og flygtet fra åstedet.

Videnskabsmænd plejede at være fattige men ærlige, men det var da de sov i loftskamre og klædte sig i slidte sweatere. I dag har de glinsende dollar tegn, hvor deres øje æbler plejede at sidde, som en Vegas maskine, og deres magiske nummer har 13 nuller: 10 trilliarder dollar til klima svindel. Dette er det officielle estimat fra "Stern Review", forfattet af den distingverede fupokrat Lord Nicholas Stern i 2006. Det samme tal kommer man frem til fra den skeptiske side, fra Marshall Institute, der har lavet omhyggelige økonomiske projiceringer om omkostningerne ved "global opvarmning" formildning.

Det bliver lige 10 trilliarder dollar, tak. Cha-ching! Skal jeg pakke planeten ind, eller ønsker de at spise den her? 10 trilliarder skejser er hvorfor alle disse svindlere fløj til København, og dette er hvorfor de fortsætter et stykke tid, selv efter ClimateGate flåede deres svindelnummer op, så hele verden kunne se den.

Hr. Obama lovede i sin præsidentielle tale til sit Democratic Party, at "dette er øjeblikket, hvor oceanerne begynder at sagtne stigningen og vores planet begynder at heles". Ligesom Kong Canute. Dette før den samme senator Obama med sponsorerede en senatets globale fattigdoms lov, der:

"...ville tvinge U.S.A til at adoptere FN´s "Millenium Development Goals" som officiel amerikansk politik. Dette betyder udlicitering af alle vigtige beslutninger vedrørende brug af amerikanske dollars til u-lands hjælp til FN. Ikke blot det, men salæret for at tillade FN at figurere som mellemmand i den globale krig mod fattigdom skulle være en skat på 0,7 procent af det amerikanske brutto national produkt...estimeret 845 milliarder dollar over de kommende 13 år".

Men det var før Obama blev præsident, og EPA erklærede plante næringen CO2 for et globalt opvarmnings toksin. Man kan ikke længere udånde, da alle skvadder hovederne er overbeviste om, at CO2 dræber Moder Jord.

Selvom 10 trillioner slanter er et meget pænt rundt tal, så skulle det kun være begyndelsen. Her er eksempelvis National Resources Defense Council´s estimering af omkostningerne for global opvarmning alene for USA:

"En omfattende estimering baseret på seneste computer modeller finder, at hvis man intet gør, vil global opvarmning koste den amerikanske økonomi mere end 3,6 procent af brutto national produktet - eller 3,8 trillioner dollar årligt per 2100 århundrede. På den anden side viser en detaljeret buttom-up analyse, at blot fire kategorier af virkningen af global opvarmning - orkan skader, tab af ejendom, forøgede energi omkostninger og vand omkostninger - vil udgøre 1,8 procent af det amerikanske brutto national produkt eller næsten 1,9 trillioner dollar årligt per 2100".

"Jo længere vi venter, jo mere pinefulde og omkostelige vil konsekvenserne være. Denne rapports fund er ubestridelige - vi må handle nu", sagde Dan Lashof, direktør for NRDC´s Climate Center.

Tony Blair, vis Labour regering i Storbritannien hjalp fupokraterne på plads ved Hadley CRU, havde den udødelige galde i København at sige: "Verden må handle på klima ændringer, selv hvis ikke videnskaben er korrekt". Det svarer til, at blikkenslageren siger til dig: "Du ved godt, hvad jeg sagde til dig, om at rive samtlige rør ud af huset? Tja, det var forkert, men du skylder mig samme pris for at reparere det".

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen fortalte i marts videnskabsmænd, som transkriberet af Environmental Research Letters:

"Jeg har behov for jeres assistance til at skubbe processen (JL - fupokrat klima traktaten) i den rigtige retning, og i den henseende har jeg brug for mål og bestemte tal, og ikke for mange overvejelser vedrørende usikkerheder og risici og den slags".

Læs: Til alle videnskabs svindlerne. Giv mig ikke fakta. Jeg har brug for politisk korrekte svar.

Og den britiske præmiere minister Gordon Brown, der ikke er den hurtigste knallert på kajen, angreb "anti videnskabelige, klima skeptikere der tror på nisser". Dette er fordi, at den stakkels Gordon stadig håber på at blive præsident i EU en dag, den mest korrupte organisation efter FN, og lancere tusinder og atter tusinder nye karrierer med de 10 trilliarder dollar. Imens planlægger den franske præsident Sarkozy at klemme skatte kroner ud af klima svindel nummeret, der blev sat en stopper for af en juridisk appel domstol i Frankrig. Australierne har fået færten af det globale svindel nummer, og er i oprør. I New Zealand lavede de den fejl at frigive de rå temperatur målinger, og indenfor dage havde blogosfæren afsløret svindlen. Det var ikke svært. Det var dummerianers frækhed. De pyntede bare tallene med elementær aritmetik.

Vi fangede dem altså med bukserne nede - og når jeg siger "vi", så mener jeg alle verdens ikke-tumper. Der findes nogle virkelige helte, der fortjener Præsidentens Friheds Medalje, lige så snart vi får Chicago banden ud af Det Hvide Hus. Imens står de største Bernie Madoff wanna be´s til afsløring, og løber så hurtigt de kan, og lyver hele vejen.

De største nyheder for videnskabsmænd: Science Magazine har droppet enhver tale om "global opvarmning" eller "klima ændringer" i sin seneste udgave. Dette kommer efter otte år med Donald Kennedy , den mest efterspurgte varme redaktør, der er chef for magasinet. Science Magazine burde være, hvad navnet antyder, ikke blot et sammenrend der skal tilrane sig store bytter for videnskabs lobbyen. Kennedy blev tvunget til at aftræde som præsident for Stanford University efter en storstilet svindel skandale, hvor Kennedy faktisk blev indkaldt til aflæggelse af vidnes byrd for en komite og offentligt anklaget for ssvindel.

Så Science Magazine udnævnte selvfølgelig omgående Kennedy til chef redaktør. Science Magazine er flagskibs magazinet for American Association for the Advancement of Science. AAAS vil nu i fremtiden blive være kendt som AAA$ - American Association for korruption af videnskaben - for det her vvar ikke noget tilfælde. Donald Kennedy blev gjort den mest magtfulde redaktør i amerikansk videnskab, og hans bedste salgstale var, at han havde fordoblet Stanford´s donationer, mestendels ved at presse penge ud af den føderale stat, fra en milliard til to milliarder skejser.

Der findes stadig ærlige videnskabsmænd såsom Richard S. Lindzen fra MIT og Freeman Dyson fra Princeton Institute for Advanced Study. Dyson og Lindzen er enige på et stort punkt: det er de store penge, der har korrumperet videnskaben. Lindzen peger på, at det føderale budget for klima modeller er gennem et årti af tiltagende vanvittig svindel eksploderet - fra få hundrede millioner dollar til 1.2 milliarder dollar. Alle fupokraterne i København var der specifikt for at lancere dette 10 trillioners kup. FN , EU og Obama administrationen var de største pushere i København. Det var Kina, Rusland og Indien, der fik folks øjne op for svindlen, da de ikke ønskede, at deres økonomiske udvikling skulle hæmmes. Kina har set resultaterne af løbsk Socialisme - hvilket var Mao Zedong og mere end 40 millioner døde. Rusland har set Lenin og Stalin med dusinvis af millioner af døde eller sendt til Sibirien. Det er kun Obama, der stadig kan leve i fantasien om, at venstrefløjen er fremtidens bølge. Selv Obama´s nære venner ved Chicago Carbon Exchange er ved at blive en smule bekymrede.

Lord Monckton har kaldt på retslige efterspil, og han har ret. Uden forfølgelse og fængsels domme, vil disse svindlere før eller senere vende tilbage. Svindlen er ikke blevet afsløret for den almene offentlighed; medierne håber stadigvæk på, at milliarder at tumper aldrig opdager det. Indtil dette sker, som det skete for Madoff og Watergate, kan dette ulmende svindel nummer stadig vende tilbage. Tro endelig ikke at de ikke stadig ikke håber på at lave et comeback.

Det er en variant over den klassiske Willie Sutton joke:

"Hvorfor skræmmer du små børn og øko tumper indtil de vågner skrigende om natten?"

"Fordi det er der, pengene er!"

Og det er nøglen til Klimastrologi, er jeg bange for at måtte sige. Som med den gamle astrologi skræmmer de igen og igen, og endelig får de mulighed for at røve skatte yderne, for det er der, pengene er. Det er det, København og Kyoto handler om: endelig få fingre i byttet. Derfor fløj Obama til København - for at komme sine venner fra Chicago Carbon Exchange til undsætning.

Penge, grænseløs egomani, magt, sex, penge, politisk slagkraft, store karrierer, store bevillinger, akademisk fastansættelse, penge, egotrip, luksus ture til København, penge, gratis sex fra prostituerede fra de grønne partier, Euro-marxistiske fantasier om verdens herredømme, penge. Rækkefølgen er vilkårlig.

Hold øjnene åbne. Den grønne venstrefløj vil prøve at genoplive dette svindel nummer. Enten bliver de retsforfulgte for svindel, ellers kommer de tilbage. Tænk på Bernie Madoff og multiplicer indtil du når 10 trillioner dollar. Incitamentet er der. De vil vende tilbage, med mindre de retsforfølgelse indenfor lovens fulde rammer.

Google blokerer "negativ" søgning relateret til Islam. Fri tanke, fri vilje, frie mennesker? Kun for rød fascisterne. Har du bemærk hvor hurtigt Google bortvasker jihad hjemmesider, videoer og tilskyndelse til vold? Selvfølgelig har du ikke det, fordi de ikke gør det. Det Google ejede YouTube tillader al jihad pornoen, men hvis patrioter træder ved siden af, så slettes videoerne og konti suspenderes.

Google´s adfærd vedrørende alle jihad relaterede ting har været utilstedelig.

Fra the Next Web:

Google blokerer negativ autofuldførelses søgning om Islam - Hvorfor?

Når man eksempelvis søger på verdens store monoteistiske religioner fremkommer Google med søgnings forslag for "Kristendom er" såsom "en løgn" eller "falsk". Prøv det med nogle trosretninger, og prøv så med Islam.

Bemærker du nogen forskel?

Google blokerer systematisk, synes det, alle søgnings forslag om Islam. Hvorfor? For at eliminere muligheden for, at en tilhænger af troen at blive stødt gennem et måske fornærmende søgnings forslag. Hvorfor ikke behandle alle ens?

Givet den fuldstændige mangel på forslag, ikke blot termer der kunne opfattes som negativ, synes Google at holde sin ryg fri.

Oprindeligt link:

http://www.reddit.com/r/atheism/comments/alfyk/google_removes_popular_negative_searches_related/

Det meste af kuldioxiden udledt gennem menneskelig aktivitet forbliver ikke i atmosfæren, men optages i stedet i oceanerne og de jordiske økosystemer. Faktisk forbliver kun 45% af den udledte kuldioxid i atmosfæren.

Visse undersøgelser antyder dog, at oceanernes og planternes evne til at absorbere kuldioxid for nylig kan være begyndt at aftage, og at den luft bårne del af antropogenisk kuldioxid udledning derfor begynder at tiltage.

Mange klima modeller antager også, at den luft bårne del vil tiltage. Da forståelsen af den luft bårne del af kuldioxid er vigtig for forudsigelsen af fremtidige klima ændringer, er det vigtigt at have præcis viden om, hvor vidt denne del ændrer sig eller vil ændre sig i takt med at udledningerne tiltager.

For at fastslå om den luft bårne del faktisk forøges, gen-analyserede Wolgang Knorr fra Department of Bristol den atmosfæriske kuldioxid og udledninger siden 1850, og studerer usikkerhederne i disse data.

I modsætning til nylige undersøgelser finder han, at den luft bårne del af kuldioxid hverken er forøget gennem de seneste 150 år eller gennem de seneste fem årtier.

Kvindelige bilister har længe været latterlig gjorte.

Men et kinesisk indkøbs center er gået et skridt videre og udviklet et parkerings område for at imødekomme deres særlige behov.

Faciliteten indeholder parkerings båse, der er større end normalt, indlysende til alle de damer der simpelthen ikke magte luskede manøvre på vej til centret.

Niveauerne har ekstra lys og lys indretningen er pink og lilla. Der er også særligt uddannede kvindelige parkerings assistenter til at vejlede bilisterne på plads.

Wang Zheng, en ansat ved Wanxiang Tiancheng indkøbs centret i Hebei provinsen´s by Shijazhuang, siger, at parkerings området er målrettet kvinders "stærke sans for farver og anderledes opfattelse af distance".

Parkerings båsene er "en meter bredere end normale parkeringsbåse", siger Wang, tilføjende at centeret har "installeret skilte og sikkerheds overvågnings udstyr, der mere korresponderer med kvinders behov".

Bil kørsel i Kina er notorisk farligt med næsten 73.500 dræbte på vejene sidste år, eller lidt over 200 ofre om dagen, ifølge politi statistikker.

Den nye CO2 afgift var planlagt til at træde i kraft den 1 januar 2010. Afgiften var høj: 17 Euro per ton CO2. I et forbløffende tiltag der helt sikkert vil være en streg i regningen hos klima tilhængerne alle steder, er afgiften fundet grundlovs stridig og kasseret.

Lord Monckton har været venlig til at assistere mig i afkodningen af betydningen af dommen, og skriver:

Hvis mindst 60 deputerede og 60 senatorer appellerer til Grundlovs Rådet, har det magten til at pege på det konstitutionelle i lovforslaget - i dette tilfælde national budgettet i Frankrig for 2010, der indeholder muliggørende bestemmelser for en CO2 afgifts pålæggelse. Rådet fandt, at disse muliggørende bestemmelser at to årsager er grundlovsstridige: at dispensationerne indeholdt i bestemmelserne for en CO2 afgift ikke lever op til det primært erklærede formål med bestemmelsen, med henblik på bekæmpelse af CO2 udledning og deraf følgende "globale opvarmning"; og at dispensationerne ville forårsage bestemmelsen at ramme brændstof og fyringsolie forholdsvist hårdt og ikke andre CO2 udledninger, derved brydende princippet om at afgiften bør være ens og retfærdig båret".

Frankrigs konstitutionelle råd siger, at landets foreslåede CO2 afgift er ulovlig. Dette er et hårdt slag mod præsident Nicolas Sarkozy´s planer om at bekæmpe klima ændringer.

Frankrigs konstitutionelle råd har slået ned på CO2 afgifter, der var planlagt at få virkning fra 1 januar. Rådet der sikrer konstitutionaliteten i franak lovgivning, siger, at for mange foruerenere er undtaget, og at afgiften ikke er rimeligt fordelt.

Det er estimeret, at 93% af industri udledningerne ikke inkluderes i brændstof forbruget, inklusive udledninger fra mere end 1.000 af Frankrig´s mest forurenende industrielle enheder, skulle undtages fra afgift, hvilke skulle have betalt 17 Euro per ton udledt CO2.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy har argumenteret, at skatten er nødvendig for at bekæmpe klima ændringer og reducere landets afhængighed af olie.

Rådets afgørelse er et hårdt slag mod Sarkozy´s miljø plan såvel som Frankrig´s budget for 2010. Regeringen må nu finde en måde at frembringe omkring 4.1 milliarder Euro i indtægter forventet fra afgifter.

Her er hvordan man administrerer et uddannelses system drevet af vanvittige, der reducerer os alle til laveste fælles nævner:

"Berkeley High School overvejer et kontroversielt forslag, der skal eliminere videnskabelige laboratorier og de fem videnskabelige lærere, der underviser på dem, for at frigøre flere ressourcer til hjælp til studerende med faglige problemer.

Forslaget med nedskæringerne blev for nylig godkendt af Berkely High School Governance Council, et organ af lærere, forældre og studerende, der overvåger en plan, der skal ændre strukturen på skolen for at adressere Berkeley´s sørgelige racemæssige resultat kløft, hvor hvide studerende klarer sig langt bedre end statens gennemsnit, mens sorte og latino studerende klarer sig langt dårligere".

Ifølge etablissementets ideologi fortjener alle hvide at blive straffet for at være racister. Men hvad disse vanvittige personer virkeligt straffer, er ikke den hvide hud, men excellence.

"Sincular-Mertens der i 24 år har undervist i videnskab på Berkeley High School siger, at nedskæringerne også vil ramme de sorte studerende. Hun sigger, at der findes tolv afro amerikanske mænd i hendes AP klasser, og at hendes fire miljø videnskab klasser indeholder 17,5 procent afro amerikanere og 13,9 procent latinoer. "Som lærere er vi højst bedrøvede ved tanken om at miste muligheden for at hjælpe vore studerende med at mestre de færdigheder, de behøver for at finde tilfredsstillelse og succes i deres uddannelse", fortæller hun rådet".

Frem for excellence tro venstreorienterede på excellencens anti tese egalitarisme. Hvis visse studerende klarer sig bedre end andre, så er dette ikke blot årsag til stolthed, men en forbrydelse mod lighed; de må skæres ned, så de ikke klarer sig bedre end andre.

Når de progressives Utopia er opnået, er der ingen der tillades at klare sig bedre end det dummeste, dovneste skvadder hoved.

Dette år har været endnu et slemt år for menneske rettigheder, og der er meget lidt at fejre på den internationale menneske rettigheds dag.

Masse mord fortsætter i Darfur, Congo og andre steder i Afrika, med kun liden eller sporadisk fra medierne eller FN.

Diktaturer i Nord Korea og Burma terroriserer dagligt deres borgere i det uendelige.

I Iran bragte et fusket valg tusindvis af protestanter i gaderne, hvor de blev angrebet (mindst 70 mennesker, inklusive Neda Agha-Soltan, blev rapporteret dræbt) og arresteret, efterfulgt af stalinistiske skue processer designet til at intimidere disse fortalere.

Tragisk nok tjener menneske rettigheds dagen, der markerer årsdagen for de universelle menneske rettigheder fra 1948, os nu som en påmindelse om det internationale samfunds ynkelige fejlslag i efterlevelsen af sine moralske forpligtelser.

Gennem ignoreringen af ofres bønner verden over er FN´s Menneskerettighedsråd låst fast til en politisk agenda, der bruger internationale loves retorik som våben i en politisk krig målrettet Israel.

Organization of the Islamic Conference, der styrer FN´s Menneskerettighedsråd´s agenda og vælger rådets embedsmænd, har ingen interesse i at åbne for en diskussion vedrørende de systematiske undertrykkelser af kvinder eller minoriteter u Saudi Arabien, Syrien, Libyen, Gaza og så videre.

Israel er en belejlig afledning, der forklarer de besættelsesagtige påstandes fokus på "krigs forbrydelser", inklusive det ensidige mandat i Goldstone rapporten om Gaza konflikten.

For at gøre tingene værre er menneske rettigheds overvågnings grupperne, der blev skabt til at overvåge regeringers uetiske adfærd og diskrimination, blevet medskyldige i promoveringen af undertrykkelse.

Super magter som Amnesty International, Human Rights Watch, det Paris baserede International Federation of Human Rights og lignende grupper med budgetter på mange millioner arbejder tæt sammen med og støtter agendaerne hos FN´s Menneskerettighedsråd og andre internationale strukturer.

I stedet for at fortælle sandheden om dette skamløse magt misbrug, er disse selvproklamerede menneske rettigheds grupper en del af problemet, mens de i det store hele forbliver tavse om misbruget i Afrika, Asien og den arabiske verden.

De seneste år har været vidne til et tiltagende samarbejde mellem FN og NGO´er i fordrejningen af menneske rettigheds værdierne til ukendelighed. Human Rights Watch blev tagett i at rejse midler fra rige medlemmer af den saudi arabiske elite.

I stedet for at føre kampagne mod misbruget udøvet af det religiøse Wahabi politi, var dette "overvågningsorgan" vært for et medlem af Shura rådet ved en middag, der havde deltagelse af flere Israel fjendtlige mørkets magter af de "Israel pressions grupper".

Andre skandaler, inklusive fyringen af Human Rights Watch´s militære senior analytiker, og ubesvarede spørgsmål om hans professionelle kvalifikationer, besmudser denne organisation yderligere. I parallel til dette har Amnesty International og andre grupper forøget hastigheden hvormed de transformerer menneske rettigheder og internationale love til ideologiske platforme brugt mod vestlige demokratier og åbne samfund.

Som Human Rights Watch bruger Amnessty International et uforholdsvist stort antal rapporter og kampagner til at fokusere på og kritisere USA og NATO landene for angivelige forbrydelser i Irak og Afghanistan, mens terrorister og deres stats støtter for relativ lille opmærksomhed.

Det er paternalistisk og nedgørende forvrængning, der antager, at muslimer i al-Qa´ida eller afghanske talibanske "militante" er undtagede fra menneske rettigheds kravene, og angives en lavere standard.

Men ved slutningen af 2009 kan der ses tegn på håb for menneske rettigheds samfundet.

"Glorie effekten" der har beskyttet magtfulde grupper for undersøgelse og kritik, er begyndt at blegne. Human Rights Watch´s grundlægger Robert Bernstein offentliggjorde en artikel i New York Times, i hvilken han afsvor sin organisation for at forråde sine moralske principper.

Selvom Human Rights Watch lancerede en kampagne, der skulle miskreditere Bernstein og andre kritikere (især NGO Monitor), for at genskabe deres mistede troværdighed, erkendte andre behovet for et helt nyt og ikke forudindtaget lederskab, særligt vedrørende aktiviteter relateret til Mellem Østen. På andre fronter har den canadiske regering taget skridt til at indstille strømmen af millioner af skatte midler til organisationer, der udnytter menneske rettigheds retoriken til at promovere radikale ideologier, der underminerer disse værdier.

I 1970´erne var radikale grupper, der hævdede at promovere "social progression" og "solidarisk" politik i stand til at opnå anseelige midler fra sympatiske myndigheder i Canada og fra liberale europæiske regeringer.

Ved at sætte en stopper for denne kovending kan canadierne også bidrage til tilbagevendelsen til menneske rettighedernes kerne moral og universelle principper.

For folk der er dedikeret til substansen, ikke blot sprog brugen, af menneske rettigheder, antyder disse udviklinger, at et vende punkt er nået.

Absurditeten i en libysk embedsmand som formand for en FN Menneskerettighedsråd´s samling, i hvilken Iran, Darfur og Kina slettes fra agendaen, med støtte fra grupper som Amnesty International og Human Rights Watch, kan slutteligt blive for omfattende til at kunne ignoreres.

En læser undrer sig over, hvorfor jeg fokuserer så meget på de stakkels feminister:

"Feminisme som bevægelse har aldrig dræbt nogen, ikke en person - kan vi ikke fokusere vore energier på ting, der faktisk resulterer i død og ødelæggelse, ikke blot i frustration og vrede?"

Jeg har besluttet mig til, at udvide mit svar, da det bringer os til en meget vigtig pointe.

Jeg er på min blog primært (men ikke udelukkende) beskæftiget med Islam fascisme og krigen mod terror. Den 11/9 var den afgørende begivenhed, der mobiliserede mig, og vækkede mig fra min manglende interesse for ting udenfor mit lokal samfund. Mange af mine tidligere indlæg beskæftiger med, hvad mange ville kalde "side emner", såsom medierne; de akademiske institutioners forfald; venstrefløjen og andre af kommunismens og socialismens efterladenskaber: moderne feminister (sørgeligt nok en del af venstrefløjen, men i sig selv destruktive) og en vifte af andre emner.

Alle disse emner har noget til fælles med den tiltagende Islam fascisme og forfølgelsen af krigen mod terror. Eftersom jeg er psykiater, prøver jeg at se det store billede. Ikke alene må jeg adressere tankerne, følelserne og adfærden af mine patienter, men jeg ville være professionelt efterladende, hvis ikke jeg også adresserede disse psykologiske emner, som jeg mener er vigtige faktorer, der muliggør, støtte og faciliterer mine patienters psykologiske problemer.

Ligeledes finder jeg at militante socialister, venstrefløjen, feminister og forskellige andre assorterede grupper, jeg vælger at kommentere, alle vidende og uvidende muliggør, støtter eller faciliterer terror og terrorister.

Personligt har jeg nu i omkring 25 år ignoreret Kvinde bevægelsen, efter jeg i mine tyvere voksede fra dem. Men i deres nuværende toksiske gentagelser fremmer de, sammen med efterladenskaberne fra det totalitæres kollaps: de militante socialister, de liberale akademier; mange i venstreorienterede partier, engagementet i alle tre slags adfærd, der hjælper og støtter den største trussel mod civilisationen i vor historie. Om deres adfærd er bevidst eller ej, er mig ligegyldigt. Resultatet er det samme.

Og hvis du tror, at deres adfærd er forårsaget af omfattende død, ødelæggelse og andre alvorlige konsekvenser, så ser du ikke det store billede af, hvad der foregår i dag.

Tænk på det på følgende måde: Det er ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på indtagelse af alkohol. En god terapeut må også tage hensyn til alkoholikerens miljø og folk i miljøet (den psyko sociale støtte), der muliggøre at alkohol, eksempelvis; hvem køber alkoholen, hvem tilskynder indtagelsen af alkohol og så videre. Hvis man ikke gør det, så er indgrebet forgæves. Eller, lad os tage den seneste offentlige besættelse - Michael Jackson sagen eksempelvis. Hvad Michael Jackson gjorde eller ikke gjorde med disse børn, var næppe noget mysterium for drengenes mødre og/eller familier, der måtte være medvirkende og muliggøre Jackson´s adfærd (drengene ankom ikke til ranchen til fods, ej heller overnattede de uden tilladelse). Nej, det tjente forældrenes formål at muliggøre Jackson´s adfærd. Det tjener feministernes formål at ignorere Islam´s brutalitet mod kvinder, fremfor at kræve at en rektor for Harvard kryber og bukker for dem i ynkelig undskyldning over en bemærkning, der er videnskabeligt retfærdiggjort.

Kommentatoren på min blog bemærker korrekt, at der er frustration og vrede i mine indlæg om disse emner. Ja, der er. Jeg bekymrer mig om mit land, og hvad det står for. Jeg forrstår forskellen mellem Guantanamo, hvor det er muligt, at der findes individer, der ikke følger militærets politik, of de virkelige Gulag´er, hvor politiken er institutionaliseret og en del af staten, og hvor de der implementerer den, belønnes, ikke straffes. Hvis man ikke kan se forskellen, ja, så er jeg vred over den ringe indsigt og mangel på refleksion.

Ja, jeg er vred. Og jeg har fået nok af sådan sindssyg motalsk relativisme.

Jeg har en patient, der kommer deprimeret og med en følelse af offergjorthed, da hendes "eks fyr" ikke vil forblive "eks". Det viser sig, at hun jævnligt ringer til ham, henter ham efter arbejde, lader ham komme til hendes lejlighed, køber ting til ham og så videre. Men hun kan simpelthen ikke forstå, hvorfor han tror, at hun stadig vil være sammen med ham.

Ja, gæt engang.

Hvordan griber man en situation som ovenstående an? Man prøver at få patienten til at se indad og tage ansvar for egen adfærd; og anerkende at adfærd har konsekvenser.

Konsekvensen af muliggørelse af terror er, at folk dør.

Når man taler om hysteri, er der ofte en temmelig upassende mangel på bekymring udtrykt af patienten om selve de symptomer der i første omgang bragte patienten til at opsøge dig. Dette fænomen refereres til som "La Belle Indifference", bogstaveligt talt "Vidunderlig ligegyldighed".

Lad mig give dig et eksempel fra en af mine sager. En midaldrende kvinde blev henvist til psykiatrisk første hjælp, men en meget grundig medicinsk undersøgelse kunne ikke forklare den pludselige forekomst af en fuldstændig paralyse fra taljen og nedefter. Yderligere var hendes adfærd bekymrende for medicineren, da hendes "affekt" var temmelig mærkværdig. Det synes som om, at til trods for hvad der der normalt ville blive opfattet som en sønderknusende traumatisk begivenhed - den tabte evne til at gå eller mærke noget fra taljen og nedefter - spøgte og grinede patinten med medicineren.

Patienten var faktisk munter, taget i betragtning at hun pludselig var paralyseret og i rullestol. Hun var heller ikke sønderligt bekymret over, at hun netop var blevet henvist til en psykiater. "Åh!", sagde hun muntert, da jeg spurgte hende, hvordan hun havde det med det, "Jeg er sikker på, at I finder ud af noget før eller siden!"

Hun blev indlagt i vores patient enhed. Jeg fulgte hende ikke tæt, men det viste sig, at hendes ægtemand i mange år for nylig havde forladt hende til fordel for en meget yngre kvinde. De stod midt i en slem skilsmisse, kæmpende om hvor mange penge hun skulle have. Hele situationen ville have været ret oprørende for enhver, men hun insisterede på, at det overhovedet ikke berørte hende, og så længe hun insisterede på, at det var tilfældet, var hun ude af stand til at stå på benene. Hun kunne bogstaveligt talt ikke stå på sine ben, og syntes ikke at være berørt af det (La Belle Indifference), indtil en dag ved et familie møde, hvor hendes kommende eks mand også var til stede. Under dette møde blev hun vred over noget, han havde sagt, og rejste sig pludseligt vredt op. Dette tilsyneladende bevis på sundhed i benene bragte hende dog i fuldstændig fatning, og hun genvandt sit gode humør - og samtidig hendes paralyse - på nogenlunde samme tidspunkt.

Jeg fortæller den historie for blot at demonstrere "La Belle Difference", og søge en diskussion om denne vore mediers løjerlige men vidunderlige ligegyldighed.

Sært nok, da de er journalister, og jeg ville mene, at journalistiske instinkter let påvirkes af nysgerrighed, synes dagens journalister at lide af en slags masse hysteri. Deres journalistiske instinkter; deres nysgerrighed, deres "næse" for en historie, er svært hæmmet - næsten paralyseret, kunne man sige, og det lader ikke til, at det berører dem sønderligt!

I skemaet kan man se en liste over, hvad medierne er besatte af (til venstre) sammenlignet med hvad de synes ligegyldige overfor (til højre).

"La Belle Difference" kunne ikke være tydeligere.

Lindsay Vonn´s to sejre på Lake Louise i weekenden har tiltrukket sig skarp kritik fra højt stående socialister med efterfølgende krav om undersøgelse af denne bekymrende hændelse.

Præsident Obama og Justistsminister Eric Holder holdt en presse konference der annoncerede en undersøgelse af Vonn´s motiver. "Amerika har i fortiden været arrogant", erklærede præsidenten. "Vi må sone og bede om tilgivelse. Disse sejre i kvinders skiløb sender de forkerte signaler til verden - at Amerika stadig er arrogant, og søger at vinde. For dette vil jeg undskylde direkte til Organization of the Islamic Conference".

Eric Holder støttede præsidenten ved at sige: "Jeg har diskuteret dette grundigt med min kone, og vi er fast besluttede på at komme til bunds i, hvad der motiverer Vonn til at vinde", siger Holder. "Med henblik på at forbedre racemæssige relationer må vi åbent se på muligheden, at hendes etniske baggrund kan gøre hendes akkumulering af trofæer en hade forbrydelse - især når man tager i betragtning, at afro-amerikanske kvinder er underrepræsenteret i vinter sport". På spørgsmålet om Vonn ville få læst sine rettigheder og antaget uskyldig, svarede Holder: "Absolut ikke. Hendes medlemskab af en organisation der søger at ødelægge dette land, udelukker enhver sådan overvejelse".

"Hvad der i særdeleshed støder mig, er, at frøken Vonn er ung, talentfuld, tiltrækkende og får overrakt priser alene fordi hun bliver ved med at vinde", siger senator Barbara Boxer i sin seneste tale om sundhed. "Og mens denne farce tillades at fortsætte, må en senator som mig arbejde hårdt for sin titel". Det er kvalmende, umoralsk og vi må gøre noget ved det".

Den kendte historiker Harry reid støtter Fru Boxer´s opfattelse ved at pege på en bekymrende parallel mellem Vonn´s skiløb og slveri. "Hvis man tror, at man i fortiden har set beslutsomhed om at vinde, så har man ret. Slave herrer ønskede også at vinde. På samme måde ønsker hun at dominere andre, i dette tilfælde i sport", siger Reid.

Ledere i de progressive samfund var hurtige til at fordømme Vonn´s adfærd på løjperne. Tidligere vice præsident Al Gore afbrød sin ferie på sin luksus yacht for at afgive denne erklæring: "De der står på ski på sne, i en verden der smelter, lever ikke alene i benægtelse; de begår en kriminel handling mod videnskaben. Vore børn vil se hende stå på ski og tro, at alt er i sin skønneste orden, og at der vil komme en vinter igen næste år. Folk som hende kender ingen grænser, heller ikke at bruge isbjørne skind som tæppe, når ingen ser det".

Repræsentanten Barney Frank på vej til rådhuset for at svine sine vælgere til var stejl: "Det er sygt! Hvad værre er, hun er gift med en mand! Hvilket signal sender det til vore børn?"

Khalid Sheikh Mohammed værende en respekteret lærd i Sharia Lov tilbød sin mening fra sin fængsels celle: "I mit land skal kvinder stå på ski i burka! Hun er klart en vantro, og skal straffes! Hvad mere er der at sige?"

Tidligere olympisk deltager Lamar Ferguson der vandt guld i mændenes En tønde land græs slåning i Beijing siger til ESPN: "Skyd bare, men hvad er ideen med at konkurrere, hvis ikke man kan vinde? Det næste bliver vel, at man giver Nobel priser til folk, der ikke har gjort noget? Det er simpelthen bare for åndssvagt".

Til trods for fængsels dommen forventes Lindsay Vonn at deltage i de olympiske vinter lege i Vancouver i 2010.

Da jeg var tyve år, fald jeg pladask for en drømme fyr ved navn Will. Flot og sjov. Will var den perfekte kæreste...altså indtil den dag han slog mig.

Vi diskuterede ikke. Vi fjollede bare på sofaen. Ud af det blå slog han mig i ansigtet. Selvom jeg var chokeret, fandt jeg overskudet til at at sige: "Gør ikke det igen".

Da jeg igen havde fattet mig, krævede jeg at vide, hvorfor han slog mig. Han sagde, at han troede, at jeg kunne lide det. Jeg opdagede, at manden kunne lide unævnelig adfærd, ting jeg tidligere havde hørt om. Og han havde ikke haft problemer med at finde andre frivillige.

Under vores tid sammen lagde Will sine perverse tilbøjeligheder på hylden. Men jeg kunne se rødderne til hans fordærv - hans foragt for folk, hans aggression og hans narcissisme.

Til sidst droppede Will mig for en anden pige. Selvom jeg i ugevis græd hudløst, var dette i bakspejlet den bedste (og eneste) gave, han nogensinde gav mig.

Når jeg ser tilbage, kan det undre mig, hvorfor jeg fulgte Will ned af denne forræderiske sti. Jeg havde behov og flød, da jeg ingen stærke forældre arme havde til at vejlede mig.

Opdraget af lemfældige forældre med Playboy på sofa bordet, var jeg opdraget til en fri indstilling til sex. Desperat efter en kæreste så jeg fri kærlighed som vejen til ægte kærlighed.

Disse Playboy magasiner var dog efter nutidens standarder relativt milde. Will´s preferencer var chokerende, uhørte og totalt ude af trit med tiden. Selv om jeg var ung og påvirkelig, skreg en stemme inden i mig "Nej!".

Men hvis jeg var tyve år i dag, med den konstante opblæsning af ekstrem sex, spekulerer jeg på, om jeg ville tage den samme beslutning.

Konservative kan i årevis have advaret om, at samfundet seksualiserer børn. De har endog erklæret, at militante homoseksuelle initierede unge folkeskole elever ind i deres rækker.

Jeg troede, at konservative var paranoide og homofobiske. Hvad de antog, var ekstremt latterligt.

Men jeg må tilstå, at jeg endnu engang tog fejl.

Sandt nok, at den hårdt arbejdende homoseksuelle afskyer ideen om nedgørelse af børn. De kan lide heteroseksuelle, og ønsker børn beskyttede og sikre. Og som alle andre er de optagede af de mondæne daglidags ting - arbejde, aldrende forældre og hjemme sysler.

Problemet er, at vi ikke lever i normale tider. Der findes ekstreme, militante homoseksuelle, der har store forandringer i tankerne for alle andre. Med en nøgle udnævnelse har Obama opildnet en junta fanatisk besatte af "fundamental transformation" af seksualiteten i Amerika.

Gennem Obama´s valg er nogle af de mest voldsomme og utøjlede medlemmer af nationens radikale seksuelle yderfløj sat løs på vore borgere.

Yderfløjen ønsker ikke at lades i fred. Faktisk vil den ikke, at dine børn skal lades i fred. Vi taler her om en dødelig kombination af træk: for mange manio-depression, svær karakter forstyrrelse og afhængighed, seksuel og andet.

Sammenblandingen af disse tre producerer de mest giftige mennesker, hvad jeg kalder "forgiftede personligheder". Styrkede udøver de nu ødelæggelse alle tænkelige steder.

Korrumpering af offentligheden har i årtier været venstrefløjens agenda. Begyndende i 1930´erne etablerede Frankfurter Skolen installationen af Marxisme i Vesten. De vidste, at demoraliserede borgere er nemmere at manipulere.

Skolen fandt velvillige håndlangere på den amoralske venstrefløj, der på vellystens alter tilbeder: Hvis det føles godt, så gør det. Deres hedenskhed blev legitimeret af en samling vanvittige videnskabsmænd, såsom Dr. Wilhelm Reich og Alfred Kinsey.

Som en førende arkitekt af den seksuelle revolution falsificerede Kinsey beviser til støtte for sine omstyrtende teorier, at alle, babyer inkluderede, er hyper seksuelle og biseksuelle.

Obama var selv i sin opvækst omgivet af folk uden grænser. Bedstefar Stanley fortalte foran unge Barry sjofle historier om kvinder. Stanley betroede den angiveligt pædofile Frank Marshall Davis til at være barnets mentor og lærer.

Så i lyset af Obama´s tidlige påvirkning, kan man overveje, om han er desensibliseret til misbrug. Kan han se det, hvis man præsenterer ham for det?

Denne mulige blindhed kan delvist forklare Obama´s valg af Kevin Jennings som Safe Schools Czar. Jennings, en militant homoseksuel, har i årevis homoseksualiseret studerende i Massachusetts.

Jennings og hans hold lærte børnen om brutale seksuelle pratiker som fisting og vand lege. De pressede børnene til at prøve seksuelle praktiker, de afskyede.

Ikke alene læret disse degenererede perverteret sex til de unge og sårbare, men de udsatte derudover disse for yderligere skade, ved at fortælle dem om de bedste steder at score.

Seksualisering og homoseksualisering er en verdensomspændende tendens. F.N. har iværksat en proklamering, at begyndende i folkeskolen har børnene en ret til at masturbere og have orgasmer.

Jeg har på det seneste hørt historier fra folkeskoler landet over, om børn der udsættes for afvigelser. En vens femten årige blev straffet efter i afsky at have gået sin vej, da de transseksuel taler viste billeder af dennes operation. Den unge - og den unges forældre - har i den forbindelse intet at sige.

Mange venstreorienterede lærere har ingen kvaler med denne dekadence, da de selv står til halsen i moralsk relativisme. Det er diskriminerende, mener de, at skelne mellem sund sex og nedværdigende sex.

Men der er også militante homoseksuelle derude, der overskrider neutraliteten. De ønsker at bringe fortabte og mål løse studerende ind i den homoseksuelle fold.

Skole lærere kan fokusere på en særligt sårbar ungdom. En lærer kan antyde, at en misbrugt dreng kan være homoseksuel. Eller en rådgiver kan foreslå lesbiskhed til en pige, vis kæreste slår hende.

Det er en ting at støtte en teenager i, at denne tror, at denne er homoseksuel. Men at rekruttere børn, ikke alene ind i homoseksualitet, men i retning af farlig og vedværdigende adfærd? At adskille enhver forbindelse mellem sex, kærlighed og ægteskab?

Der kan være mange grunde til, at folk som Jennings seksualiserer børn. Jeg vil tro, at for nogle er det noget de tænder på. At beskrive pervers sex foran en flok børn må være en sex afhængigs drøm.

Men der findes dybere liggende årsager. Folk der af andre opfattes som afvigende, prøver at legitimere deres adfærd, at gøre det abnorme normalt. Selvom de fejrer deres livsstil, så tror jeg inderst inde, at de lider. Uanset hvor meget de bebrejder samfundet for deres selvlede, så ved de et eller andet sted, at de er fordrejede og ødelagte, at smerten kommer indefra, ikke udefra.

I en tid der afviser religion, har de ingen anden vej end at lindre skammen, ingen vej ud af søbet.

I en ikke så fjern fortid var nationen organiseret omkring jødisk-kristne værdier. Seksuelle afvigelser fra normen, især mod børn, blev afvist som en uhyrlighed.

Men der fandtes veje til frelse. Synderen kunne rense sin sjæl ved at bede om tilgivelse hos den nådefulde Gud.

Men med den forkastede religion findes der ingen balsam for nedbrudtheden. Som resultat heraf vender disse afvigere sig mod plan B: korrumper alle omkring dem. Præsenter fordærvet og besudl alle andre, især ubesmittede børn. Forøg antallet af degenererede ved at bringe den påvirkelige ungdom til deres underverden.

Dagens børn er mere sårbare end nogensinde før. Med fraværet af moralske ledetråde og stærke familier skaber børn virtuelle virkeligheder, der er skadelige for krop og sjæl.

De fremviser sig selv på Facebook og YouTube, sms´er konstant, og forbliver klistrede til seksuelt udfordrende hjemmesider, selv porno. Ved at være tvangs neurotisk holdes man i en konstant tilstand af afhængighed og stimulation.

De bliver lette ofre for angrebslystne - og ikke blot udskudet i de mørke gyder.

De angrebslystne er folk som Kevin Jennings, der korrumpere børn i hobevis. Rovdyrene er hver eneste rådgiver eller lærer, der fører de skrøbelige børn ind i en risiko fyldt livsstil.

Disse rovdyr tilskyndes af en præsident, der er villig til at gamble med børn for at promovere sin radikale agenda. Og hvorfor skulle han ikke det? Behandlede de voksne i hans liv ham ikke med samme manglende hensynstagen?

Det kan koges ned til følgende: Hvis samtykkende voksne privat eller i hjemmet vælger at indgå i højst risikable seksuelle praktikker, fred med det.

Men vi må sende et højt og klart signal til den nuværende magt: vore børn er ikke til rådighed for udnyttelse. Med andre ord: Hold nallerne væk.

Måske når vor tids historie er skrevet, vil den blive beskrevet som Æraen af Narcissistisk Katekismus. For at forstå hvorfor dette er tilfældet, er det tilstrækkeligt at betragte to grønne bevægelsers fortjenester.

På hovedscenen vedrørende globale anliggender havde vi den meget propaganderede F.N. klima konference i København. Med 15.000 delegerede repræsenterende grønne aktivist grupper og politisk korrekte videnskabsmænd verden over som modtager af Nobel´s Fredspris Barack Obama, Al Gore og Desmond Tutu og deres med berømtheder og Oscar og Grammy vindere Al Gore, Leonardo Dicaprio, Sting, Cate Blanchett og Darryl Hannah.

For at forstå hvad der foranlediger det internationale samfund - altså U.S.A. og E.U. - at agere på denne måde, er det værd at overveje E.U.´s handlinger vedrørende Israel og palæstinenserne.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at E.U. har følt det nødvendigt at vedtage en resolution, der på alle felter accepterer den palæstinensiske position i konflikten med Israel. Hvad Europa angår skal Israel trække sig tilbage fra hele Judæa, Samaria og store dele af Jerusalem og gøre en halv million israelere til interne flygtninge. Israel må åbne sine grænser til Hamaz styret Gaza. Og det skal acceptere legitimiteten af Hamas-Fatah styret. Bortset fra det skal Israel omgående tiltræde forhandlinger med palæstinenserne, i hvilke de indvilliger i alle disse positioner.

E.U. ved, at der findes en israelsk konsensus, der modsætter sig disse positioner. Det ved også, at der en række præmiere ministre har ignoreret denne konsensus. Israelske ledere overrakte Gaza, og palæstinenserne svarede ved at vælge Hamas som deres leder. De ofrede i 2000 Jerusalem, Judæa og Samaria, og modtog derefter en fem år lang terror krig. De ofrede i 2008 igen Jerusalem, Judæa og Samaria og modtog en missil krig fra Gaza.

Europæerne ved, at deres positioner ikke vil bringe fred. Om noget vil deres positioner bringe yderligere blodsudgydelser ved at overbevise palæstinenserne om, at de har europæernes opbakning. Og de ved det.

Så hvad har motiveret dem til at handle som de har?

Sandheden er, at E.U. resolutionen ikke er en politisk erklæring. Det er en katekismisk. Europæerne følte behov for at erklære deres troskab til dogmet, der siger, at Israel er ansvarlig for konflikten med araberne. De har ingen intention om at løse noget som helst. Alt de ønskede at gøre, var at lave en offentlig erklæring af troskab.

Historikeren Bat ye´or har døbt denne kavsi religiøse tro Palæstinensisme. Palæstinensisme er en belejlig tro for Europa. Hvis kilden til al radikalisme og terror i den islamiske verden er Israel; hvis den islamiske fanatisme der hilser europæerne i gaderne i deres byer simpelthen er en funktion af Israel´s størrelse og dårlige indstilling, så er der ingen grund til at nogen i Malmø, Amsterdam eller London overvejer, om de måske skulle holde op med at formilde islamisterne.

På samme måde er det vidunderlige ved det globale opvarmnings hysteri, at det er et vestligt anliggende. Ingen forventer, at ikke-vestlige skal gøre noget. Afrikanere skal ikke holde op med at jage elefanter. Arabere skal ikke holde op med at bore efter olie. Kun amerikanere og europæere skal ændre deres livsmåde. For vestlige narcissister der mener, at jorden drejer sig om dem, er global opvamning en bekvem tro.

På samme måde som Palæstinensisme, som kvasi religion, har sin arve synd - skabelsen af Israel - og sine kættere - de neokonservative krigs øvere, der peger på den ubelejlige virkelighed af arabisk uforsonlighed og fanatisme - ligeledes har klima aktivisterne deres egen pseudo religiøse praktikker og ritualer. Deres arvesynd er industrialisering. Deres lidenskabelige profeter truer dem med helvedes ild og evig fordømmelse, hvis ikke de angrer og ændrer deres levemåde. Og de har deres dødsfjender. Disse er kættere, ikke-troende.tvivlere, der peger på, at over det seneste årti er de globale temperaturer aftaget, og at videnskabelige faktorer ikke afgøres gennem flertallets stemmer.

Dette bringer os til de grønne demonstranter i Iran. Disse modige friheds kæmpere har det uheldige mål at bekæmpe et regime, som vestlige narcissister gerne vil kunne lide at lide. Deres mullaher deler trods alt deres had til Israel og Vesten.

Til narcissisternes store fortrydelse tvinger de grønne iranske aktivister nacissisterne til at se den ubelejlige sandhed i øjnen, at ikke alle slemme ting i verden er resultatet af israelsk agression eller vestlig imperialisme eller industriel revolution. Hvis nogen bemærkede dem, ville de iranske demokrater provokere en tros krise blandt vestlige narcissister.

Så de ignoreres. Berømte vestlige ledere og deres tilhængere siger intet, når iranske studerende, der kræver frihed, skydes og dræbes på YouTube. De gør intet andet end posere, mens regimet bygger atom bomber, og tester deres ballistiske mellem distance missiler. De gør intet andet end pynte sig, mens regimet transporterer 500 kilo missil hoveder til Hezbollah, og spreder terror agenter gennem Europa og Latin Amerika.

Mange hævder, at jihadister som Mahmoud Ahmedinejad der i Islam´s navn søger at ødelægge vestlig civilisation, er gal. Hvad skal vi så kalde vestlige, der ikke løfter en finger mod ham, men velvilligt favner ødelæggelsen af deres egen levemåde, for at undgå hvad der meget vel kan være en fiktiv krise?

Måske er det ikke Æraen af Narcissistisk Katekismus. Måske er det simpelthen Æraen af Vanvid.

Disse berømtheder er fuldstændigt dedikerede til antagelsen, at menneske skabt global opvarmning er den største trussel mod menneskeheden. De er ligeledes overbeviste om, at hvis ikke de udviklede lande disker op med 50.000.000.000.000 kroner, og overdrager dem til de underudviklede lande, så dræber vi planeten.

Og vi bør ikke nøle ved pris mærket. Som Deutsche Bank´s klima ændrings guru Kevin Parker fortalte New York Times, så er prisen intet i forhold til "omkostningerne ved ikke at agere". Denne omkostning, i hans øjne, indeholder intet mindre end "udryddelsen af den menneskelige race. Punktum".

Parker´s alarmering ville sandsynligvis under alle omstændigheder have en fordærvet fornemmelse. Men placeret imod bagslaget af de hackede e-mails fra Climate Research Unit ved East Anglia University, lyder det som rabiate rablerier fra en psykopat.

Postet på internettet viste disse e-mails hvordan prominente klima videnskabsmænd i årtier tilsyneladende har falsificeret data for at fremme en populær overbevisning om menneske skabt global opvarmning. Blandt gruppens forskellige taktikker intimiderede og vildledte de journalister. De bearbejdede data for at tilpasse disse deres forudindtagede konklusioner. Og de søgte at blokkere videnskabsmænd, vis forskning ledte dem til at konkludere, at det er umuligt at afgøre, hvilken rolle, hvis nogen, menneskelig aktivitet har haft i afgørelsen af globale temperaturer gennem publicering af deres resultater i videnskabelige magasiner evalueret af kolleger.

Til trods for den afslørede svindel ved hjertet af den globale opvarmnings bevægelse, fortsætter vestlige ledere med at være parate til at beskatte deres lande ind i den præ industrielle alder, for at mildne farerne ved global opvarmning. E.U. og U.S.A. er forpligtet til at tage radikale handlinger, der tenderer at afspore den globale økonomi ved at regulere og beskatte deres mest produktive sektorer ud af forretningslivet for at håndhæve en trussel, der muligvis ikke eksisterer.

Og hvis ikke planeten rent faktisk bliver varmere, er det langt fra sikkert, at de radikale skridt de intenderede at optage, ville have nogen virkning på, hvor varm verden bliver. Blot at antage at problemet er reelt, og at remedierne på bordet er funktionelle, vil alligevel kræve, at de implementeres universelt for at fungere. Og ingen har evnen til at sikre, at det vil ske. Hvis man blot tager et umiddelbart forestående eksempel, så vil U.S.A. ikke gå i krig med Kina eller blot alvorligt true Kina, der er indehaver af U.S.A.´s gæld, for at overbevise Beijing om at sænke sine CO2 udledninger. Så uanset hvad man beslutter sig til, står det klart, at alle de globale opvarmnings aktivisters lidenskabelighed og radikale planer intet vil gøre for at redder planeten fra den globale opvarmning, de frygter så meget.

Men til trods for deres planers uundgåelige nyttesløshed vil disse globale opvarmnings aktivister forblive villige til at tage skridt , som Times erkender "vil indeholde dybtgående ændringer i energi produktion, forskydninger i hvordan folk lever, omfattende ændringer i landbrug og skovbrug, og skabelsen af komplekse nye markeder i global opvarmning forurenings kreditter".

Omkring 4.600 kilometer væk fra København har en anden grøn bevægelse indtaget gaderne. I Iran har titusindvis af anti-regime protestanter fra den grønne bevægelse for demokrati igen risikeret livet i deres krav frihed.

Skrivende om demonstranterne i Wall Street Journal rapporterede Amir Taheri, at protestanternes krav nu er åbenlyst revolutionære. Hvad der begyndte som en protest bevægelse imod et stjålent præsidentvalg den 12 juni, har ændret sig til en fuld blods bevægelse målrettet omstyrtelsen af regimet. Demonstranterne holder plakater, der kalder på "Død over Khamenei", "Frihed nu", "Iransk republik", og "Forkast Berigelse af Uran, Gør Noget ved Fattigdommen".

Ulig global opvarmning er der ingen tvivl om, at udsigten til et atom våben bevæbnet Iran konstituerer en alvorlig trussel mod international fred og sikkerhed. Der er heller ingen tvivl om, at den mest effektive måde at forhindre Iran i at erhverve sig atom våben, er at erstatte det nuværende selvmorderiske jihad regime med et fredeligt, frit og demokratisk styre.

Hvor usandsynligt det end må forekomme, så er denne frihed i Iran blevet det mest påtrængende krav for verden. Det iranske folk har indtaget gaderne for at kræve den, og er villige til at ofre deres liv for at opnå de.

I lyset af denne mirakuløse begivenhed, har det internationale samfund ingen mening. Hvor Vesten´s berømte ikoner stiller op på linie for at få taget billeder ved siden af billeder af isbjørne, så er der ingen der står ved siden af det iranske folk.

Da Obama modtog sin Nobel´s Fredspris, protesterede han ikke mod mullahkratiets undertrykkelse af sit folk. Han tilbød ikke at overdrage sin pris til medprisvinder Shirin Ebadi. Den iranske menneskerets aktivists pris er blevet konfiskeret af regimets gangstere.

Ingen Hollywood instruktør har annonceret planer om at producere en film om de iranske anti regime demonstranter. Ingen studerende har marcheret i Washington eller Bruxelles for at vise deres solidaritet med iranske universitets studerende, der i tusindvis er blevet arresteret og dræbt af regimet for deres kriminelle handling at kræve frihed.

I lyset af dette giver det internationale samfunds villighed til at begå økonomisk selvmord for at løse et problem, der sandsynligvis ikke er særligt alvorligt, og på den ene side måske slet ikke er noget problem, og dets uvillighed til at tage selv de meste symbolske tiltag til at hjælpe andre med at løse et problem, der både er reelt og påtrængende, ingen mening.

Den vestlige politiske venstrefløj begyndte famøst sin politiske eksistens for 200 år siden i Det Franske Revolutionære Parlament. Det erklærede stolt sig selv Friheds Partiet. Nu er det statskontrollens parti, frihedens ældgamle fjende. Grundlæggerne var mænd og kvinder af stor passion. Deres arvinge, fra Europa til Amerika, er så blodløse, at man til tider overvejer, om de i virkeligheden er androider. Engang revolutionære progressive, nu enten reaktionære undertrykkere eller apologeter for et undergravende status quo.

Venstrefløjen udviklede sig til det modsatte. I stedet for at udviskes, derigennem lede til en æra af radikal lighed, voksede staten sig større, og blev instrumentet for en ny klasse af regenter, i det store hele trukket fra de intellektuelle og juridiske eliter. Efter nogen indledende ubehag favnede venstrefløjen på begge sider af atlanten erhvervslivet, og er i dag ivrige deltagere i skabelsen af det "bløde tyranni", som Alexis de Tocqueville advarede os om.

I takt med at den revolutionære vision forduftede, blev venstrefløjen reduceret til et politisk parti, med liden andet end begær efter magt. Det afgørende øjeblik kom med den sidste europæiske krig, da passionen der havde ledsaget fødslen af den europæiske venstrefløj, brændte ud, sammen med den af sin onde tvilling, fascismen. Den politiske intensitet i Den Gamle Verden forsvandt efter Anden Verdenskrig over hele spektret, der markerede enden på det revolutionære europas æra. Det blev erstattet med den blodløse elitisme, der er så gennemført kropsliggjort i Den Europæiske Union. Passionerede protester blev overfladisk overrakt de unge, som i Frankrig i 1968, men de er forblevet marginale. I dag er det stort set umuligt at finde en europæisk venstreorienteret, der taler det gamle frihedens sprog. Faktisk er det sådan, at i den udstrækning nogen politisk figur fremmaner de gamle idealer, er denne "højreorienteret".

Den amerikanske venstrefløj er først for nylig endt i denne sørgelige tilstand. I det meste af de seneste to hundrede år fandtes der dybe fundamentale forskelle mellem europæiske og amerikanske venstreorienterede. Europæerne var mere doktrinære. Amerikanerne mere pragmatiske. De europæiske venstreorienterede insisterede på at oversætte Marx til politiske og sociale partier og unioner. Amerikanerne har aldrig haft en seriøs arbejder bevægelse. Og europæerne hungrede efter kommunismen på en måde amerikanerne aldrig havde gjort. Den europæiske venstrefløj faldt for "stats socialisme", mens Den Amerikanske Drøm inspirerede de fleste amerikanere.

Den amerikanske venstrefløj kom halvt gennem statisme under The New Deal, der hvilede på den arrogante overbevisning, at kloge folk er mere pålidelige end frie markedskræfter, og i sidste instans, frie folk. Efter Sovjet kommunismens nederlag gik de resten af vejen. Den store venstreorienterede drøm var så manifesteret, så total, at kun de sande troende vovede at antyde, at den amerikanske drøm - hårdt arbejde betaler sig, da vort samfund er et revolutionært samfund af muligheder - var blændværk, og at vi behøvede et regerings hegemoni for at skabe og håndhæve retfærdighed. Og selv om venstrefløjen for længst havde fået effektiv kontrol med akademierne og medierne, fejlede de jævnligt i valget af deres mest pålidelige ledere. Deres statiske ideologi appellerede ikke til det amerikanske folk.

Deres ideer blev rettelig afvist: Marisme og dens afkom fejlede. Ingen troede på "fra hver i forhold til evne til hver i forhold til behov". Hvad var venstreorienteret? Begæret efter magt legitimeret af overbevisningen, at den nye klasse skulle lave beslutninger for resten af os. De erkendte, at eftersom deres ideologi blev afvist, var den bedste vej - måske den eneste vej - at vinde på, at dæmonisere deres modstandere og profilere sig selv som Dydens Parti.

De gamle værdier blev erstattet af Groucho Marxisme: Som en stor man engang formulerede det: "Jeg har principper, og hvis du ikke kan lide dem, så har jeg andre principper". Bare stem på os fordi vi er overlegne folk. Vi kan gøre det bedre. Det handler nu kun om magt og kontrol, ikke om en ny slags "Socialisme". Der er ikke noget særligt "socialistisk" ved de øko doktriner, der fremsættes af Al Gore´erne og Carol Browner´ne.

Som Tocqueville forudsagde det, vil friheden blive bundet af et endeløst netværk af regulativer, og vi er blevet slave bundne uden at opdage det. Dette er fordi, at vi tillades at stemme, og fortrøste os med tanken om, at regenterne tjener vore interesser. Imens har venstrefløjen lovgivet (eller når det var muligt, ganske enkelt beordret) Den Store Stat, og sat deres egne folk ind i stillingerne.

Historien er spækket med paradokser, men ingen mere pinefuld end perfektionen af den undertrykkende stat af folk der hævder at agere i frihedens navn.

Midt i alle mediernes rapporter om taler i København, haltende sig vej mod slutningen, rapporterer Lord Christopher Monckton fra topmødet, at det eneste mål med konferencen har været, at implementere en ramme og finacieringen af en verdens regering - hvilket han anslår, er opnået.

"Det er den ene ting, som de afgjort vil have succes med, og de vil erklære det en succes i sig selv, og de vil have ret, da det er det eneste mål med hele den globale klima konference, og frem for alt finansieringen af en verdens regering", fortalte den britiske politiker, forretnings rådgiver, politiske rådgiver Alex Jones.

"De vil til dette formål tage de store finansielle ressourcer fra Vesten´s lande", siger Monckton. De vil skjule det ved at etablere en 500 milliarder stor fond til anvendelse mod klima ændringer i tredje verdens lande, men faktisk vil alle disse penge blive ødslet væk i internationalt bureaukrati".

"Det første de vil gøre, og den ene ting de altid vil have succes med at gøre ved denne konference, er at enes om at etablere, hvad der delikat vil kaldes "den institutionelle ramme". Det er kode for verdens regering".

Lord Monckton forklarer, at selv om ordet "regering" er droppet i forhold til den oprindelige traktat, er alle de fastlåsende bureaukratiske træk ved verdens regeringen stadig til stede i det endelige udkast til traktaten, der også lovgiver om en global skat på financielle transaktioner, der vil blive udbetalt direkte til Verdens banken.

"Disse er de nye entiteter, som de vil bringe i verden, for at skabe denne verdens regering", siger han.

"Ban Ki Moon, leder af F.N., forventer klart at denne del af traktaten bliver vedtaget, da han siger, at vi er nødt til at etablere en struktur af verdens regering, blot for at administrere de enorme mængder penge, som vi vil få fra landene i Vesten, når først denne aftale vedtages i København", tilføjer Monckton.

"De forventer, at dette vedtages", erklærer briten, så alle rapporterne du ser om, hvordan parterne er fatalt fastlåste, Kina udvandrer, afrikanerne udvandrer...alle disse ting er den traditionelle skue proces, der skal afvæbne de af os, der ikke ønsker, at dette skal lykkes, fordi vi hellere ser, at vores nationale suverænitet bevares".

Moncton forklarer, at der stadig findes masser af håb i bekæmpelsen af etableringen af en ikke valgt verdens regering:

"Hvad der i de seneste ti dage er foregået, er, at de har prøvet at finde ud af, om de kan få en bindende traktat, og mere eller mindre fra begyndelsen har de erkendt, at de ville skulle forkaste dette, da det aldrig vil blive vedtaget i det amerikanske senat".

"Hvis de vil kalde det en traktat, kræver det at to tredjedele af senatet stemmer for den, og der findes simpelthen for mange lunkne demokrater, såvel som fornuftige republikanere, der ikke vil arbejde for ødelæggelsen af den amerikanske konstitution, etableringen af en verdens regering, den amerikanske bankerot, udryddelsen af det arbejdende folks arbejdspladser på tværs af de amerikanske industrier".

"Hvis de erklærer, at de ønsker at gøre dette, og ikke har den konstitutionelle ret til dette, og dette er i al fald tilfældet i U.S.A., er et det muligt at bekæmpe den", tilføjer Monckton.

I kølvandet på Obama´s annoncering om at han vil prøve at omgå lovgivnings processen, og gå uden om Kongressen for at implemenetere traktaten om udledning af kuldioxid, bemærkede Monckton: "Hvis han prøver dette, vil han blive anklaget".

"Han gør klogt i at træde meget varsomt, eller han vil snart finde sig selv uden arbejde og i fængsel. Der findes gudske tak og lov konstitutionelle hindringer, der endnu kan redde ikke alene Amerika, men resten af verden, fra hvad der med rette kan beskrives som tyranni".

"Verdens regeringen kommer, fordi Vesten´s ledere har givet op. De bekymrer sig ikke længere om demokrati. De bekymrer sig ikke længere om sandheden om klimaet", siger Monckton. "De er villige til at gå med på denne verdens regering, fordi de ser roller for dem selv i denne verdens regering, på præcis samme måde som lederne af E.U. gjorde".

"De kan opnå mere magt som ikke valgte ledere, end de kan hjemme", tilføjer Moncton. 

Politikere kritiserer BBC for at invitere til debat om, hvor vidt homoseksuelle bør henrettes i Uganda.

BBC lancerede en online debat om et lov forslag i Uganda, der skal straffe visse homoseksuelle handlinger med fængsel på livstid eller døden.

BBC´s "Africa Have Your Say" hjemme side spurgte om folks synspunkter om, hvor vidt Uganda er gået for vidt, og om der burde være love mod homoseksuelle.

Men adskillige britiske politikere siger, at BBC ikke burde behandle henrettelse af homoseksuelle som diskussions emne.

Lovgiver Lynne Featherstone har skrevet til BBC ledere og bedt om en undskyldning og slutte diskussionen på internettet. "BBC nærer blot hadets flammer, som mange af kommentarerne viser", siger hun.

Her er 100 grunde, udgivet i et dossier af European Foundation, hvorfor klima ændringer ikke er menneskeskabte.

001. Der findes "ingen virkelige beviser på", at den nuværende opvarmning skyldes forøgelse af gasser fra menneskelig aktivitet.

002. Menneskeskabte udledninger af kudioxid gennem menneskets historie konstituerer mindre end 0,00022 procent af det totale naturligt udledte fra jordens kappe gennem geologisk historie.

003. Varmere perioder i jordens historie kom 800 år før forøgelsen af CO2 udledninger.

004. Efter Anden Verdenskrig fandtes der et stort fremstød i optegnet CO2 udledninger, men de globale temperaturer faldt i fire årtier efter 1940.

005. Gennem jordens historie har jordens temperatur ofte været højere end nu, og CO2 niveauer har ofte været højere - mere end ti gange højere.

006. Signifikante ændringer i klimaet er forekommet gennem hele geologiens tid.

007. De 0,7 grader Celcius i den gennemsnitlige globale temperatur over de seneste hundrede år er fuldstændigt i overensstemmelse med veletablerede, langsigtede naturlige klima tendenser.

008. Teorien fra IPCC er drevet af blot 60 videnskabsmænd og imødekommende kolleger. Ikke de 4.000 kolleger der almindeligvis citeres.

009. Lækkede e-mails fra britiske klima videnskabsmænd - i en skandale kendt som "ClimateGate" - antyder, at der er blevet manipuleret for at overdrive global opvarmning.

010. En stor mængde videnskab antyder, at solen gennem de seneste hundrede år er ansvarlig for en større del af klima ændringerne.

011. Politikere og aktivister hævder, at signinger i hav niveau er den direkte årsag af global opvarmning, men hav niveauet er steget støt siden istiden for 10.000 år siden.

012. Phillip Scott, emeritus professor i biogeografi ved School of Oriental and African Studies i London, siger at klima ændringer er for komplicerede til at være forårsaget af blot én faktor, det værende sig CO2 eller skyer.

013. Peter Lilley, parlamentsmedlem, sagde i sidste måned, at "færre folk i Storbritannien end noget andet land tror på vigtigheden af global opvarmning. Det er til trods for det faktum, at vor regering og vor politiske klasse overvejende er mere dedikeret til den end deres modparter i noget andet land i verden".

014. I forfølgelsen af den globale opvarmnings retorik, vil vind mølle parker gøre meget lidt, eller ingenting, for at reducere CO2 udledninger.

015. Professor Plimer, professor i geologi og jord videnskab ved University of Adelaide, erklærede, at idéen om at tage fat i en enkelt gas i atmosfæren, anklage den, og funde den skyldig i det totale ansvar for klima ændringer, er en "absurditet".

016. En astro fysiker og geofysiker ved Harvard University, Willie Soon, sagde, at han er "forlegen og forundret" over den overfladiske videnskab i papirer, der støtter antagelsen af, at jorden står overfor en klima krise forårsaget af global opvarmning.

017. Videnskaben om hvad der afgør jordens temperatur er langt fra afgjort eller forstået.

018. Til trods for bekymringer over CO2 niveauer er CO2 en mindre drivhus gas, ulig vand damp der forbindes til klima bekymringer, og som vi ikke forebygge eller styre.

019. En begæring fra videnskabsmænd prøvende at fortælle verden at det politiske og medie portrætteringen af global opvaarmninger falsk, blev fremsat i Heidelberg appellen i 1992. I dag har mere end 4.000 underskrivere, inklusive 72 Nobel pris vindere fra 106 lande underskrevet den.

020. Det hævdes, at den gennemsnitlige globale temperatur i det 20 århundrede forøgedes med en faretuende hast, men den seneste rate af gennemsnitlig global temperatur opvarmning har været mellem 1 og 2 grader Celcius per århundrede - indenfor naturlige rammer.

021. Professor Zbigniew Jaworowski, formand for Scientific Council of the Central Laboratory for Radiological Protection i Warszawa, Polen, siger, at jordens temperatur har mere med skydække og vand damp at gøre end CO2 koncentrationer i atmosfæren.

022. Der findes stærke beviser fra solare studier, der antyder, at jordens nuværende temperatur stasis over de næste årtier vil blive fulgt af klimatisk køling.

023. Det er en myte, at gletscher tilbagetrækning er bevis på global opvarmning, da gletschere har trukket sig tilbage og rykket frem i mange århundreder.

024. Det er usandt, at jordens poler opvarmes, da dette er naturlig variation, og mens den vestlige del af det arktiske kan være noget opvarmet, så ser vi samtidig, at den østlige del af det arktiske og Grønland bliver koldere.

025. IPCC hævder at klima drevne "gennemslag og bio diversitet er signifikant og af nøgle relevans", men disse påstande er simpelthen ikke støttet af videnskabelige undersøgelser.

026. IPCC´s trussel om klima ændringer mod verdens arter giver igen mening, da vilde arter mindst er en million år gamle, hvilket betyder, at de har været gennem hundredvis af klima cykler.

027. Undersøgelser modsætter sig stærkt påstande om, at CO2 induceret global opvarmning ville forårsage katastrofal opløsning af Grønland og det artiske is dække.

028. Til trods for bekymringer over CO2 niveauer, så er stigende niveauer vort bedste håb om at skabe høst af afgrøde til en konstant forøget befolkning.

029. Den største klima ændring der nogensinde har fundet sted på jorden, fandt sted for omkring 700 millioner år siden.

030. Den lette forøgelse af temperatur observeret siden år 1900 er helt på linie med veletablerede, langsigtede naturlige klima cykler.

031. Til trods for aktivisters bekymring over CO2 niveauer, kan forøgede niveauer af CO2, af nogen benævnt "drivhus gasser", bidrage til højere ilt niveauer og global afkøling, ikke opvarmning.

032. Præcise observationer fra satelliter, balloner og bjergtop observationer lavet over de seneste tre årtier, har ikke vist nogen signifikante ændringer i den langsigtede forøgelse i globale temperaturer.

033. Dagens CO2 koncentration på omkring 385 milliontedele er meget lav sammelignet med resten af jordens historie. Vi lever faktisk i en atmosfære med underskud af kuldioxid.

034. Det er en myte, at CO2 er den mest almindelige drivhus gas, da drivhus gasser udgør omkring 3% af atmosfære mængden, og CO2 udgør omkring 0,037% af atmosfæren.

035. Det er en myte, at computer modeller verificerer, at CO2 forøgelse vil forårsage signifikant global opvarmning, da computer modeller kan laves til at "verificere" hvad som helst.

036. Der findes ingen statistiske eller videnskabelige beviser overhovedet på, at global opvarmning vil forårsage flere storme og andre vejr ekstremer.

037. En erklæring slettet af F.N. rapporten i 1996 erklærer, at "ingen af de ovenover citerede undersøgelser har vist klare beviser på, at vi kan tilskrive de observerede klima ændringer til forøgelse i drivhus gasser.

038. Verden "opvarmedes" med 0,07 +/- 0,07 grader Celcius fra 1999 til 2008. Ikke de 0,20 grader Celcius forventet af IPCC.

039. IPCC siger, at "det er usandsynligt, at yderligere tropiske cykloner (tyfoner og orkaner) vil blive mere intense", men der har ingen forøgelse i intensiteten eller frekvensen af tropisk globale cykloner været.

040. Forøgede CO2 niveauer i atmosfæren kan vises ikke alene at have negligerbar virkning på jordens økosystemer, men i visse tilfælde have en positiv virkning på mange organismer.

041. Forskere der sammenligner og kontrasterer klima ændringernes virkning på civilisationer fandt, at varme perioder er gavnlige for menneskeheden og kolde perioder skadelige.

042. Meteorological Office anslår, at vi er i det varmeste årti i optegnet historie, men det er præcis hvad verden burde forvente, hvis klimaet er cyklisk.

043. Forøgede CO2 niveauer forøger planters vækst, og gør planterne mere resistente mod tørke og pestisider.

044. Den historiske forøgelse i luftens CO2 indhold har forbedret menneskelig næring ved gennem de seneste 150 år at forøge høst udbyttet.

045. Forøgelsen af luftens CO2 indhold har sandsynligvis siden begyndelsen af den industrielle revolution hjulpet med at forlænge menneskets levetid.

046. IPCC påstår, at "klima forandringer for nuværende bidrager til den globale sygdoms byrde og menneskers tidlige død", men beviser viser, at højere temperaturer og forøgede CO2 niveauer har hjulpet globale befolkninger.

047. I maj 2004 offentligjorde Det Russiske Akademi for Videnskaber en rapport, der konkluderede, at Kyoto protokollen intet videnskabeligt grundlag havde overhovedet.

048. "ClimateGate" skandalen pegede på en omkostelig offentlig kampagne af misinformation og tilsværtning af videnskabsmænd, der modsatte sig opfattelsen af, at CO2 udledninger skaber klliam ændringer.

049. Lederen af Storbritannien´s klima forandrings overvåger har forudsagt, at husholdninger må bruge op til 150.000 kroner på en fuld energi opdatering, hvis regeringen skal møde sine ambitiøse mål i nedskæring af udledninger af kuldioxid.

050. Vind kraft er sandsynligvis ikke svaret på vore energi behov. Vind kraft industrien argumenterer, at der "ingen direkte subsidier" findes, men det indebærer et total på så meget som 600 kroner per mega watt, der falder direkte på forbrugere af elektricitet. Byrden vil stige i takt med forsøg på at nå vind kraft målene ifølge den seneste OFGEM rapport.

051. Vind mølle parker er ikke en effektiv måde at producere energi på. The British Wind Energy Association accepterer et at tal på 75 procent energi kræves.

052. Globale temperaturer er i den nedre ende af IPCC forudsigelser, ikke "i toppen af IPCC estimater".

053. Klima alarmister har rejst bekymring over forsuring af oceanerne, men Tom Segalstad fra Oslo Universitet i Norge, og andre, har bemærket, at sammensætningen af hav vand - inklusive CO", kalcium og vand - kan agere som en buffer i afsyringen af havene.

054. F.N.´s IPCC computer modeller om menneske forårsaget global opvarmning forudser fremkomsten af et "varm plet" i den øvre troposfære over troperne. Tidligere forsker i det australske Department of Climate Change, David Evans, sagde, at der ingen beviser på en sådan plet findes.

055. Argumentet om klima ændringer som resultatet af global opvarmning forårsaget af menneskelig aktivitet, er et argument fra folk der tror, at jorden er flad.

056. Måden hvorpå præsident Obama snigløb Kongressen for at nedskære udledninger, viser hvor udemokratisk og irrationel hele den internationale beslutningsproces er blevet med hensyn til udlednings målsætning.

057. William Kininmonth, en tidligere leder af National Climate Centre og konsulent for World Meteorological Organisation skriver, at "den sandsynlige udvidelse af den globale temperatur i forbindelse med en fordobling af CO2, er mindre end 1 grad Celcius. En sådan opvarmning er pænt indenfor variationen oplevet gennem de seneste 10.000 år, og signifikant i konteksten af glaciale cykler gennem den senste million år, hvor jorden overvejende var kold og dækket af omfattende is dække".

058. Canada har vist, at verdens målene udledt fra de eksisterende Kyoto forpligtelser var urealistiske, og fungerede ikke for landet.

059. Op til top mødet i København sagde parlamentsmedlem Davis Davis om tidligere klima top møder, at Rio de Janeiro i 1992 og Kyoto i 1997 havde mange lovet større nedskæringer, men "intet skete", men vi fortsætter på samme rute.

060. Storbritannien´s miljø politik har et langsitet prismærke på omkring 550 milliarder kroner, inden man overhovedet tager hensyn til landets økonomiske vækst.

061. F.N.´s klima ændrings panel advarede om, at gletchere på Himalaya kunne smelte til en femtedel af nuværende niveau omkring 2035. J. Graham Cogley, en professor ved Ontaro Trent University, hævder denne upræcision, erklærende at F.N. forfattere fik datoen fra en tidligere rapport forkert med mere end 300 år.

062. Under eksisterende Kyoto forpligtelser har E.U. forsøgt at hævde succes, mens de faktisk ifølge Lord Lawson forøgede udledninger med 13 procent. Yderligere har E.U. forfuldt et kneb ved at købe "afsætninger" fra lande som Kina, betalende milliarder af dollar for at destruere atmosfæriske forureninger, såsom CFC-23, der udelukkende blev produceret for at blive destrueret.

063. Det hævdes, at den gennemsnitlige globale temperatur var relativt uforandret i den præ industrielle tid men skød siden 1900 tallet i vejret, og vil ifølge Penn State University forsker Michael Mann over de kommende 100 år forøges med yderligere adskillige grader. Der findes ingen overbevisende empiriske beviser på, at fortidens klima var uforanderlig, ej heller at det 20. århundredes ændringer i den globale gennemsnits temperatur var usædvanlig eller unaturlig.

064. Michael Mann fra Penn State University har faktisk vist, at Den Varme Middelalder Periode og Den Lille Istid faktisk eksisterede, hvilket kontrasterer hans tidligere arbejde, som producerede "hockey stav" grafen, der viste en konstant temperatur over de seneste tusind år eller der omkring, fulgt af en nylig dramatisk stigning.

065. Klodens nuværende tilgang til klima ændringer om hvilke store industrialiserede lande enes om forvrøvlede mål for deres CO2 udledninger ved en given dato, da de har været under Kyoto systemet, er meget omkostelige.

066. "ClimateGate" afslørede, at det videnskabelige hold havde e-mailet til hinanden om at bruge er "trick" med henblik på at skjule "aftagelsen" i temperatur, når man ser på historien over jordens temperatur.

067. Globale temperaturer er ikke i nogen signifikant statistisk grad steget over de seneste 15 år, og er faktisk over de seneste 9 år aftaget. "ClimateGate" skandalen afslørede et videnskabeligt hold, der udtrykte utilfredshed med det faktum, at global opvarmning var i modsætning til deres forudsigelser, og indrømmede at deres manglende evne til at forklare dette var "bøvlet".

068. IPCC forudser, at en varmere planet vil lede til mere ekstremt vejr, inklusive tørke, oversvømmelser, storme, sne og brande. Men over det seneste århundrede, under hvilket IPCC hævder, at verden oplevede hurtigere opvarmning end i hele de foregående to årtusinder, oplevede verden ikke signifikant større tendenser i nogen af disse ekstreme vejr begivenheder.

069. I forklaring af opholdet i den gennemsnitlige temperatur stigning vi i øjeblikket oplever, har Meteorological Office Hadley kørt en serie klima forudsigelser på computer, og i mange af disse computer serier fundet, at der fandtes årtier lange ophold men ikke i de seneste 15 år - så det forventer, at global opvarmning hurtigt genoptages.

070. Richard Lindzen, professor ved Atmospheric Sciences ved Massachusettes Institute of Technology, skrev: "Opfattelsen af et statisk uforanderligt klima er fremmed i jordens historie eller enhver anden planet med flydende overflade. Sådan hysteri (over global opvarmning) repræsenterer simpelthen videnskabelig analfabetisme hos meget af offentligheden, den vedholdende optagelsesevne hos offentligheden for erstatning af sandhed".

071. Til trods for 1997 Kyoto protokollens status som flagskib i kampen mod klima forandringer, har den været en fiasko.

072. Den første fase i E.U.´s Emission Trading Sceme, der forløb fra 2005 til 2007, var et fejlslag. Stor over allokationer af tilladelser til forurening førte til kollaps af prisen på CO2 fra 33 Euro til kun 0,20 Euro per ton, hvilket betød, at systemet ikke reducerede nogen udledning overhovedet.

073. E.U. handels planen med administration af udledninger af CO2, er slået fuldstændigt fejl, og tillader faktisk europæiske forretninger af slippe ud af deres reduktioner af udledninger ved afsætning, hvilket betyder betaling for, at nedskæringer kan laves andetsteds.

074. Til dato har handel med CO2 intet gjort for at reducere udledninger.

075. I U.S.A. er handel med CO2 en tilgang designet til at styre udledninger af CO2, og vil påføre amerikanske borgere store omkostninger via CO2 skat på alle goder og tjenester prodkuceret i U.S.A. Gennemsnits familien på fire personer kan forventes at skulle betale yderligere 5.000 kr om året. Det forudses, at U.S.A. som resultat af handlen med CO2 vil miste mere end to millioner arbejdspladser.

076. Dr. Roy Spencer, en førende forsker ved University of Alabama i Huntsville har indikeret, at ud af de 21 klima modeller som IPCC følger, er forskellene i opvarmning udvist af modellerne i de fleste tilfælde resultatet af forskellige styrker af positiv tilbage kastning af lys fra skyerne - og at tiltagende CO2 er utilstrækkelig til at forklare global opvarmning i de senste 50 til 100 år.

077. Hvorfor burde politikere i en global konkurrence orienteret verdendedikere deres begrænsede ressourcer til et falskt og dårligt defineret problem, mens man ignoerer de virkelige problemer hele kloden står overfor, såsom fattigdom, hungersnød, sygdomme og terrorisme.

078. En ordentlig analyse af is kerne optegnelser fra de seneste 650.000 år demonstrerer, at temperatur forøgelser tidligere har forefandtes, og ikke er resultatet af hundrede års forøgelser af CO2.

079. Eftersom den globale opvarmning mestendels er naturlig, så er der faktisk meget lidt vi kan gøre ved den. (Vi kan stadig ikke styre solen).

080. Et anseeligt antal af de 2.500 klima videnskabsmænd på F.N.´s Intergovernmental Panel on Climate Change, der skabte en erklæring om videnskabelig enighed om klima forandringer og menneskeskabt global opvarmning, viste sig at have alvorlige betænkeligheder.

081. Det britiske meteorologiske institut er i år blevet tvunget til at genundersøge 160 års temperatur data efter offentligt at have indrømmet, at offentlighedens tillid til videnskab om menneskeskabt global opvarmning er rystet over afsløringerne om disse data.

082. Politikere og aktivister presser under retoriken om klima ændringer på for fornyede energi ressourcer såsom vind turbiner, men dybest set handler det penge - under systemet af Renewable Obligations. Mange af disse penge betales af forbrugere af elektricitets regninger. Det beløber sig til 10 milliarder kroner om året.

083. "ClimateGate" skandalen afslørede, at et videnskabeligt hold havde fusket med deres egne data for at skjule inkonsistenser og fejl.

084. "ClimateGate" skandalen afslørede, at et videnskabeligt hold havde ført kampagne for fjernelsen af en lærd redaktør af et magasin, alene af den grund at han ikke delte deres villighed til at forringe videnskab for politiske mål.

085. Is kerne data viser tydeligt, at temperaturerne ændrede sig århundreder tidligere end koncentrationerne i atmosfærisk CO2 ændrede sig. Der synes derfor at være liden beviser for at insistere på, at ændringer i CO2 er årsagen til fortidens temperaturer og klima ændringer.

086. Der findes ingen eksperimentalt verficerede processer, der forklarer hvordan CO2 koncentrationer kan falde i nogle få århundreder uden faldende temperaturer - faktisk er det ændringer i temperatur, der forårsager ændringer i CO2 koncentrationer, hvilket er konsistent med eksperimenter der viser, at CO2 er den atmosfæriske gas, der mest beredvilligt absorberer vand.

087. Regeringens Renewable Energy Strategy indeholder en massiv forøgelse i elektricitet genereret gennem vind kraft kostende omkring 40 milliarder om året over de næste tyve år. Udbyttet vil alt i alt kun være 4 til 5 milliarder (ikke årligt). Så omkostningerne vil overstige fordelene med mellem 11 og 17 gange.

088. Mens CO2 niveauer af forskellige årsager faktisk varierer, menneskelige og andre, præcis som de igennem historien har, er indholdet af CO2 siden begyndelsen af den industrielle revolution i atmosfæren forøget, og vækst raten har nu været konstant i de seneste 25 år.

089. Det er en myte, at CO2 er forurening, da nitrogen udgør 80% af vores atmosfære, og mennesker kan ikke leve i 100% nitrogen. CO2 er ikke mere forurening end nitrogen er, og CO2 er essentiel for livet.

090. Politikere og klima aktivister hævder stigende hav niveau, men medlemmer af IPCC vælger at måle på et område i Hong Kong, der synker. De brugte optegnelsen af målingen på 2,3 millimeter per års stigning i hav niveau.

091. De accepterede globale gennemsnits temperatur statistikker anvendt af Intergovernmental Panel on Climate Change viser, at der siden 1998 ingen jord baseret opvarmning har forefundet.

092. En faktor i ikke-drivhus indflydelser såsom ElNino begivenheder og store vulkanske udbrud, lav atmosfæriske stallit baserede temperatur målinger viser liden, hvis nogen, global opvarmning siden 1979, en periode over hvilken atmosfærisk CO2 er forøget med 55 milliontedele (17%9.

093. Den amerikanske præsident Obama lover per 2050 at skære udledninger ned til 1910 niveau, hvor der fandtes 92 millioner amerikanere. I 2050 vil der være 420 millioner amerikanere, så Obama´s løfte betyder, at udledningerne per hoved nogenlunde vil være, hvad de var i 1875. Det kommer ganske enkelt ikke til at ske.

094. E.U. har allerede lovet at skære udledninger med 20% frem mod 2020, sammenlignet med 1990 niveau, og er villig til at forøge målsætningen til 30%. Dette er dog uopnåeligt, og E.U. har allerede massivt fejlet med sin Emissions Trading Scheme, da E.U. udledninger faktisk steg 0,8% fra 2005 til 2006, og vides at være pænt over Kyoto målet.

095. Australien har erklæret, at det per 2020 ønsker at skære drivhus udledninger ned 2000 niveau med op til 25% under, men løftet var så upopulært, at landets senat har stemt mod CO2 handels loven, og oppositionens partileder er nu blevet ersattet med en klima ændrings skeptiker.

096. Canada planlægger per 2020 at reducere udledninger med 20% sammenlignet med 2006 niveau, repræsenterende en reduktion på omkring 3% i forhold til 1990 niveau, men forsvarer samtidig sin Alberta tjære sand udledninger og sin rekord som verdens største udleder per hoved.

097. Indien planlægger per 2020 at reducere udlednings raten til produktion med 20% til 25% sammenlignet med 2005 niveau, men alle regerings myndigheder insisterer på, at eftersom Indien må vokse for at lette sin udvikling og fattigdom, må det udlede, da økonomien drives af CO2.

098. Leipzig Deklarationen i 1996 blev underskrevet af 110 videnskabsmænd, der sagde: "Vi - sammen med mange af vore medborgere - er bekymrede over klima traktat konferencen planlagt i Kyoto, Japan, i december 1997" og "baseret på beviser tilrådighed for os, kan vi ikke støtte det politisk inspirerede verdenssyn, der forudser klima katastrofer og kalder på hurtige handlinger".

099. En amerikansk Oregon begæring erklærede: "Vi opfordrer U.S.A,´s regering til at afvise aftalen om global opvarmning skrevet i Kyoto, Japan, i december 1997, og ethvert andet lignende forslag. De foreslåede grænser på drivhus gasser vil skade miljøet, hindrer fremskridt i videnskab og teknologi, og skade menneskehedens sundhed og velfærd. Der findes ingen overbevisende beviser på, at menneskelig udledning af CO2, methan eller andre gasser i overskuelig fremtid forårsager, eller vil forårsage, katastrofal opvarmning af jordens atmosfære og forstyrrelse af jordens klima".

100. En rapport fra Nongovernmental International Panel on Climate Change konkluderer: "Vi finder ingen støtte for påstanden fra IPCC, at klima observationer gennem det 20. århundrede er enten uden præcedens eller skaffer beviser på en antropogenisk påvirkning af klimaet". 

Øverste skole sikkerheds repræsentant Kevin Jennings var grundlægger af, og i mange år administrerende direktør for en organisation ved navn Gay, Lesbian and Straight Education Network. Gay, Lesbian and Straight Education Network begyndte oprindeligt som Jennings´s personlige projekt, og voksede til at blive kulminationen på hans livsværk. Og han er af præsident Obama valgt til at blive nationens Safe Schools Czar, primært fordi han har grundlagt og ledet Gay, Lesbian and Straight Education Network.

Gay, Lesbian and Straight Education Network´s erklærede mission er at styrke den homoseksuelle ungdom og standse chikane fra andre elever. Den tilskynder skabelsen af Gay Student Alliances og fordømmer brugen af hadefulde ord. Gay, Lesbian and Straight Education Network stræber mod at influere uddannelses curriculum at inkludere materialer, som gruppen mener, vil "forøge tolerance for homoseksuelle og modvirke mobning". Til dette formål opretholder Gay, Lesbian and Straight Education Network en anbefalet liste af bøger, som den hævder "fremmer vor mission om at sikre sikre skoler for alle studerende". Disse bøger er med andre ord de bøger, som direktøren for Gay, Lesbian and Straight Education Network mener, alle børn bør læse: homoseksuelle børn bør læse dem for at løfte deres selvværd, og heteroseksuelle bør læse dem for at blive mere bevidste og tolerante, og holde op med at mobbe homoseksuelle børn.

Listen er delt ind i tre hoved kategorier: bøger anbefalet for børnehave til 6. klasse; bøger anbefalet for 7. til 12. klasse, og bøger anbefalet for lærere.

Af nysgerrighed efter at se præcis hvilke slags bøger Kevin Jennings og hans organisation mener, at amerikanske studerende burde læse i skolen, valgte voret hold en håndfuld tilfældige titler af de over 100 titler på listen over Gay, Lesbian and Straight Education Network´s liste over bøger anbefalet elever fra 7. til 12. klasse.

Hvad vi opdagede, chokerede os. Vi var målløse. Forbøffede.

Vi var uforberedte på, hvad der mødte os. Bog efter bog indholdt historier og anekdoter, der ikke blot var uegnede for børn og pornografiske, men indeholdt udførlige beskrivelser af seksuelle akter mellem børn i børnehave alderen; historier der syntes at promovere og anbefale seksuelle relationer mellem børn og voksne; historier om offentlig masturbation, anal sex på toiletter, affærer mellem elever og lærere, fem årige der leger sex lege, sæd der flyver gennem luften. En enkelt historie priste oven i købet at blive prostitueret, som en måde at løfte sin selvtillid på. Men overordnet syntes bøgerne at have mindre at gøre med promovering af tolerance end med et uforskammet forsøg på at indoktrinere elever til et hyper seksualiseret verdenssyn.

Vi vidste, at med mindre vi omhyggeligt dokumenterede, hvad vi læste, ville offentligheden have svært ved at tro det. Blotte beskrivelser fra vor side ville ikke kunne gengive den mave fornemmelse, man får ved at se, hvad Kevin Jennings ønsker børn skal læse som lektier. Så vi begyndte at scanne sider fra hver bog, og derefter lave præcise transkriptioner af de relevante passager på hver side.

Bøgerne er:

Queer 13

Being Different

The Full Spectrum

Revolutionary Voices

Reflections of a Rock Lobster

Passages of Pride

Growing Up Gay/Growing Up Lesbian

The Order of the Poison Oak

In Your Face

Mama's Boy, Preacher's Son

Love & Sex: Ten Stories of Truth

Lad os med det samme slå fast, at denne læsning intet har med homoseksualitet eller heteroseksualitet at gøre. Pointen vist her er, at listen fra Gay, Lesbian and Straight Education Network promoverer en generel seksualisering af børn uanset deres "orientering".

Men det handler ikke om censurering. Det handler om at afgøre, hvad der konstituerer passende læse materiale for børn. Vi har det fint med, at bøgerne eksisterer, og læses af voksne. Det er først når vi disse børn tildeles børn, at vi begynder at blive bekymrede. Alle mulige slags bøger ekskluderes af alle mulige årsager fra læse listen. Selv bøger der engang blev anset for klassikere, anses nu grundet sprog eller indstilling for at være forbudt område. Men når det gælder Kevin Jennings´s bøger fra Gay, Lesbian and Straight Education Network til 13 årige, så er "min pik suttet og min røv pulet", eller om en teenager der nyder den "delikat bitre smag" fra sin vens sperm ikke blot acceptable, men højst anbefalet. På hjemmesiden for Gay, Lesbian and Straight Education Network står der, at "Alle bøger gennemlæses af personalet i Gay, Lesbian and Straight Education Network for kvalitet og passende infhold" Virkeligt?

Republikanske forsøg på at tilføje rettelser erklærende "pædofili beskyttes ikke af seksuel orientering" blev af demokrater blokeret.

Faktisk sagde Alcee Hastings, at alle alternative seksuelle livsstile burde beskyttes.

En "hade forbrydelses" plan som modstandere har advaret om, vil blive brugt til at ramme kristne ytringer med, endog læsning af Biblen, vil med sikkerhed blive underskrevet af præsident Obama, en livslang fortaler for planen om at give homoseksuelle og dem med andre alternative livsstile særlig beskyttelse, der ikke ydes andre klasser af borgere.

Senatet godkendte "hade forbrydelse" planen 68 mod 29 efter at demokraterne strategisk vedhæftede den til en "obligatorisk godkendelse" af forsvarsplan til $680 milliarder.

"Inklusionen af det kontroversielle sprog i hade forbrydelses lovgivningen, der er vort nationale forsvar uvedkommende, er dybt bekymrende", siger senator Jeff Sessions efter afstemningen til Fox News.

Planen udleverer også føderale penge til stater og lokale styrer i forfølgelsen af "forebyggelse" af hade forbrydelser.

Senator Jim DeMint siger, at tiltaget er et skridt i retning af tanke forbrydelser, og antyder, at loven skal fungere som en advarsel mod dem, der taler om deres religiøse tro.

Frontpage interviewer i dag gæsten Andrew Klavan, forfatter til bedst sælgende internationale krimi romaner som True Crime, på film med Clint Eastwood, og Don´t Say a Word, med Micahael Douglas. Han er fem gange nomineret af Mystery Writers of America´s Edgar Award, og har vundet to gange. Hans seneste roman Empire of Lies toppede Amazon.com´s liste over spændingsromaner. Hans nye roman serie fortsatte i februar med The Long Way Home. Andrew bidrager til City Journal , magasinet fra Manhattan Institute. Hans essays om politik, religion, film og litteratur har været bragt i Wall Street Journal, New York Times, Washington Post, L.A. Times og andetsteds. Som film manuskript forfatter skrev han manuskriptet til A Shock to the System, med Michael Caine i hovedrollen, og One Missed Call fra 2008.

FP: Andrew Klavan, velkommen til interview medFrontpage.

Jeg vil gerne i dag tale med dig om din rejse ind og ud af venstrefløjen.

Hvordan blev du i første omgang medlem af denne politiske tro? Fortæl os om begyndelsen på din intellektuelle rejse.

Klavan: Tja, jeg har altid været en utilfreds venstreorienteret. Jeg vidste bare ikke, at man kunne være andet. Jeg er jødisk født af en mor, der tilbad Franklin D. Roosevelt, og en far der mente, at enhver republikansk sejr varslede Adolf Hitler´s genkomst. Det er ikke nogen overdrivelse: han mente, at republikanere alle blot var Hitler i forklædning. Så bevægende sig fra den familie og ind i kunsten, hvor alle ævler dette elitære, pseudo sofistikerede, venstreorienterede sludder uden nogen virkelig forståelse for de underliggende problem stillinger: venstreorienterethed var simpelthen det vand jeg svømmede i. Konservative var de slemme. Det vidste alle.

FP: Hvornår begyndte du så at komme i tvivl? Fortæl os om din rejse ud af venstrefløjen.

Klavan: Det var en oplevelse, der meget fint afspejlede mønsteret af det berømte paradigme skift beskrevet i Thomas Kuhn´s "Structure of Scientific Revolutions". Anomalier begyndte at opstå, ting der ikke passede ind i, hvad jeg opfattede som et "liberalt" verdenssyn. Bakke sagen, i hvilken højesteret støttede Affirmative Action, det var en stor en: Jeg mente, at det var et klart tegn på, at venstrefløjen nu støttede racisme. Feminisme, Politisk Korrekthed, velfærdskatastrofen, undskyldning af Sovjet Unionen, blev jeg ved med at sige, "Tja, det er ikke godt", men jeg troede, at det var anomalier. Jeg erkendte stadig ikke, at der fandtes en alternativ filosofi, der mere præcist beskrev verden. Berlin Muren faldt - alt Reagan forudså - dumme Reagan, cowboy Reagan, dumme gamle skuespiller Reagan - alt hvad han sagde ville ske, skete. Så begyndte det endeligt at gå op for mig. "Åh, jeg forstår: det er ikke det og det, der er galt. Det er det hele, der er galt. Det HELE er galt". Og jeg begyndte den lange vanskelige proces med at ændre opfattelse.

FP: I takt med at du begyndte at ændre opfattelse, hvad skete der så med din omgangskreds? Det venstreorienterede miljø tillader ikke frafaldne, og vil bandlyse en kætter til status af "non-persona". Begyndte noget lignende at ske for dig? Fortæl os lidt om hvordan dine nye overvejelser, påvirkede dine venskaber og sociale liv.

Klavan: Mange venner forsvandt, og mange forretnings muligheder forsvandt. Arbejdet i Hollywood blev meget, meget sværere. Det værste tidspunkt, synes jeg, var under Bush/Kerry valget, hvor lidenskaberne kørte så forfærdeligt højt. Venstreorienterede ville sige ting til mig som: "Jeg håber krigen ender galt, så Kerry vinder". Da jeg pegede på, at de dybest set ønskede døde amerikanere, så deres kandidat kunne vinde, mente de, at jeg var forfærdelig og uciviliseret. Venstrefløjen har ingen problemer med at kalde dig en racist, et svin eller en nazist, men hvis du peger på de enkle indiskutable konsekvenser af deres ord og handlinger, så mener de, at du gået alt for vidt!

FP: En venstreorienteret er også for megen stor dels vedkommende, grundet visionen om sig selv som værende en social ligheds opretter, del af den politiske tro, og der er megen selvtilfredsstillelse forbundet med at se sig selv på den måde. Kan du sige lidt om, hvordan du måtte forkaste visse måder, du så dig selv på, og også hvad det betød for dig, at blive en din far dæmoniserede? Det må have været meget svært.

Klavan: Det er meget som i The Matrix: når først du har taget den røde pille, når først du har set, at de venstreorienterede dyder er illusioner skabt af ideologisk drevne medier og akademier, når først du har set, hvad venstreorienterede politiker i virkeligheden har gjort mod soret folk i dette land, hvordan de har undskyldt og tilskyndet tyranni, ødelagt byer, ruineret økonomier, smadret kulturer, så er det umuligt igen at neddykke i venstrefløjens selvretfærdige illusion. Var det vanskeligt at se folk kunne lide eller endog elskede, at træde tilbage i moralsk rædsel og afsky, da de erfarede, at jeg var konservativ? Nogle gange vil jeg tro. Men jeg er en hård negl, når det kommer til den slags. Der findes så megen ægte kærlighed i mit liv - kærligheden til Gud, min kone, mine børn, mine venner - det er en forlegenheds frembringende rigdom. Det har ikke ændret sig.

FP: Hvad er dine tanker om den position venstrefløjen har taget i konflikten med Radikal Islam?

Klavan: Hvis jeg stadig var i stand til at blive forfærdet over dem, så ville jeg være forfærdet, men som det er nu....tja, jeg ved ikke hvordan man på tryk, trækker på skuldrene, men forestil dig at jeg trækker på skuldrene. Så desperate er de efter at fremvise deres tolerance, at hævde dydighed og åbensindethed vedrørende dem selv, så hemmeligt skamfulde, skyldredne og selvhadende er de, vil jeg tro, at de vil hjælpe og støtte en filosofi, der vender alt det, de angiveligt skulle stå for, på hovedet. Kvinde fjendsk, fjendtlig mod homoseksuelle, fjendtlige mod religiøs frihed, menneske fjendske. Radikal Islam er en cancer på jordens overflade. At ignorere den, foregive at den ikke eksisterer, moralsk relativisme - alle de forskellige former for falsk fromhed, som venstrefløjen specialiserer sig i - er lige så hjælpsom for Radikal Islam, som de er for andre slags cancer. Det er som en læge, der siger: "Ja, der er en plet på dit røntgen billede, men lad os undlade at gøre noget ved den, i tilfælde af at vi gør den vred, eller at vi kommer til at fremstå som fordomsfulde overfor den". Akademikere, entertainere, velhavende elitære som Michael Moore, der mener islamister vil kunne lide dem, skåne dem og deres limosiner og deres millioner, fordi de er åh-så-gode-folk...tja, de er som de intellektuelle, der fyldte gaderne i Wien for at byde Hitler velkommen. Næste dag var de væk.

FP: Hvad er det i din karakter, der umuliggjorde for dig at forblive venstreorienteret?

Klavan: Det spørgsmål vil jeg mene bør besvares af den der leverer mine mindesord. Personligt håber jeg, at der bliver brugt fraser som "en udødelig kærlighed til sandheden", og "en kompromisløs dedikering til autencitet". Og så lidt om mit sprudlende smil, mit strålende vid og min venlighed overfor enker og forældreløse. Lidt prisning af min seksuelle formåenhed ville ikke være af vejen. Men her kommer jeg måske lidt bort fra emnet.

FP: Du nævnte, at venstreorienterede hemmeligt er "skamfulde, skyldredne og selvhadende". Kan du uddybe det en smule? Hvad er det i sidste instans, der er kernen i det venstreorienterede sind og trossystem?

Klavan: Skam, skyld og selvhad er universelle. Det uanset om du påhæfter det arvesynden eller Ødipus, eller kalder det jødisk skyld eller katolsk skyld eller sort skyld, alle ved, at de ikke er de personer, det var meningen, de skulle være. Der fundes ærlige måder at imødegå dette. Man kan knæle for Gud og bede om tilgivelse og leve i hans kærligheds fryd. Eller man kan drikke tæt og komme med spottende bemærkninger indtil man ødelægger alle man har kær og derefter falde død om - det er også ærligt. Men hvad mange mennesker gør, er uærligt at prøve at undslippe deres fornemmelse af skam ved at udvikle omfattende moralske rammer, der tillader dem at fremvise deres dydighed og deres overdådige anger uden nogen egentlig ulejlighed for dem selv, mens de samtidig svælger i selvretfærdighed ved at fordømme andre for deres forhærdede ondskab. Det er den dårlige version af religion - den slags religion Jesus afmonterede. Og det er præcis den slags religion, venstreorienterethed er: et omfattende system skjulende skam bag en billig maske af fromhed. Derfor dæmoniserer de enhver opposition. For dem er vi ikke bare uenige med dem. Vi truer med at flå masken af deres fromhed og præsentere dem for dem selv. Hvilket, uden Gud eller tilstrækkelige mængder whisky, ville være ubærligt.

FP: Du nævnte din kærlighed til Gud. Er din tro forbundet med, eller influeret af, dit syn på begrænsningerne i den venstreorienterede vision? Hvis, hvordan så?

Klavan: Jeg var ateist og agnostiker i lang tid. Fundet af Gud, eller måske accepten af den Gud jeg altid vidste, var der, var transformerende på så mange måder til at kunne beskrives. Men en af de vigtigste ting Gud gjorde, var at gøre mig realistisk. Jeg har en god joke til dig her. Ateisterne pryder sig selv med deres realisme, og anklager de troende for ønske tænkning, men for mig frigjorte Gud mig til at udvikle en fuld, ærværdig og tragisk fornemmelse af livet, at fornemme både det noble og syndfulde ved hvert individ, og forstå at intet system vil gøre os gode eller retfærdige, men at der findes systemer, der kan holde os frie, så vi kan vælge, om vi vil være gode eller retfærdige. Denne forståelse - plus en fornemmelse af fred i mødet med venstrefløjens slaviske fornærmelser og had - var gaver fra Gud til mig, og det viser sig, at de er meget anvendelige i vedligeholdelsen af min konservatisme.

FP: Radikal Islam vinder megen styrke utallige steder, og venstrefløjen har gjort os ude af stand til at pege på fjenden, for ikke at sige bekæmpe den ordenligt. Er du optimistisk eller pessimistisk om, at vores civilisation har viljen og kapaciteten til at forsvare sig selv?

Klavan: Radikal Islam er en slags oppertunistisk virus. Hvis det er den endelige død for Vesten, vil det kun være fordi, at vi har svækket os selv så alvorligt, at vi gav den en chance for at få fodfæste. Og døden kommer før eller senere for os alle, ikke sandt? Lande dør, civilisationer dør, intet menneskeskabt varer evigt. Konservative er lidt som læger, der prøver at holde Amerika i live, så længe de kan, og spørgsmålet er: hvor længe? Min egen fornemmelse er, at landet i øjeblikket er i en eller anden form for fare fra Radikal Islam, men at den virkelige og nuværende og forfærdelige fare, er mod vores republik, vort friheds system og begrænsede styre - og den fare kommer indefra. Vore rettigheder og medierne bruges til at forgifte vore viljer og moralske seriøsistet. Jeg forudser mange års amerikansk magt endnu, måske mere magt end nogensinde før - men vil det være republikansk magt, frie folks magt over dem selv? Eller vil det være imperialistisk magt, den oppustede styrke af en slave stat på frem march? Vi får se.

FP: Du nævnte Micael Moore. Hvilke venstreorienterede kan du nævne, som er særligt patetisk sørgelige tilfælde?

Klavan: Al Gore er ret grinagtig. Global opvarmning! Den er sgu god. Jeg tror helt alvorligt, at manden fik et nervøst sammenbrud, og besluttede sig til at udnytte det industrielt. Hvorfor blive vanvittig gratis, når man kan lave en formue på det? At fare rundt i sit røg spyende jet fly og prædike om kuldioxid, minder han mig om en fortidig Pave med elskerinder, trækker drenge og paladser, fordømmende de syndefulde fattige.

FP: Andrew Klavan, tak fordi du kom. Det var en ære at tale med dig.

Er der grund til at blive alarmeret over udsiggten til global opvarmning? Overvej at redskabet brugt, den global gennemsnits temperatur anomali (GATA) altid skifter. Nogle gange går den op, nogle gange ned, og lejlighedsvis - såsom det seneste dusin år eller såadn - går den lidt at blive bekymret over.

Påstande om at klima forandringerne accelererer, er bizarre. Der findes generel støtte for antagelsen af, at GATA siden midten af det 19 århundrede er tiltaget med omkring 1,5 grad Fahrenheit. Kvaliteten af data er dog ringe, og fordi ændringerne er små, er det let at puffe lidt til sådanne data, for at få dem til at tiltage eller aftage i hver retning. Adskillige sådanne e-mails fra University of East Anglia´s Climate Research Unit (CRU), der har forårsaget en sådan ballade, behandlede hvordan man gør dette for at maksimere de tilsyneladende ændringer.

Den generelle støtte til opvarmning er ikke så meget baseret på kvaliteten af data, men nærmere på det faktum at der fandtes en lille istid fra omkring det 15 århundrede til det 19 århundrede. Det er derfor ikke overraskende, at temperaturer burde tiltage, da vi kom ud af denne periode. På samme tid som vi kom ud af Den Lille Istid, begyndte den industrielle era, og dette blev akkompagneret af tiltagende udslip af drivhus gasser såsom CO2, methan og nitro oxid. CO2 er den mest prominente af disse, og det er igen almindeligt accepteret, at den er tiltaget med 30%.

Den definerende karakteristik af drivhus gas er, at den er relativ transparent i synligt lys fra solen, men kan absorbere mængder af termisk stråling. Generelt balancerer jorden den indkommende solare stråling ved at udsende termisk stråling, og tilstedeværelsen af drivhus gas substanser hæmmer gennem termisk stråling køling, og fører til nogen opvarmning.

Dette sagt, så er hoved substansen af drivhus gas i jordens atmosfære vand damp og høje skyer. Lad os referere til disse som store drivhus gas substanser for at skelne dem fra mindre antropogeniske substanser. Selv en fordobling af CO2 ville kun forstyrre den inkommende og udgående stråling med omkring 2%. Dette er hvad man essentielt kalder "klima tvang".

Der er generel enighed om ovenstående fund. På nuværende tidspunkt er der ingen basis for alarm, uanset om der kan etableres relation mellem den observerede opvarmning og den observerede forøgede stigning i mindre drivhus gasser. Ikke desto mindre behandler de mest publicerede påstande fra F.N.´s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) sig præcis med, om nogen relation kan erkendes. Det fejlslagne forsøg på over de seneste 20 år at forbinde disse to, udtaler svagheden af enhver bekymring.

Generelt består IPCC´s Scientific Assessments almindeligvis af omkring 1.000 siders tekst. Summeringen til lovgivere udgør 20 sider. Det er selvfølgelig umuligt præcist at summere 1.000 siders anslag på blot 20 sider; nuancer og advarsler må udelukkes. Det har dog været min erfaring, at selv summeringen sjældent ses på. Faktisk tenderer hele rapporten at være karakteriseret af en enkelt ikonisk påstand.

Hoved erklæringen publiceret ved seneste IPCC Scientific Assessment for to år siden, var, at det var sandsynligt, at det meste af opvarmningen siden 1957 var grundet mennesket. Denne påstand var baseret på det svage argument, at nuværende modeller brugt af IPCC ikke uden nogen tvang kunne reproducere opvarmningen fra omkring 1978 til 1998, og at den eneste tvang de kunne komme i tanke om, var menneskelig. Selv dette argument antager, at disse modeller tager tilpas hånd om naturligt iboende variationer - altså sådanne naturligt forekommende cykler som El Nino, Pacific Decadal Oscillation, Atlantic Multidecal Oscillation og så videre.

Alligevel anerkendte artikler fra store model centre, at disse modellers fejlslag i forventningen om fraværende opvarmning i det seneste dusin år, var grundet disse modellers fejlslag i højdetagning for denne naturligt iboende variation. Derfor er selv basis for de svage IPCC argumenter for antropogeniske klima forandringer vist at være falske.

Selvfølgelig understregede ingen af disse artikler dette. De understregede nærmere, at ifølge modificerede modeller, der tager højde for naturlig iboende variation, ville varmen genkomme - i respektivt 2009, 2013 og 2030.

Men selv hvis denne ikoniske erklæring fra IPCC var korrekt, ville det stadig ikke være grund til alarm. Vi taler trods alt her om en tiende del grad for over 75% af klima tvang associeret med en fordobling af CO2. Potentialet (og kun potentialet) for alarm ankommer med emnet klima sensitivitet - der refererer til ændringer en fordobling af CO2 ville producere i GATA. Det er almindeligt accepteret, at en fordobling af CO2 kun vil producere en ændring på omkring 2 grader Fahrenheit, hvia alt andet holdes konstant. Det er usandsynligt, at der er meget at bekymre sig om.

Alligevel forudser nuværende modeller meget højere sensitiviteter. Dette gør de, fordi disse modeller, hoved drivhus substansen (vand damp og skyer), agerer som forstærker for alt, hvad CO2 gør. Dette refereres til som positiv feedback. Men som IPCC bemærker, så forbliver skyer at være en kilde til stor usikkerhed i nuværende modeller. Eftersom skyer og vand damp er intimt relaterede, er påstanden fra IPCC, at de har mere tillid til vand damp ret lidt plausibel.

Der finde nogen beviser for en positiv feedback effekt for vand damp i sky frie regioner, men en stor del af enhver vand damp feedback ville skulle erkende, at sky frie områder altid skifter, og dette forbliver en ubekendt. På dette tidspunkt vil få videnskabsmænd argumentere, at videnskaben er afgjort. Særligt forbliver spørgsmålet, om hvor vidt vand damp og skyer har positiv eller negativ feedback.

Opfattelsen at jordens klima er domineret af positiv feedback, er intuitivt uplausibel, og jordens klima historie tilbyder nogen vejledning om dette. For omkring 2,5 milliarder år siden var solen 20%-30% mindre lys end i dag (sammenlign dette med de 2% forskydning en fordobling af CO2 ville skabe), og dette til trods er beviserne, at havene på dette tidspunkt ikke var frosne, og at temperaturerne meget vel ikke var meget anderledes fra i dag. Carl Sagan refererede i 1970 til dette som "Early Faint Sun Paradox".

I mere end 30 år har der været forsøg på at løse paradokset om drivhus gasser. Nogle har foreslået CO2 - men mængden behøvet var tusinder gange større en de nuværende niveauer og inkompatibel med geologiske beviser. metan har også vist sig usandsynlig. Det viser sig, at forøgede tynde Cirrus sky dækker i troperne fint løser dette paradoks - men kun hvis skyer konstituerer et negativt feedback. I nuværende termer betyder dette, at de ville formindske, fremfor forstærke, gennemslagskraften af CO2.

Der findes ikke så få papirer i litteraturen, der også peger på fraværet af positiv feedback. Den antydede lave sensitivitet er helt kompatibel med den lille opvarmning, der er observeret. Så hvordan klarer modeller med høj sensitivitet at simulere det nuværende lille respons på en tvang, der er næsten lige så stor som en fordobling af CO2? Jeff Kiehl bemærker i en 2007 artikel fra National Center for Atmospheric Research, at modellerne bruger en anden kvantitet end den IPCC lister som dårligt kendt (nemlig aerosoler) til arbitrært at fjerne så megen drivhus opvarmning som behøvet for at matche data, med hver model vælgende en forskellig grad af fjernelse ifølge sensitiviteten af denne model.

Hvad har alt dette med klima katastrofe at gøre? Svaret bringer os til en skandale, derr i mine øjne er anseeligt større end den antydet i de hackede e-mails fra Climate Research Unit (men måske trods alt ikke så slem som deres ødelæggelse af rå data): nemlig påstanden om, at selve eksistensen af opvarmning eller drivhus gas er lig med katastrofe. Det er den værste form for svindel. Det er den slags svindel, der yder vigtighed til fuskerierne i e-mailene designet til at presse temperaturerne nogle få tiendele op.

Opfattelsen af at komplekse klima "katastrofer" blot er et spørgsmål om et enkelt tal, GATA, holdt op mod en enkelt tvang, CO2 (eller solar tvang for den sags skyld), repræsenterer et gigantisk skridt baglæns i klima videnskab. Mange katastrofer associeret med varme er simpelthen naturlige hændelser, vis eksistens falskt hævdes at være bevis for opvarmning. Og alle disse eksempler involverer fænomener, der er afhængige af sammenfletningen af mange faktorer.

Vore opfattelser af naturen trækkes ligeledes flere århundreder tilbage, så de lejlighedsvise begivenheder med åbent vand om sommeren over Nordpolen, tørke, flod, orkaner, variationer i hav niveau og så videre, alle tages som tegn, varslende dommedag for vore syndefulde levemåder (som sammenfattet af vort kuldioxid aftryk). Alle disse fænomener afhænger ligeledes af sammenstilningen af mange faktorer.

Se på følgende eksempel. Lad os antage, at jeg efterlder en kasse på gulvet, og min kone falder over den, falder på min søn, der bærer en bakke æg, der så falder og går i stykker. Vor nuværende tilgang til udledninger ville være analog med at beslutte sig til, at den bedste måde at forhindre æg i at gå i stykker, ville være et forbud mod at efterlade kasser på gulvet. Den store forskel er, at i tilfældet atmosfærisk CO2 og klima katastrofer, er kæden af mellemkomster er længere og mindre sandsynlig end mit eksempel.

Folk bliver ved med at sige: "Ja, ClimaGate videnskabsmændene opførte sig dårligt. Men det betyder ikke, at disse data er dårlige. Det betyder ikke, at jorden ikke opvarmes".

Lad mig begynde med den anden indvending først. Jorden er generelt blevet varmere siden Den Lille istid, omkring 1650. Der er generel enighed om, at jorden er blevet opvarmet siden dengang. ClimateGate opvirker ikke dette.

Det ande spørgsmål, integriteten af data, er anderledes. Folk siger: "Ja, de slettede e-mails, og undveg Freedom of Information Act, og fuskede med proxierne, og kæmpede for at holde andre videnskabsmænds papirer ude af journalerne...men det påvirker ikke disse data, disse data er stadig gode". Hvilket lyder fornuftigt nok.

Der findes tre globale temperatur hoved data sæt. Et findes på CRU, Climate Research Unit of University of East Anglia, hvor vi har prøvet at få adgang til de rå data tal. Et findes ved NOAA/GHCN, Global Historical Climate Network. Det sidste findes ved NASA/GISS, Goddard Institute for Space Studies. De tre grupper tager rå data, og homogeniserer dem, for at eliminere ting som når en station flyttes til en varmere lokation, og der er et spring på 2 grader Celcius. De tre globale temperatur optegnelser kaldes almindeligvis CRU, GISS og GHCN. Både GISS og CRU får dog deres rå data fra GHCN. Alle tre producerer meget ens globale historiske temperatur optegnelser fra rå data.

Jeg er stadig i gang med at prøve at forstå klima data. Man ved aldrig, hvor denne data jagt fører hen. Denne gang førte den mig til Australien. Jeg kom til at tænke på professor Wibjørn Karlen´s erklæring om Australien, som jeg citerede her:

"Et andet eksempel er Australien. NASA (GHCN) repræsenterer kun 3 stationer dækkende perioden 1897-1992. Hvilke slags data er IPCC Australien diagrammet baseret på?"

"Om nogen tendes, så er den let kølende. Dog, hvis en kortere periode (1949-2005) anvendes, så er temperaturen steget substantielt. Australierne har mange stationer, og har publiceret mere detaljerede kort over ændringer og tendenser".

Folkene ved CRU fortalte Wibjørn, at han ganske enkelt tog fejl. Her er hvad de sagde, er rigtigt, optegnelsen Wibjørn talte om. Figur 9.12 i F.N.´s IPCC Fourth Assessment Report, visende Nord Australien:

Figur 1. Temperatur tendenser og modeller i Nord Australien. Den sorte streg er observationer (Fra Figur 9.12 fra F.N.´s IPCC Fourth Annual Report). Den dækker området 110 øst til 155 øst og fra 30 syd til 11 syd. baseret på CRU land temperaturer. Data fra CRU.

En af de ting der blev afsløret i de frigivede CRU e-mails, er at CRU grundlæggende bruger Global Historical Climate Network (GHCN) data sæt som sine rå data. Så jeg kiggede i GHCN data sæt. Der finder jeg, som Wibjørn siger, tre stationer i Nord Australien og ni stationer i hele Australien, der dækker perioden 1900-2000. Her er gennemsnittet for GHCN i ujusterede data for de tre nordlige stationer, fra AIS:

Figur 2. GHCN rå data, alle 100 års stationer i IPCC området herover.

Så igen har Wibjørn ret. Dette ligner overhovedet ikke den korresponderende IPCC temperatur optegnelse for Australien. Men det er for tidligt at sige noget præcist. Professor Karlen viser kun tre stationer. Tre er ikke mange stationer, men det er alt hvad de århundred lange australske optegnelser

fra IPCC har i den specifikke region. OK, vi har set den længste optegnelse for stationerne, så lad os smide lidt flere optegnelser ind i samlingen. Her er hver hstation i den F.N. IPCC specifikke region, der indeholder temperatur optegnelser, der varer op til år 2000, uanset hvornår de begyndte, hvilket er 30 stationer.

Figur 3. GHCN rå data, alle stationer frem til 2000 i IPCC området herover.

Stadig ingen lighed med IPCC. Så jeg kiggede på alle stationer i området. Det er 222 stationer. Her er resultatet:

Figur 4. GHCN rå data, alle stationer frem til 2000 i IPCC området herover.

Så man kan se, hvorfor Wibjørn var bekymret. Det ligner på ingen måde F.N.´s IPCC data, der stammer fra CRU, der var baseret på GHCN data. Hvorfor denne forskel?

Svaret er, at disse grafer alle bruger rå GHCN data. Men IPCC bruger "justerede" data. GHCN justerer data for at eliminere, hvad den kalder "uhomogeniteter". Så ved første blik syntes jeg, at jeg ville tage et kig på den første station på listen, Darwin Airport, så jeg kunne se, hvordan en uhomogenitet kunne se ud, når den var hjemme. Jeg kunne finde ud af, hvor stor GHCN justeringen for Darwin uhomogeniteter var.

Først, hvad er en "uhomogenitet"? Jeg kan ikke gøre det bedre end citere GHCN:

De fleste langsigtede kliam stationer har undergået ændringer, der gør en tids serie af deres observationer uhomogene. Der er mange årsager til disse diskontinuiteter, inklusive ændringer i instrumenter, ly, miljø omkring ly, lokation af stationen, tid for observation og metoden brugt til at kalkulere gennemsnits temperaturen. Ofte optræder der adskillige af disse på samme tid, som det ofte er tilfældet med introduktion af automatiske vejr stationer, der forekommer i mange dele af verden. Før man pålideligt kan bruge sådanne klima data til analyse af langsigtede ændringer, er justeringer nødvendige for at kompensere for den ikke-klimatiske diskontinuitet.

Det giver mening. Rå data vil have forskubbelser efter flytning af stationer og des lige. Vi ønsker ikke at tro, at det bliver varmere, bare fordi termometeret blev flyttet til en varmere lokation. Ubehageligt som det kan synes, så må vi justere for dette så godt vi kan.

Jeg ynder altid at begynde med de mest rå data, så jeg kan forstå justeringerne. På Darwin er der fem separate individuelle stationers optegnelser, der er kombineret til at udgøre den endelige Darwin optegnelse. Disse er de individuelle optegnelser af stationer i området, der er nummereret fra 0 til 4:

DATA SOURCE: http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/findstation.py?datatype=gistemp&data_set=0&name=darwin

Figur 5. Fem individuelle temperatur optegnelser for Darwin, plus stationstælling (grøn linie) Rå data er downloaded fra GISS, men GISS bruger rå data fra GHCN som udgangspunkt for deres analyse.

Darwin har nogle fordele fremfor andre stationer med flere optegnelser. Der findes en kontinuerlig optegnelse fra 1941 til i dag (station 1). Der findes også en kontinuerlig optegnelse dækkende et århundrede. Endeligt er stationerne i meget tæt overensstemmelse med hele optegnelses perioden. Hvor der findes adskillige stationer i funktion, er de faktisk så tætte, at man ikke kan se optegnelserne bag Station 0.

Den er en ideel station, da den også illustrerer mange af problemerne med stationens temperatur rå data.

Der findes ingen optegnelser, der dækker hele perioden

Den korteste optegnelse er kun ni år lang

Der findes huller på måneder eller mere i næsten alle optegnelser

Det ser ud som om, at der er problemer med data fra omkring 1941

De fleste data sæt mangler måneder

I det meste af perioden findes der kun få stationer nær ved

Der findes intet år dækket af alle fem optegnelser

Temperaturen faldt over en periode på seks år, fra en høj i 1936 til en lav i 1941. Stationen blev faktisk flyttet i 1941...men hvad skete der i de foregående seks år?

I reetableringen af stationers optegnelser er det en vurderingssag. Først må man afgøre, om det man ser på overhovedet behøver ændringer. I tilfældet Darwin er det snært. Optegnelsen synes at være forkludret omkring 1941, men ikke i året for flytningen.

Derudover, selvom 1941 temperatur skiftet synes stort, så synes der at være en lignende størrelse skift fra 1992 til 1999. Hvis jeg ser på det i sin helhed, så tror jeg, at jeg lader det være, som det er. Det er altid det bedste valg, hvis ikke man har andre beviser. Først: gør igen skade.

Der kan dog siges noget for at justere den, især givet stations flytningen i 1941. Hvis jeg besluttede at justere Darwin, så ville jeg gøre det på følgende måde:

Figur 6. En mulig justering af Darwin. Den sorte line den totale mængde justeringer på skalaen til højre, og viser tidspunktet for ændringen.

Jeg justerede præ 1941 data ned med omkring 0,6 grader Celcius. Vi ender med en lille ændring i mine "justerede" data (vist med rødt), den er hverken varmende eller kølende. Den reducerer dog den tilsyneladende køling i rå data. Efter 1941, hvor de andre optegnelser overlapper, ligger de meget tæt, så dem justerer jeg ikke på nogen måde. Hvorfor skulle vi justere dem, de viser alle præcis den samme ting.

Nå, så det er altså sådan jeg homogeniserer data, hvis jeg skulle, men jeg holder på, at man skal lade være med at "justere" data. Det ændrer kun en stations optegnelse (Darwin 0), og resten efterlades uberørt.

Så begyndte jeg at se efter, hvad der sker, når GHCN fjernes i "uhomogeniteterne" for at "justere" data. Af de fem data sæt, forkaster GHCN to, sandsynligvis fordi de er korte og duplikerer længere eksisterende optegnelser. De tre optegnelser der er tilbage, bliver først homogeniseret, og derefter udlignet for at give den "GHCN justerede" temperatur optegnelse for Darwin.

Her er, hvad jeg til min store overraskelse fandt. For at kunne forklare det fulde omfang, så viser jeg begge data sæt begyndende ved samme point (fremfor at slutte ved samme punkt, som det ofte vises).

Figur 7. GHCN homogenitets justeringer for Darwin Airport, samlede optegnelser.

Puha! Før temperaturerne for Darwin blev homogeniseret, faldt de med 0,7 grader Celcius per århundrede...men efter homogeniseringen, så varmer de med 1,2 grader Celcius per århundrede. Så justeringen de lavede, var over to grader per århundrede...når de fyre "justerer", så går de til den. Og justeringen er en underlig form, med justeringen først bevægende sig trinvis, derefter kravlende til et stop ved 2,4 grader Celcius.

Dette ledte mig selvfølgelig til at se på præcis hvordan GHCN "justerer" temperatur data. Her er hvad de siger i An Overview of the GHCN Database:

GHCN temperatur data inkluderer to forskellige data sæt: de originale data og det homogenitets justerede data sæt. Al homogenitet testning blev gjort på årlige tids serier. Homogenitets justerings tekniken anvendte to trin.

Det første trin skabte en homogen reference serie for hver station. Byggende en komplet homogen reference serie anvendende data med ukendte uhomogeniteter, kan være umuligt, men vi har anvendt adskillige tekniker for at minimere enhver potentiel uhomogenitet i reference serien.

I skabelsen af hvert års første forskellige reference serie, brugte vi de fem mest korrelerende nabo stationer, der havde nok data til præcist at være kandidat til model station.

Den endelige teknik vi brugte til at minimere uhomogeniteterne i reference serien, brugte gennemsnittet af de tre centrale værdier (af de fem nabo stationer) til at skabe den første forskellige reference serie.

Godt nok, det lyder alt sammen fint. De vælger fem nabo stationer, og udligner dem. Så sammenligner de gennemsnittet med stationen taget i øjensyn. Hvis det ser tumpet ud sammenlignet med gennemsnitet af de fem reference stationer, så undersøger de for ændringer i historiske optegnelser, og om nødvendigt homogeniserer de nådesløst alle de dårlige data. Jeg har nogle problemer med, hvad de gør for at homogenisere dem, men det er sådan de identificerer de uhomogene stationer.

OK, men givet det få antal stationer i Australien, spekulerer jeg på, hvordan de finder fem "nabo stationer" i 1941.

Så jeg undersøgte det. Den nærmeste station der dækker året 1941, er 500 km væk fra Darwin. Ikke alene er den 500 km væk, det er den eneste station indenfor 750 km fra Darwin, der dækker 1941 perioden. Så der findes simpelthen ikke fem stationer til at udgøre en "reference serie".

Fanget af den underlige form af gennemsnittet af de homogeniserede Darwin optegnelser, fortsatte jeg med at se, hvordan de havde homogeniseret hver af de individuelle stations optegnelser. Hvad udgjorde det sære gennemsnit vist i Figur 7? Jeg begyndte ved nul, med den tidligste optegnelse. Her Station Nul ved Darwin, visende de rå og homogeniserede versioner.

Figur 8. Darwin Nul homogenitets justeringer. Sort linie viser mængde og tidspunkt for justering.

Puha, igen - dobbelt puha! Hvad i alverden retfærdiggør denne justering? Hvordan kan de gøre det? Vi har fem forskellige optegnelser dækkende Darwin fra 1941 og frem. De passer alle næsten perfekt. Hvorfor justere dem? De har lige tilføjet en kæmpe totalt kunstig opfundet tendens til sidste halvdel af rå data! Nu ligner det fint IPCC diagrammet i Figur 1...men en tendens på seks grader per århundrede? Og i form af en ensartet pyramide trappe til himlen? Hvad sker der lige for det?

Disse, kære venner, er de klumrede finger aftryk af nogle, der på ægyptisk maner fusker med data...de er indiskutabelt bevis på, at de "homogeniserede" data er blevet ændret til at passe nogens forudopfattelse om, hvor vidt jorden opvarmes.

En ting er sikkert. Folk der siger, at "ClimaGate kun handler om videnskabsmænd, der opfører sig dårligt, men at data er OK" tager fejl. Mindst en del af data tager også fejl. Den rygende pistol for denne erklæring findes ved Darwin Nul.

Så igen er jeg efterladt med et uløst mysterium. Hvordan og hvorfor "justerede" GHCN Darwin´s historiske temperatur til at vise radikal opvarmning? Hvorfor justerede de den trinvis? Bruger Phil Jones og CRU folkene det "justerede" eller rå GHCN data sæt? Mit gæt er det justerede data sæt, eftersom det viser opvarmning, men vi ved det selvfølgelig stadig ikke...for til trods for alt dette, har CRU stadig ikke frigivet data listen, som de rent faktisk bruger. Kun listen med stationer.

Et andet underligt faktum. GHCN justerede Station 1 til at passe til Darwin Nul´s underlige justering, men de lod Station 2 være (der dækker meget af den samme periode, og som ifølge Figur 5 er i fin overensstemmelse med Station Nul og Station 1) fuldstændigt uberørt. De homogeniserede kun to af de tre. Derefter udlignede de dem.

På den måde får man et gennemsnit, der ser forholdsvis reelt ud, vil jeg mene, det "skjuler nedgangen".

Nu vil jeg gerne være helt klar her. Den skamløse fup justering fra GHCN for denne ene station betyder ikke, at jorden ikke opvarmes. Det betyder heller ikke, at de tre optegnelser (CRU, GISS og GHCN) generelt er forkerte. Det kan være et isoleret tilfælde. Vi ved det ikke. Men hver gang disse data bliver revideret og homogeniseret, forstærkes tendensen fortsat. GISS laver deres egne justeringer. Men, som de vedholdende fortæller os, så når de frem til de samme svar som GHCN...hvilket også gør deres tal mistænkelige.

Og CRU? Hvem ved, hvad de bruger? Den venter vi stadig på, ingen data fremkommet endnu...

Hvad dette viser, er, at der findes mindst en temperatur station, hvor tendensen kunstigt er forøget til at give falsk opvarmning, hvor rå data viser køling. Yderligere er de gennemsnitlige rå data for Nord Australien helt forskellige fra de justerede, så der må forefindes et antal...mmm...lad os sige "interessante" justeringer i Nord Australien bortset fra den i Darwin.

Og med det latinske ord: "Falsus in unum, falsus in omis" (forkert i en, forkert i alle) som vore rettesnor, indtil alle stations justeringerne er undersøgt, justeringer for både CRU, GHCN og GISS, så kan vi ikke tiltro nogen homogeniserede tal.

Se grafer på: http://wattsupwiththat.com/2009/12/08/the-smoking-gun-at-darwin-zero/ 

Hvis man fjerner ideologi, så betyder sandheden stadig noget, så ikke blot for balance, men for integritet, fortsætter vi med at poste indlæg som dette. Benægtelses industrien forsvinder ikke, før sandheden er kendt, og sandheden kan modstaå skeptisme. Og hvad hvis skeptikerne har ret?

I oktober 2007 afsagde en britisk dommer en dom over "An Inconvenient Truth", der erklærede, at filmen havde ni unøjagtigheder. Kort herefter, med reference til filmen, skrev en anden britisk person, Chris Monckton, "35 Inconvenient Truths", her genpubliceret med tilladelse fra Eco World.

Ikke 9 men 35 unøjagtigheder. I læsningen af dette må man stille sig selv det spørgsmål, om ikke vi bliver båret med af stemningen. Hvor mange politiske og økonomiske mandater vil komme af dette? Hvor mange retssager? Hvor mange reguleringer, subsidier, skatter og handler?

Læsningen af dette indlæg - der helt sikkert har sine gode pointer - præsenterer spørgsmålet om "hvad ellers?". Er alle vejr begivenheder gennemtrængt af dommedags konsekvenser og skyld, det numeriske eller faktuelle basis ubetvivlet, konsekvenserne informeret af følelser i stedet for ren benarbejde? Influerer klima ændrings alarmerne rapporteringen af forretning og politik? Burde man simpelthen tro på antropologisk global opvarmning, fordi man ønsker at tro på antropologisk global opvarmning, fordi de kollektive handlinger vi laver på vegne af antropologisk global opvarmning, er gode? Måske ja, måske nej.

For selv om antropologisk global opvarmning er reel, ville frigivelsen af magt over det frie marked gennem klima realiteter være en bedre anvendelse af ressourcer, end at prøve at eliminere udledning gennem nye massive overførsler af velstand fra den private sektor til den offentlige sektor? I vore øjne er 100$ per tønde olie et tilstrækkeligt motiv til, at alternativ energi ahr en chance. Yderligere burde elimineringen af subsidier til fossile brændstoffer komme før nye skatter og subsidier til udvikling af alternativ energi. Yderligere burde elimineringen af subsidier af fossile komme før nye skatter og subsidier i udviklingen af alternativ energi. Reformeringen af den offentlige sektor burde komme før enhver ny skat.

En af Monckton´s pointer, #30, fortjener fremhævelse - som mange af os afviser han positionen om, at CO2 er forurening. Uden CO2 ville planter ikke kunne lave fotosyntese, der er nødvendig for planters vækst og generere ilt til menneskelig ånde. Planter kan ikke ånde uden CO2. I en sådan fundamental misopfattelse gennem den amerikanske højeste ret at indtræde i lovgivningen burde alarmere enhver omkring det faktum, at noget er forkert. Lad private land indehavere og det offentlige lands diskurs tilpasse sig og nyde godt af sandheden; CO2 er liv, og luftbårne toxiske molekylder og partikler er noget helt andet. I den ånd, vider med historien.

I oktober 2007 identificerede højesteret i London ni "fejl" i filmen "An Inconvenient Truth". Dommeren erklærede, at hvis ikke den britiske regering havde indvilliget i at sende en korrigerende note til alle folkeskoler i Storbritannien, ville han have afsagt en dom, der siger, at regeringens distribuering af filmen til alle britiske folkeskoler var en ulovlig overtrædelse af Act of Parliament forbydende politisk indoktrinering af børn.

En talsmand for Gore og "miljø rådgiver", Kalee kreider, har fremlagt et tvivlsomt svar på denne nyhed. Hun begynder med at sige, at filmen præsenterer "tusindvis og tusindvis af fakta". Dett gør den ikke: blot 2.000 "fakta" på 93 minutter ville have været et faktum hvert tredje sekund. Filmen indeholder kun få dusin pointer, af hvilke de fleste vil blive set som substantielt ukorrekte. Dommeren koncentrerede sig kun om ni pointer, som selv den britiske regering, for hvilken Gore er klima ændrings rådgiver, måtte indrømme ikke repræsenterede den hovedopfattelsen i den videnskabelige verden.

Kreider erklærer så, ukorrekt, at dommeren selv aldrig brugte termen "fejl". Faktisk brugte dommeren under sin domsafsigelse termen "fejl" i gåseøjne.

Derefter laver Kreider nogle uretfærdige personlige angreb på Stewart Dimmock, lastbil chauffør, medlem af skolens bestyrelse og far til to i skole alderen, der i denne sag var sagsøger. Dette memorandum vil dog afstå fra personlige angreb, og vil udelukkende koncentrere sig om de 35 videnskabelige ukorrektheder og overdrivelser i Al Gore´s film.

Kreider siger derefter "Processen med at skabe en 90 minutters dokumentar af videnskabeligt verificeret videnskab til et film publikum i U.S.A. og jorden rundt, er kompleks.

Men den ene side på hjemmesiden med titlen "videnskab" på filmens officielle hjemmeside indeholder kun to referencer til artikler i videnskabelige journaler. Der er også en reference til et dokument fra IPCc, men dokumentet er ikke i den almindelige forstand verificeret af kolleger.

Kreider siger så, at "Dommeren erklærede klart, at han ikke prøvede at udføre en analyse af de videnskabelige spørgsmål". Det behøvede han ikke. Hver af de ni fejl han identificerede, var indrømmet af den britiske regering som værende inkonsistente med videnskabens almindelige opfattelse.

Kreider siger, at resultaterne fra IPCC til tider er "konservative", og fortsætter: "Vice præsident Gore prøvede bare i god tro at gengive de trusler, som han anså for værende de alvorligste". Læsere af den lange liste af fejl beskrevet i sit memorandum vil selv beslutte, om Gore handlede i god tro. Det er dog i den forbindelse betydeligt, at hver af de 35 fejl listet nedenfor misrepræsenterer konklusioner fra den videnskabelige litteratur, eller erklærer, at der findes en trussel, hvor der ingen findes, eller overdriver truslen, hvor der måske ingen findes. Alle disse fejl peger i en én retning - mod utilstedelig alarmeren. Ikke én af fejlene læner sig i retning af forståelse af graden af bekymring i det videnskabelige samfund. Sandsynligheden for at alle 35 fejl listet nedenfor kun grundet "uforsigtighed" faldt i én retning, er mindre end 1 til 34 milliarder.

Vi kropsliggør nu de 35 videnskabelige fejl og overdrivelser i Al Gore´s film. De første 9 er listet af dommeren i højesteret i London i oktober 2007 som værende "fejl". De resterende 26 fejl er lige så ukorrekte og overdrevne som de 9 "fejl" udpeget af dommeren, der under sagen gjorde det klart, at domstolen ikke havde tid til at tage sig af mere end disse få fejl. Dommeren fandt disse fejl alvorlige nok til at kræve, at den britiske regering skulle betale sagsøger en anseelig sum penge.

#1 - Hav niveauet stiger seks meter

Gore siger, at et hav niveau der vil stige op til 6 meter, vil forårsages af smeltning af enten Vest Antarktis eller Grønland. Selvom Gore ikke siger, at hav niveauet vil stige i den nærmeste fremtid, fandt dommeren i denne kontekst, at det var tydeligt, at det var det, han mente, eftersom han viste omkostelig grafisk repræsentation af effekten af hans forestillede 6 meters stigning i hav niveau hos eksisterende befolkninger, og han kvantificerede tallene, der ville blive erstattet af hav niveauets stigning.

IPCC siger, at stigninger i hav niveau på op til 7 meter over dagens niveau tidligere er sket i fortidens klima, og vil sandsynligvis efter adskillige århundreder ske igen. I løbet af de næste 100 år vil de to is områder ifølge kalkulationer baseret på tal fra IPCC´s 2007 rapport tilføje s lidt som lidt over 6 centimeter over hav niveau, ikke 6 meter (tallet 6 centimeter er 15% af IPCC´s totale centrale estimering af 43 centimeter, eller 1 fod og 5 tommers stigning i hav niveau over det næste århundrede). Gore har derfor overdrevet de officielle stigninger i hav niveau med næsten 10.000 procent.

Kreider siger, at IPCC estimerer stigningen i hav nivaeu er på "59 centimeter" omkring 2100. Han undlader at pege på, at dette udgør mindre end to fod, ikke de 20 fod forestillet af Gore. Hun undlader også at pege på, at dette er den øverste estimat fra IPCC i sit mest ekstreme scenario. Og hun undlader at pege på, at IPCC, mødt med en strøm af artikler fra kolleger, erklærer at hav niveauet stigning ikke er en trussel, og har reduceret dette øvre estimat fra 3 fod i 2001 til mindre end to fod (altså halvdelen af århundredets gennemsnitlige hav niveau stigning, der er forekommet siden slutningen på den sidste istid for mere end 10.000 år siden) i 2007.

Kreider siger, at hav niveau stigningerne kalkuleret af IPCC i 2007 udelukkede bidrag fra Grønland og Vest Antarktis, da disse ikke kunne kvantificeres. Men SPM1 fra 2007 rapporten kvantificerer bidragene fra disse to is områder til stigninger i hav niveau som repræsenterende omkring 15% af de totale ændringer.

Rapporten bemærker også muligheden, at der i fremtiden fra disse to is områder kan være yderligere ukvantificerede bidrag fremkommende af "dynamisk is drivning".

Men Grønlands isdække hviler fastlåst i en fordybning skabt af sin egen vægt, hvorfor "dynamisk is drivning" er umulig, og IPCC siger, at temperaturer i mere end adskillige århundreder ville skulle fastholdes med mere end 5,5 grader Celcius over sit nuværende niveau, før Grønlands is dække ville smelte, kun forårsagende hav niveauet at stige med 3 meter.

Endeligt estimerer 2007 rapporten fra IPCC, at sandsyligheden for at menneskeheden har indflydelse på hav niveauet, er lidt bedre end 50:50.

Dommeren var derfor korrekt i sin dom, at repræsentationen fra Gore af den forestillede imminente trussel på 6 meters stigning i hav nivaeu, med sit anslag af gennemslaget på befolkningerne på Manhattan, Holland og Bangladesh og så videre, ikke var en korrekt erklæring af nuværende videnskab på området.

#2 - Stillehavs øer "drukner"

Gore siger, at lavt liggende beboede stillehavs øer allerede oversvømmes grundet antropogenisk global opvarmning, førende til evakuering af adskillige øers befolkninger til New Zealand. Øerne er dog ikke oversvømmet, bortset fra koraller udsat for dynamit eller rev overbelastet af udtræk af ferskvand af de lokale befolkninger.

Yderligere kan koraller vokse ti gange hurtigere end den forudsagte stigning af hav niveauet. Det er ikke tilfældigt, at så mange koraller stikker et par fod over havets overflade.

Kreider siger, at "IPCC estimerer, at 150 millioner miljø flygtninge kunne eksistere omkring 2050, hovedsagligt grundet kyst oversvømmelser, kyst erosion og landbrugsødelæggelser". Men IPCC kan ikke basere sine estimater på stigning i hav niveau, eftersom selv den højest projicerede stigning på kun 30 centimeter omkring 2050 ikke ville forårsage kyst oversvømmelser eller kyst erosion. Der findes adskillige kyst linier (eksempelvis den engelske øst kyst), hvor jorden synker som konsekvens af efter istidens isostatiske restituering, eller (som i Bangladesh) hvor tektonisk pladeforskydninger ligeledes forårsager jorden at synke. Men sådanne naturlige årsager har intet med stigning i hav niveau at gøre.

Der har ingen masse evakueringer af befolkninger på øer været, som Gore påstår, men nogle beboere fra Tuvalu har bedt om at blive flyttet til New Zealand, selvom målinger af vandstand forblev éns indtil for nyli, hvor National Tidal Facility of Australia viste en årlig stigning i vandstand over det seneste halve århundrede svarende til tykkelsen på et menneskeligt hår. Problemet med Carteret Islands, nævnt af Kreider, opstod ikke på grund af stigende hav niveauer, men grundet ubetænksom anvendelse af dynamit på revene af lokale fiskere.

På Maldiverne viser en nylig undersøgelse, at hav niveauet er uforandret sammenlignet med målinger for 1250 år siden, selvom de i perioder over denne tid har været højere, og meget sjældent lavere.

Et veletableret træ meget tæt på Maldiverne´s kystlinie er for nylig af australske miljø aktivister blevet revet op med rode i deres iver efter at skjule ethvert synligt bevis på, at hav niveauet ikke kan have været steget særligt meget.

#3 - Thermohalin cirkulation "stopper"

Gore siger, at "global opvarmning" kan lukke den thermohaline cirkulation i havene, som han kalder "ocean transportøren", der kan sænke Europa ind i en ny istid. Det vil den ikke. Et papir publiceret i 2006 siger: "Analyser af ocean observationer og model simulationer antyder, at ændringer i thermohalin cirkulation gennem det senste århundrede sandsynligvis resulterer i naturlige multi decale klima variationer. Indikationer på vedholdende svækkelse af thermohalin cirkulation er ikke set gennem de seneste årtier. Der er i stedet siden 1980´erne observeret en styrkelse".

Kreider siger, for Gore, at "talrige videnskabsmænd" har hævdet, at vi ikke kan udelukke muligheden for forstyrrelse og slutningen på Transportøren. Forstyrrelse, måske; slutning, nej. Det er nu nært universelt accepteret, at thermohalin cirkulation ikke kan, og ikke vil, sluttes grundet "global opvarmning", og filmen burde have været korrigeret for at reflektere denne konsensus.

#4 - CO2 "driver temperatur"

Gore siger, at i hver af de seneste fire interglaciale varme perioder var det ændringer i kuldioxid koncentrationer, der forårsagede ændringer i temperatur. Det er den anden vej rundt. Ændringer i temperatur går forud for ændringer i CO2 koncentrationer med mellem 800 og 2800 år, som videnskabelige papirer inklusive papiret på hvilket Gore´s filmforlod sig, gjorde klart.

Kreider siger, at det er sandt, at "drivhus gas niveauer og temperatur ændringer i is signalerne har kompliceret relationerne, men de passser dog sammen". Dette addresserer overhovedet ikke Gore´s fejl. Dommeren fandt, at Gore meget tydeligt antydede, at det var æændringer i kuldioxid koncentrationer, der førte til ændringer i temperatur i palæo klimaet, hvor den videnskabelige litteratur er enig om, at det rent faktisk forholder sig modsat, med en kuldioxid reaktion der kun forholdsvis insignifikant bidrager til yderligere temperatur stigning efter temperatur ændring i sig selv havde initieret en ændring i kuldioxid koncentrationen.

Signifikansen af denne fejl blev forklaret under retssagens forberedelse, og blev accepteret af dommeren. Gore siger, at forskellen på de 100 ppmv mellem kuldioxid koncentrationen i istidens minimums temperatur og inter glaciale temperaturers maksimum repræsenterer "forskellen på en rar dag og en mil is over hovedet". Dette ville implicere en CO2 effekt på temperaturen omkring 10 gange højere end anset for snadsynligt af konsensus videnskaben.

Kreider refererer læseren til "mere udførlig beskrivelse" til rådighed på hjemmesiden opretholdt af, blandt andre, to af de tre forfattere til den nu miskrediterede "hockey stav" graf, der falskt forsøgte at forkaste Den Varme Middelalder Periode". The National Academy of Sciences i U.S.A. fandt, at denne graf at have " en validerings evne ikke adskillelig fra nul" - altså at grafen var ubrugelig.

#5 - Sne på Kilimanjaro smelter

Gore siger, at "global opvarmning" har smeltet sneen på bjerget Kilimanjaro i Afrika. Det har den ikke.

Smeltningen af Furtwangler Gletscheren på toppen af bjerget begyndte for 125 år siden. Mere af gletscheren havde smeltet før Hemmingway skrev The Snow of Kilimanjaro i 1936 end sidenhen.

Temperaturen på toppen stiger aldrig over frysepunktet, og er på et gennemsnit af minus 7 grader Celcius. Grunden til smeltningen er langsigtede klimatiske skift forværret af uforsigtig regional afskovning, og har intet med "global opvarmning" at gøre.

Kreider siger, "Enhver tropisk gletscher for hvilke vi har dokumenterede beviser, viser at gletscherne trækker sig tilbage". Men en nylig undersøgelse af gletschere i de tropiske Andes Bjerge vider, at de stort set har være isfri de seneste 10.000 år, bortset for på de højeste punkter. Den blotte smeltning fortæller os derfor intet om årsagen.

Kreider siger, "Global opvarmning forværrer de stress økosystemerne (og menneskene) allerede oplever". Men eftersom temperaturerne på toppen af Kilimanjaro forbliver under fryse punktet, og ikke er steget i 30 år, så forværrer "global opvarmning" ikke "stressen" på toppen af Kilimanjaro.

#6 - Søen Chad "udtørrer"

Gore siger, at "global opvarmning" udtørrer søen Chad i Afrika. Det gør den ikke. Overforbrug af vand og ændrede landbrugsmønstre udtørrer søen, som også udtørrede 8.500 f.Kr., 5500 f.Kr. 1000 f.Kr. og 100 f.kr. Kreider siger, at der findes "talrige påvirkninger af søen". Men den nuværende videnskabelige konsensus er, at disse "påvirkninger" ikke inkluderer "global opvarmning".

#7 - Orkanen Katrina "menneske skabt"

Gore siger, at orkanen Katrina der i 2005 ødelagde New Orleans, blev forårsaget af "global opvarmning". Det var den ikke. Den var forårsaget af Gore´s partis fejlslag i administrationen i New Orleans at efterkomme 30 års advarsler fra Corps of Engineers, at dæmningen der holdt New Orleans tør, ikke kunne modstå et direkte angreb fra en orkan. Katrina var kun en kategori 3, da den ramte dæmningen. Den ødelagdes, som ingeniørerne sagde, den ville. Gore´s parti, ikke "global opvarmning", var grunden til den konsekvente død og ødelæggelse.

Kreider siger: "Gore har aldrig adresseret emnet om klima forandringer og orkan hyppighed. Hvad Gore faktisk adresserer, er dog frekvensen af ikke alene orkaner, men også tyfoner og tornadoer.

"Vi har i de seneste par år set mange store orkaner. Orkanerne Jean, Francis og Ivan er blandt disse. Samme år havde vi en række store orkaner; vi har også sat alle tiders rekord for tornadoer i U.S.A. Japan fik ikke så megen opmærksomhed i vores nyheds medier, men de satte alle tiders rekord for tyfoner. Den tidligere rekord var syv. Her er alle ti, af dem de havde i 2004".

Med hensyn til rekorden, så viser antallet af atlantiske orkaner ingen tendens over det seneste halve århundrede; antallet af tyfoner over de seneste 30 år er faldet; antallet af tornadoer er kun steget grundet bedre måle systemer for mindre tornadoer; men antallet af store tornadoer i U.S.A. er faldet.

#8 - Isbjørne "dør"

Gore siger, at videnskabelige undersøgelser viser, at isbjørne dræbes grundet lange svømme ture for at finde is, der grundet "global opvarmning" er smeltet væk. Det gør de ikke. Undersøgelsen af Monnett & Gleason nævner kun fire døde bjørne. De døde i en eksceptionel storm med høje bølger og stærk vind i Beaufort Havet. Mængden af sø is i Beaufort Havet er steget over de seneste 30 år. En rapport for World Wide Fund for Nature viser, at isbjørne, der er varm blodede, er vokset i antal, hvor temperaturen er steget, og er blevet færre, hvor temperaturen er faldet. Isbjørne udviklede sig fra brune bjørne for 200.000 år siden, og overlevede den sidste mellem istid, hvor temperaturen var 5 grader Celcius varmere end i dag, og der var sandsynligvis intet isdække overhovedet. Den virkelige trussel mod isbjørnene er ikke "global opvarmning", men jagt. I 1940 fandtes der kun 5.000 isbjørne. Nu da jagten er indstillet, findes der 25.000.

Kreider siger, at hav isen "er den lavest målte nogensinde i 2007". Hun siger ikke, at målingerne , der er lavet per satellit, er 29 år gamle. Hun siger ikke at Nord Vest Passagen, en god erstatning for is, var åben for skibe i 1945, eller at Amundsen gennem sejlede denne i sit fartøj i 1903.

#9 - Koral revene "bleges"

Gore siger, at koral revene "bleges" grundet "global opvarmning". Det gør de ikke. Der var lidt blegning i 1998, men dette skyldtes en eksceptionel sydligt oscillerende El Nino dette år. To lignende alvorlige El Nino har over de seneste 250 år også forårsaget omfattende blegning. "Global opvarmning" har intet med dette at gøre.

Kreider siger: "IPCC og andre videnskabelige organer har længe identificeret forøgelser i hav temperaturer med resulterende blegning af koral rev". Det har de, men blegningen i 1998 opstod ikke som resultat af "global opvarmning", men grundet en sjælden, dog ikke unik, sydligt oscillerende El Nino.

#10 - 100 ppmv af CO2 "smelter mil tyk is"

Gore antyder, at forskelle på kun 100 milliontedele af CO2 koncentrationer mellem en maksimum temperatur i mellem is tiden og en minimums temperatur i en istid forårsager "forskellen mellem en rar dag og en mil is over hovedet". Det gør den ikke. Gore´s antydning overdriver konsensus af effekten af CO2 og temperatur med mindst ti gange.

Temperatur ændringer med op til 12 grader Celcius mellem istids minimum og mellemistids maksimum, men CO2 koncentration ændringer med ikke mere end 100 milliontedele. Gore antyder dermed, at 100 milliontedele kan forøge temperaturen med op til 12 grader Clecius. Men konsensus, som udtrykt af IPCC, er at 100 milliontedele af forøget CO2 koncentration, fra 180 til 280 milliontedele, ville forøge strålings energi fluxet i atmosfæren med 2.33 watt per kvadrat meter, eller mindre end 1.2 grader Celcius, inklusive effekten af temperatur feedback.

#11 - Orkanen Caterina "menneskeskabt"

Gore siger, at orkanen Caterina, den eneste orkan der nogensinde har ramt Brasilien´s kyster, blev forårsaget af "global opvarmning". Det er den ikke. I 2004 var Brasilien´s hav overflade temperaturer koldere end normalt, ikke varmere. Men luft temperaturerne var de koldeste i 25 år. Luften avr så meget koldere end vandet, at det forårsagde varme flux fra vandet til luften, lignende det der nærer orkaner i varem have.

#12 - Japanske tyfoner "en ny rekord"

Gore siger, at 2004 satte ny rekord for tyfoner, der rammer Japan. Det gjorde den ikke. Tendensen i antallet af tyfoner, og i tropiske cykloner, er faldet gennem de seneste 50 år. Tendensen i nedbør fra cykloner er også faldet, og der har ingen tendens været i monsson regnen faldet.

#13 - Orkaner "bliver stærkere"

Gore siger, at videnskabsmænd har givet advarsler om, at orkaner grundet "global opvarmning" vil blive stærkere. Det vil de ikke. Over de seneste 60 år har der inegn ændring i styrken af orkanerne været, selvom kulbrinte forbruget i samme periode er steget seks foldigt. Undersøgelser af Dr. Kerry Emanuel, citeret af Kreider, er blevet miskrediteret af nyere resultater, at vind ændrings effekter tenderer af annullere forstærkningen af orkan styrke, som han antydede, og selvfølgelig gennem de observerede fejlslag for orkanerne at opnå styrke gennem de seneste 60 års "global opvarmning".

#14 - Store tab i storm forsikringer "tiltager"

Gore siger, at forsikrings tab stiger grundet store storme og andre ekstreme vejr begivenheder tiltager med implikationer grundet "global opvarmning". Det gør de ikke. Forsikrede tab, som procent del af befolkningen i kyst områder på orkanernes sti, var lavere i 2005 end de var i 1925. I 2006, en meget stille orkan sæson, præsenterede Lloyds i London deres størst profit nogensinde: £3.6 milliarder.

#15 - Mumbai "oversvømning"

Gore siger, at oversvømmelserne af Mumbai tiltager med implikationer grundet "global opvarmning". Det gør de ikke. Regnvejrs tendenserne ved de to store vejr stationer i Mumbai viser igen forøgelse i svært regnfald over de seneste 48 år.

#16 - Alvorlige tornadoer "mere jævnlige"

Gore siger, at 2004 sætter alle tiders rekord for tornadoer i U.S.A. Flere tornadoer rapporteres grundet bedre detektions systemer. Men antallet af alvorlige tornadoer er i mere end 50 år faldet.

#17 - Solen "opvarmer det arktiske ocean"

Gore siger, at is smeltningen tillader solen at opvarme det arktiske ocean, og et diagram viser solens strålers direkte opvarmning. Det gør den ikke. Oceanet udsender strålingsenergi i optagelsesøjeblikket, og ville fryse, hvis der ingen atmosfære var. Det er atmosfæren, ikke solen, der opvarmer oceanet.

#18 - Arktisk "opvarmning hurtigere"

Gore siger, at det arktiske er opvarmet hurtigere end resten af planeten. Det gør den ikke. Mens det i almindelighed er sandt, at det arktiske i perioder af opvarmning (naturlig eller antropogenisk) opvarmes hurtigere end andre regioner, nævner Gore ikke , at det arktiske over de seneste 60 år er afkølet, og nu er en grad koldere, end den var i 1940´erne. Der var rekord store mængder sne dække på den nordlige halvkugle i 2001. Adskillige fartøjer blev fanget i isen i foråret 2007, men få aviser nævnte det. En avis nævnte at Nord Vest Passagen var is fri for første gang i rapporteret historie: men optegnelser foretaget med satellitter, var først begyndt 29 år tidligere. Nord Vest Passagen har også været åben for skibe i 1945 og i 1903, den store norske forsker Amundsen passerede gennem i et sejlskib.

#19 - Grønland´s is dække "ustabil"

Gore siger, at "global opvarmning" gør Grønland´s isen ustabil. Det gør den ikke. Grønland´s isen vokser med to tommer om året. Grønland´s is dække overlevede hver af de tre tidligere mellem istids perioder, hver af hvilken var 5 grader Celcius varmere end den nuværende. Den overlevede atmosfæriske CO2 koncentrationer op til 1000 milliontedele (sammenlignet med dagens 400 milliontedele). Den smeltede sidste gang for 850.000 årsiden, hvor mennesket ikke eksisterede, og ikke kunne have forårsaget smeltningen. Der er en tæt korrelation mellem variationer i sol aktivitet og temperatur anomalier i Grønland, men der er ingen korrelation mellem variationer i CO2 koncentrationer og temperatur ændringer i Grønland. IPCC (2001) siger, at for at smelte blot halvdelen af Grønland´s isdække, ville det kræve temperatur stigninger på 5,5 grader Celcius og forbliveså højt i adskillige tusind år.

#20 - Himalaya is smeltning "udebliver"

Gore siger, at 40% af verdens befolkning får deres vand forsyning fra Himalaya´s is smelte vand, der udebliver grundet "global opvarmning". Det gør de ikke, og det er de ikke. Vandet kommer næsten udelukkende fra sne smeltning, ikke fra is smeltning. Over de seneste 40 år har der ingen aftagning været i mængden af smelte sne i Eurasien.

#21 - Peruviansk gletcher "forsvinder"

Gore siger, at en peruviansk gletcher er mindre nu, end den var i 1940´erne, antydende at "global opvarmning" er grunden. Det er den ikke. Bortset fra de højeste tinder har den normale tilstand i de peruvianske bjerg kæder altid været is fri gennem de seneste 10.000 år.

#22 - Bjerg gletchere verden over "forsvinder"

Gore siger, at "isen har en historie at fortælle, og den er verdensomspændende". Han viser adskillige før og efter billeder af gletchere, der forsvinder. Men den glaciale smeltning begyndte i 1820´erne, længe før menneskeheden kunne have haft nogen effekt, og har siden fortsat i et ensartet tempo, visende ingen acceleration siden menneskehedens begyndte at forøge mængden af CO2 i atmosfæren. Den totale is mængde i de sidste fire istider var mindre, end de er i dag, og "global opvarmning" havde intet med det at gøre.

#23 - Sahara ørkenen "udtørrer"

Gore siger, at der forekommer forfærdelige tragedier i det sydlige Sahara grundet tørken, som han bebrejder "global opvarmning". Der findes ingen tørken forårsaget af "global opvarmning". I 2007 var der rekord megen regn på tværs af hele det sydlige Sahara. I de seneste 25 år er Sahara skrumpet med 300.000 kvadrat kilometer grundet yderligere regnfald. Nogle videnskabsmænd mener, at "global opvarmning" faktisk kan mildne tidligere tørker, da der vil findes mere vand damp i atmosfæren. Før 1200 f.Kr. fandtes der jævnlige forlængede og svære tørker på Great Plains.

Siden 1200 f.Kr. har der været mere regnfald. Ligeledes har U.S.A. haft mere nedbør siden 1950´erne end det har haft tidligere i det 20 århundrede, hvor de store tørker, der dengang var almindelige, blev beskrevet af John Steinbeck i Vredens Druer. Syd Afrikansk regn vejr var også mere stabilt i den anden halvdel af det 20 århundrede, hvor den menneskelige påvirkning af klimaet siges at være blevet signifikant end i den først halvdel.

#24 - Vest antarktiske is dække "ustabil"

Gore siger, at bekymrende ændringer er blevet målt under det arktiske is dække, implicit grundet "global opvarmning". Dette til trods for at det meste af dette is dække over de seneste 10.000 år er foregået i fravær af nogen stigning i hav eller temperatur niveau. I det meste af Antarktis vokser isen sig faktisk tykkere. Gennemsnits temperaturen er faktisk faldet gennem hele de seneste halve århundrede. I nogle arktiske kløfter er skader sket grundet temperatur fald på op til 2 grader Celcius.

#25 - Antarktisk halvø´s is stykker "brækker af"

Gore siger, at et halvt dusin is stykker hver "på størrelse med Rhode Island" for nylig er brækket af og forsvundet fra den antarktiske halvø, implicit grundet "global opvarmning". Det er usandsynligt, at "global opvarmning" er grunden. Gore forklarer ikke, at disse is stykker har smeltet tidligere, som undersøgelser af søbunds sedimenter viser. Den arktiske halvø udgør omkring 2% af kontinentet, i hvilken det meste af isen vokser sig tykkere. Alle nyligt smeltede is stykker, lagt sammen, udgør et areal mindre end 1/55 af størrelsen af Texas.

#26 - Larsen B is stykket "gik i stykker grundet "global opvarmning"

Gore fokuserer på Larsen B is stykket, sigende at den fuldstændigt forsvandt på 35 dage. Der har dog været omfattende is stykke afbrækninger gennem de seneste 10.000 år, og de største is afbrækninger kan have foregået i Den Lille Istid i det sene 15 århundrede.

#27 - Moskitoer "kravler op i højere højder"

Gore siger, at grundet "global opvarmning" kravler moskitoerne op i højere højder. Det gør de ikke.

De seneste udbrud har foregået i lavere højder end for hundrede år eller mere siden. Han siger, at Nairobi blev grundlagt 1000 meter over havet, for at undgå moskito linien. Det blev byen ikke. I perioden før antropogenisk opvarmning kunne have haft nogen signifikant effekt, var der ti malaria udbrud i Nairobi, af hvilke én rakte så langt op som Eldoret, næsten 3.000 meter over hav niveau. Malaria er ikke en tropisk sygdom. Moskitoer har ikke brug for tropiske temperaturer; de har ikke brug for mere end 15 grader Celcius for at yngle. Det største malaria udbrud i nyere tid var i Siberien i 1920´erne og 1930´erne, hvor 13 millioner blev inficeret, 600.000 døde, og 30.000 døde så langt nordligt som Arkhangelsk i den arktiske cirkel. Der er ingen grund til at antage, at malaria vil spredes, selv hvis klimaet fortsætter med at blive varmere.

#28 - Mange tropiske sydomme "spredes gennem "global opvarmning"

Gore siger, at ligesom malaria spredes dengue feber, sygdommen Lyme, Vest Nil virus, fugle influenza, Ebola virus, E.Coli, Hanta virus, legionella, leptospirosis, multi resistent tuberkulose, Nipah virus, SARS og Vibrio Cholerae. Den gør ikke noget der ligner. Kun den første af fire sygdomme er insekt bårne, men inegn er tropisk. Af de andre sygdomme nævnt af Gore, enten i sin film eller sin tilhørende bog, er ikke én sensitiv overfor forøgede temperaturer. De spredes ikke af varmere vejr, men af rotter, kyllinger, primater, svin, dårlig hygiejne, dårlig vedligeholdt air condition eller koldt vejr.

#29 - Vest Nil virus i U.S.A. "spredtes gennem "global opvarmning"

Gore siger, at Vest Nil virusen spredtes på kun to år i U.S.A., implicit grundet "global opvarmning". Det gjorde den ikke. Klimate i U.S.A. rangerer fra nogle af de varmeste ørkener til nogle af de mest isfyldt tundraer. Vest Nil virus florerer i ethvert klima. Opvarmning af klimaet, uanset årsag, påvirker ikke udbredelse eller overlevelse.

#30 - Kuldioxid er "forurening"

Gore beskriver kuldioxid som "global opvarmnings forurening". Det er den ikke. Den er føde for planter og træer. Prøver har vist, at selv i koncentrationer 30 gange så høje som i dag trives de mest delikate planter. Velplejede skove, såsom dem i U.S.A., vokser med rekord hastighed grundet den ekstra kuldioxid i atmosfæren nærer træerne. Kuldioxid niveauet er i geologisk tidsskala meget lavt. For 500 millioner år siden var indholdet 7000 milliontedele, omkring 18 gange dagens koncentration.

#31 - Den europæiske hede bølge i 2003 "dræbte 35.000"

Gore siger, "For nogle år siden havde de i Europa en hedebølge, der dræbte 35.000". Selvom nogle videnskabsmænd er enige med Gore, så er den videnskabelige konsensus, at ekstrem varme anomali, der er mere usædvanlige end hedebølgen i 2003, sker jævnligt; ekstrem kulde anomali sker også jævnligt, El Niyo og vulkanisme synes at være af meget større vigtighed end nogen generel varme tendens; og der er liden beviser på, at regionale varme eller kulde bølger signifikant øges eller aftager med tiden. I almindelighed er varmt bedre end koldt, hvilket er hvorfor det største antal livsformer findes i troperne og det mindste antal ved polerne. En lille kold vinter der fulgte den europæiske hedebølge, dræbte 20.000 alene i Storbritannien. Selvom IPCC siger, at der dør 150.000 folk om året grundet "global opvarmning", så når IPCC kun dette tal ved med overlæg at ekskludere antallet af folk, der ikke bliver dræbt grundet det mindre kolde vejr. I U.S.A. alene er det estimeret, at 174.000 færre folk hvert år dræbes grundet færre episoder med koldt vejr.

#32 - Broget Fluesnapper "kan ikke brødføde sine unger"

Gore siger, at "Top tidspunktet for migrerende fugle for 25 år siden var 25 april. Deres unger udklækkedes den 3 juni, på det tidspunkt hvor sommerfugle larverne kommer ud: Naturens plan. Men efter 20 års opvarmning kommer larverne ud to uger tidligere. Ungerne prøvede at komme efter det, men kunne ikke. Så de har problemer. Men tilpasning er let for Broget Fluesnapper: de flyver blot nogle kilometer længere nord på, og de vil så finde larver, der kommer frem på det rigtige tidspunkt. Men derudover, hvad Gore ikke siger, er, at hvad der er dårlige nyheder for Broget Fluesnapper, er gode nyheder for larverne og for de sommerfugle, de vil blive.

#33 - Gore´s fup billeder og film

I bogen der akkompagnerer Gore´s film, akkompagneres historien med Broget Fluesnapper og larverne af et billede af en fugl, der fodrer sine sultne unger. Nærmere undersøgelse viser dog, at fuglen ikke er en Broget Fluesnapper, men en Sort Terne, og at hun ikke bærer en larve i sit næb, men en lille fisk. Gore misbruger derudover spektakulære billeder af gletchere, der tilsyneladende kælver store stykker is i havet, på et billede der ofte vises i fjernsynet, akompagneret af historier om "global opvarmning". Men omtalte gletcher er kendt for at være voksende, og for at gøre dette hurtigere og oftere end tidligere. Det er i det sydlige Argentina, hvor dens gletcher tunge og eventuelle damme, Lake Argentino, at vand bygges op bag is dammen, og i sidste instans bryder den, forårsagende isens spektakulære kollaps ud i havet, der så vildledende bruges som ikoniske billeder af "global opvarmning" af gletchere. Afbrækningen af isen sker omkring hvert ottende år; nu sker det dog hvert femte år, ikke grundet "global opvarmning", men grundet regional afkøling af det sydlige atlanter hav.

#34 - Themsen´s dæmning "tillukkes oftere"

Gore siger, at det stigende hav niveau overbeviser operatørerne af Themsen dæmningen om, at den nu behøves lukket oftere, end da den blev bygget, men dette har intet med "global opvarmning" eller stigende hav niveau at gøre. Grunden er en ændring i politik, hvor dæmningen lukkes under eksceptionelt lavt tidevand, for at bevare tidevandet i Themsen og ikke for at holde vandet ude. Til trods for dette brugte lederen af oppositionen i det engelske parlament muligheden i en stor tale til at nævne dagens oftere lukning af Themsen Dæmningen, som om det var af stor alvor.

#35 - "Intet faktum...bestridt af ingen"

Gore siger, at hans forudsigelse at den atmosfæriske koncentration af CO2 vil stige mere end 600 milliontedele så tidligt som 2050 "ikke på nogen måde er kontroversiel eller bestrides af nogen". Men ikke én af det halve dusin projiceringer af stigning i CO2 koncentrationer lavet af IPCC viser så meget som 600 milliontedel per 2050.

Se grafer på: http://www.ecoworld.com/climate/35-inconvenient-truths-the-errors-in-al-gores-movie.html

En tysk regerings publikation promoverer incestuøs pædofili som "Sund Sex". Ed Michael O´Brien, forfatter om kultur krise i Vesten, siger at denne "tyske stats intervention i familie livet er et nyt niveau af selv destruktion".

Pamfletter fra et datter selskab af den tyske regerings ministerum for familie anliggender tilskynder forældre til seksuelt at massere deres børn helt ned i alderen 1 til 3 år. To 40 siders pamfletter med titlen "Kærlighed, Krop og lege Doktor" fra Tyskland´s føderale uddannelses center (Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung - BzgA) er møntet på forældre - den første adresserende børn fra 1 til 3 år, og den anden børn fra 4 til 6 år.

"Fædre yder ikke nok opmærksomhed til deres døtres klitoris og vagina. Deres kærtegn angår for sjældent disse regioner, til trods for at dette er den eneste måde en pige kan udvikle en opfattelse af stolthed over sit køn", kan man læse i pamfletten vedrørende 1 til 3 årige. Forfatterne rationaliserer, at "Barnet berører alle dele af faderens krop, til tider opstemmende ham. Faderen bør gøre det samme".

Den canadiske forfatter og offentlige taler Michael O´Brien der har skrevet og talt omfattende om kultur krisen i Vesten, talte til LifeSiteNews.com om dette chokerende og ekstremt bekymrende fænomen. "Det er", siger han, "Stats tilskyndet incest, hvilket i de fleste civiliserede samfund er kriminelt". Udviklingen er, antyder han, et naturligt udkomme af afvisningen af den jødisk/kristne moralske orden.

"Den påtvungne sociale revolution der har oversvømmet den vestlige verden, bevæger sig nu ind på et nyt stade, i takt med at den udarbejder de logiske konsekvenser af sit syn på menneskets værdi", siger O´Brien. "Den efterkommer blot sin strengt materialistiske filosofi om mennesket. Hvis mennesket ikke er andet end en skabning skabt til nydelse og magt. Hvis mennesket ikke er andet end en celle i den sociale organisme, så kan ingen moralske standarder, ingen psykologisk sandhed, ingen spirituel sandhed modgå "viljen til magt" og "viljen til nydelse".

Pamfletten tilråder forældre at tillade unge børn "ubegrænset masturbering" undtagen hvor fysiske skader er åbenlyse. Den tilråder: "Børn bør lære, at der ikke findes noget som skamfulde dele af kroppen. Kroppen er et hjem, som man bør være stolt af". For alderen 4 til 6 år anbefaler pamfletten at lære børn kopulations bevægelser.

Et andet produkt fra Bzga er en sangbog målrettet børn i alderen 4 år og lidt yngre, der indeholder flere sange dedikeret masturbation. Sangbogen med titlen "Næse, mave og numse" inkluderer en sang med følgende tekst: "Når jeg rører min krop, opdager jeg, hvad jeg har. Jeg har en vagina, fordi jeg er en pige. Vagina er ikke kun til at tisse med. Når jeg rører den, føler jeg en dejlig prikken".

"Den kloge og dybere position i de fleste civilisationer erkender, at børn har behov for en periode i uskyldighed", kommenterer O´Brien. "Nu tilskynder staten, den tyske stat, ødelæggelsen af denne uskyldighed", tilføjer han. "Dette er samfaldende med den materialistiske filosofi, der ser alle normer og alle sandheder om menneskelig natur som undertrykkende. Nydelse og deres forstyrrede koncept om frihed er deres eneste ledende principper".

Ifølge den polske avis Rzeczpospolita er Bzga pamfletten obligatorisk læsning i ni tyske regioner. Den bruges til at uddanne sygeplejersker, børnehave pædagoger og folkeskole lærere. Ironisk nok anbefales den af mange organisationer, der officielt bekæmper pædofili. Bzga sender millionvis af kopier af pamfletten ud hvert år.

"Et samfund som Tyskland der allerede er i frit faldned i degenerering, vil kun opnå hvirvel vinde af vold og yderligere grader af degradering af deres eget folk", advarer O´Brien.

"Det er tidligere sket i Tyskland. Det er sket i andre nationer. Forskellige årsager men samme dynamik, afvisningen af den moralske orden i det skabte univers resulterer i radikal ondskab. Den tyske stats intervention i familie livet er et nyt niveau af selv destruktion", siger O´Brien.

Rzeczpospolita rapporterer, at Eckhardt Scheffer fra Bzga hævder, at før frigivelsen af manualen konsulterede organisationen forældre, lærere og børne psykologer. 93% gav en positiv evaluering.

Selv for en vestlig nation presser Tyskland´s reklamer og fjernsyn grænsen for offentlg pornografi. Sidste år rapporterede LifeSiteNews.com, at et meget populært teenage magasin i Tyskland offentliggør nøgen billeder af teenagere i seksuelle positioner, der i næsten enhver anden nation ville blive anset for ulovlig børne pornografi.

Med tøjlessløshed som den nnye moral af det sekulære materialistiske etablissement og hjemmeskoler en forbudt praktik, kan forældre i Tyskland meget vel overveje, hvad der ville komme ud af den offentlige uddannelse.

"Vil disse børn, der ikke er frigjorte af deres forældre, have special klasser i skolerne, hvor de introduceres til disse praktikker", spørger O´Brien retorisk. "Hvis staten intervenerer på denne måde, hvad vil den så ikke intervenere i?".

O´Brien konkluderer sin kommentarer citerende G.K.Chesterton: "Når mennesket holder op med at tro på Gud, så tror de ikke derefter på ingenting, så bliver de i stand til at tro på alt".

Met Office (Metereological Office) planlægger at genundersøge 160 års temperatur data efter at have indrømmet, at den offenlige tillid til videnskab om menneske skabt global opvarmning er blevet rystet af lækkede e-mails.

Den nye analyse af data vil tage tre år, hvilket betyder, at Met Office ikke før slutningen af 2012 med fuld sikkerhed kan erklære omfanget af varme tendensen.

Met Office data base er én af de tre kilder til data analyse på hvilken F.N.´s klima ændrings videnskab organ forlader sig på for sit anslag af, at global opvarmning er en alvorlig fare for verden. Dette anslag er basis for næste uges klima forandrings samtaler i København målrettet nedskæring i CO2 udledninger.

Regeringerne forsøger at standse Met Office i at gennemføre genundersøgelsen, argumenterende at klima ændrings skeptikerne vil udnytte det.

Met Office arbejder tæt sammen emd University of East Anglia´s Climate Research Unit (CRU), der efterforskes efter e-mails skrevet af direktøren Phil Jones tilsyneladende viste forsøg på at manipulere temperatur data og blokkere alternative videnskabelige synspunkter.

Met Office´s publicerede data visende en varmende tendens trækker svært på analyser fra Climate Research Unit. Climate Reasearch unit skaffede alle land temperatur data til Met Office, der tilføjede disse til sine egne analyser af hav temperatur data.

Siden de stjålne e-mails blev publiceret har den øverste leder af Met Office skrevet til nationale meteorologiske kontorer i 188 lande, anmodende om deres tilladelse til udlevering af de rå data, de indsamlede fra deres vejrstationer.

Met Office er fortrøstelig, at analyserne endeligt vil vise sig at være korrekte. Dog siger det, at det vil skabe en ny og helt åben metode til analyser af temperatur data.

Udviklingen vil føje frygt til, at indflydelsesrige skeptikere i andre lande, inklusive U.S.A. og Australien, bruger kontroversen til at presse ledere til at modstå ambitiøse aftaler om nedskæringer i CO2.

F.N.´s Intergovernmental Panel on Climate Change indrømmede i går, at der var behov for at tage hensyn til de fulde implikationer af e-mailene, og om hvor vidt de kaster tvivl på beviser for menneske skabt global opvarmning.

Til trods for ingen global opvarmning i 10 år, og rekord sættende kulde i 2007-2008 mener Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, og computer model skabere der mener, at CO2 er grunden til global opvarmning, at CO2 er grunden til global opvarmning, og stadig forudser, at jorden står overfor katastrofal opvarmning i dette århundrede. Intergovernmental Panel on Climate Change computer modeller har forudset global opvarmning på 1 grad Fahrenheit per årti og 5-6 grader Celcius omkring 2100, der ville forårsagde global katastrofe med konsekvenser for menneskeligt liv, naturlige levesteder, energi og vand ressourcer, og føde produktion. Alt dette er forudset på antagelsen af, at global opvarmning er forårsaget af tiltagende atmosfærisk CO2, og at denne CO2 hurtigt vil fortsætte med at stige.

Figur 1. A. Intergovernmental Panel on Climate Change forudsigelse af global opvarmning i det tidlige 21 århundrede.

Figur B. Intergovernmental Panel on Climate Change forudsigelse af global opvarmning frem til år 2100.

Men historiske optegnelser af fortidens klima antyder en helt anden historie for det 21 århunderede. I stedet for global opvarmning ved en rate på 0.5 grader Celcius per årti, antyder historiske optegnelser af fortidige naturlige cykler global afkøling i de første adskillige årtier af det 21 århundrede frem til omkring 2030, fulgt af global opvarmning fra omkring 2030 til 2060, og fornyet global afkøling fra 2060 til 2090. Klimatiske fluktuationer over de seneste 100 år antyder klimatiske globale opvarmnings og afkølings cykler af cirka 30 år, med en generel stigende tendens fra Den Lille Istid.

Globale klima forandringer har været langt mere intense (i nogle tilfælde 12 til 20 gange så intense) end global opvarmning i det senste århundrede, og de fandt sted gennem så lidt som 20 til 100 år. Global opvarmning i det seneste århundrede (0.8 grader Celcius) er stort set insignifikant sammenlignet med størrelsesordenen af de sidste mindst 10 globale klima forandringer i de seneste 15.000 år. Ingen af disse pludselige global forandringer kunne på nogen måde være forårsaget af menneskelig CO2 udledning i atmosfæren, da de alle fandt sted længe før anthropogenisk CO2 udledninger begyndte. Grunden til de ti tidligere "naturlige" klima forandringer skyldtes sandsynligvis det samme som forårsagede global opvarmning fra 1977 til 1998.

Figur 2. Klima forandringer i de seneste 17.000 år fra GISP2 Grønland is kerne. Rød = opvarmning, Blå = nedkøling

Klima fluktuationer over de seneste adskillige hundrede år antyder globale opvarmnings og ned kølings cykler på omkring 30 år med en generel stigende tendens fra Den Lille Istid fra omkring 500 år siden.

Figur 3. Skiftende varme og kølende cykler siden 1470. Blå = afkøling, rød = opvarmning. baseret på oxygen isotop ratioer fra GISP2 Grønland is kerne.

Efter adskillige årtiers studier af alpine glaciale fluktuationer i North Cascade Range, viser mine undersøgelser et markant mønster af glacial vækst og svind, der fint korrelerer med klima optegnelser. I 1992 publicerede Mantua Pacific Decadal Oscillation kurven, der viser opvarmning og afkøling af Stillehavet, der korrelerer bemærkelseværdigt godt med glaciale fluktationer. Både GDA og PDO matchede globale temperatur optegnelserr, og var indlysende forbundne.

Alle, bortset fra de seneste 30 års forandringer, opstod før signifikante udledninger af CO2, så de er indlysende ikke relateret til atmosfærisk CO2.

Figur 4. Korrespondance af GDO, PDO og globale temperatur variationer.

Signifikansen af korrelationen mellem GDO, PDO og globale temperaturer er, at så snart denne forbindelse er skabt, kan klima forandringer gennem det seneste århundrede forstås, og mønsteret af glaciale og kliamtiske fluktationer over det senste årtusind kan rekonstueres. Disse mønstre kan så bruges til at projicere kliamtiske ændringer i fremtiden. Ved hjælp af mønsteret etableret for de seneste adskillige hundrede år, projicerede jeg temperatur kurven for det senste århundrede ind i det næste århundrede, og kom frem til kurve "A" i figur 5, som et anslag af hvad der kunne være i vente for verden, hvis mønsteret af fortidens klima forandringer fortsatte. Ironisk nok blev denne forudsigelse lavet i det varmeste år i de seneste tre årtier og højde punktet af varme prioden 1977 til 1998. På dette tidspunkt indikerede den projicerede kurve global afkøling begyndende omkring 2005, plus - minus 3 til 5 år indtil 2030, derefter fornyet opvarmning fra omkring 2030 til omkring 2060, derefter en ny kold periode fra omkring 2060 til 2090. Dette var indrømmet en tilsnigelse, men den var radikal anderledes fra de 1 grader Fahrenheit per årti opvarmning, som Intergovernmental Panel on Climate Change påberåber sig. Grundet forudsigelsen var så anderledes fra forudsigelsen fra Intergovernmental Panel on Climate Change, ville tiden selvfølgelig vise hvis projicering der i sidste instans var korrekt.

Nu et årti senere er det globale klima ikke opvarmet 1 grad Fahrenheit, som Intergovernmental Panel on Climate Change forudsigelsen siger, men er let afkølet indtil 2007-2008, da de globale temperaturer faldt drastisk. I 2008 bekræftede NASA satellit billeder (figur 6), at Stillehavet havde skiftet fra den varme tilstand, det havde været i siden 1977, til den kolde tilstand, lignende den af 945-1977 globale koolde periode. Skiftet antyder stærkt, at de næste adskillige årtier vil blive køligere, ikke varmere som forudsagt af Intergovernmental Panel on Climate Change.

Figur 5. Global temperatur projicering for det kommende århundrede baseret på varme/kulde cykler fra de forrrige adskillige århundreder. "A" projicering baseret på antagelsen af at den næste kolde fase vil være lignende den kolde fase fra 1945 til 1977. "B" projicering baseret på antagelsen af at den næste kolde fase vil være lig den kolde fase fra 1880 til 1915. Der forudsagte varme cyklus fra 2030 til 2060 er baseret på projicering af den varme periode 1977 til 1998, og den kolde fase er baseret på en projicering af 1945 til 1977 cyklen.

Intergovernmental Panel on Climate Change forudsigelsen af globale temperaturer, 1 grad Fahrenheit varmere omkring 2011 og 2 grader varmere omkring 2038, har ringe chance for at være korrekt. NASA´s graf viser, at Pacific Decadal Oscillation er skiftet til sin kølige fase på præcist det rigtige tidspunkt som forudsagt af tidligere Pacific Decadal Oscillation ændringer. Pacific Decadal Oscillation varer typisk 25 til 30 år, og sikrer nord amerikansk køling, vådere klima i sine kolde faser og varmere, tørrere klima i sine varmere faser. Etableringen af den kolde Pacific Decadal Oscillation, sammen med lignende køling af North Atlantic Oscillation, sikrer stort set adskillige årtiers køling og enden på de seneste 30 års varme fase. Det betyder også, at IPCC forudsigelser om katastrofal global opvarmning i dette århundrede, er højst ukorrekt.

Skiftet fra PDO tilstand til varm tilstand i 1977 initierede adskillige årtiers global opvarming. PDO har nu skiftet fra sin varme tilstand (hvor den har været siden 1977) til sine køle tilstand. Som vist på grafen herover, hvergang dette skete i det forrige århundrede, fulgte de globale temperaturer med. Grafen viser ocean temperaturer i blåt (den norda amerikanske vestkyst). Den nederste del af diagrammet viser, at PDO er skiftet frem og tilbage til kolde perioder i forrige århundrede, hver gang forårsagende at globale temperaturer følger efter. Sammenligninger af historisk global opvarming og nedkøling i forrige århundrede med PDO og NAO oscilleringer, glaciale fluktuationer og sol plet aktivitet, viser stærke korrelationer, og giver en solid data basa for fremtidige klima ændrings projiceringer.

Stillehavet har en varm temperatur tilstand og en kold temperatur tilstand, og har i det seneste århundrede skiftet frem og tilbage mellem disse to tilstande hvert 25 til 30 år (kendt som Pacific Decadal Oscillation eller PDO). I 1977 skiftede PDO abrubt fra sin kolde tilstand (hvor den havde været siden 1945) til sin varme tilstand, og dette forårsagede global opvarmning fra 1977 til 1998. Korrelationen mellem PDO og det globale klima er veletableret. Annonceringen fra NASA´s Jet Propulsion Laboratory at Pacific Decadal Oscillation (PDO) havde skiftet til sin kolde fase, sker lige på beregnede tidspunkt som forudsagt efter tidligere klima og PDO ændringer. PDO varer typisk 25 til 30 år, og sikrer Nord Amerika et koldere, vådere klima i sin koldere fase, og varmere, tørrere klima i sin varme fase. Etableringen af den kolde PDO, sammen med lignede køling af North Atlantic Oscillation (NAO), sikrer stort set adskillige årtiers globale køling, og enden på de senste 30 års varme fase. 

Figur 6. Skiftet af PDO´s kolde tilstand til varme tilstand i 1977 initierede adskillige årtiers global opvarmning. PDO er nu skiftet fra sin varme tilstand (hvor den har været siden 1977), til sin kolode tilstand. Som vist på grafen ovenover, hver gang dette er sket i det seneste århundrede, er globale temperaturer fulgt efter. Den øvre del af diagrammet viser kolde ocean temperaturer i blåt (nord amerikanske vest kyst). Diagrammet under viser hvordan PDO er skiftet frem og tilbage fra varme til kolde tilstande, hver gang forårsagende den globale temperatur at følge efter. Projicering af det tidligere mønster (højre side af grafen) sikrer 30 års global afkøling.

Sammenligninger af global klimatisk opvarmning og køling over det seneste århundrede med PDO og NAO oscillationer, glaciale fluktuationer og sol plet aktivitet, viser stærke korrelationer, og sikrer en solid data base for fremtidige klima ændrings projiceringer. Som vist i det historiske mønster af GDO´er og PDO´er over det seneste århundrede, og ved at sammenligne global opvarmning og køling, er mønsteret del af en fortløbende varme/kulde cyklus, der varer 25 til 30 år. Den globale kølende fase fra 1880 til 1910, karakteriseret ved fremskudt gletschere overalt på jorden, blev efterfulgt af et skift til en varm fase for PDO i 30 år, global opvarmning og hastig gletscher tilbagetrækning. Den kolde fase for PDO vendte tilbage omkring 1945 akkompagneret af global køling og glaciale fremskridt i 30 år. Skiftet til den varme fase for PDO i 1977 initierede global opvarmning og tilbagetrækning af gletschere, der varede indtil 1998. Seneste etablering af den kolde fase for PDO ankom præcist til tiden, og forventes at ville have den samme effekt som tidligere i historien, global afkøling kan forventes over de næste 25 til 30 år. Den globale opvarmning i dette århundrede er præcist i fase med det normale klimatiske mønster af cyklisk opvarmning og afkøling, og vi er nu skiftet fra den varme fase til den kolde fase, præcist på forudsagte tidspunkt.

Strukturen af den globale køling i de næste 30 år er vidt rækkende - eksemplvis fejlslagen høst, øget energi krav, transport vanskeligheder og skift af bosted. Alt dette gennem hvilken befolkningen vil forøges fra seks milliarder til omkring ni milliarder. Den virkelige fare ved at bruge trillioner af dollars på at begrænse atmosfærisk CO2 er, at der efterlades meget lidt til at tage sig af de virkelige problemer, der ligger i global afkøling.

Konklusion

Global opvarmning (fra 1977 og frem) er ovre. Den minutiøse forøgelse af antropogenisk CO2 i atmosfæren (0,008%) er ikke grunden til opvarmning - den er kontinueringen af naturlige cykler, der skete for 500 år siden.

Den kølende PDO tilstand erstattede den varme tilstand i Stillehavet, sikrende os omkring 30 års global køling, måske koldere end den global afkøling fra 1945 til 1977. præcist hvor meget koldere det globale klima vil blive under denne kolde del af cyklen, er uvist. Nylige solare ændringer antyder, at den skulle blive forholdvist slemt, måske i nærheden af cyklen fra 1880 til 1915 end den mere moderate cyklus fra 1945 til 1977. En mere drastisk køling, lig den under Dalton og Maunder minimumer, kun sænke jorden i en ny lille istid, men det vil tiden vise.

Den videnskabelige konsensus om at menneskeheden har forårsaget klima forandringer, er blevet rystet, efter en ledende akademiker har kaldt den en "bunke varm luft understøttet af svindel".

Professor Ian Plimer fordømte klima forandrings lobbyisterne som "klima kammerater" der holder "sovse toget" kørende.

I en kontroversiel samtale blot dage før begyndelsen af klima topmødet deltaget af verdens ledere i København, siger professor Plimer, at regeringerne behandler offentligheden som "tåber", og bruger klima forandringer til at hæve skatterne.

Han siger, at CO2 igen virkning har på temperaturen, og at den seneste opvarmning er del af den naturlige klima cyklus strækkende sig over milliarder af år.

Professor Plimer, forfatter til "Heaven and Earth: Global Warming, The Missing Science", fortalte et London publikum: "Klimaet forandrer sig altid. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre. Det drives af et antal faktorer, der er tilfældige og cykliske".

Hans kommentarer kommer dage efter, at en skandale i klima forandrings forskningen fremkom gennem lækkede e-mails fra verdens førende forskningsenhed ved University of East Anglia. De syntes at vise, at videnskabsmænd havde bearbejdet data for at bevise, at der forekom global opvarmning.

Climate Research Unit indrømmede også, at det havde smidt megen af de rå klima data ud, hvilket betyder, at andre videnskabsmænd ikke kan undersøge indeværende forskning. Direktør for Climate Research Unit, professor Phil Jones, siger, at han vil træde tilbage, mens en uvildig undersøgelse finde sted.

Professor Plimer siger, at klima forandringerne er forårsaget af naturlige begivenheder såsom vulkanske udbrud, ændringer i jorden omløbsbane og kosmisk stråling. Han siger: "Kuldioxid niveauerne har i fortiden været op til 1.000 gange højere. CO2 kan ikke drive global opvarmning nu".

"I fortiden har vi haft hurtige og signifikante klima ændringer med temperatur ændringer større end noget vi måler i dag. De drives af processer, der har foregået siden tidernes morgen".

Han citerer perioder af opvarmning under det romerske imperium og Middelalderen - da vikingerne dyrkede afgrøder på Grønland - og koldere faser såsom i Den Mørke Middelalder og Den Lille Istid fra 1300 til 1850.

Og han forudser, at den næste fase vil være en kølet planet.

Klima forandringer er ofte bebrejdet afbrænding af fossilt brændstof, der frigiver drivhus gasser såsom CO2 i atmosfæren, når de fanges i solens varme.

Forhandlinger i København forventes at finde måder globalt at reducere udledning af drivhus gasser.

Men professor Plimer fra universiteterne i Adelaide og Melbourne siger, at for at standse klima forandringerne, så må regeringerne finde måder at forhindre ændringer i jordens omløbsbane og oceanernes strømme og undgå eksploderende super novaer i rummet. Om historien om de lækkede e-mails siger han: "Hvis man er nødt til at bruge svindel for at argumentere for sin videnskab, så er videnskaben ikke valid".

Professor Jones fra Climate Research Unit indrømmer, at nogle af e-mailene kan have indeholdt "uheldige ordvalg", der blev sendt "i kampens hede". Men han har kategorisk afvist manipulering af data, og siger, at han står ved videnskaben. Han har afvist antydninger om konspiration med henblik på fordrejninger af beviser, der støtter en teori om global menneske skabt opvarmning som "aldeles sludder".

Men geologi professor Plimer siger, at der er stor vægt bag klima forandrings lobbyen.

Han antyder, at mange videnskabsmænd har store interesser investeret i promoveringen af klima forandringer, da det hjælper til at sikre flere midler til forskning. Han siger: "Klima kammeraterne prøver at holde sovse toget kørende. Regeringerne er også opsatte på at stikke deres hænder så langt ned i vore lommer som muligt".

"Den almindelige borger er blevet talt ned til; er blevet behandlet som en tåbe. Dette til trods for at den almindelige borger har sund fornuft".

Men Vicky Pope, leder af Met Office Climate Change Advice, siger: "Vi ser ændringer i klimaet i en størrelsesorden, vi ikke tidligere har set".

"Der findes tydeligvis naturlige variationer. Men den eneste måde vi kan forklare disse tendenser, er når vi både inkluderer menneske skabte og naturlige klima forandringer".

"Vi har også set tilbagetrækning af sommer isen over de seneste 30 år, gletscher tilbagetrækning i 150 år, ændrede mønstre i nedbør og forøgelse af temperaturer under og i overfladen af oceanerne".

Og mens krigen på ord mellem de rivaliserende lejre intensificeres, afviser ledende økonom Lord Stern skeptikerne som "fjolleri".

Lord Stern, der udarbejdede en detaljeret rapport om emnet for regeringen, siger, at beviserne på klima forandringer er "overvældende". Han accepterer, at alle synspunkter bør høres, men siger, at graden af skeptisme blandt "virkelige videnskabsmænd" er meget lille.

Klima skandalen kan nu afspore topmødet i København, hævder én af forhandlerne:

Saudi Arabiens ledende klima forhandler, Mohammad Al-Sabban, siger til BBC News, at emnet vil have en "stor betydning" for næste uges klima topmøde, med lande uvillige til at skære i udledningerne.

Al-Sabban gjorde det klart, at han forventede, at dette afsporer mødets eneste store emne - at blive enige om begrænsningerne af udledningerne af drivhus gasser.

"Det ser ud til af skandalens detaljer, at der ingen forbindelse overhovedet findes mellem menneskelige aktiviteter og klima forandringer", siger han til BBC News.

"Klimaet har ændret sig i tusindvis af år, men af naturlige og ikke menneske skabte årsager. Så uanset hvad det internationale samfund gør for at reducere udledningen af drivhus gasser, vil det ingen betydning have for klimaets naturlige variation".

Andre lande deler dette synspunkt, siger han, og som resultat heraf er ingen regeringer parate til at bifalde noget der ville påvirke den økonomiske vækst i mange år, før "nye beviser" afgør det videnskabelige billede.

Al-Sabban siger, at F.N. topmødet bør tilskynde en "fuld undersøgelse" af Climate Research Unit e-mail affæren.

Ikke alle klima forandrings fupmagere er medlem af Climate Research Unit i England. Den anden store forsknings del af Kirken af Global Opvarmning er U.S.A.´s egen NASA. Manden bag NASA´s klimaforandrings bestræbelser er James Hansen, der driver Goddard Institute for Space Studies. Han er også Al Gore´s personlige klima forandrings guru.

Hansen lever efter en stærk regel. "Hvis Gud giver dig dårlige kort på hånden - så fusk med dem. Kan du huske, da NASA annoncerede, at oktober 2008 var den varmeste i historien, for derefter "hovsa - glem det", fandt nogen ud af, at der var blevet lavet en fejl? Det var James Hansen, opvarmingens stormester, der fumlede med tallene. Det var faktisk en ret gennemsnitlig måned. Rangeret plads 70 i de seneste 114 år.

Det var ikke første gang, at Hansen fumlede med tallene. I 2007 blev han af andre videnskabsmænd tvunget til at revidere sine offentligtgjorte tal for den amerikanske overflade temperatur, til at vise at det varmeste årti i det 20 århundrede ikke var 1990´erne, som han hævdede, men 1930´erne. Og så var der det lille problem med januar 2009, da det blev opdaget, at nogle af de data han havde brugt til at fremkomme med sin globale opvarmnings videnskab "tilfældigvis" var opfundne.

NASA gør sit beste for at beskytte Hansen. Agenturet hjælper ham med at skjule rå data ved at ignorere anmodningen om informationsfrihed til udlevering:

Christopher C. Horner, en senior medarbejder ved Competetive Enterprise Insitute, siger at NASA nu i to år har nægtet at udlevere informationer under Freedom of Information Act, der ville vise, hvordan agenturet har skabt sine klima data, og forklare hvorfor agenturet gentagne gange har måtte korrigere sine data gående tilbage til 1930´erne.

"Jeg antager, at hvad man kan finde der, er højst skadeligt", siger Horner. "Disse fyre er klart indstillede på ikke at afsløre deres interne diskussioner om dette".

Tallene har betydning. Efter pres i 2007 rekalkulerede NASA sine data og fandt at 1934, ikke 1998, var det varmeste år i historien berørende samtlige 48 stater. NASA ændrede senere igen sine data, og så var 1998 og 2006 pludselig de varmeste år med 1934 listet som lettere kold.

Horner, en velkendt skeptiker af global opvarmning og forfatter til "The Politically Incorrect Guide to Global Warming and Environmentalism", ønsker et kig på data og diskussioner, der førte til disse ændrinhger. Han siger, at han har givet agenturet frem til slutningen af året til at efterkomme anmodningen, ellers vil han sagsøge for udleveringen af informationerne.

Mark Hess, direktør for offentlige anliggender på Goddard Space Flight Center, der leder Goddard Institute for Space Studies laboratoriet, siger, at myndigheder arbejder på at efterkomme Horner´s anmodning, selvom han ikke kan sige, hvorfor det har taget så lang tid.

"Vi samler informationen, og vil respondere med alle de responsivt relevante informationer til alle disse anmodninger", siger Hess. "Det er bare en proces man må gå igennem, når man skal samle data, der er responsiv".

...NASA´s Goddard Institute for Space Studies blev i 2007 tvunget til at opdatere sine data efter spørgsmål blev rejst af Steve McIntyre, der leder ClimateAudit.org

Goddard Institute for Space Studies havde oprindeligt listet de varmeste år som respektivt 1998, 1934, 2006, 1921 og 1931. Efter McIntyres spørgsmål genfumlede de med listen til at vise, at 1934 var det varmeste år efterfulgt af 1998, 1921, 2006 og sidst 1931. Siden da er listen igen blevet genskrevet, så den nu forløber som 1998, 2006, 1934, 1921 og 1999.

Instituttet bebrejdede en "mindre data behandlingsfejl" for ændringerne, men siger, at det ikke gør den store forskel, eftersom top tre år under alle omstændigheder forbliver i en "statistisk uafgjorthed".

Horner siger, at han selv leder efter dataene, men at han også ønsker at se e-mailene fra videnskabsmændenes diskussioner af ændringerne.

...NASA og CRU data anses for at være rygraden af megen af den videnskab, der antyder, at jorden opvarmes som resultatet af menneskeskabte drivhusgas udledninger. NASA argumenterer, at dens data antyder, at dette årti har været det varmeste i historien.

På den anden side antyder data fra University of Alabama-Huntsville, at temperaturerne har været relativt flade i det meste af dette årti.

Det korte af det lange er, at NASA´s James Hansen vil gøre hvad som helst for at få tallene for global opvarmning til at se godt ud. Da han for 21 år siden lavede sin store annoncering af global opvarmning (efter protester fra to af hans supervisorere, der mente hans forskning var fup), blev Hansen en videnskabsstjerne. Grunden til at han fortsætter med at fuske med tallene og skjule rå data, er for at opretholde denne super stjerne status. Som videnskabsmændene der i 1970´erne sagde, at vi var på vej ind i en istid, tager James Hansen simpelthen fejl, men hans status som super stjerne tager præcedens over videnskab.

1. Temperaturerne er faldet siden 2002, også selv om CO2 er fortsat med at stige

2. CO2 er en spor gas og vil i sig selv kun producere lidt opvarmning. Yderligere, i takt med at CO2 stiger, er forøgelsen af opvarmning mindre, da effekten er logaritmisk, så jo mere CO2, jo mindre varme producerer den.

3. CO2 har over det seneste årti været fuldstændigt ukorreleret med temperatur og siden 2002 været signifikant negativ.

4. CO2 er ikke forurening, men en naturligt forekommende gas. Sammen med klorofyl og sol lys, er den en essentiel del af foto syntesen, og er derfor plante føde.

5. Rekonstruktion af palæontologisk CO2 koncentrationer demonstrerer, at CO2 koncentrationer i dag er i nærheden af det laveste siden den Kambriske Æra for omkring 550 millioner år siden, da der var omkring 20 gange så megen CO2 i atmosfæren som i dag, uden at dette forårsagde løbsk drivhus effekt.

6. Temperaturer leder, følger ikke, CO2 ændringer til alle tider. Oceanerne kan spille en nøgle rolle, udledende CO2 når de opvarmes, på samme måde som sodavand mister sin brus, og optager CO2 når de afkøles.

7. Det meste af varme i klima modeller kommer fra antagelsen af, at vand damp og nedbør tiltager i takt med højere temperaturer, giver stærkere positivt feedback. Vand damp er en langt vigtigere drivhus gas end CO2. Denne antagelse har dog i observationer og revideringer af kolleger vist sig at være forkert, og at faktisk agerer vand damp og nedbør med negativ feedback, der reducerer enhver lille drivhus opvarmning fra CO2.

8. Drivhus modeller viser, at opvarmningen burde være størst i de mellemste til højeste niveauer i troperne. Men Ballon og satellit observationer viser afkøling der. Drivhus signaturen eller DNA svarer ikke til virkeligheden, og drivhus modellerne må derfor stærkt overdrive opvarmningen - og måtte i en retssal have været frikendt for enhver rolle i global opvarmning.

9.Solen har både direkte og indirekte effekter på vort klima. Solens aktivitet ændrer sig i cykler af 11 år eller længere. Når solen er mere aktiv, er den klarere og en smule varmere. Vigtigere er dog de indirekte effekter. Ultra violet stråling forøges meget mere end solens lysstyrke, og forårsager forøget ozon produktion, der genererer varme i de øvre atmosfærer, der arbejder sig nedad, påvirkende vejret. Derudover spreder en aktiv sol kosmiske stråler, der spiller en vigtig rolle i krystaliseringen af lave skyer, resulterende i færre skyer. På alle disse måder varmer solen planeten mere, når den er aktiv. En aktiv sol i 1930´erne og igen ved enden af forrige århundrede, hjalp med at producere de observerede opvarmningsperioder. Den nuværende sol cyklus er den længste i over 100 år, et umiskendeligt tegn på en kølende sol, der historisk antyder vil fortsætte sådan i årtier.

10. De årtier lange cykler i oceanerne korrelerer ekstremt præcist med sol cyklerne og globale temperaturer. Disse er 60 til 70 års cykler, der relaterer til naturlige variationer i de storstilede cirkulationer. Varme oceaner korrelerer med varme globale temperaturer. Stillehavet begyndte at køle i de senere 1990´ere, og har det seneste år accellereret dette, og Atlanterhavet er kølet fra sin top temperatur i 2004. Dette støtter de observerede globale land temperaturers køling, der stærkt korrelerer med oceanernes varme indhold. Nyligt udgivne N.O.A.A. Afmærkningsbøjer bekræfter global ocean afkøling.

11. Varmere ocean cykler er perioder med formindsket arktisk is dække. Da oceanerne var varme i 1930´erne til 1950´erne, formindskedes den arktiske is og Grønland blev opvarmet. Den seneste ocean opvarmning, særligt i 1980´erne og 2000´erne, er lig hvad der skete for 70 år siden, og den artiske is har reageret på nogenlunde samme måde, med formindsket is om sommeren.

12. Antarktisk is er forøget, og omfanget sidste år var det største i satellit overvågningens historie. Vi slår sidste års rekord.

Hvad skal der til, før medierne dropper deres fordomme, og begynder at gøre deres arbejde med rapportering af sandheden?

Læger bør give patienter råd om klima forandringer, hævder er ledende medicinsk ekspert.

The Climate and Health Council, et samarbejde mellem verdensomspændende oraganisationer inklusive Royal College of Nursing, Royal College of Physicians og Royal Society of Medicine, mener, at der findes en direkte forbindelse mellem klima forandringer og et bedre helbred.

Deres kontroversielle plan skal se til, at læger og sygeplejersker giver deres patienter råd om, hvor dan de sænker deres udledning af CO2.

Rådet mener, at klima forandringerne "truer med radikalt at underminere sundheden hos alle mennesker".

Det mener at sundhedseksperter er i en ideel position til at promovere forandringer, da "vi har det etiske ansvar...såvel som kapaciteten til at influere folk og vore politiske repræsentanter til at tage de nødvendige handlinger".

Rådet er for nylig blevet dannet for at studere sundhedsfordelene ved tackling af klima forandringer og promoverer en bred vifte af ideer til reducering af CO2, gennem mindre bilkørsel og gå mere til at spise lokal mindre bearbejdet føde.

Det ønsker at fremhæve "sundhed" på agendaen ved F.N.´s klima top møde i København. De mener, at tilbud til patienterne om hvordan de sænker deres CO2 udledning, kan være lige så let og opnåeligt som at hjælpe dem med at holde op med at ryge eller spise sundere.

Andre forslag inkluderer for alle udviklede lande at betale ekstra fem dollar per tønde olie og skat på fly billetter. Disse penge skulle gå til en særlig fond der skal udvikle alternative teknologier til lavere CO2 udledning, siger de.

Professor Mike Gil fra University of Surrey, der er leder af Climate and Health Council, fremlagde planerne i sidste uge i den medicinske journal The Lancet.

Han siger: "Klima forandringerne påvirker allerede den menneskelige sundhed, skabende problemer der vil tiltage, hvis ikke der handles".

"Overordnet er, hvad der er godt for tackling af klima forandringer, godt for helbredet. Hvem er bedre til at udpensle dette end sundhedseksperter? Vi har beviserne, en god historie til at fortælle at dramatiske forandringer skifter gennem den linse klima forandringer opfattes, og vi har den offentlige tillid".

Han siger, at sundhedsvæsnet ofte har været "tavse" omkring emnet klima forandringer, og måtte gøre sin stemme mere hørt.

Han tilføjer: "For at maksimere vores indflydelse må vi være meget tydligere overfor patienterne og politikerne, end vi har været mod offentligheden, om risikoen ved ikke at handle, og fordelene ved individuel og global sundhed gennem effektiv handling".

Vivienne Nathanson, direktør for professionelle aktiviteter i British Medical Association, siger at rapporten "tydeligt viser at tiltag til handling for at reducere drivhus gas udledninger kan have positiv indflydelse på helbredet".

Hun siger, at British Medical Association var skuffede over, at helbredet ikke på nuværende tidspunkt tydligere var på agendaen ved top mødet i København, og kaldte på verdens ledere at søge løsninger, der gavner miljø og individer".

Andy Burnham, sundhedsminister, siger som støtte til rapporten i The Lancet: "Klimaforandringer kan synes som en fjern, upersonlig trussel, men omkostningerne forbundet med helbredet er en meget reel og nærværende fare. Sundhedsministre verden over må handle nu for at fremhæve risikoen global opvarmning udgør for vore samfunds sundhed".

Vort håbløst kompromitterede videnskabelige etablissement kan ikke tillades at slippe afsted med hvid vaskning vedrørende statistikker om global opvarmning.

Efter en uge fandt min kollega James Delingpole på sin Telegraph blog på termen "ClimateGate", for at beskrive skandalen afsløret gennem lækkede e-mails fra University of East Anglia Climate Research Unit. Google viser, at ordet nu optræder mere end ni millioner gange på internettet. Men i al de elektronik har man i store hele overset en meget relevant pointe om disse tusindvis af dokumenter.

Grunden til at selv Guardian´s George Monbiot har udtrykt total chok og bestyrtelse over det billedet afsløret gennem dokumenterne, er, at deres forfattere ikke bare er en samling gamle akademikere. Deres betydning kan ikke overdrives. Hvad vi her har med at gøre, er en lille gruppe videnskabsmænd, der i mange år har været mere indflydelsesrige i drivkraften af den verdensomspændende alarm over global opvarmning end nogen som helst andre, ikke mindst gennem den rolle de spiller i hjertet af F.N.´s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).

Professor Phillip Jones, direktør for Climate Research Unit, har ansvaret for to sæt data brugt af Intergovernmental Panel on Climate Change til at skrive sine rapporter. Gennem sin forbindelse til Hadley Centre, der er en del af Storbritannien´s Met Office, der udvælger de fleste af Intergovernmental Panel on Climate Change´s videnskabelige nøgle personer, er hans globale temperatur optegnelser de vigtigste af de fire sæt temperatur data på hvilke Intergovernmental Panel on Climate Change og regeringer forlader sig på - ikke mindst i deres forudsigelser, at verden vil opvarmes til katastrofale niveauer med mindre trillioner af dollar bruges på at afværge det.

Professor Jones er også en nøgle figur i den "tæt sammen strikkede" gruppe af amerikanske og britiske videnskabsmænd ansvarlige for promoveringen af billedet, at verdens temperaturer gengivet af Michael Mann´s "hockey stav" graf, der for 10 år siden vendte klima historien på hovedet ved at vise, at efter 1000 års fald er de globale temperaturer for nylig skudt op tilde højeste niveauer i optegnet historie.

Givet højeste udmærkelse af Intergovernmental Panel on Climate Change, ikke mindst for den måde den syntes at eliminere den længe accepterede Varme Middelalder Periode, hvor temperaturerne var højere end i dag, blev grafen det centrale ikon i hele bevægelsen vedrørende global opvarmning.

Siden 2003 hvor de statistiske metoder brugt til at skabe "hockey staven" først af en canadisk statistiker Steve McIntyre blev afsløret som fundamentalt fejlagtige, har der dog foregået en tiltagende ophedet kamp mellem tilhængerne af Mann, kaldende dem selv "hockey holdet", og McIntyre og hans allierede, i takt med at de mere og mere knusende har betvivlet hele det statistiske grundlag på hvilket Intergovernmental Panel on Climate Change og Climate Research Unit har baseret deres sag.

Afsenderne og modtagerne af de lækkede Climate Research Unit e-mails konstituerer en rolle liste af den videnskabelige elite hos Intergovernmental Panel on Climate Change , inklusive ikke alene "hockey holdet", såsom professor Mann selv, professor Jones og hans Climate Research Unit kollega Keith Briffa, men Ben Santer, ansvarlig forr den højst kontroversielle omskrivning af nøgle passager i 1995 Intergovernmental Panel on Climate Change rapporten; Kevin Trenberth, der ligeledes kontroversielt skubbe Intergovernmental Panel on Climate Change ud i skræmme kampagner over tornado aktivitet; og Gavin Schmidt, højre hånd for Al Gore´s allierede professor James Hansen, vis egen GISS optegnelse af jordens overflade temperatur data kun har sekundær vigtighed i forhold til dem fra Climate Research Unit selv.

Der findes særligt tre tråde i de lækkede dokumenter, der har sendt chok bølger gennem informerede observatører over hele verden. Måske den mest indlysende, strålende sammensat af Willis Eschenbach, er den højst bekymrende serie af e-mails, der viser at professor Jones og hans kolleger i mange år har diskuteret de listige taktikke hvor igennem de kunne undgå at frigive deres data til udefra kommende under Freedom of Information loven.

De er kommet med enhver tænkelig undskyldning for at skjule baggrunds data, på hvilke deres fund og temperatur optegnelser var baseret.

Dette var i sig selv en kæmpe skaandale, ikke mindst professor Jones´s afvisning af at frigive grundlæggende data, fra hvilke Climate Research Unit udtrækker sin højst indflydelsesrige temperatur optegnelse, der sidste sommer kulminerede i hans overraskende påstand, at mange af disse data fra hele verden simpelthen var "forsvundet". Mest kompromitterende af alle e-mails, i hvilke videnskabsmændene rådes til at slette store dele data, der, når dette efter en anmodning gennem Freedom of Information er gjort, er en kriminel handling.

Men spørgsmålet, der uundgåeligt opstår fra denne systematiske afvisning af data frigivelse, er; hvad er det disse videnskabsmænd synes så opsatte på at skjule? Den anden og mest chokerende afsløring i de lækkede dokumenter er hvordan de viser hvordan videnskabsmændene prøver at manipulere data gennem deres kringlede computer programmer, der altid kun peger i den eneste ønskede retning - mod lavere fortidige temperaturer og "justering" af nylige temperaturer opad, for at kunne gengive indtrykket af en accelererende opvarmning. Dette dukker så ofte op, at det bliver det mest foruroligende element i hele historien. Dette er hvad McIntyre fangede professor Hansen i at gøre med sine GISS temperatur optegnelser sidste år (efter hvilket Hansen var nødsaget til at revidere sine optegnelser), og to yderligere chokerende eksempler er nu kommet for dagen i Australien og New Zealand.

I hvert af disse lande har det været muligt for lokale videnskabsmænd at sammenligne de officielle temperatur optegnelser med de originale data, på vhilke de angiveligt var baseret. I hvert tilfælde står det klart, at det samme trick er brugt - at vende en essentielt flad temperatur kurve om til en graf, der viser stødt stigende temperaturer. Og i hvert tilfælde er denne manipulation gennemført under indflydelse fra Climate Research unit.

Hvad der af filerne tydeligt fremgår, er billedet af Climate Research Unit videnskabsmænd fuldstændigt ud at svømme med deres komplekse computer programmer, som skulle forvanske deres data i godkendt retning, mere end en gang udtrykkende deres desperation over hvor vanskeligt det var, at opnå de ønskede resultater.

Den tredje chokerende afsløring i disse dokumenter er den hensynsløse måde disse akademikere har været besluttede på at tavsgøre enhver ekspert betvivlelse af fundene, de er kommet til ved sådanne tvivlsomme metoder - ikke blot ved at nægte at afsløre deres grundlæggende data, men ved at miskreditere og udefryse enhver videnskabelig publikation, der vover at offentliggøre kritikernes arbejde. Det synes som om, at de på den måde er parate til at gå hele vejen for at undertrykke debatten, ikke mindst ved at sikre, at ingen afvigende forskning kunne finde vej ind i siderne på rapporterne fra Intergovernmental Panel on Climate Change.

Tilbage i 2006, da den eminente amerikanske statistiker professor Edward Wegman lavede en rapport for den amerikanske kongres forsvarede Steve McIntyre´s gennemhulning af "hockey staven", sønderlemmede han den måde på hvilken den samme "tæt sammen strikkede" gruppe akademikere kun syntes interesserede i at samarbejde med hinanden og gennemlæse hinandens papirer for at dominere fundene i disse Intergovernmental Panel on Climate Change rapporter, af hvilke megen af den amerikanske og verdens økonomi kunne afhænge. I lyset af de seneste afsløringer synes det endnu mere evident, at disse mænd har fejlet i opretholdelsen af de principper der ligger ved hjertet af ægte videnskabelig undersøgelse og debat. Allerede en respekteret amerikansk klima videnskabsmand, professor Eduardo Zorita, har kaldt på udelukkelse af professor Mann og professor Jones fra yderligere deltagelse i Intergovernmental Panel on Climate Change. Endog vores egen George Monbiot, bestyrtet over at opdage at han var blevet forrådt af angivelige eksperter, han så længe har beundret og citeret, kaldte på professor Jones´s tilbagetræden som leder af Intergovernmental Panel on Climate Change.

Tidligere minister Lord Nigel Lawson der for nylig har lanceret sin nye tænketank Global Warming Policy Foundation, har rettelig kaldt på en ordentlig uafhængig undersøgelse af labyrinten og svindlen afsløret gennem lækken i Climate Research Unit. Men undersøgelsen skal muligvis ledes af Lord Rees, præsident for Royal Society - selv længe en skamløs propagandist for varme sagen - er langt fra, hvad Lord Lawson havde i tankerne. Vort håbløst kompromitterede videnskabelige etablissement kan ikke tillades at slippe afsted med en hvid vaskning af, hvad der er blevet vor tids største videnskabelige skandale.

Videnskabsmænd ved University of East Anglia har indrømmet at haver smidt megen af rå data over temperaturer, på hvilke deres forudsigelser om global opvarmning er baseret ud.

Dette betyder, at andre akademikere ikke er i stand til at efterprøve grundlæggende beregninger, der angiveligt skulle vise de langsigtede temperatur stigninger over de seneste 150 år.

University of East Anglia Climate Research Unit blev tvunget til at afsløre tabet af data i forbindelse med anmodning om data under Freedom of Information lovgivningen.

Disse data blev samlet fra vejr stationer fra hele verden, og derefter justeret for at tage højde for variationer i forhold til den måde de blev indsamlet. De reviderede tal blev beholdt, men originalerne - lagret på papir og magnet bånd - blev kasseret for at spare plads, da Climate Research Unit blev flyttet til en ny bygning.

Indrømmelserne kom i kølvandet på lækningen af tusindvis af private e-mails sendt og modtaget af professor Phil Jones, dirketør for Climate Research Unit. I dem diskuterer han modarbejdelsen af klima skeptikere, der søger adgang til data.

I en erklæring på hjemmesiden hos Climate Research Unit siges: "Vi har ikke de originale data, men kun de bearbejdede (kvalitets kontrollerede og homogeniserede) data.

Climate Research Unit er verdens ledende center for rekonstruktion af fortidens klima og temperaturer. Klima forandrings skeptikere har længe været ivrige efter at undersøge, præcist hvordan disse data blev kompileret. Dette er nu ikke længere muligt.

Roger Pielke, professor i miljø undersøgelser ved Colorado University, opdagede, at data var gået tabt, da han anmodede om de oprindelige optegnelser. "Climate Research Unit siger grundlæggende "stol på os". Så meget for udredning af spørgsmål og løsning på debatter med videnskaben", siger han.

Jones var ikke ansvarlig for Climate Research Unit, da data blev kasseret i 1980´erne, på et tidspunkt hvor klima forandringer blev set som et mindre presserende emne. De tabte materiale blev brugt til at bygge data baser, der har været hans livsværk, visende hvordan jorden gennem de seneste 157 år er blevet opvarmet med 0.8 grader Celcius.

Han og hans kolleger siger, at denne temperatur stigning er "uløseligt" forbundet med udledning af drivhus gasser genereret af mennesker. Deres fund er en af hoved brikkerne i beviset brugt af Intergovernmental Panel og Climate Change, der siger, at global opvarmning er en trussel mod menneskeheden.

En F.N. videnskabsmand erklærer, at hans tre kolleger i F.N.´s klima panel "burde udelukkes fra IPCC processen". Den 26 november 2009 skriver F.N.´s IPCC bidragende forfatter Dr. Eduardo Zorita på sin hjemmeside: "CRU filer: Hvorfor jeg mener, at Michael Mann, Phil Jones og Stefan Rahmstorf burde udelukkes fra IPCC processen".

Zorita skriver: "Kort svar: Fordi de videnskabelige estimeringer i hvilke de tager del, ikke mere er troværdige". 

Zorita indikerer, at han er klar over, at han risikerer sin karriere ved at gå efter de øverste F.N. IPCC videnskabsmænd. "Ved at skrive disse linier vil jeg sandsynligvis opnå, at nogle af mine fremtidige undersøgelser, igen, ikke vil se publikationens lys", indrømmer Zorita åbenhjertigt, i en reference til ClimateGate e-mails der diskuterer hvordan man undertrykker data og videnskabelige undersøgelser, der ikke passer med F.N. IPCC synspunkter. 

Zorita var en F.N. IPCC bidragende forfatter af Fourth Assessment Report i 2007. Siden 2003 har Zorita været formand for Department of Paleoclimate og har været senior videnskabsmand ved Institute for Coastal Research ved GKSS Research Centre i Tyskland. Zorita har publiseret mere end 70 videnskabelige af kolleger anerkendte undersøgelser. 

Zorita´s forbløffende åbenhed fortsætter, bemærkende at videnskabsmænd, der er uenige med F.N.´s IPCC klima synspunkter, "bliver mobbet og diskret afpresset". 

"I denne atmosfære fristes Ph.D studerende til at justere deres data, så de passer ind i det "politisk korrekte billede". Nogle, eller mange, aspekter af klima ændringer er stadig ikke velkendte. Lovgivere burde være opmærksomme på disse forsøg på at skjule disse usikkerheder under et samlet billede. Jeg havde "fornøjelsen af at opleve alt dette i mit forskningsområde", forklarer Zorita. 

Zorita´s afsløringer er de seneste i en serie af frafald i det globale opvarmningsetablissement og F.N.´s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), siden e-mail og data skandalen døbt "ClimateGate" brød ud tidligere på måneden. 

Zorita´s afhopning fra det globale opvarmningsetablissement kommer efter chokerende nyheder i dag, om at en af de ansatte på "åstedet" af hvad der kaldes "ClimateGate", har foreslået opløsning af F.N.´s klima panel IPCC. 

Se: Pressure Mounts From Inside: Disband IPCC? Scientist from U. of East Anglia Suggests 'UN IPCC has run its course...politicizes climate science...authoritarian, exclusive form of knowledge production' - Mike Hulme udpluk: ClimateGate afslører, at videnskab er blevet "for partisk, for centraliseret...almindeligvis mere associeret med social organisation indenfor primitive kulturer".

Yderligere kræver videnskabsmænd fra hele verden, at ClimateGate videnskabsmænd skal udelukkes fra fremtidigt F.N. IPCC klima arbejde. Se: More ClimateGate Fallout: Prominent German Scientist Declares 'Compromised' UN Scientists should be excluded from IPCC and Peer-Review Process - November 24, 2009Imens vokser presset for en fyring eller en aftræden tiltagende for manden i centrum for ClimateGate skandalen, Phil Jones. Se: Phil Jones, the Fall Guy? Scientist in climate change 'cover-up' storm told to quit - UK Daily Mail - Nov. 25, 2009

Den komplette erklæring fra F.N. IPCC videnskabsmand Dr. Eduardo Zorita i F.N. IPCC ClimateGate skandale:

CRU filer: Hvorfor jeg mener, at Michael Mann, Phil Jones og Stefan Rahmstorf burde udelukkes fra IPCC processen.

Det korte svar: Fordi de videnskabelige estimeringer i hvilke de tager del, ikke mere er troværdige".

Et længere svar: Min stemme er ikke særlig vigtig. Jeg tilhører klima forskningsinfanteriet, publicerer et par papirer om året, gennemlæser nogle få manuskripter om året, og deltager i nogle få forskningsprojekter. Jeg er ikke del af vigtige kommiteer, ej heller søger jeg offentlig opmærksomhed omkring mine aktiviteter. Min meget lille opgave i den offentllige arena var at deltage som bidragende forfatter i Fourth Assessment Report i IPCC. Ved at skrive disse linier vil jeg sandsynligvis opnå, at nogle af mine fremtidige undersøgelser, igen, ikke vil se publikationens lys. Mit undersøgelsesområde er tilfældigvis det seneste år tusindes klima, hvor jeg mener at være anerkendt af andre klima forsknings"soldater". Og det er tilfældet, at nogel af mine e-mail udvekslinger med Keith Briffa og Timothy Osborn kan findes i CRU filerne for nyligt offentliggjorte på internettet.

Vedrørende lovligheden eller det etiske aspekt af læsningen af disse filer, vil jeg senere skrive et par ord om. Jeg kan bekræfte, hvad der er skrevet andre steder: forskning i visse områder af klima videnskab har været, og er, fuld af rænkesmedning, konspirationer og aftalt spil, som enhver læser kan udlede af CRU filerne. De afbilder et realistisk, jeg vil endog sige harmløst, billede af hvad den virkelige forskning på området det seneste årtusindes klima har været i de seneste år. Den videnskabelige debat har i mange tilfælde været kapret for at fremme andre agendaer.

Disse ord betyder ikke, at jeg mener, at anthropogeniske klima forandringer er svindel. Tværtimod. Det er et spørgsmål, vi har været meget opmærksomme på. Men jeg er også opmærksom på den tykke atmosfære - og her taler jeg ikke om drivhus gasser - redaktører, anmeldere og forfattere af alternative undersøgelser, analyser, fortolkninger, endog baseret på de samme data vi har til rådighed, er blevet mobbet og diskret afpresset. I denne atmosfære fristes Ph.D studerende til at justere deres data, så de passer ind i det "politisk korrekte billede". Nogle, eller mange, aspekter af klima ændringer er stadig ikke velkendte. Lovgivere burde være opmærksomme på disse forsøg på at skjule disse usikkerheder under et samlet billede. Jeg havde "fornøjelsen af at opleve alt dette i mit forskningsområde

 Jeg takker Keith Briffa og Tim Osborn for deres arbejde med formuleringen af et kapitel i IPCC rapporten. Som det fremgår af disse e-mails, modstod de det åbenlyse pres fra andre IPCC forfattere, ikke eksperter på dette forskningsområde, at give et forstyrret billede af vor viden om hockey stok grafen.

Er det lovligt eller etisk at læse CRU filerne? Jeg er ikke jurist. Det synes, at hvis filerne blev hacket, så ville det konstituere en ulovlig handling. Hvis de var blevet lækket, så ville det være en fløjteblæser handling beskyttet af loven. Jeg mener ikke, at det er uetisk at læse dem. Da de først var publiceret, følte jeg mig berettiget til at læse om, hvordan nogle forskere prøvede at influere anmeldere til at skrotte publikationen af vores arbejde med "hockey stok grafen", eller læse om hvordan nogle IPCC forfattere på meget tvivlsomt grundlag prøvede at udelukke dette arbejde fra IPCC rapporten. Derudover indeholder disse e-mails ingen personlige informationer overhovedet. De er en oversigt over mange af den typiske klimatologs kedelige daglige aktiviteter, sammen med en realistisk oversigt over meget bekymrende professionel adfærd.

Det seneste initiativ fra vores "Børne sekretær", Ed Balls, er at forkaste, hvad der er tilbage af fakt baseret historie og geografi undervisning i skolerne. Han planlægger at "lægge dem sammen i tema lektioner om sociale emner såsom global opvarmning (sjovt som den i disse dage synes at sive ind alle steder).

De progressives hensynsløse drivkraft for at eliminere historie undervisning fra skolerne, har været undervejs siden 1960´erne. Målet er at sikre, at børnene intet ved om deres lands fortid, eller hvordan verden endte med at blive, som den blev, efterladende deres sind blankt åbne for hvilket intetsigende progressivt sludder de end måtte fyldes med.

I sit begær efter at hugge historien op i hvad Lenin kaldte "historiens losseplads", kan Hr. Balls dog komme til at lave en undtagelse. En kampagne bliver nu iværksat i det europæiske parlament, der gør det obligatorisk for børn at blive undervist i eyropæisk historie. Ifølge Mario David, det portugisiske medlem af Europa parlamentet, leder af kampagnen og tidligere leder af personalet for E.U. kommissionens præsident Jose-Manuel Barroso, er det vitalt at modgå alle "løgne, bedrag og mistanker", der i sindene på det europæiske folk omgiver E.U. Vore børn må derfor indoktrineres i overensstemmelse med dette.

Da Richard North og jeg for et par år siden skrev en omfattende historie om "det europæiske projekt", "The Great Deception", var vi forbløffede over at opdage hvor uhyrligt vildledende gengivelsen af denne historie faldbydes om E.U. selv på E.U.´s hjemmeside. Fra påstanden om at Churchill er E.U.´s fader til vedholdende at sløre naturen af den nøgle rolle Jean Monnet spillede, er de kommet frem med en officiel version af oprindelsen af deres "projekt", der stort set ingen relation har til fakta. Dette er uden tvivl præcis den slags historie Hr. Balls med glæde vil tillade i vore skoler - da "fakta baseret historie" ikke er.

Hvis en skandale ikke rapporteres i medierne, betyder det så, at den aldrig skete?

For millioner af amerikanere der ikke ser Fox News eller lytter til radio, er svaret et rungende "ja".

Sidste fredag den 20 november kom der beviser for dagen, der "synes at vise en konspiration om falsificering af data og undertrykkelse af akademisk debat, for at overdrive den mulige trussel om menneske skabt global opvarmning". Oversættelse: Den globale opvarmningsbevægelse hviler næsten udelukkende på IPCC´s påstand om at repræsentere "konsensus" om klima videnskab. Hele denne bevægelse er nu miskrediteret.

Overfor denne absolut skamfulde og muligvis kriminelle afsløring af fusk, bedrag og manipulation af data, har medierne stået fast på deres årtier lange politik om ignorering af alle beviser eller meninger der udfordrer deres faste overbevisning om, at verden undergår en klima krise. En krise der kun kan rektificeres, hvis alle planetens borgere drastisk ændrer deres adfærd.

Til trods for disse afsløringer fortsatte videnskabs skribent for Associated Press at rapportere om den forværrede klimatiske ikke-krise, "Siden den internationale 1997 aftale om bekæmpelse af global opvarmning, er klima ændringer forværret og accelereret - ud over de værste advarsler lavet dengang". Skræmmende, hvis det var sandt.

CNN sang med rapporterende deres egen chokerende overskrift: Hav niveau stigning kunne koste havne byer 28.000 milliarder dollar. Husk på at denne "nyhed" blev publiceret efter beviser var kommet for dagen, der troværdigt udfordrede selve de fakta CNN rapporterede.

Seks dage efter denne skandale kom for dagen, manglede ABC, CBS, CNN, MSNBC og NBC at gøre deres seere opmærksomme på, hvad der kaldes "den største skandale i moderne historie". En skandale der kunne afspore hele konceptet om menneske skabt global opvarmning. Og ligeledes det 129 milliarder dollar kuldioxid marked, der hviler på disse svage og manipulerede data.

Også vores egen præsident ignorerer denne skandale, da han annoncerede, at han vil deltage i det længe ventede globale klima møde i København, hvor meget står på spil.

Obama´s klima zar, Carol Browner, annoncerede samme dag, at global opvarmning videnskab er "afgjort". Ingen grund til at adressere disse væmmelige e-mails, der hævdes at vise noget andet.

"Jeg holder mig til de 2.500 videnskabsmænd. Disse folk har studeret dette emne i meget lang tid, og er enige om, at problemet er reelt", siger Fru Browner. De 2.500 videnskabsfolk består i øvrigt af bureaukrater fra F.N., der har interesser investeret i massiv distribuering af velstand, som de foreslår som løsning i denne ikke-krise.

Torsdag fremkom flere beviser på klima fusk - men blev igen ignoreret af medierne. Gerd Leipold, Greenpeace´s ansigt udadtil, indrømmede at hans organisations seneste påstand om, at den arktiske iskappe vil forsvinde ved 2030, var en "fejltagelse".

Også torsdag fremkom informationer, der indikerer, at Australien også synes at have fingeret rå data, for at lave "global opvarmning" mere skræmmende end den i virkeligheden er.

Igen blev intet nævnt i amerikanske medier. Nå ja, CNN indrømmede dog endeligt emnet i går ved at rapportere, at der var "meget lidt kontekst" i e-mail beviserne. CNN afviste af publicere nogen af de fordømte e-mails, og de undlod at identificere nogen af de "ledende videnskabsmænd", vis arbejde har vist sig muligvis at være svindel.

Disse "ledende videnskabsmænd" fortsatte deres sædvanlige forehavende, fremlæggende en ny dyster proklamering, "Takling af klima forandringer vil hjælpe med at forhindre millioner af døde blandt nulevende folk og redde verden for fremtidige generationer".

De samme videnskabsmænd responderede så på den sædvanlige måde på de fordømte beviser på det modsatte. Ved at angribe og miskreditere budbringerens motiver. "Vi står overfor en bestræbelse af særinteresser, der prøver at forvirre offentligheden", siger Richard Somerville,

Æret professor emeritus ved Scripps Institution of Oceanography og ledende forfatter ved F.N.´s IPCC Fourth Assessment Report.

Og om dette er Fox News det eneste nationale medie der rapporterer om denne skandale.

Hjemmesiderne WattsUpWithThat og Canada Free Press synes at være de eneste medier, der undersøger de hackede e-mails, der synes at vise årtiers konspiration om at opdigte klima data og undertrykke enhver og alle modstridende data og videnskabsmænd.

Klima modellerne IPCC bruger som bevis på global opvarmning synes nu falske. Globale ledere ignorerer nu belejligt den spirende skandale, og fortsætter med at insistere på, at med mindre en massiv redistribuering af global velstand omgående gennemføres, så vil global opvarmning true enhver mand, kvinde og barn på jorden.

Amerikanerne kan være uenige i omfanget af klima forandringer og endog betvivle menneskets rolle i den. Emnet til debat er dog det faktum, at medierne, vis job det er at rapportere fakta, har afvist at gøre dette. Medierne, med Fox News som eneste undtagelse, har optager Dan Rather´s "falske med præcise" synspunkt af den såkaldte "global opvarmning" krise.

Fader Jord - Al Gore - summerer det bedst: "Dette er ikke et politisk spørgsmål, eller et videnskabeligt spørgsmål eller et psykologisk spørgsmål - det er et moralsk spørgsmål. Om noget er det faktisk et spirituelt spørgsmål". Værsgo. Hvis ikke du er enig i den uvidenskaabelige "konsensus", så er du stupid, ond og umoralsk. Venstrefløjen har talt, og medierne har samtykket. Sagen lukket.

Hvilket stykke arbejde nogle korrupte videnskabsmænd, den arrogante elite, radikale miljøforkæmpere, F.N. og deres medsammensvorne i U.S.A. har begået mod folk på denne planet for at overbevise den godtroende offentlighed til at tro på H.C. Andersen eventyret om global opvarmning. I den proces har de tilsølet sand videnskab og korrumperet videnskabens metoder, måske uopretteligt.

Deres besnærende argumenter nærer den gode vilje, og er hvad man kalder MAI videnskab, eller "Made-As-Instructed". Man manipulerer med andre ord data for at ankomme med det ønskede udkomme. Hvad der i denne debat er fremkommet, er intet mindre end skrotningen af alle videnskabens store siden Copernicus, Galileo og Newton.

Men for at se noget klart, må man have et tilstrækkeligt bredt perspektiv, understøttet af hårde data, repeterbare langsigtede observationer og verificerbare fakta. Hvis man står og ser på jorden, så er perspektivet og synsfeltet ret begrænset. Hvis man derimod står på toppen af et bjerg, så vokser perspektivet eksponentielt. Sådan er det også med global opvarmning. Uden et bredere syn er det næsten umuligt at vide hvem eller hvad man skal tro. Så her er en kort historie om jorden på sin plads. Historien vi her præsenterer, er forholdsvis korrekt, baseret på indsamlede data gennem de seneste 500 år, med ikke megen argumenteren indenfor det ærede videnskabelige samfund.

Den menneskelige civilisation er blot omkring 5.000 år gammel. Hvis man tog hele planeten jordens historie, omkring 4.5 milliarder år, og delte dette tidsrum ind i urets 24 timer, så repræsenterer vore liden 5.000 år den seneste tiendedel af et sekund af det seneste sekund af de 86.400 sekunder, der fremkommer af en 24 timers periode. Hvis man tog Oplysningstiden, almindeligt kendt som Renæssancen (14 til 17 århundrede), da sand videnskab blev født, repræsenterer den mindre end en hundrededel af et sekund af det seneste sekund på vores 24 timers ur. Igennem de seneste 5.000 år har vores jord været forholdsvis stilfærdig med enkle bøvser i klima variablerne, men sådan har det ikke altid været.

Jorden har i sin 4.5 milliarder års historie udstået effekten af massive sol pletter, omvendende poler, skiftende magnet felter, drivende kontinenter, asteroider og komet kollisioner og istider. Den har oplevet det forunderlige 165 millioner år lange dinosaurus eksperiment. For omkring 600 millioner år siden skete den "kambriske eksplosion", da livet næsten magisk opstod, og udviklede sig i et tempo aldrig tidligere set. Nogle videnskabsmænd har tilskrevet denne eksplosion af liv til en pludselig forøgelse af atmosfærisk ilt.

Gennem sin livstid er jorden spundet, tiltet, hævet, ændret kredsløb, ændret sig drastisk, udstødt giftige gasser, aske og flydende lava, blevet varm og kold. Kontinenter flydende på en undergrundssø af flydende lava drivende først mod hinanden (Pangea) og så væk igen. Polar iskapper og gletschere er smeltet og hav niveauer steget og sunket. Nye beviser viser, at hele jorden engang i sin lange og voldelige historie var én stor is kugle.

Lidt mere nylig, omkring 12.000 år siden, var en tredjedel af jordens overflade dækket af is mere end en mil tyk. Under denne istid, der varede længere end det civiliserede menneske har levet på jorden, fandtes der ingen dyr, planter eller insekter, der kunne leve i dette fjendtlige frosne miljø. Men livet på jorden overlevede andre mindre fjendtlige steder. Den endelige optøen og vandstrømmene gravede dybe udhulninger og massive kanaler i jordens overflade. De skabte flodlejer, kløfter og søer og indlandshave og andre træk på jordens skorpe, der ikke var der tidligere. Det var global opvarmning i stor skala, og på det tidspunkt var menneskene ikke engang begyndt at komme ud af deres huler.

Hele skove voksede og døde. Bjerge reejste sig fra jordens indre, skubbet op af kontinenternes kollision, og fladede tilbage til jordskorpen. Floder skiftede retning. Gigantiske søer blev skabt. Gigantiske meteorer ramte med galaktisk hastighed jorden, gravende massive huller i jordskorpen sendende skyer af kontinental størrelse indeholdende solskyende støv ud i atmosfæren. Atmosfæren blev dunkel og afskar det livgivende lys, efterladende enorme dele af planeten livløs. Millioner af plante arter og dyr udviklede sig, overlevede, reproducerede og døde siden hen, for at blive erstattet af helt anderledes plante arter og dyr. Hvis ikke dinosaurerne var uddøde, er det blevet postuleret, at pattedyrene aldrig ville have udviklet sig til deres nuværende form, mennesker inklusive.

Store forandringer opstod dog sjældent i kataklysmiske begivenheder. De opstod næsten altid pinefuldt langsomt over evigheder, gennem den langsommelige, gnavende, tilfældige, kaotiske, uorganiserede proces af naturlig udvikling og naturlig udvælgelse. Variablerne var næsten uendelige, og er stadig.

Og i dag er de samme pinefuldt langsomme processer på spil. Vi mennesker er en integreret del af disse processer, men vil vil have liden eller ingen effekt på det endelige resultat. De der fortæller dig andet lyver. Vi vil blot pirre de større elementer såsom solen, månen og jorden selv, af hvilke ingen er forudsigelige, og endnu mindre i nødvendigt omfang over længere perioder målbare for præcise forudsigelser. Vores eneste vej til overlevelse er at komme af vejen, hvis vi kan. Hele idéen om menneskeskabt CO2 forårsagende løbsk global opvarmning, når atmosfærisk CO2 repræsenterer en lille del af de såkaldte drivhus gasser, og menneskets bidrag til atmosfærisk CO2 er en meget lille del af den naturligt tilstedeværende CO2, ville være latterlig, hvis ikke det var for onde mænd, der for onde formål udnyttede den.

Nogle få spyende vulkaner og lidt sol pletter kan fuldstændigt invalidere enhver computer model. Se blot på vejr udsigterne. Enhver forudsigelse holder i omkring to timer, og det er derfor, at miljøforkæmpernes modeller for tyve år siden forudså en istid, og at de nu forudser global opvarmning. Enhver troværdig videnskabsmand vil fortælle dig, at større antallet af variabler i et ikke linært dynamisk system (såsom vejret), gør langtidsforudsigelser stort set meningsløse det øjeblik de spyttes ud af computeren. Hvad der er blevet gjort i den menneskeskabte globale opvarmnings navn, er en fornærmelse mod sand videnskab. Den næres af beskidt, agenda drevne penge, en korrupt ideologi og begæret efter global magt.

Universet, vort sol system og endog jorden er voldelige, farlige steder for mennesker og andre livsformer, og sådan har det altid været. Spørg bare dinosaurerne. Indtil videre har vi bare været heldige. En nærværende (i galaktisk forstand) supernova i Mælkevejen´s spiralarm, i hvilken vores sol system residerer, kunne oversvømme solen og planeterne med massive mængder dødelig stråling og efterlade jorden livløs og gold i et geologisk øjeblik. Hvis solen ændrede sin energi afgivelse med en signifikant fraktion, ville alt liv som vi kender det ophøre. En omstrejfende asteroide eller komet kunne krydse jordens bane, og den resulterende kollision kunne dramatisk ændre livsmønsteret, eller fuldstændigt afslutte det.

Miljø forkæmpere råber "ulv" ved hver enkel lille data og efter alt for korte perioder til at kunne komme med såkaldt præcise forudsigelser, som det er sket med menneske skabt global opvarmning. Desværre er miljø forkæmpere blevet en kult af sindsløse medløbere med en forstyrret vision om, hvordan mennesker og jord burde relatere til hinanden. Jorden får højeste prioritet - over mennesker - til trods for sand videnskab. I virkeligheden er mennesker intet andet end en del af de evolutionære og naturlige processor på jorden, og disse processor, ikke miljø forkæmpere eller regeringer, vil afgøre om vi som en intelligent art, vil overleve eller uddø. Dette er hvorfor deres menneske skabte global opvarmningsteori er en komplet farce, og dette er hvorfor ethvert omkosteligt forsøg på at styre menneskeskabt CO2 er et svindel nummer uden fortilfælde, med dystre konsekvenser for den globale økonomi.

Vi må altid være vagtsomme omkring de uendelige trusler fra regeringer og interesse grupper faldbydende kriser med propaganda, svindel, fordrejelser og løgne, for bag hver krise findes en agenda, og i sidste instans har deres skjulte agenda mere at gøre med kontrol af masserne og overførsel af velstand. De bruger kun pseudo videnskab som redskab til et ondskabsfuldt mål.

Hvad har en homoseksuel frisør, en ateistisk taxa chauffør, en leder af en hudpleje forretning, en glamurøs model og et par af blandet race til fælles? De bor alle i Harrogate, og har i tre uger i denne sommer godtaget at afstå fra deres normale rutiner og leve som muslimer for en TV dokumentar serie.

Under vagtsomme øjne af et hold muslimske mentorer bliver den mangfoldige gruppe lært at adlyde Sharia lov mens et kamera hold følger dem rundt.

Tilskuere vil være i stand til at følge deres skæbner i en tre delt serie ved navn: "Make Me a Muslim", der begynder på Channel 4 i morgen.

Narinder Minhas, showets ledende producer, siger: "Idéen er at prøve at finde en måde at afmystificere Islam på, fordi mange folk overhovedet ikke forstår religionen".

"Vi ønskede at komme med noget, der kunne tillade almindelige folk at erfare den, få folk til at praktisere den, og se om de kan lide det eller ej". Seks ikke-muslimer og en frafalden muslim tog del i den ambitiøse øvelse, der blev filmet i Harrogate i juni.

Det tre ugers projekt tog også gruppen til en retræte i Peak District nær Sheffield, hvor deltagerne kunne lære mere om religionen.

Holdet af mentorer blev ledet af imam Ajmal Masroor, der passioneret tror på, at Storbritannien er i en tilstand af nedsmeltning, med anti-social adfærd, promiskuitet og alkohol der korroderer nationens moralske stof.

I dokumentaren fortæller han gruppen, at tiden er kommet til at begynde en "spirituel revolution" i Storbritannien for at genskabe nationens moralske rygrad.

Hr. Minhas sagde, at han besluttede sig til at filme i Harrogate, da den, uligt Bradford og Leeds, har en lille muslimsk befolkning.

"Harrogate området har ifølge lokale statistikker en befolkning på 150.000 mennesker og 311 af dem er muslimer.

"Det er en lille procentdel, men vi fandt ud af, at folk var sultne efter at finde ud af mere om, hvad religionen handler om".

"Nogle fra vores hold mødte folk, der troede at Islam er et land".

"Hvad jeg finder interessant, er det faktum, at vi fik nogle overraskende resultater".

"I vil falde på halen over at se, hvem der fik meget ud af denne oplevelse, og hvem der ikke gjorde".

En af deltagerne, Haylie Winter, 33 år, fandt livsstilsændringen vanskelig men givende.

Fru Winter, der ejer en hudpleje forretning siger: "Der var fire mentorer, der lærte os om Islam´s levemåder, og vi skulle gøre nogle ting som eksempelvis ikke spise svin, ikke have sex, ikke drikke alkohol og bede fem gange om dagen.

"Hvad jeg fandt mest vanskeligt, var at bede fem gange om dagen", siger hun.

Reformeringen af Polen´s hade forbrydelses lovgivning betyder kriminalisering af kommunismen. En ændring i den kriminal koden der venter på præsidentens signatur, ville forbyde en bred vifte af kommunistiske symboler. Venstreorienterede politikere siger, at loven gør mere for at forbryde sig mod menneskerettighederne end for at beskytte dem.

Polen er på nippet til at bandlyse kommunistiske symboler i forbindelse med en ændring i landet kriminal kode, der ville gøre alt fra hammer til sejl og røde stjerner til Che Guevara t-shirts ulovlige.

Ændringen ville justere landets hade forbrydelses lovgivningtil at kriminalisere "produktion, distribution, salg eller besiddelse...i print, optegnelser eller andre redskaber for fascistisk, komministisk eller andre symboler på totalitarisme". Straffen kunne blive en bøde eller op til to års fængsel. Undtagelser kunne laves for kunstneriske, uddannelsesmæssige, samlermæssige eller forskermæssige formål.

Elzbieta Radziszewska, den polske regerings særlige repræsentant for emner vedrørende lige rettigheder og medlem af landets regerende parti Platforma Obywatelska, foreslog ændringerne til vedtagelse i foråret. Den har nydt bred støtte fra andre politikere af regeringspartiet såvel som fra medlemmer af det konservative parti Prawo Sprawiedliwosc, af hvilket den polske præsident Lech Kaczynski tidligere var medlem. De to partier kontrollerer 375 af de 460 sæder i den polske parlament.

Ændringen ville stramme op på en eksisterende hade forbrydelseslov, der forbød "offentlig propagandering af fascistiske og andre totalitære systemer". Lignende forbud mod symboler fra nazi æraen eksisterer andre steder i Europa, inklusive Tyskland, men bredden af Polen´s lov - og dens møntning på kommunistiske symboler - er usædvanlig.

Da ændringerne til loven i det tidlige november blev vedtaget i det polske parlament, talte Jaroslaw Kaczynski - præsidentens tvillinge bror og leder af Prawo Sprawiedliwosc - stærkt for denne. "Kommunismen var et morderisk system, der førte til mord på ti millioner af mennesker", siger Jaroslaw Kaczynski. "Intet symbol på kommunismen har ret til at eksistere i Polen, da disse er symboler på et morderisk system, der burde sammenlignes med den tyske nazisme".

Lovens kritikere siger, at ordet "symbol" efterlader loven bred til grænsen af det absurde, gørende alt produceret under Polen´s mere end 50 år under kommunistisk styre potentielt ulovlig, fre populære kommunist æra film og tv udsendelser til det ikoniske Kulturens Hus, et stalinistisk monstrum bygget i 1955 der knejser over det centrale Warszawa.

"Det er bar noget fjolleri", fortæller Tadeusz Iwinski, en parlamentariker fra det venstreorienterede polske Socjaldemokracja Polska til Spiegel Online. "Hvad betyder "symbol"? Betyder det at regeringsmyndigheder bryder loven, når de tager til Kina og tager billeder under det kommunistiske partis banner?

Ændringen er allerede blevet godkendt af det polske senat, men behøver stadig signaturen fra den polske præsident. Præsident Kaczynski har indtil den 30. november til at underskrive straffe lovs ændringerne. Iwinski siger, at hvis loven træder i kraft - den er del af en større lov, der inkluderer ændringer i nationens straffe love - vil det sandsynligvis blive implementeret på europæisk niveau.

Der findes faktisk en klar præcedens fra Ungarn, hvor symboler på kommunisme som hammer og sejl og den røde stjerne - på linie med hagekorset - siden 1994 er blevet forbudt som "symboler på tyranni". I 2003 blev den ungarske politiker Attila Vajnai anholdt, lagt i håndjern og givet en bøde for at bære en rød stjerne på sit revers under en demonstration.

Vajnai appellerede sin dom hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der sidste år afgjorde, at forbudet var et brud på ytringsfriheden, kaldende det ungarske forbud "vilkårlig" og "for bred".

"Blot at bære en rød stjerne kunne føre til kriminelle sanktioner, og der blev ingen beviser krævet for, at fremvisningen af sådan et symbol udgjorde totalitær propaganda", afgjorde retten. "Ubehag, hvor forståelig den end er, kan ikke afsætte grænserne for ytringsfrihed".

Polske højrefløjs politikere presser også på for en lov, der skal tvinge lokale myndigheder til at gen navngive gade skilte og bygninger, der bærer kommunisters navne.

Så er de officielle hadeforbrydelses statistikker fra F.B.I. ude for 2008, og som hvert år siden det muslimske terror angrebet 11/9 er det store flertal af hadeforbrydelser på amerikansk jord begået mod...jøder. Mens Pentagon og den amerikanske hær har leflet for muslimer som Nidal Malik Hasan, så har det virkelige had været mod Islam´s dødsfjende.

Jep. Overvældende 66.69% - eller lidt over 2/3 - af Amerika´s religionsbaserede hadeforbrydelser bliver begået mod jøder. Men hvad, der findes ikke nogen anti semitisme. Det er alt sammen noget vi finder på. Det helt store problem er "Islamofobi", ikke sandt? Lad os ignorere, at kun 6.91% af hadeforbrydelser er mod muslimer, med katoliker tæt efter udgørende 4.94% som ofre for hadeforbrydelser. Sørgeligt nok kigger nogle katolske ledere den anden vej, når det kommer til anti semitisme.

Et andet faktum der er meget ubelejligt for muslimsk propaganda, er det faktum, at hade forbrydelser mod jøder og katoliker er tiltagende, men hade forbrydelser mod muslimer er ikke. I 2007 forekom der 969 rapporterede hade forbrydelser mod jøder i Amerika. I 2008 er de stedet til 1.013. I 2007 forekom der 61 anti katolske hændelser. I 2008 steg disse til 75. I 2007 forekom der 115 rapporterede hændelser mod muslimer. I 2008 er disse faldet til 105. Og alt dette er til trods for, imodsætning til andre grupper, at muslimer gør sig de yderste anstrengelser for at få ethvert angiveligt islamisk offer til at rapportere hade forbrydelser.

Så Amerika´s had leves ikke ud mod deres med-religiøse af 11/9 kaprere - du ved, muslimerne. De leves ud mod muslimernes mest hadede mål: de "onde zionister". Og ved du hvad? Ikke så få af disse anti semitiske hade forbrydere er faktisk muslimer. Hvad der mangler fra statistikkerne fra F.B.I. er statistikker over gerningsmændene til disse hade forbrydelser, som jeg vil vædde med, ville være meget sigende.

Grupper som CAIR, ADC, ISNA, MAS og MPAC - alfabet suppen af muslimske og muslimsk dominerede arabiske grupper - elsker at skråle "Islamofobi" som om det er en udbredt "fordom" i Amerika. Men det er ikke tilfældet. Tallene underbygger ganske enkelt ikke dette.

En hemmelig undersøgelse af mere end 100 moskeer og islamiske skoler i Amerika har udvist udbredt radikalisme, inklusive alarmerende resultater om at 3 ud af 4 islamiske centre er arnesteder for anti vestlig ekstremisme, erfarer WorldNet Daily.

"Mapping Sharia in America Project", sponseret af det Washington baserede Center for Security Policy, har trænet tidligere tidligere folk fra efterretningstjenesten og terror bekæmpelsesagenter fra F.B.I., C.I.A. Og det amerikanske militær, der er kompetente i arabisk og urdu, at udføre en hemmelig undersøgelse i omkring 2.300 moskeer og islamiske centre og skoler landet over.

"Ud af de 100 fundne skulle 75 stå på overvågningslisten", siger en myndighed, der er bekendt med projektet.

Mange af de islamiske centre opererer under beskyttelse fra den saudi arabiske regering og amerikanske front grupper for det radikale "Muslimske Broderskab" i Ægypten.

Frank Gaffney, en tidligere Pentagon myndighed der driver Center for Security Policy, siger, at resultaterne af undersøgelsen ikke endnu er offentliggjorte. Men han bekræfter, at "det store flertal" tilskynder opstand og jihad prædikener fra saudi trænede imamer og anti vestlig litteratur, videoer og lærebøger.

Projektet ledet af David Yerushalmi, en jurist og ekspert i Sharia lov, er færdig med at samla data fra den første gruppe moskeer og skoler. Foreløbige resultater indikerer, at 80 procent af gruppen udviser et højt niveau Sharia føjelighed og jihad trusler, inklusive:

• Ultra ortodokse bønner i hvilke kvinder i bede rummene adskilles fra mænd og fra afsidesliggende, almindeligvis bagindgange, må søge adgang til moskeen iført påbudt hijab.

• Prædikener der prædiker kvinder som mænd underlegne, der kan slås for ulydighed; at ikke-muslimer, særligt jøder, er vantro og muslimer underlegne; at jihad eller støtte til jihad ikke alene er muslimers pligt, men er den ædleste vej, og at selvmordsbombere og andre såkaldte "martyrer" er den højeste prisning værdig; og at det islamiske kalifat en dag burde omslutte U.S.A.

• Opfordring til finansiel støtte af jihad

• Boghandlere der sælger bøger, CD´er og DVD´er promoverende jihad og glorificerende martyrium

Selvom ikke alle moskeer i Amerika er radikaliserede, så har mange tendens til at tjene som sikre havne og mødesteder for islamiske terrorist grupper. Eksperter siger, at der alene i det seneste årti findes mindst 40 episoder med ekstremister og terrorister med forbindelser til moskeer.

Nogle af kaprerne den 11/9 fik faktisk hjælp og rådgivning fra én af de største moskeer i Washington D.C. Området. Dar al-Hijrah Islamic Center er én af de af hemmelige undersøgere identificerede betændte områder af terrorist aktivitet og anden ekstremisme.

Den blev grundlagt, og drives i øjeblikket af ledere af Det Muslimske Broderskab. Imamer der prædiker, havd der kaldes "jihad qital", hvilket betyder fysisk jihad, og tilskynder til vold og had mod U.S.A.

Dar al-Hijrah´s ultimative mål, siger undersøgerne, er at vende U.S.A. til en islamisk stat regeret under Sharia lov.

Et andet D.C. Område, ADAMS center, blev grundlagt og financieret af medlemmer af Det Muslimske Broderskab, og har været i toppen af distributører af Wahhabistisk anti semitiske og anti kristne dogmer.

Selv med så radikale moskeer opererende i sin baghave, har den amerikanske regering ikke foretaget sine egne systematiske undersøgelser af amerikanske moskeer.

I modsætning til dette har myndigheder i E.U. i et storstilet projekt analyseret medlemslandes moskeer og undersøgt imamers undervisning og og finansieringskilder

Nogle amerikanske lovgivere ønsker, at U.S.A. skal lave sine egne undersøgelser.

"Vi har for mange moskeer i dette land", siger republikaneren Pete King. "Der findes for mange folk, der er sympatiske overfor Radikal Islam. Vi burde tage et mere omhyggeligt kig på dem".

Detaljerne er skitse agtige, og vi finder sandsynligvis aldrig ud af, hvad der skete. Men det lader til, at University of East Anglia Climate Research Unit er blevet hacket, og mange, mange filer er blevet frigivet af hackeren eller den ukendte person.

En ukendt person udlagde poster på nogle klima skeptiske hjemmesider, der annoncerede en FTP fil på en russisk server. Her er beskeden, der blev lagt:

"Vi føler at klima videnskab, i den nuværende situation, er for vigtig til at holdes hemmelig".

"Vi frigiver hermed en vilkårlig samling korrespondance, kode og dokumenter".

Filen var stor, omkring 61 megabyte, indeholdende hundredvis af filer.

Den indeholder data, kode og e-mails fra Phil Jones fra University of East Anglia Climate Research Unit til og fra mange folk.

Jeg har set filen. Den synes at være ægte og fra University of East Anglia Climate Research Unit. Andre der har set den samtykker - den synes ægte. Der er så mansge filer, at det er usandsynligt, at det er et svindel nummer. Bestræbelserne ville være for store.

Her er nogle e-mails, der lige er udlagt på Climate Audit:

http://www.climateaudit.org/?p=7801#comments

Jeg har indtil videre redigeret e-mail adresser og direkte telefon numre. E-mailene har alle offentlige amerikanske e-mail adresser.

From: Phil JonesTo: mann@vxxxxx.xxxSubject: Fwd: John L. Daly deadDate: Thu Jan 29 14:17:01 2004

From: Timo H‰merantaTo:Subject: John L. Daly deadDate: Thu, 29 Jan 2004 12:04:28 +0200X-Mailer: Microsoft Outlook, Build 10.0.4510Importance: Normal

Mike,In an odd way this is cheering news ! One other thing about the CC paper - just foundanother email - is that McKittrick says it is standard practice in Econometrics journalsto give all the data and codes !! According to legal advice IPR overrides this.

CheersPhil

"It is with deep sadness that the Daly Family have to announce the sudden death of JohnDaly.Condolences may be sent to John's email account (daly@john-daly.com)"Reported with great sadness

Timo H‰merantaxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Timo H‰meranta, LL.M.Moderator, ClimatescepticsMartinlaaksontie 42 B 901620 VantaaFinland, Member State of the European Union

Moderator: timohame@yxxxxx.xxxPrivate: timo.hameranta@xxxxx.xx

Home page: [1]personal.inet.fi/koti/hameranta/climate.htm

Moderator of the discussion group "Sceptical Climate Science"[2]groups.yahoo.com/group/climatesceptics

"To dwell only on horror scenarios of the futureshows only a lack of imagination". (Kari Enqvist)

"If the facts change, I'll change my opinion.What do you do, Sir" (John Maynard Keynes)

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Prof. Phil JonesClimatic Research Unit Telephone +44 (0)xxxxxxSchool of Environmental Sciences Fax +44 (0) xxxxxxUniversity of East AngliaNorwich Email p.jones@xxx.xx.xxNR4 7TJUK--------------------------

References

1. http://personal.inet.fi/koti/hameranta/climate.htm2. http://groups.yahoo.com/group/climatesceptics

From: Phil JonesTo: ray bradley ,mann@xxxxx.xxx, mhughes@xxxx.xxxSubject: Diagram for WMO StatementDate: Tue, 16 Nov 1999 13:31:15 +0000Cc: k.briffa@xxx.xx.xx,t.osborn@xxxx.xxx

Dear Ray, Mike and Malcolm,Once Tim's got a diagram here we'll send that either later today orfirst thing tomorrow.I've just completed Mike's Nature trick of adding in the real tempsto each series for the last 20 years (ie from 1981 onwards) amd from1961 for Keith's to hide the decline. Mike's series got the annualland and marine values while the other two got April-Sept for NH landN of 20N. The latter two are real for 1999, while the estimate for 1999for NH combined is +0.44C wrt 61-90. The Global estimate for 1999 withdata through Oct is +0.35C cf. 0.57 for 1998.Thanks for the comments, Ray.

CheersPhil

Prof. Phil JonesClimatic Research Unit Telephone +44 (0) xxxxxSchool of Environmental Sciences Fax +44 (0) xxxxUniversity of East AngliaNorwich Email p.jones@xxxx.xxxNR4 7TJUK

--------------------------

From: Jonathan OverpeckTo: "Michael E. Mann"Subject: letter to SenateDate: Tue, 22 Jul 2003 16:49:31 -0700Cc: Caspar M Ammann , Raymond Bradley , Keith Briffa , Tom Crowley , Malcolm Hughes , Phil Jones , mann@xxxxx.xxx, jto@xxxxx.xx.xxx, omichael@xxxxx.xxx, Tim Osborn , Kevin Trenberth , Tom Wigley

Hi all - I'm not too comfortable with this, and would rather not sign - at least notwithout some real time to think it through and debate the issue. It is unprecedented andpolitical, and that worries me.

My vote would be that we don't do this without a careful discussion first.

I think it would be more appropriate for the AGU or some other scientific org to do this -e.g., in reaffirmation of the AGU statement (or whatever it's called) on global climatechange.

Think about the next step - someone sends another letter to the Senators, then we respond,then...

I'm not sure we want to go down this path. It would be much better for the AGU etc to doit.

What are the precedents and outcomes of similar actions? I can imagine a special-interestorg or group doing this like all sorts of other political actions, but is it something forscientists to do as individuals?

Just seems strange, and for that reason I'd advise against doing anything with out realthought, and certainly a strong majority of co-authors in support.

Cheers, Peck

Dear fellow Eos co-authors,Given the continued assault on the science of climate change by some on Capitol Hill,Michael and I thought it would be worthwhile to send this letter to various members ofthe U.S. Senate, accompanied by a copy of our Eos article.Can we ask you to consider signing on with Michael and me (providing your preferredtitle and affiliation). We would like to get this out ASAP.Thanks in advance,Michael M and Michael O

______________________________________________________________Professor Michael E. MannDepartment of Environmental Sciences, Clark HallUniversity of VirginiaCharlottesville, VA 22903_______________________________________________________________________e-mail: mann@xxxxxx.xxx Phone: (434) 924-7770 FAX: (434) xxx-xxxxxhttp://www.evsc.virginia.edu/faculty/people/mann.shtml

Attachment converted: Macintosh HD:EOS.senate letter-final.doc (WDBN/MSWD) (00055FCF)

Jonathan T. OverpeckDirector, Institute for the Study of Planet EarthProfessor, Department of GeosciencesMail and Fedex Address:Institute for the Study of Planet Earth715 N. Park Ave. 2nd FloorUniversity of ArizonaTucson, AZ 85721direct tel: +xxxxfax: +1 520 792-8795http://www.geo.arizona.edu/Faculty_Pages/Overpeck.J.html http://www.ispe.arizona.edu/

Det synes som om den velkendte kat er ude af sækken.

Update 1: Steve McIntyre postede dette på Climate Audit. Jeg lavede et screen print i stedet for en link, da Climate Audit er overbelastet og langsom i øjeblikket.

Se: http://wattsupwiththat.com/2009/11/19/breaking-news-story-hadley-cru-has-apparently-been-hacked-hundreds-of-files-released/

Update 2: Respons fra University of East Anglia Climate Research Unit:

http://briefingroom.typepad.com/the_briefing_room/2009/11/hadleycru-says-leaked-data-is-real.html

Direktøren for Storbritannien´s ledende klima forskningsenhed, Phil Jones, har fortalt Investigate Magazine´s TGIF Edition, at hans organisation er blevet hacket, og at data der farer rundt på internettet synes at være ægte.

I et eksklusivt interview fortalte Jones TGIF: "Det var en hacker. Vi blev opmærksomme på det for tre eller fire dage siden, at nogen havde hacket sig ind i vores system og taget og kopieret store mængder data filer og e-mails".

Har du meldt det til politiet?

"Ikke endnu. Vi er ikke klar over, hvad der er taget".

Jones siger, at han først blev tippet om sikkerhedsbristen af kolleger på hjemmesiden RealClimate.

"RealClimate blev givet information, men tog det af hjemmesiden, og fortalte mig, at de ville sende det til mig. Det gjorde de ikke. Jeg har først lige for fem minutter siden fundet ud af, at det er blevet frigivet".

TGIF spurgte Jones til den kontroversielle e-mail, der diskuterer "hemmeligholdelsen af nedgangen", og Jones forklarede, hvad det var, han prøvede at sige...

Update 3: McIntyre har postet en artikel af Jean S fra climateaudit.org, der er meget overbelastet. Vi har kopieret den:

http://wattsupwiththat.com/2009/11/20/mikes-nature-trick/

Forældrene til en 6 årig pige er rasende efter deres datter blev stemplet som racist for at sige til en sort pige, at hun har chokolade i ansigtet.

De frygter, at hændelsen kunne "hjemsøge" hende i hele skoletiden.

Sharona Gower havde spist chokolade mousse, og legede med en ven, da hun blev fulgt af to 11 årige piger.

Da én af de ældre piiger, der var sort, sagde, at Sharona havde chokolade i ansigtet, svarede ynglingen: "Nå, du har chokolade i dit".

Den ældre pige tørrede ansigtet, og sagde: "Jeg har faktisk ikke noget i mit ansigt".

Pigen klagede til læreren, der gav Sharona en skideballe.

Men da Michelle Gower, 34 år, kom for at hente sin datter fra skole, blev hun fortalt, at handelsen var "racistisk", og at en klage var blevet indgivet.

Fru Gower og hendes mand Nick, 45 år, mener, at hændelsen ved St. Paul´s School i Rusthall, nær Tunbridge Wells, Kent, ikke blev ordentligt undersøgt, og har efterladt deres datter "ulykkelig og forvirret".

Fru Gower siger: "Læreren fortalte mig, at pigen havde klaget over, at Sharona var racist".

"Læreren sagde, at hun var nødt til at registrere det, og var levet noteret efter lovens krav".

"Læreren sagde, at de havde nul tolerance politik med racisme og mobberi, i hvilket jeg og min mand er fuldstændigt enige i".

"Hun sagde også, at hun ikke vidste, om den anden pige havde chokolade i ansigtet eller ej, hendes ord kunne være som beskrevet, men hun vidste det ikke".

Hr Gower, en antikvitetshandler, siger: "Det var lidt legeplads drilleri, der er blevet opfattet som en ondskabsfuld racistisk bemærkning".

"Der er her tale om en 6 årig, der ikke har nogen idé om, hvad racisme er, og er blevet stemplet som racist. Han tilføjede: "Det her er Politisk Korrekthed, der er gået fuldstændigt amok".

Fru Gower, der bor i Rusthall, siger, at læreren ikke forklarede, hvad "registrere hændelsen" betød.

Hun og hendes mand frygter nu, at informationen kan blive bevaret i skolens database, og hjemsøge deres datter i resten af hendes skole karriere.

Fru Gower, der også har en datter på 9 år, Jasmine, i skolen, siger, at hun klagede til skolens leder, Carolyn Cohen, der tog de ældre pigers side".

Hun tilføjede: "Jeg fortalte hende, at Sharona er meget chokeret og forvirret over situationen, og forstår ikke helt, hvorfor hun blev givet en reprimande".

Fru Cohen benægter, at hændelsen er blevet registreret på en computer.

En talsmand for st. Paul´s School siger i en erklæring: "Det var en lille hændelse, der er blevet blæst helt ud af proportion. Børn og forældre er blevet talt med efter en upassende bemærkning.

"Sagen er blevet passende behandlet, og sagen er lukket.

Den bedste måde at beskrive den foreslåede boykot af israelske akademiske og forsker institutioner af Norge´s Teknisk Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim, er at at kalde den uhyrlig. Mens Israel, vis videnskab og akademiske forskning er Norge´s langt overlegen, fint kan leve uden norske akademiske institutioner, så er hykleriet med et anstrøg af anti-semitisme beslutningen om boykot af Israel højst bekymrende.

Boykotten, der er spækket med perversioner af grundlæggende historiske fakta og mellemøstlige virkeligheder, kunne føre til en mistanke om, at de palæstinensiske myndigheder, mere end indfødte normænd, har en hånd med i dette udkast. Men igen, Norge gav verden "Quisling", et navn der er blevet synonymt med ordet "forræder". (Vidkun Quisling ledede nazisternes marionet regime installeret af tyskerne under Anden Verdenskrig). Forræderi og pervertering af virkeligheden er tidligere fremkommet fra Norge.

Begæringen fremført af universitetets ansatte erklærer:

"Siden 1948 har staten Israel besat palæstinensisk land og nægtet palæstinenserne grundlæggende menneskerettigheder. I december/januar i år lavede Israel et brutal angreb på Gaza, resulterende i enorme menneskelige lidelser".

"Folk over hele verden var chokerede over angrebet, og det førte til voldsomme protester. I tilføjelse til brutale militære angreb har Israel gennem mange år systematisk udvist palæstinensiske indbyggere fra Jerusalem, Vestbredden og Gaza gennem udviddelsen af bebyggelser i besatte områder, bygningen af en mur, og konstruktionen af et vejsystem til hvilket palæstinensere nægtes adgang".

I 1948 blev Israel´s uafhængighedserklæring opfulgt af et angreb på den spirende stat af hære fra Ægypten, Jordan, Syrien, Irak, Libanon og Saudi arabien, med arabiske palæstinensere involveret i kampen mod jøderne. Seks måneder tidligere, den 29. november 1947, afviste de arabiske palæstinensere F.N. delingsplan om at skabe en jødisk stat og en suveræn palæstinensisk stat. De palæstinensiske jøder accepterede delingen, til trods for den betydelige reduktion af det lovede landområde af deres jødiske hjemland under Balfour Deklarationen og ifølge det internationalt britisk godkendte mandat. Araberne ønskede elimineringen af den jødiske stat og erhvervelse af hele Palæstina - eller intet - og har sidenhen vedholdende afvist fredstilbud med Israel. I kølvandet på krigen besatte Jordan Vestbredden (land tildelt de arabiske palæstinensere under den afviste delingsplan under F.N.), og Ægypten besatte Gaza (også land tildelt de arabiske palæstinensere).

Israel har derfor ikke "besat arabisk land siden 1948". De såkaldt "arabiske områder" blev besat af Jordan og Ægypten.

I 1967 lukkede Ægypten i modstrid med international lov Tiran Strædet og Suez Kanalen for israelske skibe. Denne casus belli kvalte effektivt Israel´s handel med Afrika og Asien. Jordan´s fejlslagne forsøg på yderligere at forkrøble Israel førte til Israel´s frigørelse af Jerusalem´s gamle bydel og Vestbredden. Israel overvandt sine fjender, og F.N. fulgte op med Resolution 242, der kaldte på "fredsterritorier". Ordlyden undgik omhyggeligt en forpligtelse af Israel til at returnere alle territorier, og kaldte kun på udveksling af territorier indefor en ramme at reel fred. Israel sluttede i sidste instans territoriale stridigheder med Ægypten (for en kold fred) og Jordan (med en varmere fred).

Under den jordanske besættelse blev der ikke etableret universiteter på Vestbredden. Efter Seks Dages Krigen, under israelsk administration, blev der etableret palæstinensiske universiteter på Vestbredden og Gaza. Yderligere gik palæstinensiske studerende på israelske universiteter såvel som på private jødiske videregående uddannelser i Ariel. Hundredtusindvis af arabiske palæstinensere fandt beskæftigelse i Israel, og forbedrede deres levestandard. Arafat´s morderiske intifada terrorkampagner mod jøder i Israel tvang Israel til midlertidigt at lukke nogle palæstinensiske akademiske institutioner, da man opdagede, at de tjente som varmestuer for terroristisk indoktrinering.

Hvis nordmændene og andre er så bekymrede over "muliggørelsen af en undertrykkende politik", så findes der ingen bedre kandidater for boykot end de arabiske stater og de palæstinensiske myndigheder. Dokumenterede forbrydelser inkluderer Saudi Arabien, hvor kvinders grundlæggende menneskerettigheder og kristnes religiøse frihed nægtes. Syrien og Iran undertrykker deres etniske minoriteter, og nægter dem kulturelle udtryk, og Ægypten undertrykke kristne koptere (Undertrykkelsen af jøder sluttede for længe siden - med deres fordrivelse!)

Nordmændenes perverterede logik kan lige så godt belønne de palæstinensiske myndigheders akademiske institutioner for at være "Juden rein" og for at slippe af med de få kristne, der er tilbage i områder kontrolleret af palæstinensere.

For nordmændene er Israel den eneste mest undertrykkende part i verden. Det eneste demokrati i Mellem Østen - hvor arabere ydes livreddende behandling, går på højere uddannelsesinstitutioner, stemmer og er medlemmer af parlamentet - skal boykottes.

Medlemmer af Fatah flygtede til Israel (og blev tilladt adgang), da Hamas gik på morderisk togt, myrdende palæstinensiske medborgere i Caza. Kristne palæstinensere flygtede ikke fra deres arabiske/muslimske/palæstinensiske undertrykkere til en arabisk stat; de flygtede til Israel. Sudanesiske muslimer søger tilflugt i Israel (og opnår det), når det flygter fra ægyptiske muslimer.

Så meget for "Israel´s undertrykkende politik". Yderligere er antallet af palæstinensere i Jerusalem efter Seks Dages Krigen firedoblet - med mange insisterende på fastholdeslse af israelsk statsborgerskab.

Hverken Norge eller deres mentor organisation - F.N. - tager handling mod nogen af de i det store hele 57 undertrykkende islamiske stater, Kina, Rusland eller Robert Mugabe´s Zimbabwe, for blot at nævne nogle få. Denne besættelse af Israel er resultatet af europæisk fejhed tilsat en ondskabsfuld påvirkning af anti semitisme, der formilder Islam frem for at konfrontere den.

Målrettet israelske historikere og arkæologer forklarede de norske ansatte på Norge´s Teknisk Naturvidenskabelige Universitet: "De (historikerne) er ansvarlige for udviklingen af zionistisk ideologi og underkendelse af palæstinensisk historie og identitet". Hvis disse norske boykottere havde gjort sig den ulejlighed at læse palæstinensiske lærebøger eller lyttet til palæstinensiske lærde og imamer på tv og i radio, så ville de have læst de anti-israelske propaganda, der erklærer, at jøder ingen forbindelse har til Solomon´s Tempel og Jerusalem.

Føjende skam til skade anklager universitetets ansatte israelske akademikere for at "fremme våben industrien" og "konstruktionen af en nation af besættelse". Israel fortsætter med at kæmpe en eksistentiel krig mod dem der søger, og har søgt Israel´s udryddelse længe før Seks Dages Krigen.

Israel kan overleve uden et forhold til norske akademikere - men kan Norge overleve sin moralske konkurs?

Præsident Barack Obama´s nominerede til Equal Employment Oppertunity Commission, Chai Feldblum, nager mange ved at kalde promoveringen af traditionelle ægteskaber for "perverteret".

"Idéen om at familier med to forældre er en positiv kraft er fejlagtig", argumenterer Feldblum. "Det er faktisk nøgle opreklameringen - at det er det bedste for børnene - er dens største svaghed. Jorden er allerede overbefolket. At føje flere børn til kan kun forværre dette problem".

Feldblum kontrasterer det traditionelle heteroseksuelle ægteskab med den homoseksuelle livsstil, kaldende den en sammeligning der ikke lover godt for de såkaldt traditionelle værdier i fremtiden. "Den store fordel ved homoseksuelle relationer er, at de ikke producerer flere børn", peger Feldblum på. "Seksuelle behov kan tilfredsstilles uden risiko for at forurene planeten med flere mennesker. Så at blive homoseksuel er et betydeligt skridt mod at blive grøn".

Mener du ikke, at ideér har betydning, at hvad folk tror om dem selv og deres verden, ikke har virkelige konsekvenser?

En ny BBC undersøgelse viser, at kun 11% af adspurgte folk verden over - 29.000 blev spurgt om deres mening - mener af fri markedskapitalisme er en god ting. Resten tror på mere regeringsregulering. Kun en lille del af verdens befolkning mener, at kapitalisme fungerer godt, og at mere regulering vil reducere effektiviteten.

En fjerdedel af adspurgte siger, at kapitalisme er "fatalt mangelfuld". I Frankrig mener 43% dette. I Mexico er det 38%. Et flertal mener, at regeringerne burde røve de rige og give pengene til de fattige lande. I blot ét land, Tyrkiet, siger en majoritet, at minddre regering er bedre.

Og det bliver værre. Mens de fleste europæere og amerikanere mener, at det er en god ting, at Sovjet Unionen blev opløst, så mener folk i Indien, Ukraine, Pakistan, Rusland og Ægypten mestendels, at det ikke var godt. Jep, du læste rigtigt: millioner frigjorte fra socialismens slaveri: dårligt.

Denne nyhed må fryde enhver despot wanna be verden over. Og det kommer som noget af en chock tyve år efter socialismens kollaps i Rusland og Øst Europa afslørede, hvad dette system havde skabt: tilbagestående samfund med borgere, der levede korte og miserable liv. Så er der tilfældet Kina, et land reddet fra blodig barbarisme under kommunismen og transformeret til et moderne og triveligt land med kapitalisme.

Hvad kan vi så lære af det? Langt fra havende lært noget, så har folk i det store hele glemt oplevelsen, og har udviklet en forkærlighed for det oldgamle eventyr, at alt kan klares gennem kollektivisme og central planlægning.

Og til dem der fortvivler over denne undersøgelse, tænk på at det kunne have været meget værre, hvis ikke det var for en lille skare intellektuelle, der i mere end et århundrede har kæmpet mod socialistisk teori. Der kunne have været 99% støtte til socialistisk tyranni. Så der er ingen fornuft i at sige, at disse intellektuelle bestræbelser er spildte.

Ideér har også deres eget liv. De kan ligge i dvale i årtier eller århundreder, og så en dag vender hele historien fuldstændigt. Især i disse dage går ingen bestræbelser til spilde. Publikationer og essays, eller enhver form for uddannelse, udødeliggøres, klar til at optages af en desperat verden.

Hvad undersøgelsen angår, så har vi ingen idé om, hvor stærkt disse synspunkter opretholdes, eller hvad de overhovedet betyder. Hvad er kapitalisme eksempelvis? Ved folk overhovedet det? Michael Moore ved det ikke, ellers ville han ikke kalde finansielle redningsaktioner for elitære, eller firmaer med føderale forbindelser for kapitalime. Mange reducerer termen kapitalisme til : "det økonomiske system i U.S.A. Mere kompliceret er det ikke. Det er trods denne virkelighed, at U.S.A har et omfattende planlægningsapparat på plads, der er direkt ansvarligt for alle vore nuværende økonomiske problemer.

Lad os trække den lidt længere. Blandt folk verden over der ikke kan lide de amerikanske imperium, mener mange, at de heller ikke kan lide kapitalisme. Hvis den amerikanske økonomi trækker verden ned i recession, så er det et førsteklasses eksempel på kapitalismens uduelighed. Endnu mere uhyrligt, hvis man ikke kan lide George W. Bush, hans måder og hans åndsfæller, og at Obama er noget af en befrielse, så kan du ikke lide kapitalisme, og du kan lide socialisme.

Et andet misforstået synspunkt er ideén om selve kapitalismen. Den handler ikke om at skabe økonomiske strukturer, der gavner kapitalen på bekostning af arbejder, kultur eller religion. Den er et system, der beskytter alles rettigheder og tjener det fælles bedste. Kapitalisme er blot det navn, der tilfældigvis kom til at identificere dette system. Hvis du vil kalde frihed for banan, fint. Hvad der har betydning, er ikke ord men ideér.

Jeg ved godt, at ingen af disse roddede definitioner af kapitalisme efterfølges. Det ved du også. Men for verden i det store hele er seriøse ideologiske analyser ikke en animerende kraft i dagliglivet. Mange folk knytter sig til vage slogans.

Yderligere, som Rothbard kraftfuldt argumenterede, så tjener kapitalismens frie marked ikke andet end et symbolsk formål for det republikanske parti og konservative. Økonomisk frihed er det Utopia, de bliver ved med at love os, så længe det højere formål tjener at sprænge fremmede folk i luften, fængslende politiske dissidenter, knusende venstreorienterede på universiteter og jagende den politiske venstrefløj.

Når først alt dette er gjort, siger de, så vil de kunne institutionere et frit økonomisk markedssystem. Denne dag kommer selvfølgelig aldrig, og det er heller ikke meningen. Kapitalisme tjener republikanere på samme måde som kommunismen tjente Stalin: en symbolsk distraktion der fastholde dit håb, din stemme og vedholdende at hoste penge op.

Hvilket efterlader sand kapitalisme - et produkt af et frivilligt samfund, og den samlede sum af udvekslinger og samarbejdende handlinger verden over - med få intellektuelle forsvarere. Antallet er tiltagende, men det uddannelsesmæssige arbejde vi behøver gøre, er skræmmende, og vi står overfor den mest magtfulde kraft i verden.

Der er intet nyt i det. I verdens historie er frihed en undtagelse, ikke reglen. Den må for hver generation på ny kæmpes for. Dens fjender er alle steder, men den styrende fjende er ignorance. Af denne årsag er vores vigtigste våben til vores disposition uddannelse.

Uddannelse inkluderer forklaringen, at socialisme er en idé, der ikke fungerer. Der findes ikke noget bedreend Ludwig von Mises bog af 1922 "Socialism", en omfattende præsentation af den socialistiske idés vildfarelser. Et andet essentielt værk er "Black Book of Comminism". Her får vi en opvågning, der viser, at socialismens drøm faktisk var et blodigt mareridt.

Så er der spørgsmålet om den postive sag for kapitalisme. Man kan ikke finde noget bedre end Mises´s egen "Human Action", som sandsynligvis ikke nogensinde overgås som afhandling for den frie økonomi. Sandt nok, den er ikke for alle. Og godt nok. Der findes mange andre gode bøger.

Socialismens måde og kapitalismens modsætning burde alarmere enhver frihedselskende verden over. Vi har vores arbejde skåret ud i pap for os, men med så dårlige tal, så er det ikke svært at gøre en forskel. Ethvert slag man kan få indført for frie markeder, hjælper med at beskytte friheden mod dens fjender. 

I dag for tyve årr siden jublede tilhængere af frihed og menneskerettigheder, og græd af glæde over, at Berlin Muren blev revet ned af unge triumferende tyskere.

For så mange syntes denne berusende dag at varsle fremkomsten af en bedre verden. Kommunismens spøgelse var endeligt stedt til hvile. Friheden havde vundet over tyranniet.

Enden på Den Kolde Krig ledte endog nogle til at hævde, at dette var "Enden på Historien" - hvilket var at sige, at liberale demokratier nu var den dominerende og uforanderlige kraft i verden.

Angrebet på Amerika den 11/9 beviste dog bedrøveligt, at dette var absurd over optimistisk. Udbruddet af Radikal Islam afslører dette, så mens Vesten kan være sluppet af med en fjende i Sovjet Unionen, så har en anden dødelig fjende rejst sig for at indtage pladsen. Så meget står, desværre, alt for klart.

Men hvad der måske står mindre klart, er, at kommunismen ikke bare forsvandt i historiens røgslør. Sovjet Unionen var helt sikkert besejret, og faldt fra hinanden. Men den kommunistiske ideologi der nærede den, gik ikke så meget i opløsning som den rekonstituerede sig selv i en anden endnu mere dødelig form som den aktive fjende af vestlig frihed.

Sovjet kommunismen var et trossystem, vis mål det var gennem økonomisk kontrol og det politiske liv at omstyrte samfundets strukturer. Den muterede til en venstrefløjens post kommunistiske ideologi, vis ikke mindre ambitiøse mål det var, gennem en undergravende transformation af kulturen at omstyrte vestlige samfund.

For fuldt at forstå i hvilket omfang dette i virkeligheden har fundet sted, må vi bevæge os et godt stykke tid tilbage før det øjeblik Berlin Muren faldt. Kollapsen af kommunismen var faktisk en langsommelig proces. Dens moralske og politiske konkurs blev åbenlys årtier før den glorværdige dag i Berlin i november 1989.

For mange kommunistiske tilhængere faldt skællene fra deres øjne, da det ungarske oprør i blev knust i 1956. Andre mistede gennem årene ikke blot troen på kommunismen men også på den mindre radikale søster socialismen, i takt med at deres principper om "lighed" viste sig at være en myriade af forskellige måder at være frihedens og retfærdighedens fjender, med markedskræfter tilsyneladende i stedet værende frihedens fakkel.

Men i takt med at kommunismen langsomt forkrøblede, fandt dem på den yderste venstrefløj, der var fjendtlige overfor vestlig civilisation en anden måde at realisere deres mål om at få den ned.

Denne var hvad man kunne kalde "Kulturel Marxisme". Den var baseret på en forståelse af, at hvad der holder samfundet sammen er dens kulturs bærende støtter: uddannelsens strukturer og institutioner, familie love, medier og religion. Transformér principperne disse rummer, og du kan derigennem ødelægge samfundet de har skabt.

Denne nøgle indsigt blev særligt udviklet af en italiensk marxistisk filosof ved navn Antonio Gramsci. Hans tænkning blev taget op af tressernes radikale - der selvfølgelig i dag er den generation, der er indehavere af magten i Vesten.

Gramsci forstod, at arbejderklassen aldrig ville rejse sig som løftestænger for overtagelsen af "produktion, distribution og udveksling", som kommunisterne havde profeteret. Økonomi var ikke vejen til revolution.

Han troede i stedet på, at smfundet kunne omstyrtes, hvis de understøttende værdier kunne omvendes til anti teser: hvis kerne principperne blev erstattet af dem i grupper, der blev anset for marginaliserede, eller aktivt overskred samfundets moralske koder.

Så han advokerede for en "lang march gennem institutionerne" for at indfange kulturens kasteller og omvende dem til en kollektiv femte kolonne, indefra underminerende og omstyrtende kerne værdierne i samfundet udefra og ind og indefra og ud.

Denne strategi er blebvet udlevet til sidste bogstav.

Kerne familien er i stort omfang rystet. Illegitimitet blev transformeret fra et stigma til en "ret". De tragiske ulemper ved faderløsheden blev omdefineret til det neutralt klingende "livsstilsvalg".

Uddannelserne blev smadret med sine kerne principper om transmissionen af en kultur til kommende generationer, erstattende ideén om at hvad børnene allerede vidste, var af større værdi end noget den voksne verden kunne prakke dem på.

Resultatet af denne "børne centrerede" tilgang har været omfattende analfabetisme og uvidenhed og en eroderet kapacitet til uafhængig tænkning.

Lov og orden blev ligeledes undermineret, med kriminelle vurderet udenfor straf, eftersom de var "ofre" for samfundet og med illegalt stofindtag underforstået opfordrende til kampagner der tilsværter love om stofmisbrug.

Agendaen - almindeligvis kendt som "politisk korrekthed" - vendte vrangen ud på moralen ved at undskylde enhver udåd fra selvudråbte "offer" grupper med den begrundelse, at sådanne "ofre" aldrig kunne holdes ansvarlige for, hvad de gjorde.

Feminisme, anti-racisme og homoseksuelles rettigheder forvandlede derfor mænd, hvide mennesker og kristne til fjender af anstændigheden, der var tvungne til at hoppe og springe for at vide deres dydighed.

Denne sindstilstand af skuen gennem særlige briller hviler på den overbevisning, at verden er delt i de magtfulde (der er ansvarlige for alt ondt) og de undertrykte (der ikke er ansvarlige for noget).

Dette er en marxistisk doktrin. Men det omfang med hvilken sådan marxistisk tænkning uforvarende selv af etablissementet blev taget op, blev illustreret gennem den forbløffende observation gjort i 2005 af dengang senior jurist Lord Bingham, at menneskerrettighedeslove kun handlede om beskyttelse af "undertrykte" minoriteter mod majoriteten.

Dette er ikke énsbetydende med, at der har været en gigantisk organiseret konspiration om at underminere Storbritannien. Indrømmet, visse venstreorienterede konspirerede, men mange andre købte af andre årsager disse ideér.

Af særlig vigtighed var demoraliseringen af den britiske regerende klasse gennem tabet af imperiet og Storbritannien´s gældstyngethed overfor Amerika efter Anden Verdenskrig - et dybt tab af kulturel nerve, der gjorde etablissementet sårbar overfor enhver idé, uanset hvor langt ude, der lovede det nye "Paradis på Jord".

Disse ideér vandt almindelig drivkraft hos intelligensiaen, i universiteterne og medierne, hvilket er hvorfor BBC er så institutionelt orienteret mod Politisk Korrekthed.

Det forfærdende faktum er dog, at de former et totalitært tankesæt, der replikerer den måde kommunistiske samfund slog ned på enhver, der tillod sig at tænke anderledes. Derigennem intolerance, eller endog anholdelse, af kristne der var imod homoseksuel adoption og registreret partnerskab, eller nedgørelse som "racister" om dem der modsatte sig masse immigration.

Dette tankesæt førte også til en fornemmelse af, at nationalitetsfølelse var roden til alle onder i verden, præcist fordi vestlige nationer kropsliggjorde vestlige værdier. Så transnationale institutioner eller doktriner såsom E.U., F.N., international lov eller menneskerettighedslove kom til at overtrumfe nationale love og værdier.

Men sandheden er, at være fjendtlig overfor vestlige nationer er at være fjendtlig mod demokratiet. Og vi kan helt sikkert med udviklingen af den europæiske superstat se, at sejren over ét anti-demokratisk regime i Europa, Sovjet Unionen, er fulgt op af underkastelsen sig af et andet.

For republikken Euroland sætter loyaliteten mod sig selv højere end mod de enkelte nationer og deres værdier. Den nægtede at forpligte sig i sin konstitution at opretholde kristendommen som den vestlige morals grundlag.

I stedet har den forpligtet sig til moralsk og kulturel relativisme, der sætter gruppe mod gruppe, og garanterer overmyndighed og anti-demokratisk magt til bureaukraters vedtagelse af love om "mangfoldighed" og kriminaliserende alle afvigere fra at tillade holdninger.

Da Berlin Muren faldt, fortalte vi os selv, at dette var enden på ideologien. Vi kunne ikke have taget mere fejl.

Jern Tæppet faldt for kun at blive erstattet af et regnbue farvet knojern, i takt med at vore kulturelle kommissærer pulveriserer alle forbudte holdninger, med henblik på at genskabe vestlige samfund til et post demokratisk, post kristent, post moralsk univers. Lenin ville have smilet.

En leder har vundet retten til at sagsøge sin arbejdsgiver på basis af, at han blev uretfærdigt afvist for sine grønne synspunkter, efter en dommer afsagde en dom, der giver troen på miljøet samme vægt i loven som religiøse og filosofiske overbevisninger.

I en skelsættende afgørelse siger dommer Michael Burton, at "en tro på menneskeskabte klima ændringer...evner, hvis oprigtigt indehavet, at være en filosofisk overbevisning som emne for regulativerne om religion og tro af 2003".

Afgørelsen kunne åbne døren for ansatte, der vil sagsøge deres arbejdsgivere for ikke at reddegøre for deres grønne livsstil såsom at sørge for genbrugsfaciliteter eller sænke kuldioxid niveauet.

Beslutningen vedrører Tim Nicholson, tidligere leder af vedligeholdelses og ejendomsfirmaet Grainger, der hævder, at han grundet sin "filosofiske tro på klima ændringerne og miljøet", i juli 2008 blev overflødiggjort.

I marts gav arbejdsdommer Davis Heath tilladelse til, at Nicholson kunne stævne firmaet for behandlingen af ham.

Men Grainger appellerede dommen på grundlag af, at hans synspunkter var politiske og baseret på videnskab, i modsætning til religiøse og filosofiske i naturen.

John Bowers, der repræsenterer Grainger, har argumenteret, at tilhængere af teorien om klima ændringer var "et videnskabeligt synspunkt mere end et filosofisk synspunkt", da "filosofi behandler emner, der ikke kan behandles videnskabeligt".

Dette argument er nu afvist af dommer Burton, der sidste år afgjorde, at dokumentarfilmen om miljøet "An Inconvenient Truth" af Al Gore, var politisk og partisk.

Afgørelsen tillader retssagen at træde i kraft, men vigtigere, den sætter ny præcedens for hvordan tro på miljø anskues under engelsk lov.

Nicholson, 42 år, fra Oxford, fortalte under en tidligere høring, at hans synspunkter var så stærke, at han nægtede at rejse med fly, og havde renoveret sit hus for at være miljø venlig.

Hans overbevisning førte til jævnlige sammenstød med Grainger´s andre ledere, og som han sagde, så behandlede Rupert Dickinson, firmaets øverste leder, hans bekymringer med "foragt".

Engang fløj Dickinson en ansat til Irland efter at have efterladt sin mobil telefon i London, hævdede Nicholson.

Nicholson hyllede Employment Appeals Tribunal´s afgørelse som en "sejr for den sunde fornuft" men understregede, at klima forandringer "ikke var nogen ny religion".

Han siger: "Jeg mener, at menneskeskabte klima forandringer er det vigtigste emne i vor tid, og at intet burde stå i vejen i afværgelsen af denne katastrofe".

"Denne filosofiske overbevisning der er funderet i videnskabelige beviser, er nu givet samme beskyttelse i loven som trosbaserede religiøse overbevisninger".

"Tro på menneskeskabte klima forandringer er ikke en ny religion, det er en filosofisk overbevisning, der reflekterer mine moralske og etiske værdier og understøttes af overvældende videnskabelige beviser".

Hans advokat Shah Qureshi, leder af afdelingen for arbejdslov i Bindmans LLP, argumenterede, at hvis afgørelsen ikke var faldet ud imod dem, "ville slut resultatet være, at jo flere beviser der findes, der støtter dine synspunkter, jo mindre sandsynlighed er der for, at man nyder beskyttelse mod diskriminering".

Grainger planlægger nu at modsætte sig Nicholson´s påstand ved domstolen.

Dave Butler, direktør for Grainger´s forretningsanliggender, siger: "Denne afgørelse bekræfter blot, at synspunkter vedrørende miljø beskyttelse er i stand til at opgøre sig til en filosofisk overbevisning".

"Vi ser frem til at adressere emnet ved domstolen og demonstrere, at der ingen tilfældig forbindelse var mellem Nicholson´s overbevisning og hans overflødighed".

Grunden til Nicholson´s sag stammer fra ændringer i ansættelsesloven lavet af Baroness Scotland, general befuldmægtiget i Employment Equality Regulations 2003.

Regulativerne udvidder effektivt beskyttelsen, så den ikke blot dækker religiøse overbevisninger, eller overbevisninger der ligner religion, men ligeledes filosofiske overbevisninger. 

Hvorfor findes der ikke ét eneste eksempel på "Folkets Paradis"? Hvordan kan det være at revolutionære med de bedste intetentioner aldrig har været i stand til at skabe et funktionelt samfund? Hvordan kan det være, at samfund der vier sig til økonomisk lighed og baserer sig på velmenende idealer, enten sekulære eller religiøse, har vist sig at være sørgelige fejlslag?

Socialister tror fejlagtigt, at en kollektiv "enhed" i overbevisning, tanke og ideologi fremmer et samfund. Deres styrke, tror de, findes i antallet af dem, der deler deres ideologier. Socialister mener, at de har enhver ret til at designe et samfund på, hvad de mener, er i samfundets bedste interesse. De mener også, at uvillighed til at tilpasse sig deres idealer udgør en trussel, og ret sikkert, en fare.

Socialistiske stater, eksempelvis, ser meget strengt på enhver, der kræver lavere skatter, eller ønsker ændringer i statens velfærdsgoder. For nylig gik millioner af franskmænd i protest demonstration mod arbejdsgiverens ret til at fyre dem fra deres arbejde - selv hvis deres præstation var mindre end ønskelig.

Socialister ser naturligt dem selv som "progressive". De mener, at deres verdensanskuelse er en forbedring af den "gamle måde" - eksempelvis hårdt arbejde for personlig vinding. Det er interessant at observere, hvordan "progressive" har allieret dem selv med Hollywood - den mest narcissistiske og selvcentrerede gruppe mennesker på planeten. De er også blandt dem, med mindst føling med virkeligheden, opfattende dem selv som værende del af et slags aristokrati, berettigede til materielle ting som andre ville skulle betale for. Der er megen sandhed i det gamle mundhæld: "Du skal kendes på det selskab, du holder dig". De "progressive" har gjort klart, at deres tilknytning til det forlorne aristokrati i Hollywood overtrumfer den relation de kunne have med os andre i de lave lag.

De "progressive" kan selvfølgelig ikke argumentere mod, at de største filosoffer og tænkere var frie til at præsentere deres sager. Det er dem, de progressive, der ønsker at præsentere deres version af historie, religion og ideologi. Vær uenig med dem, og statens alskens uhyrligheder vil ramme dig.

I virkeligheden er de "progressive" faktisk undertrykkende. Der er grundet disse énfoldige, firkantede sind, at vi finder os selv i det roderi, vi er i. De tror på "Min måde eller ingen måde" tankegangen. Vær uenig med dem, og det er verdens ende. Ti millionvis af mennesker er døde gundet "Min måde eller ingen måde". Vær uenig med magthaverne der er, eller kommer, og der kaldes på "Døden for...". Vær uenig højlydt nok og du er dødsmærket. Dette fik vi alle en smagsprøve på under tegning optøjerne. Det var "Min måde eller ingen måde" sluppet fri i demokratiske samfund.

"Min måde eller ingen måde" er intet andet end regression til mere barbariske tider, da disputer, uenigheder og forskelligheder kun blev afgjort gennem blodsudgydelse. Det er en afledning af "Min måde eller ingen måde". Menneskeheden udviklede sig og gjorde fremskridt, da samfundene begyndte at tolerere dem med anderledes idéer og tro. Vi gjorde fremskridt, fordi vi tillod hver af os mulighedens frihed, til at opnå hvad end vi magtede, i de bestræbelser vi gjorde os. Ingen fortalte os, hvad vi skulle gøre, hvad vi skulle tænke eller opfinde. Sovjet Unionen producerede ingeniører i millionvis. De bygge verdens største hotel, Rossiya i Moskva, der skulle fungere som et tegn på russisk overlegenhed. Væggene er skæve og gulvene er ulige. Det er sandt, at russerne førte i det tidlige rumkapløb. Det er også sandt, at titusindvis, hvis ikke hundredtusindvis døde, fordi pengene blev brugt på rumkapløb og ikke på mad til Sovjet borgerne. Denne katastrofe ramte det kommunistiske øst Europa. Fra engang at være netto eksportør af korn nåede Polen et punkt, hvor det dårligt kunne brødføde sig selv. For at sætte dette i pespektiv så producerede Polen engang mere korn end Frankrig og Canada.

Den jødisk-kristne etik forstår, hvad frihed virkeligt betyder. Vi har accepteret frihed og demokrati som en livsmåde. Faktisk eksisterer frie samfund ikke alene. De trives og udvikler sig også. Hvis ikke der fandtes frie samfund og demokratier, så ville verden se præcis ud som meget af den islamiske verdens hærgethed gennem interne stridigheder og politiske vold, med næsten en milliard mennesker der vantrives i en underverden, hvor deres eneste formål er at tjene behov og luner hos et regime, der er ligeglade med dem og ingen værdi tillægger deres liv.

Tænk på det. 

Vi skal nu undersøge, hvorfor ideologier rodfæstet i subjektivisme før eller siden bruger tvang.

Der findes to måder at overbevise nogen, der er uenige: gennem fornuftens proces såsom debat, eller gennem en form for tvang - eller gør der? Som vi skal se er naturen af kløften mellem de to tankeskoler bred, og kan ikke overvindes: objektivisme og subjektivisme er gensidigt udelukkende. Debat fungerer ikke, hvor subjektivister er involveret. Objektivister kan ikke lokkes til at tage en vilkårlig position gennem tvang.

Lad os se på de fredelige muligheder: parlamentere. Dette fungerer fint blandt objektivister, men bliver ubrugelig når subjektivister indblandes. Det er umuligt at debattere en pointe med nogen, der er ovebeviste om, at alt hvad du siger, bare er...tja, din personlige mening i stedet for faktum. I sidste instans - i øjnene på subjektivisten, der ikke accepterer objektive standarder - er udkommet af sådanne "konversationer" den enes smag holdt op imod den andens smag. Derfor råberi kampene, følelsesappeller og alle de andre post moderne "debat teknikker", der også ligger ved hjertet af Alinsky´s "Tactics for Radicals": Intimidering.

Lad os se om tvang fungerer, for dem der holder sig til fornuft. Problemet her er, at sind kan tavsgøres eller ødelægges, men de kan ikke tvinges til at acceptere noget, der er imod deres bedre dømmekraft. For objektivisten er enhver position moralsk udskiftelig med enhver anden position, givet dennes overbevisning om at der ingen objektive standarder findes, med hvilke sandheden kan opnås. Subjektivisterne kører med så megen stejlhed i frustration løs.

Det er ikke muligt med tvang at starte og retningsføre tankeprocesser hos rationelle folk: A=A under selv de mest modbydelige omstændigheder. Derfor tyer diktatorer til at immobilisere deres undersåtters sind gennem undertrykkelse og irrationelle dekreter, i Sovjet tiden kendt som "dagens sandhed".

Leonard Peikoff gør i "The Omnious Parallels" gældende, at de nazistiske dødslejre faktisk var kontrollerede eksperimenter i massesindskontrol: hvad gør absurde situationer, der overhovedet ingen relation har til kendt virkelighed ved det menneskelige sind?...absurde som i surrealismen ved wiener valse, der akkompagnerede folk til gaskamrene.

Vold, fremmedgørelse, stofmisbrug og alkoholisme er alle metoder, der standser rationel tænkning. Visse stoffer, som cannabis og LSD, fremmer overlegne subjektivistiske "tanker". Irrationelle sind kan dog løse problemer uden sådanne hjælpemidler: gennem undvigelsesmanøvre kan de rationalisere hvad de måtte forventes at "tro".

Det seneste eksempel af den hollandske version af Bono illustrerer subjektivismens fejlopfattelse. Hans løsning for verdensfreden er at fjerne folks frie vilje. Da den tilfældigvis er fakultetet for moralsk dømmekraft, så fortæller denne særlige løsning omfattende om den indbyggede tendens til umoralsk tvang i subjektivistiske tanker. Enhver diktator ville være stolt over et sådan forslag.

Kant søgte at bevare religionen mod fornuftens fremskridt ved at erklære sindet for et ubrugeligt redskab i erhvervelsen af kundskab. Resultatet er anti fornuft, der ser magt som en legitim måde at få ballademagere til at gøre deres pligt for kollektivet. Man kan se, hvordan idealister kan blive hensynsløse forbrydere, og hvordan kultiverede folk kan ende med at producere de mest toksiske ideologier.

I Objektivisme er initieringen af tvang ondt, men selvforsvar er et moralsk ansvar. At afstå fra dette ville svare til at tilskynde til ondskab. Gengældelse er også berettiget mod en irrationel fjende, der modsætter sig Bush´s doktrin om forebyggende angreb. Dette skyldes, at fjenderne selv kun tillader den slags metoder. Dette er ikke at "synke til deres niveau", men tværtimod at fjerne den.

Subjektivister mangler det filosofiske redskab, der ville føre til konklusionen, at problemet ligger i, havd de opfatter som løsningen: statisme. Derfor tror venstreorienterede altid, at de vil gøre det bedre end deres forgængere, hvilket fører til en endeløs række af socialistiske bebrejdelser af dem-og-dem for fejlslagene, men lover, at de denne gang vil gøre socialismen bedre. I virkeligheden er ideologien blevet grundigt testet og hver gang fundet forbederlig, eftersom grundlaget ikke er virkeligheden men ønsketænkning, en fidus fra hvilken ingen delatger er fritaget.

De siges ofte, at medierne er forudindtagede. Dette forudsætter, at pressen faktisk har et objektivt udgangspunkt, fra hvilket de afviger. Dette er en fejlagtig diagnose på symptomerne. De er ikke fordomsfulde: de er ganske enkelt subjektive. Tanker skaber virkelighed: virkeligheden er, hvad som helst du ønsker, den skal være: projiceringen af virkelighed i deres sind. Disse filtreres efter indhold til en substans af subjektive tanker: følelser og opfattelser.

Et populært imperativ blandt subjektive tænkere er ikke at fælde moralske domme mod andre. Men som vi har set, eftersom modstandere ikke kan debatteres, grundet mangel på objektive standarder, så smides dette imperativ i vinden, når modstanderen på det groveste på værst tænkelige måde dæmoniseres. Derfor er det muligt for dagens venstrefløj oprigtigt at spørge fans af Sarah Palin, hvordan de kan være fans af denne kvinde: frit valg: "hun er kreationist, en kristen fundamentalist, hun er imod abort, er hun ikke?".

Personer og idéer er smeltet sammen i en udelelig karikatur af virkeligheden. Hverken motivation eller afklaring er nødvendig: skolegårdens primitivitet - fedesen, brilleabe! De fejler i erkendelsen af, hvilken farlig grund de betræder. Det næste skridt er aktiv forfølgelse. Det er ikke noget under, at de lyder fascistiske. Dette skyldes, at de bruger de samme filosofiske redskaber: de verbale pointer har opnået status af absolutte dogmer, mens implementeringens metode er pragmatisk, en viljens handling.

Hvis en konservativ ikke kan lide pistoler, så køber han ikke en pistol. Hvis en liberal ikke kan lide pistoler, så kræver han pistoler gjort ulovlige.

Hvis en konservativ er vegetar, så spiser han ikke kød. Hvis en liberal er vegetar, så kræver han kødprodukter forbudte for alle.

Hvis en konservativ ser en fremmed trussel, så tænker han over, hvordan han kan besejre sin fjende. Hvis en liberal ser en fremmed trussel, så overvejer han, hvordan han kan graciøst kan overgive sig og stadig se godt ud.

Hvis en konservativ er homoseksuel, så lever han sit liv stille. Hvis en liberal er homoseksuel, så kræver han respekt gennem lovgivning.

Hvis en farvet person er konservativ, så opfatter han sig selv som succesfuld uafhængig. Den liberale modpart opfatter sig som offer, og har behov for beskyttelse fra staten.

Hvis en konservativ er "nede med flaget", så overvejer han, hvordan han kan bedre sin situation. En liberal overvejer, hvem der vil tage sig af ham.

Hvis en konservativ ikke kan lide en vært i fjernsynet, så skifter han kanal. Liberale kræver at få udsendelsen stoppet.

En ikke troende konservativ går ikke i kirke. En liberal ikke troende ønsker enhver tale om Gud og religion tavsgjort (med mindre det selvfølgelig er en fremmed religion).

Hvis en konservativ læser det her, så sender han det videre til sine venner, så de kan få sig et godt grin. En liberal sletter det, da det er "fornærmende".

Liberal fascisme lyder som et oxymoron - eller en term der skal fornærme liberale. Faktisk blev det skabt af en socialistisk forfatter, ingen andre end den respekterede og indflydelsesrige venstreorienterede H.G. Wells, der i 1931 kaldte på progressive åndsfæller at blive "liberale fascister" og "oplyste nazister".

Den er god nok.

Hans ord favner et meget større mønster end sammenblanding af socialisme med fascisme: Mussolini var en ledende socialistisk figur, der under Første Verdenskrig vendte sig bort fra internationalisme til fordel for italiensk nationalisme, og kaldte denne blanding fascisme. På samme vis ledede Hitler det National Socialistiske Tyske Arbejder Parti.

Disse fakta disharmonerer, da de modsiger det politiske spektrum, der har formet vores verdenssyn siden de sene 1930´ere, der placerer kommunismen på den yderste venstrefløj, efterfulgt af socialismen, liberalismen i centrum, konservatismen, og derefter fascismen på den yderste højrefløj. Men dette spektrum, peger Jonah Goldberg på i sin brillante, indgående og originale bog "Liberal Fascism: The Secret History of the American Left from Mussolini to the Politics of Meaning", reflekterer Stalin´s brug af ordet "fascist" som et skældsord der skulle miskreditere enhver, han ønskede - Trotsky, Churchill, russike bønder - og forvrænge virkeligheden. Allerede i 1946 bemærkede George Orwell, at fascisme var degenereret til at betyde "noget ikke ønskeligt".

At forstå fascisme i sit fulde udtryk kræver at man tilsidesætter Stalin´s misrepræsentation af termen, og også ud over Holocaust, og i stedet returnere til perioden Goldberg angiver som det "fascistiske øjeblik" omkring 1910-1935. Værende en statsorienteret ideologi bruger fascismen politik som et redskab til at transformere samfundet fra atomiserede individuelle til et organisk hele. Dette gør den ved at ophøje staten over individet, ekspert viden over demokrati, gennemtvinge konsensus frem for debat, og socialisme over kapitalisme. Fascisme er totalitær i Mussolini´s oprindelige betydning af termen "Alt indenfor staten, intet udenfor staten, intet imod staten". Fascismens besked kan koges ned til "Nok snak, mere handling!". Dens vedvarende appel får dette gjort.

I modsætning kalder konservatismen på begrænset regering, individualisme, demokratisk debat og kapitalisme. Dens appel er frihed og lade folk være i fred.

Goldberg´s triumf var at etablere slægtskab mellem Kommunisme, Fascisme og Liberalisme. Alle trækker på den samme tradition, der går tilbage til jacobinerne i Den Franske Revolution. Hans reviderede politiske spektrum ville fokusere på statens rolle og gå fra libertarianisme til konservatisme til fascisme i mange forklædninger - amerikansk, italiensk, tysk, russisk, kinesisk, cubansk og så videre.

Som listen antyder er fascismen fleksibel; forskellige iterationer adskiller sig i specifikationerne, men de deler "følelsesmæssige eller instinktiveimpulser". Mussolini bearbejdede den socialistiske agenda til at lægge vægt på staten; Lenin gjorde arbejderne til partiets frontløbere; Hitler tilføjede race. Hvis den tyske version var militaristisk, så er den amerikanske (hvilken Goldberg kalder liberal fascisme) næsten pacifistisk. Goldberg citerer i sin pointe historikeren Richard Pipes: "Bolsjevisme og Fascisme var socialismens kættere". Han beviser dette sammenrend på to måder".

Først tilbyder han "en hemmelig historie om den amerikanske venstrefløj":

Woodrow Wilson´s progressivisme profilerede et "militaristisk, fanatisk, nationalistisk, imperialistisk, racistisk" program muliggjort af Første Verdenskrigs nødvendigheder.

Franklin D. Roosevelt´s "fascistiske Nye Plan" bygge på og udviddede Wilson´s regering.

Lyndon B. Johnson´s Store Samfund etablerede den moderne velfærdsstat, "den ultimative frugt af den statslige tradition.

Den ungdommelige Nye Venstrefløj fra 1960´erne bragte "en amerikaniseret forbedring" af den gamle europæiske højrefløj.

Hillary Clinton håber at kunne "føre staten dybt ind i familien", et essentielt skridt i det totalitære projekt.

For at summere næsten hundrede års historie, hvis det amerikanske politiske system tilskyndede jagten på lykke, "så ønsker flere og flere af os lykken leveret".

Derudover dissekerer Goldberg de liberale amerikanske programmer - racemæssige, økonomiske, miljømæssige, selv "økologiens kult" - og viser deres slægtskab med disse af Mussolini og Hitler.

Hvis denne summering lyder fuldstændigt usandsynlig, så læs hele "Liberal Fascism" for sine kulørte citater og overbevisende dokumentation. Forfatteren, indtil videre kendt som en smart polemiker med skarpe albuer, har bevist sig som en stor politisk tænker.

Ud over at tilbyde en radikal anderledes måde at forstå moderne politik på, hvor fascisme ikke er mere fornærmende end socialisme, så forsyner Goldberg´s ekstraordinære bog konservative med de redskaber man møder morgendagens liberale plageånder med for i sidste instans at gå i offensiven.

Hvis de liberale i det uendelige kan bringe Joseph McCarthy på banen, så kan de konservative modgå dette med Benito Mussolini. 

Det her er ikke en vittighed. Jo, det er det, men den er sand. "F.N. rapport kræver ophævlse af terrorbekæmpelseslove for at promovere "kønslighed".

I tilfælde af at du skulle være i tvivl, så "ændrer det menneskelige køn sig over tid og kontekst". Sex slaver må ikke "stigamtiseres" for deres arbejde, og det er vigtigt at anerkende "kønsidentitet og inter seksuelle individer som betydningsfulde" i terrorbekæmpelsespolitikken.

Dette er nogle af konklusionerne i en F.N. rapport om terrorbekæmpelse, der er intenderet at promovere menneskerettigheder - men som kritikere siger er designet til at redefinere kønnene og forkrøble faktiske bestræbelser på terrorbekæmpelse.

Martin Scheinin, en særlig reporter for F.N.´s Menneskerettighedsråd, indgav sin rapport i august efter i seks måneder at have studeret "de komplekse relationer mellem kønslighed og terrorbekæmpelse".

Scheinin anbefaler en radikal genbearbejdning af politikkerne omkring terrorbekæmpelse, insisterende på at medlemslandene af F.N. "forkaster "krigsparadigmet" og "helliger sig principperne om kønslighed og ikke-diskriminering i designet og implementeringen af alle tiltag til terrorbekæmpelse".

Blandt hans forslag kan findes:

"Ophæv alle tiltag til terrorbekæmpelse" der sanktionerer dårlig behandling af kvinder og børn som en måde at lægge pres på terror mistænkte indenfor deres familier".

Slæk på love om terror financiering for at "sikre effektive kanaler for financiering...af organisationer dedikerede til kønslighed".

"Ophæv restriktive immigrationskontroller", der forbryder sig mod menneskerettigheder ved at "urimeligt at straffe trans seksuelle personer, vis personlige fremtræden og data er emner for ændringer" i takt med at "deres selv definerede køns identitet" skifter.

Kritikere siger, at foreslaget er del af en "fuldstændig sindssyg" agenda fra F.N., der alt for ofte synes at intendere en underminering af bestræbelserne på at udrydde terrorisme kloden over.

"Jeg ville blive overrasket og bekymret, hvis U.S.A. tager nogen af disse anbefalinger alvorligt", siger Steven Groves, medlem og international lov ekspert ved Heritage Foundation".

"Det synes en ufravigelig konklusion, at deres ønske er omfattende at svække ethvert effektivt tiltag til terror bekæmpelse, der gøres af U.S.A. eller deres allierede".

Rapporten kritiserer forøgede sikkerheds check der, "fokuserer på mandlige bombere, der kan være klædt som kvinder for at undgå undersøgelser og gøre trans seksuelle personer, der kan klæde sig i det andet køns tøj sårbar for forøget chikane og mistænksomhed".

Den finske lov professor har været særlig reporter siden 2005. I år besøgte han Ægypten som del af hans mandat for det 47 medlemmers råd, og kritiserede lande som Somalia og Pakistan for at sælge ud af kvinders ret til at arrangere en spinkel fred med militante islamister.

Tidligere rapporter fra den særlige reporter har fokuseret på mange emner relateret til kvinder - inklusive udfordringerne gravide palæstinensiske kvinder møder ved grænse check points, og effekten af terror bekæmpelse på tjetjenske kvinder.

Men overvågere af F.N. siger, at den nye rapport er en forvirret sammenblanding af vigtige emner som kvinders rettigheder og sekundære emner, der har meget lidt reel anvendelighed, inklusive Scheinin´s krav om, at invasioner som de amerikanernes "krig mod terror" i Afghanistan "faktisk i lokal kontekst skulle være af intersesse for kvinder, lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, trans seksuelle og inter seksuelle individer". 

En gruppe på fire videnskabsmænd har sendt et brev til F.N.´s IPCC bedende dem "indrømme at der ikke findes nogen observerbare beviser i målte data gående 22.000 år, eller selv millioner af år tilbage, for at kuldioxid niveauerne (det værende menneskeskabt eller naturskabt) har drevet eller driver verdens temperaturer".

Dette er en kopi af brevet sendt til IPCC mandag den 14 april 2008.

14 april 2008

Kære Dr. Pachauri og andre associerede med IPCC

Vi skriver til dem og andre associerede med IPCC´s position, at menneskets kuldioxid er en drivkraft i global opvarmning og klima forandringer, for at bede jer om i lyset af de nye beviser at trække støtten tilbage for IPCC´s nuværende position (som i fodnote 1), og indrømme, at der ingen observerbare beviser i målte data findes gående 22.000 år tilbage eller selv millioner af af år tilbage for at kuldioxid niveauer (menneskeskabte eller naturskabte) har drevet eller driver verdens temperaturer eller klima forandringer.

Hvis I mener, at der findes beviser for kuldioxid teorien i forhånden værende data, så præsenter venligst en graf for den.

Vi henleder jeres opmærksomhed på tre observerbare modsigelser af IPCC´s position (og bemærk venligst, at der findes mere). Is kerne data fra ACIA (Arctic Climate Impact Assessment) viser, at temperaturerne er faldet i de seneste 4.000 år (Bronze Age Climate Optimum), mens kuldioxid niveauer er steget, alligevel blev disse grafiske data ikke inkluderet i IPCC´s Summary of Policymakers (figur SPM1 februar 07) der grafisk viste kuldioxidens stigning.

Nyligere data viser i modsætning til IPCC´s forudsigelser er verdenstemperaturen ikke steget, men er faktisk faldet over de seneste 10 år, mens kuldioxid niveauerne er steget dramatisk. De opdaterede temperatur målinger er blevet frigivet af NASA´s Microwave Sounding Unit (MSU)(1) såvel som Storbritannien´s Hadley Climate Research Unit (Temperatur v.3 varians justeret - Hadley CRUT3v)(2). I parallel er atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid blevet frigivet af Mauna Loa Observatory på Hawaii (3). De er blevet kombineret i en grafisk form af Joe D´Aleo (4) som vist på grafen.

De seneste tremperatur læsninger repræsenterer gennemsnit af optegninger opnået fra standardiserede meteorologiske stationer kloden rundt, lokaliseret både i byer og landlige områder. Disse forstærkes af satellit data, nu almindeligvis accepteret som ultimativt autoritative, eftersom de har et globalt fodaftryk og ikke let er sårbare for manipulation eller observationsfejl. Hvad der også af grafen står klart, er, at de gennemsnitlige globale temperaturer har været statiske i næsten et årti, og kan i øjeblikket være faldende.

En tredje vigtig observation er at modsat teorien om kuldioxid, så er temperaturen i troposfæren (hvor jet fly flyver) faldet over de seneste to årtier (fodnote 2).

IPCC´s politik leder allerede til økonomisk og uintenderet miljømæssig skade. Især politikken om afbrænding af mad - korn som bio brændsel - har bidraget til skarpe prisstigninger på mad, der har forårsaget stor nød i mange lande, og leder nu også til forøget afskovning i Brasilien, Malaysia, Indonesien, Togo, Cambodia, Nigeria, Burundi, Sri Lanka, Benin og Uganda for kultivering af afgrøder (5).

Givet den økonomiske ødelæggelse der allerede forekommer, og som nu er vidt anerkendt vil fortsætte med at flyde fra denne politik, hvilken mulig retfærdiggørelse kan der så være for denne bibeholdelse?

Vi beder dem og alle vis navne er associeret med IPCC ´s politik, at accpetere de videnskabelige observationer og give afkald på IPCC´s nuværende politik.

Med venlig hilsen

Hans Schreuder, Analytical Chemist, mMensa, hans@tech-know.eu

Piers Corbyn, Astrophysicist UK, Dir. WeatherAction.com, piers@weatheraction.com

Dr Don Parkes, Prof. Em. Human Ecology, Australia, dnp@networksmm.com.au

Svend Hendriksen, Nobel Peace Prize 1988 (shared), Greenland, hendriksen@greennet.gl

Cc: IPCC's yu.izrael@g23.relcom.ru christy@nsstc.uah.edu spencer@nsstc.uah.edu dy.pitman@gmail.com

Tim Yeo MP (Chairman Environmental Audit Committee) Lord Martin Rees (President Royal Society)

Gordon Brown MP David Cameron MP Nick Glegg MP

Fodnote 1: To meget publicerede citater, der fremkom fra jeres organisation, respektivt i februar og december 2007, er:

Det meste af den forøgede globale temperatur siden midten af det 20. århundrede stammer sandsynligvis fra den observerede forøgelse i anthropogeniske GHG koncentrationer. Det er sandsynligt, at der har været signifikant anthropogenisk opvarmning over de seneste 50 år gennemsnitligt over hvert kontinent (undtagen Antarktis) (figur SPM.4) (2.4) (6) og

IPCC rapporten af 2007 kompileret af flere hundrede klima videnskabsmænd har éntydigt konkluderet, at vort klima opvarmes hurtigt, og at vi nu er 90% sikre på, at dette mestendels skyldes menneskelig aktivitet. Mængden af kuldioxid i vor atmosfære overgår nu langt det normale område over de seneste 650.000 år, og den stiger meget hurtigt grundet menneskelig aktivitet. Hvis denne tendens ikke snart bremses, vil mange millioner af folk være i fare for ekstreme begivenheder såsom hedebølger, tørke, oversvømmelser og storme, vore kyster og byer vil blive truet af stigende hav niveauer, og mange øko systemer, plante arter og dyre arter vil være i alvorlig fare for udryddelse (Summeret erklæring, Bali Konference) (7).

Fodnote 2: "Data over de seneste to årtier indikerer, at temperaturer faktisk er aftaget i den øvre troposfære, selvom der har været nogle mindre temperatur stigninger ved hav niveau og lavereliggende områder. Dette modsiger fuldstændigt den konventionelle model om global opvarmning. Før vi radikalt rearrangerer den politiske økonomi, vil det være værd for enhver der tager stilling til emnet at overveje om dette er, eller ikke er, "veletableret videnskab". Dr. Richard Lindzen, MIT, marts 2008.

Referencer:

1. http://www.ncdc.noaa.gov/oa/climate/research/msu.html

2. http://www.cru.uea.ac.uk/cru/data/temperature

3. http://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/

4. http://icecap.us/index.php/go/experts Joseph D'Aleo, Certified Consultant Meteorologist,

Fellow of the American Meteorological Society (AMS), Executive Director Icecap.us

5. http://rainforests.mongabay.com/0801.htm

6. http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/ar4_syr_spm.pdf

7. http://www.climate.unsw.edu.au/bali/

Burde ejerskabet af en grand danoise gøre dig til lige så stor en øko-synder som ejerskabet af en fire hjuls trækker? Ja det burde, siger Robert og Brenda Vale, to arkitekter der specialiserer sig i bæredygtig livstil ved Victoria University of Wellington på New Zealand. I deres nye bog "Time to Eat the Dog: The Real Guide to Sustainable Living" sammenligner de økologiske fodaftryk i et menageri af populære kæledyr med dem med andre valg af livsstil - og kræene klarer sig ikke godt.

Såvel som at æde ressourcer, så ødelægger katte og hunde naturens dyreliv spreder sygdomme og øger forureningen. Tiden er kommet til at tage en øko-måling på vore kæledyr.

For at måle det økologiske pote, klo eller finne aftryk på familiens kæledyr, analyserede Vale parret ingredienserne af almindelige fodermærker. De udregnede eksempelvis, at en mellemstor hund dagligt konsummerer 90 gram kød og 156 gram korn i sin anbefalede 300 grams portion af tørfoder. I sin præ tørrede vægt svarer det til 450 gram frisk kød og 260 gram korn. Dette betyder at over en periode på et år nedsvælger Fido omkring 164 kilo kød og 95 kilo korn.

Der kræves 43.3 kvadratmeter land at generere 1 kilo kylling per år - langt mere for bøf og lam - og 13.4 kvadratmeter at generere et kilo korn. Så det giver Fido et økologisk pote aftryk på 0.84 hektar. For en stor hund som en schæfer er tallet 1.1 hektar.

Imens bruger en fire hjuls trækker - Vale parret brugte en 4.6 liter Toyota Land Cruiser i deres sammenligning - der havde kørt beskedne 10.000 kilometer om året 55.1 gigajoules, hvilket både inkluderer den energi der skal til for at bygge den og drive den. En hektar land kan producere omkring 135 gigajoule energi per år, så Land Cruiser´ens øko-fodaftryk er på omkring 0.41 hektar - mindre end halvdelen af en mellemstor hund.

Vale parret er ikke alene om den konklusion. Da New Scientist bad John Barrett ved Stockholm Environment Institute i York i Storbritannien kalkulere øko-pote aftrykket baseret på sine egne data, faldt tallene næsten præcist sammen. "At eje en hund er ret extravagant, hovedsagligt grundet kuldioxidens fodaftryk fra kød", siger han.

Så er der alle de andre dyr vi ejer. I lignende kalkulationer for en vifte af kæledyr og deres føde har Vale parret fundet, at katte har et øko-fodaftryk på omkring 0.15 hektar (lidt mindre end en WV Golf), hamstere kommer ind med 0.014 hektar stykket (køb to og du kunne lige så godt have købt et plasma TV) og kanariefugle ligger på halvdelen af dette. Selv guldfisk kræver 0.00034 hektar (3.4 kvadratmeter) land for at vedligeholde den, givende den et øko-finne aftryk der svarer til to mobiltelefoner.

Den slags analyser appellerer til David Mackay, en fysiker ved University of Cambridge og den britiske regerings nye energi rådgiver. Han mener, at vi bør lægge lige så mange overvejelser i valget af kæledyr, som vi gør i valget af bil. "Hvis et valg af livsstil bruger mere end 1 procent af dit energi fodaftryk, så er det værd at reflektere over valget, og se på hvad du kan gøre ved det", siger han. "Kæledyr fortjener afgjort opmærksomhed: efter mine estimater er energi fodaftrykket fra en kat omkring 2 procent af den gennemsnitlige britiske persons energi fodaftryk - og det er for de fleste hunde større".

Overvej engang den kumulative miljømæssige gennemslagskraft af vore pelsede venner. U.S.A. der topper listen for både katte og hunde ejere i absolutte termer, er hjem for over 76 millioner dyr af katteslægten og 61 millioner af hundeslægten.

Tagende den estimerede katte befolkning for top 10 katte ejende lande, kalkulerer Vale parret, at området krævet alene for at føde disse katte er over 400.000 kvadrat kilometer. Det svarer til et område halvanden gang størrelsen på New Zealand. Yderligere fem gange New Zealand kræves at bespise hundene, der lever i top 10 hundeejende lande, hvilke, måske overraskende, ikke inkluderer Storbritannien.

Og så findes der andre miljømæssige indflydelser fra kæledyr. Eksempelvis i Storbritannien dræber Storbritannien´s 7.7 millioner katte over 188 millioner vilde dyr. Dette svarer til 25 fugle, pattedyr eller frøer per kat. Lignende tal er fremkommet fra undersøgelser i U.S.A. eller Australien. Der er også en side effekt, da katte der dræber vilde dyr kan efterlade vilde rovdyr med mindre føde.

Hunde er heller ikke helt uden skyld. I 2007 overvågede Peter Banks og Jessica Bryant fra University of New South Wales i Sydney, Australien, fuglelivet i skovene lige udenfor byen for at fastslå påvirkningen fra hunde der luftes der. Undersøgelsen viste, at fugleliv i områder frekventeret af hunde, selv når de holdes i snor, havde 35% mindre diversitet og 41% færre fugle i alt. Områder med hunde der ikke holdes i snor, syntes at lide endnu mere.

Et andet stort miljømæssigt problem, især i forstadsområder, er kæledyrenes fæces. En undersøgelse udført i Nashville, Tennessee, indikerede, at dette er en signifikant grund til høje bakterie niveauer i lokale floder og åer især under stærk regn. Ud over at gøre vandet usikkert at drikke kan høje bakterie niveauer frarøve vandveje ilt og dræbe vandlivet.

Katte ekskrementer er særligt toksiske. I 2002 kom det frem, at oddere langs den californiske kyst dør af en hjerne sygdom forårsaget af Toxoplasma gondii. Parasitten der findes i katte fæces, ender i floder og flodmundinger takket være katte ejere der skylder deres katte affald ud i toilettet eller tillader deres katte at besørge udenfor. Delfiner og hvaler påvirkes også.

Så hvad kan en kæledyrs elsker gøre? Hvis du allerede har et kæledyr, så kan ændring i dyrets diæt hælpe. Kød er faktisk nøglen, eftersom produktionen af kød er så energi intensiv. Man kan næsten halvere øko-fodaftrykket fra din hund, ved simpelthen at fodre den med samme slags mad du spiser, som sandsynligvis er langt mindre protein holdig end det meste hunde foder. Såvel som kvantitet, tænk på kvalitet. "Hvis Pussy æder "Fancy Feast" eller anden foder lavet af udsøgte kødstykker, så er den relative gennemslagskraft sandsynligvis stor", siger Robert Vale. "Hvis på den anden side at katten fodres med fiskehoveder og andet fiskeaffald, så vil påvirkningen være mindre".

Hunde ejere kunne måske også undgå at lufte deres hunde i områder med meget vildt, og katte ejere kunne overveje at holde Pussy indendørs. "Katte er natdyr, så den vigtigste ting folk kan gøre for at reducere tabet af vilde dyr, er at holde kattene indendørs om natten", siger Michael Woods fra Mammal Society i Southhampton i Storbritannien.

Og hvis du overvejer at få et kæledyr? "Delte kæledyr er det bedste", siger Robert Vale. Men hvis du vil eje dit eget kæledyr, så overvej at anskaffe et kæledyr der tjener to formål. Han anbefaler høns, der delvist kompenserer for øko-fodaftrykket ved at skaffe æg. Eller der findes et endnu bedre alternativ, hvis man har maven til det. "Kaniner er gode", siger han, "forudsat at du spiser dem". 

Én verdensregering styret af hjerteløse og gudesløse marxister kan komme hurtigere, end du forventer. Men mekanismerne bag etableringen af denne én verdens marxistiske regering er kun for nylig blevet afsløret: The Copenhagen Treaty on Climate Change.

Sådan siger Lord Christopher Monckton, tidligere rådgiver for den britiske præmiere minister Margareth Thatcher, der gav traktaten en sønderlemmende kritik ved den seneste Minnesota Freemarket Institute Conference:

Her er nogle udpluk fra Lord Monckton´s tale ved konferencen:

"Ved F.N.´s Climate Change Conference i København til december, kun få uger væk, vil en traktat blive underskrevet. Jeres præsident vil underskrive den. Det meste af den tredje verden vil underskrive den, fordi de tror, at de vil få penge ud af det. Det meste af det venstreorienterede regime i E.U. vil give den et gummistempel. Stort set ingen vil ikke underskrive den.

Jeg har læst traktaten. Og det den siger, er, at en verdensregering vil blive skabt. Ordet "regering" optræder faktisk i det første af tre formål med den nye entitet. Det andet formål er at overføre velstand fra lande i Vesten til tredje verdens lande, for at tilfredsstille hvad de koket kalder "klima gæld", fordi vi har brændt kuldioxid af, og de ikke har. Vi har ødelagt klimaet, og det har de ikke. Og det tredje formål med entiteten, regeringen, er gennemtvingelse.

Hvor mange af jer tror, at ordet "valg" eller "demokrati" eller "stemme" eller "afstemning" optæder nogetsteds i den 200 siders traktat? Helt korrekt, de optræder ikke ét sted. Så nu har kommunisterne, der pilede ud af muren i Berlin og ind i miljø bevægelserne, der overtog Greenpeace, så mine venner der grundlagde Greenpeace forlod Greenpeace indenfor et år, da kommunisterne erobrede Greenpeace. Nu ligger apoteosen lige ved hånden. De er i gang med at påføre en kommunistisk verdensregering på verden. I har en præsident, der har meget stærke sympatier for dette synspunkt. Han skriver under på den. Han underskriver hvad som helst. Han er en Nobel Pris vinder; selvfølgelig skriver han under.

Og problemet er, at hvis traktaten underskrives, og hvis jeres konstitution siger, at den nye konstitution har forrang over jeres konstitution, så kan I ikke undslippe traktaten med mindre I får tilladelse fra alle andre lande i traktaten. Og fordi I er det land, der betaler mest, så vil de ikke lade jer slippe ud af den.

Så tak Amerika. I var frihedens lys for verden. Det er et privilegium blot at stå på denne jord, mens den stadig er fri. Men i de næste få uger, med mindre I standser det, så vil jeres præsident underskrive jeres frihed, jeres demokrati og jeres menneskelighed væk for evigt. Og hverken I eller nogen anden efterfølgende regering i vælger, vil have magt til at tage dem tilbage. Så alvorligt er det. Jeg har læst traktataen. Jeg har set alt det om regering og klima gæld og gennemtvingelse. De gennemfører det her, om I kan lide det eller ej.

Men jeg mener, det er her i jeres store nation, som jeg elsker og beundrer så højt - det er måske her i elvte time, at I vil standse jeres præsident i at underskrive denne forfærdlige traktat, denne formålsløse traktat. For der findes intet problem med klimaet, og selv hvis der gjorde, så hjælper en økonomisk traktat ikke på det.

Punkt 1: Promover Bikulturalisme

Historien viser, at ingen nation kan overleve antagonismen af to eller flere konkurrerende sprog og kulturer.

Punkt 2: Opfind Multikulturalisme og tilskynd immigranter til at bevare deres kultur.

Nationer der er muli raciale og multikulturelle, skal arbejde meget hårdt for at bevare freden mellem de forskellige grupper.

Punkt 3: Fejr mangfoldigheden frem for enheden.

Vi har kun Tolerance og Pluralisme til at holde os sammen, når forskellige kulturelle minoriteter fremhæver deres forskelle frem for at fremhæve deres ligheder.

Punkt 4: Lad den hurtigst voksende demografiske gruppe være den dårligst uddannede.

En ikke assimileret, uuddannet underklasse antagonistisk mod majoriteten, men uafsluttet skolegang der angiveligt kun skyldes majoritetens fordomme og diskriminering.

Punkt 5: Få store selskaber til finansielt at støtte Multikulturalisme.

Invester i etnisk identitet, etabler en offerkult ved at skabe en klage industri der bebrejder alle minoriteternes fejlslag på majoriteten af befolkningen.

Punkt 6: Gør det til tabu at tale imod noget som helst, der har med diversitet at gøre.

Find et ord der var, hvad ordet "kættersk" var for det 16 århundrede, som eksempelvis "racist".

Det ord skulle standse diskussioner og debatter og paralysere tænkning.

Punkt 7: Gør det umuligt at opretholde immigrationslove.

Forstærk et antal myter, som eksempelvis at immigration er et normalt fænomen, der ikke kan standses, og at den er gavnlig for samfundet.

Værsgo: Et mangfoldigt, fredeligt og stabilt samfund på 7 punkter.

Der er blot den hage, at det er Utopia, da det går mod den meste historiske præcedens.

Er multikulturalisme kun tiltænkt at anerkende bidragene fra andre kulturer og etniske minoriteter?

Eller angriber den Vesten som undertrykkende og destruktiv, mens den idealiserer ikke-vestlige som rene ofre, som mere humane og mindre materialistiske?

Hvem nyder gavn af Multikulturalisme?

Folk der arbejder i retning af en verdensregering bruger Multikulturalisme til at fragmentere tidligere kulturelt homogene nationer.

Tidligere kulturelt homogene nationer repræsenterede en hindring for verdensregeringen.

Men et land af stammer er for fragmenteret til samlet at modstå den.

Multikulturalisternes vision om et harmonisk, tolerant og kulturelt mangfoldigt samfund er en politisk korrekt, farlig kollektiv fiktion.

"En obduktion af historien ville vise, at alle store nationer begår selvmord".

Arnold J. Toynbee

Her er nogle få udtræk fra nazist partiets manifest:

"Vi kræver, at staten som første pligt skal promovere folkets initiativrigdom og livlighed... (punkt7).

Vi kræver omfattende udvikling af alderspension (punkt 15).

Vi kræver skabelsen og vedligeholdelsen af en sund middelklasse, omgående kommunalisering af varehuse, og udlejningen af disse til små forretninger til en lille leje (punkt 16).

Vi kræver udvikling af begavede børn af fattige forældre på statens bekostning uanset klasse (punkt 20).

Staten skal se til at forhøje nationens sundhedsstandard (punkt 21).

Vi kræver en ende på finansielle interessers magt (punkt 11).

Vi kræver nationalisering af alle fonde (punkt 13).

Nazist partiet er overbevist om, at vor nation kun kan opnå permanent sundhed indenfor princippet: Almenets interesse før selvet (punkt 24).

Der Nationalsozialismus: Dokumenter 1933-1945, W. Hofer 1957. Die 25 Punkte des programms der NSDAP. Problems in Western Civilization, L.F. Shaefer et al 1968.

Det minder dig om noget, ikke sandt?

"Jeg har lært meget af marxismen, som jeg ikke tøver med at indrømme", fortalte Hitler til Rauschning. "Forskellen mellem dem og mig er, at jeg iværksatte, hvad disse kræmmere og skriver karle frygtsomt begyndte...Jeg skulle kun logisk udvikle, hvad socialdemokratiet vedholdende fejlede i grundet sine forsøg på at realisere sin revolution indenfor demokratiets ramme. National Socialisme er hvad Marxisme kunne have været, hvis det kunne have brudt sine absurde og kunstige bånd med en demokratisk orden". (The Voice of Destruction, side 186). (Hitler havde på det punkt ret; Marxisme er baseret på teorien om proletariatets diktatur, ikke demokrati). Og hvis du stadig ikke er sikker på, hvad der var nazismens ideologiske rødder, så lad mig erindre dig om nazist partiets fulde navn: NSDAP, National Sozialistische Deutsche Arbeiter Partei.

"Selv titlen "national socialisme" bekræfter denne pointe; du pegede på det socialistiske element, men du ignorerer præfixet "national"; hvorfor? Hvis du er interesseret i nazismens ideologiske rødder, så mener jeg ikke, at du kan tillade dig en sådan selektiv forudindtagethed. Det er fanatikere alle steders luksus at "bevise" deres pointer ved kun at holde sig til de fakta, der passer ind i deres billede, men det kan vi gøre bedre, ikke sandt?".

Tja, det er et ærligt spørgsmål, og jeg mener, at det fortjener et fuldt svar.

National er et adjektiv, der beskriver en bestemt slags socialisme. Som man utvivlsomt ved, findes der mange forskellige slags socialisme - National socialisme, marxistisk socialisme, russisk, cubansk, kinesisk, engelsk, svensk, demokratisk socialisme, kristen socialisme og mange andre slags socialismer. Der findes endog en islamisk socialisme i Libyen og Syrien. Socialisme er dog ikke desto mindre essensen af alle disse politiske tendenser, men qua "Socialisme" har disse tendenser én og kun én mening: individets underlæggelse af kollektivet, samfundet. Samfundet kan være baseret på forskellige fundamenter: nazismens blod og jord, eller i for den marxistiske socialismes vedkommende klasserne proletariatet og bourgeoisiet, eller Ubuntu i tilfældet afrikansk socialisme og så videre. Men grundlaget er det samme: opofrelse. Socialisme i enhver form, som Ayn Rand engang bemærkede: "doktrinen der betyder, at mennesket ingen ret har til at eksistere for menneskets egen skyld, og menneskets liv og arbejde tilhører ikke den enkelte, at menneskets eneste eksistensberettigelse er dennes tjeneste for samfundet, og at samfundet kan disponere på hvilken måde det måtte ønske, af en hvilken som helst årsag stammen måtte finde kollektivets bedste. Det gælder for enhver form for Socialisme. Derfor er præfixet "national" lige så ubetydeligt som "afrikansk", demokratisk" eller enhver anden.

"Hitler var folkevalgt og optog en mængde idéer fra forskellige kilder - højre, venstre, kvasi religiøse og så videre - hvad der nu tjente sagen; for det andet, og ret foruroligende, så mener jeg du ignorerer bidraget fra Hitler´s fordrejede verden til den europæiske højrefløjs ideologi - radikal nationalisme i folkets grandiositet og nationen som værende en del af den europæiske højrefløjs ideologi, som er autoritarisme og militarisme, og sidst men ikke mindst, xenofobi og løbsk anti- semitisme".

Din anden indvending fortjener også at blive undersøgt grundigt. Jeg mener, at der findes megen forvirring i venstre-højre terminologien. I dag betyder disse koncepter stort set hvad den enkelte finder passende, og bruger mestendels "højrefløjs ideologi" som en nedsættende term uden at binde megen mening til den.

Eksempelvis beder din påstand om traditionel europæisk højre fløjs ideologi om et spørgsmål. Bismarck var den typiske repræsentant for autoritarisme og militarisme, men han skabte den første velfærdsstat par exellence, og var derfor efter vore dages standarder venstreorienteret. Hitler, en selvproklameret marxist, startede Anden Verdenskrig. Nietsche med sin intense individualisme og vilje til magt var ud fra ethvert kriterium højreorienteret, men her er hvad han sagde om anti-semitisme og nationalisme:

"Om jøderne eksempelvis: Hør her - jeg har aldrig mødt en tysker, der var venlig stemt mod jøder...Jøderne er dog uden tvivl det stærkeste, mest hårdføre og den reneste race der i øjeblikket lever i Europa...af hvilken grund det ville være en god idé at afskaffe alle de anti-semitiske rablerier i landet...Hvis folk lider, og ønsker at lide af nervøs nationalistisk feber og politiske ambitioner, så må det forventes at alle sorte skyer og uroligheder - med andre ord små angreb af stupiditet - vil fare hen over dens ånd". (Nietzsche, Beyond Good and Evil, 1974, siderne 162-163).

Så meget for højreorienteret anti-semitisme. Jeg tror dog, som jeg tidligere har nævnt, at denne terminologi - "højre fløj eller venstre fløj" - ulig Socialisme - er ringe defineret, og kan ikke anvendes i en ordentlig diskussion.

Jeg mener, at du ved at anvende termen "højre fløjs ideologi" begår, hvad jeg ville kalde, en historisk fejltagelse - menende - at du anvender en moderne politisk term på en historisk periode i hvilken denne term havde en fuldstændig anden betydning, eller slet ikke eksisterede. Den politiske distinktion mellem "venstre" og "højre" opstod under Den Franske Revolution. På det tidspunkt støttede venstreorienterede republikken og "højreorienterede" var royalister. Så blev "venstreorienterede" til "højreorienterede" (i den moderne betydning af ordet) - altså skabere og tilhængere af næsten laissez faire kapitalisme. Det 19 århundrede, da den "traditionelle højre fløj" styrede Europa, var også den længste periode med fred i kontinentets historie - fra Napoleon´s krige til Første Verdenskrig - næsten 100 år! I den periode forsvandt den statslige anti-semitisme og forfølgelsen af jøderne fuldstændig fra Vest Europa. Jøder blev ligeværdige borgere i Tyskland. Grænserne i Europa forsvandt praktisk taget, handel og bevægelse var fri, og idéen om et forenet Europa blev født. Så meget for "traditionel højre fløjs ideologi" som rod til militarisme og anti-semitisme. Denne situation ændrede sig, da statismen blev født. Faderen til den var Bismarck - skaberen af historiens første velfærdsstat og dermed efter moderne standarder en "venstre fløjs" politiker - stort set som dagens amerikanske demokrater. Dette førte til sidst til Første Verdenskrig. Hans idéer som Hitler optog, var ikke "europæisk højre fløjs" ideologi. Og fra Vesten optog Hitler selve de "venstreorienterede" idéer om Darwinisme og racehygiejne.

Nazismen voksede frem i perioden mellem Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig. I den periode var det eneste europæiske land, der kunne kaldes "venstreorienteret" Sovjet Rusland. Men i den periode var landet bogstaveligt talt et blodigt roderi. Alene i borgerkrigen initieret af kommunisterne (venstreorienterede) blev mere end to millioner mennesker brutalt myrdet. Derefter omkom omkring 25-30 millioner mennesker i Stalin´s udrensninger i hans koncentrationslejre (ingen kender de præcise tal; der fandtes ingen Nüremberg retssag for kommunisterne). Du sagde: "Det er kun naturligt at noget så stort som den tids marxistiske socialisme og russiske revolution kunne fange Hitler´s opmærksomhed". Præcis, Hitler var en god elev. Hans udrydningslejre blev først konstrueret og afprøvet i Sovjet Rusland. Efter Anden Verdenskrig, under Den Kolde Krig, var "venstre fløjen" pro sovjetisk og anti-vestlig. Enhver "frihedskæmper" mod kapitalister og zionistisk undertrykkelse blev anset for "venstreorienteret". Dette inkluderede koldblodige mordere som Che Guevara og Yasir Arafat, tyranniske Fidel Castro og mange andre forskelligartede terrorist organisationer kloden rundt. Paradoksalt nok kaldte sovjetiske afhoppere der bekæmpede det komministiske regime (eksempelvis forud for den sovjetiske invasion af Tjekoslovakiet) også sig selv for "venstreorienterede". Efter Sovjet Unionen´s fald og derefter 11/9 mistede socialismen og "frihedskæmperne" deres tiltrækningskraft, og dagens "venstre fløj" er blot et amorf konglomerat af økologer, anti-globalister, dyre rettighedsforkæmpere, feminister og mange andre løst forbundne bevægelser. Deres idéer er dog stadig de samme: opofrelsen af mennesker til fordel for økologiske trusler, dyr, landskaber og så videre...De vil forhåbentlig aldrig opnå Hitler´s eller Stalin´s magt.

F.N. anbefaler, at børn helt ned i alderen fem år modtager obligatorisk seksual undervisning, der vil lære selv børn der endnu ikke er kommet i børnehave om masturbering og emner som mellemkønslig vold.

F.N.´s Economic, Social and Cultural Organization (UNESCO) frigav i juni en 98 siders rapport, tilbydende en universel undervisningsplan for børn i alderen 5 til 18 år, en "informeret tilgang til effektiv sex, forhold og HIV undervisning", som de siger er afgørende for "alle unge mennesker".

F.N. insisterer på, at programmet er "alderssvarende", men kritikere siger, at det er at udsætte børn for sex i alt for ung en alder, og får tilbudt abstrakte idéer som "transfobi", som de måske ikke engang forstår, hvad er.

"I den alder burde de lære om...de rigtige navne på visse dele af deres kroppe", siger Michelle Turner, præsident for Citizens for a Responsible Curriculum, "helt sikkert ikke om masturbering".

Turner var foruroliget over UNESCO´s planer om at forklare børn helt ned i alderen ni år om sikkerheden i lovlige aborter, og advokere og "promovere retten til og adgang til sikker abort" til alle over alderen 15 år.

"Det er absurd", fortalte hun FOXNews.com

UNESCO rapporten kaldet "International Guidelines for Sexuality Education", deler børn i fire aldersgrupper: 5-8 år, 9-12 år, 12-15 år og 15-18 år.

Under F.N.´s seksualiserede regime vil børn helt ned i alderen 5-8 år blive fortalt, at "røre og gnubbe sine genitalier kaldes at masturbere", og at private dele "kan føles tilfredsstillende når man rører sig selv".

I alderen 9 år skal de lære om alle de "positive og negative effekter ved afrodisium", og tage favntag med ideer som "homofobi, transfobi og magtmisbrug".

I alderen 12 år skal de lære om "grundene til" aborter, men på det tidspunkt har de allerede for tre år siden lært om prævention. Når de når alderen 15 år vil de blive mødt med direkte "advokeren for promoveringen af retten til og adgang til sikker abort".

Eksperter i børne sundheds pleje siger, at de er forsigtige med at lære klæbrigt emne som abort, men understreger, at så længe budskaberne forbliver alderssvarende, så hjælper uddannelse af børn i en yngre alder dem at navigere mod voksenlivet.

"Voksne er mere forsigtige om sex, end børn er", siger Dr. Jennifer Hartstein, en børne psykiater fra New York. "Vores egen frygt forhindrer os til tider at være så åbne og ærlige for vore børn som muligt".

Hartstein der ikke så megen skade i forklaring af grundlæggende koncepter, som børn i alle aldre kan have spørgsmål om, var forundret over nogle af de idéer F.N. håbede at kunne intoducere børn helt ned i alderen 5 år for, der vil blive undervist om "kønsroller, stereotyper og kønsrelateret vold".

"Jeg vil gerne vide, hvordan man lærer en 5 årig dette", fortalte Hartstein FOXNews.com

Til trods for disse udfordringer insisterer F.N. på, at "i en verden påvirket af HIV og AIDS...findes der en nødvendighed i at give børn og unge mennesker den kundskab, de færdigheder og værdier til at forstå og træffe informerede beslutninger".

UNESCO myndigheder siger, at retningslinierne er "medforfattet af to ledende eksperter på området seksualundervisning" - Dr. Doug Kirby, en ekspert i pubertet, og Nanette Ecker, tidligere direktør for international uddannelse og træning ved Sexuality Information and Education Council of the United States.

Deres rapport er baseret på "strengt korrekt gennemlæsning" af seksual litteratur, "trækkende på 87 undersøgelser fra hele verden", siger Mark Richmond, direktør for UNESCO´s Division for the Coordination of U.N. Priorities in Education i en e-mailet erklæring.

Richmond forsvarer undervisning i masturbering som "alderssvarende", da børn selv tidligt i barndommen "er det velkendt, at børn er nysgerrige om deres kroppe". Lektionerne, tilføjer han, vil forhåbentlig hjælpe børn med at "udvikle en mere kompleks forståelse af seksuel adfærd" mens de udvikler sig til voksne.

Men Michelle Turner fra Citizens for Responsible Curriculum siger, at sådanne roller burde overlades til forældrene, og er bekymret for, at børnene for tidligt udsættes for megen information.

"Hvorfor kan børn ikke være børn mere?", siger hun.

Se undersøgelsen her:

http://www.foxnews.com/projects/pdf/082509_unesco.pdf 

Jeg vil begynde denne anden del af diskussionen med igen at citere Richard Hofstadter fra essayet "The Paranoid style in American Politics":

"Hvad der karakteriserer den paranoide stil er derfor ikke fraværet af verificerbare fakta (selv om det lejlighedsvist er sandt, at i dennes ekstravagante lidenskab for fakta producerer den paranoide dem lejlighedsvist selv), men snarere det besynderlige fantasi hop der altid på et kritisk tidspunkt laves i begivenhedernes sagsfremstilling....

Plausabiliteten i den paranoide stil, for de der finder det plausibelt, ligger, efter alt at dømme, i denne fremtræden af den mere omhyggelige, samvittighedsfulde og tilsyneladende sammenhængende dedikering til detalje, den møjsommelige akkumulering af hvad der kan antages for overbevisende beviser for de mest fantastiske konklusioner, den omhyggelige forberedelse til det store hop fra utvivlsomt til utroligt.

Den singulære ting om alt dette møjsommelige arbejde er, at lidenskaben efter faktuelle beviser ikke, som i de fleste intellektuelle udvekslinger, har den effekt at den sætter den paranoide talsmand ind i effektiv to-vejs kommunikation med verden uden for dennes gruppe - mindst af alt med dem der betvivler dennes synspunkter. Der er liden håb for, at dennes beviser vil overbevise en fjendtlig verden. Bestræbelserne på at samle det har mere kvalitet af en forsvarshandling, der lukker af for det receptive apparat, og beskytter denne mod at skulle indgå i forstyrrende overvejelser, der ikke befæster dennes idéer. Denne har alle de beviser denne behøver; denne er ikke en modtager, denne er en sender".

Hvad der mangler i den paranoide stil, er ikke fakta men fornuftig vurdering. Og hvordan kan vurderinger laves - for ikke at tale om at være fornuftig - når de post moderne begrænsninger i tænkningen kræver moralsk relativitet og dekreter om, at al sandhed alligevel er subjektiv. Post modernismen fejrer praktisk taget paranoia, projicering, benægtelse og forvrængning som ubestridelig og fundamental sandhed.

Paranoide symptomer og den paranoide stil kan fremkomme af biologiske eller følelsesmæssige (psykologiske) årsager.

I mit arbejde ser jeg mange folk, der har en underliggende psykologisk abnormalitet i hjernen, der prædisponerer dem til at udvikle psykotiske symptomer, inklusive paranoia. Nogle af de psykologiske forstyrrelser hvor paranoia kan ses inkluderer schizofreni, psykotisk depression, mani og misbrug. Paranoia kan også være et symptom på medicinske forstyrrelser, og listen med disse er ret lang, men inkluderer næsten alle medicinske problemer, der kan påvirke hjernen (eksempelvis smittende, neoplastisk, endokrin, ernæringsmæssig, og så videre).

De fleste medicinske og psykiatriske forstyrrelser der fører til paranoia, involverer en forstyrrelse af normal hjerne fysiologi, der leder til misopfattelser og forstyrrede tanke processer. I sådanne tilfælde udvikler paranoia sig i takt med, at den ødelagte hjerne prøver at give en verden mening, som sanserne siger er vanvittig. Med andre ord prøver hjernen at bruge sit rationelle fakultet til at udvikle en sammenhængende forklaring i de falske eller forstyrrede opfattelser, der frembringes af den abnorme fysiologi.

Jeg påstår ikke, at alle folk der bruger projicering eller paranoia har en medicinsk eller psykiatrisk sygdom. De fleste ikke-kliniske tilfælde af paranoia holder på det tidspunkt abrupt op, hvor det totalt bizarre begynder. Det særlige indhold af paranoiaen - selv i kliniske forstyrrelser - kan indeholde nogle psykologiske emner, med hvilke individet på tidspunktet arbejder.

Ét af de skræmmmende aspekter af politisk paranoia er, at det ikke er helt udenfor det mulige; det er blot i sit bjergtagende aspekt for de fleste folk utroligt. For at kunne tro det må en person acceptere nogle ret langt ude underliggende antagelser, af hvilke mange er temmelig selvmodsigende.

Det svimler simpelthen for sindet hvis man skal fatte alle de konspirationsteorier der er skabt om George W. Bush og/eller Karl Rove´s onde genier. De bebrejdes endog for nogle demokraters sørgelige, tåbelige handlinger. Genkald eksempelvis teorien om at Karl Rove var oprindelsen til de "falske men korrekte" Dan Rather/Mary Mapes memo. Idéen i denne teori var, at Rove lavede det for at få demokraterne til at fremstå tåbelige, da det var så åbenlys fup; og de blev narret til at tro, at det var ægte. Bortset fra, selvfølgelig, at de samme folk der siger sådan noget vrøvl, også nødigt indrømmer at fupnummeret er svindel, og tror, at der findes nogen "underliggende sandhed" i indholdet. Men som Hofstadter siger, så er det den paranoide stils kendetegn.

Mange forvandlede forstyrrelser har ingen objektiv patologi, men frembringes af en traumatisk psykologisk begivenhed i en persons liv. Nogle gange taler ikke-psykiatriske behandlere på en nedladende måde om sådanne symptomer, kaldende dem "kun i dit hoved" (antydende at det er noget personen finder på). Men sandheden er at psykologiske faktorer, og den måde vi reagerer på verden på, har en enorm gennemslagskraft på vores hjerne.

Dette er trods alt én af hjernens hovedfunktioner - at opfatte og respondere på de eksterne omgivelser. Når disse omgivelser, eller den virkelige verden, overvælder os psykologisk, så kan selv en normal hjerne til tider fejlfungere. Og til tider kan en ellers normal hjerne, bruges til at filtrere det uacceptable, eller den virkelighed der overbebyrder den.

Alle de psykologiske forsvar - inklusive paranoia, benægtelse, forvanskning og projicering - har utvivlsomt et biologisk grundlag. Vi er først nu ved at begynde at forstå noget af den fysiologi, der kan være involveret; og det kan dårligt komme som nogen overraskelse, at det er den samme fysiologi, der ligger til grundlag for de analoge medicinske betingelser.

Nogle mennesker er klart mere disponerede for at udvikle ekstreme paranoide idéer, der er fuldstændig uden for virkelighedens muligheder, end andre, men den eneste forskel mellem paranoia set fra et medicinsk eller en psykiatrisk etiologi, og paranoia, set fra en psykologisk (eller politisk) etiologi, er hvordan man behandler den.

I nogle tilfælde diagnostiseres det underliggende medicinske eller psykiatriske problem, og behandles. I de fleste tilfælde vil paranoiaen formindskes, men ikke altid, da det er et meget svært symptom at få til helt at forsvinde.

I andre tilfælde må man også behandle det underliggende problem, men i dette tilfælde er det ikke medicinering eller andre fysiologiske behandlinger, der vil afhjælpe problemet. Behandlingen for politisk paranoia er selvindsigt og selvbevidsthed.

Så sent som for nylig har nye undersøgelser vist, hvordan politiske fordomme påvirker hjerne aktiviteten. Nøgle ordet her er "fordomme". Eller for at formulere det på en anden måde, dybe politiske overbevisninger påvirker hjerne aktiviteten, og kan forstyrre både dømmekraft og opfattelse. Dette er helt sikkert ikke unikt for hverken demokratiske eller konservative hjerner.

Alle menneskelige hjerner har potentialet til at være fordomsfuld, fordømmende, irrationel og, med reference til vort emne - paranoid. Den eneste psykologiske forudsætning for at smutte ind i den slags bedragende tænkning, er en opfattet trussel mod selvopfattelsen; eller nogen af ideerne eller relationerne den enkeltes selvopfattelse baseres på.

Mødt med nogle ekstremt ubehagelige aspekter af virkeligheden tager det individuelle sind omgående skridt til at bevare sin integritet. Et almindeligt eksempel på dette er situationen, hvor nogen fortælles om en elskets uventede dødsfald. Sådan traumatisk information kan ikke omgående behandles, da det forrykker hele personens verden. Det er for pludseligt til helt at blive fordøjet.

Så den første og mest normale reaktion på sådan en nyhed er refleks reaktionen: "NEJ! Det kan ikke være sandt!" (benægtelse); eller den mere paranoide reaktion: "Nej! Du lyver for mig! Hvorfor lyver du for mig?"

Igen, vi er alle i stand til nogen gange at få paranoide idéer, da paranoia er det menneskelige sinds forsøg på at finde forbindelser; påføre mening; og udvikle rationelle forklaringer på begivenheder, tanker og/eller følelser.

Med andre ord tendensen til at forveksle tilfældigheder med årsager; eller at bebrejde andre folk frem for sig selv for sine omstændigheder er et universelt træk; men det er næppe et psykologisk sundt træk.

Her er måden paranoia og projicering virker på:

Du anser dig selv for en "fredelig" og ikke-voldelig person. Alligevel føler du dig voldelig vred på nogen eller en situation. Dette passer ikke med billedet af dig selv. Med projicering benægter du dit eget raseri, og insisterer på, at det er den anden person, der vil angribe dig, og har vrede følelser mod dig. Psykologisk resultat: Du behøver ikke erkende dine egne vrede følelser, der er uacceptable for dig, og kan i stedet pålægge tilskrive dem en anden.

Du er en succesfuld person. Men på bunden føler du dig uværdig til din succes eller skyldig i dit talent eller din velstand. I stedet for at anerkende dette, forstå dette og arbejde med oprindelsen til sådan pinefuld selv diskriminering, begynder du at tænke, at andre kritiserer dig, og prøver at hæmme din succes. Eller veksle mellem selvhadende eller selvdestruktiv adfærd, som du bebrejder andre for. Eller du indtager det synspunkt, at velstand er ondt, eller at talent er ufortjent og berømmer middelmådighed eller fattigdom som moralsk overlegent for at kompensere for din skyld.

Psykologisk resultat: Du behøver ikke tage notits af grunden til din skyld og uværdighed, og kan tilskrive andre sådanne kritiske angreb på dig eller afsværge andre med talent og velstand de mener, de er værdige til. Man kan i den forbindelse nævne stort set hele Hollywood eliten eller mange succesfulde forretningsmænd (eksempelvis Geroge Soro).

Du er en person uden succes, eller føler at du ikke er en succes i livet. Du har nogen skam og/eller ydmygelse omkring din situation. I stedet for at koncentrere dig om hvad du gør, der gør dig usuccesfuld, tilskriver du andre individers eller gruppers handlinger imod dig din mangel på succes.

Psykologisk resultat: Du behøver ikke tage ansvar for din situation eller erkende, at dine egne handlinger bragte dig til det. Det er ikke din fejl, men andres fejl. Dette er mekanismen bag det meste af den racistiske, sexistiske, homofobiske og/eller anti-semitiske adfærd verden over. Islam synes i særliig grad at specialisere sig i denne form for tænkning om jøder, på hvem de projicerer alle deres utilstrækkeligheder.

Der er en grund til, at mennesker oplever mistænksomhed, mistillid og hyper årvågenhed. Grunden til dette er, at der findes en reel fare i verden. Vore forfædre i huler vidste, at dette var sandt. De levede med kontinuerlig fare bare for at overleve hvert minut hver dag. At være i stand til logisk af "forbinde prikkerne" og udtrække mening fra beviserne for sine sanser, er en nødvendighed for at overleve. Dem er ikke var indehaver af denne psykologiske kapacitet, uddøde for længe siden.

Det paranoide individs redskaber og den paranoide stil man i disse dage kan se dramatiseret i megen af den politiske diskurs, er benægtelse, forvanskning og projicering. Disse psykologiske forsvar er næsten altid patologiske, når de anvendes af en voksen person, der prøver at kapere den virkelige verden.

Disse individer der bruger disse tre primitive psykologiske forsvar, rearrangerer den eksterne virkelighed (så den faktiske virkelighed kan undgås). For en udenforstående kan brugeren af disse mekanismer jævnligt virke vanvittig eller sindssyg. Dette kendes som det "psykotiske" forsvar, almindelig i åbenlys psykose, i drømme og gennem barndommen.

Benægtelse er at nægte at acceptere den eksterne virkelighed, da den er for truende. Der findes eksempler på, at benægtelse tilpasses (eksempelvis kan det være tilpasningsnødvendigt for en person, der er dødeligt syg i nogen grad af benægte). Men i de fleste tilfælde er benægtelse kun nyttig i kortsigtede strategier, for at tillade at en person kommer overéns med virkeligheden. Som en langsigtet strategi i beskyttelsen af selvidentitet, er der potentielt skæbnesvangert, eftersom personen eller gruppen der i udpræget grad bruger dette, er blind for den virkelige fare, der kan findes derude.

Forvanskning er en grov omformning af den eksterne virkelighed for at imødekomme indre behov. De vedholdende og bizarre anklager mod det onde geni Karl Rove er typisk for forvanskning i den paranoide stil. Det seneste eksempel er anklagen fra tilhængere af Democratic Underground om, at Osama båndet var udtænkt af Rove for at retfærdiggøre præsidentens autorisation af NSA til at opfange terrorist kommunikation.

I et frit samfund er det fornuftigt at rejse opmærksomhed om afvejninger under en krig med forøget sikkerhed og formindsket frihed på visse områder, og hvor langt er det passende eller nødvendig at gå i afbalanceringen af risiko mod gevinst. Men den paranoide venstrefløj vil ikke tillade en rationel diskussion af emnet, og insisterer på, at ytringsfriheden er fjernet, og at præsidenten er gal med magt. Det handler nok mere om, at venstrefløjen er gal over impotens.

Det er min observation, at det meste af venstrefløjen er besat af at styre talen fra dem, der er uenige med dem (de refererer til sådan tale som "hadetale" og anklager dig i almindelighed for at være "hadefuld"), at de er ude af stand til at erkende, for ikke at tale om at tage ansvar for det had og den vrede de oplever. At tilskrive andre deres egne følelser er meget mere acceptablet, eftersom det tillader dem at fortsætte med at tro, at de er ytringsfrihedens forkæmpere, rolige og rationelle ("virkelighedsbaserede"), hvor den størst trussel mod ytringsfriheden i virkeligheden stammer fra deres egne politikker, som de kræver skal påtvinges andre, og at den største trussel mod freden er deres eget uerkendte raseri.

Indrømmet, den konservative højrefløj - særligt til tider det religiøse højre - lider af den samme paranoide stil, og kan ligeledes være kvalmende i deres ønske om at påtvinge deres politikker og overbevisninger på andre. At dette er tilfældet, fritager ikke venstrefløjen for deres utroligt barnlige og fantastisk tåbelige paranoide forsøg på at manipulere politisk retorik i en tid med krig, på en måde der muliggør for vore fjender at udnytte svagheder i amerikansk politik, og alene gøre dette for egen personlig politisk vinding.

Når man prøver på at indgå i en diskussion med en venstreorienteret, vil den paranoide person simpelthen prøve at intimidere og fremfuse sit raseri, da denne føler sig afmægtig, impotent og irrelevant. To vejs kommunikation er umulig, som Hofstadter bemærker. I sidste instans vil den paranoide udvikle en konspirationsteori for at bortforklare sine raseri følelser og impotens, og søge at straffe personen eller gruppen denne bebrejder for sin situation. Det er let at se hvordan disse psykologiske manipulationer arbejder sammen for at holde en person eller en gruppe isoleret fra virkeligheden. Vi er i dag alle steder vidner til sådan adfærd. Den har en sindsløs kvalitet, der er ligegyldig overfor den samfundsskade den påfører.

Det faktisk antal på venstrefløjen der fuldt favner den paranoide stil, er faktisk ret lavt. Skaden, på den anden side, de døde de helt sikkert må tage ansvaret for, er fuldstændigt ude af proportioner med deres faktiske størrelse. De har udøvet deres magt i medierne og akademiske institutioner, og er kommet til at dominere næsten alle aspekter af venstrefløjens domæner.

Så hvad er løsningen på dette dilemma indehavet af venstrefløjens paranoide stil? De agerer på den måde, de gør, da de tror, at det iden vil føre dem frem til magt og indflydelse.

Når og hvis den paranoide stil fejler i at bringe dem tilbage til magtens korridorer i Washington og andetsteds, vil venstrefløjen finde motivationen til at ændre sig, på samme måde som det lykkes det konservative højre i 1970´erne og 1980´erne at se på sig selv, og begrænse paranoiaen der truede med at holde dem magtesløse, og bevare de værdifulde idéer de havde at bidrage med til det amerikanske samfund ude af hovedstrømmen.

Hvis det konservative højre kan udvikle en fornemmelse for selvindsigt og afslutte det paranoide strøg, der gennemstrømmede tankegangen i 1950´erne og 1960´erne, så kan venstrefløjen også.

Hvad der er så farligt på dette tidspunkt i historien, er, at venstrefløjen synes at eskalere sin paranoia frem for at holde den under kontrol. Hele verden står i en potentiel dødelig krise, bragt på bane af en farlig og dødelig islamisme, som den paranoide venstrefløj nægter at erkende. De er kun i stand til at se det konservative højre som fjender, de må tage sig af, og er blinde overfor den virkelige fare.

Dette er værre end selvbedrag. Det er potentielt livstruende for det amerikanske samfund. Det må stoppe.

For at generhverve sundhed - både politisk og psykologisk - må venstrefløjen til at tage ansvar for sine tanker, følelser, retorik og adfærd, der hjælper og tilfredsstiller islamfascistiske mordere. Selv om det er en pinefuld proces for venstrefløjen, må de ændre deres sindsløse opposition til alt, hvad det konservatibe højre foreslår - især på området national sikkerhed. De må udøve kontrol over upassende adfærd, der stammer fra den vrede og afsky over i de to seneste valg at have tabt til nogen de foragter. De behøver ikke elske George Bush eller republikanerne, men de må vokse op og samarbejde med dem for Amerika´s skyld. Hvis de har alternativer, der er i overensstemmelse med national sikkerhed og antionale interesser, så foreslå disse i stedet for altid bare at sige nej til alt, der foreslås.

Paranoia, projicering og forvanskning forvises gennem udviklingen af indsigt og selvbevidsthed. Når disse forsvarsmekanismer bruges, så forvansker en indre virkelighed den ydre virkelighed. Det er den indre virkelighed, der må forstås, før en person kan få kontrol over sine fordomme, forudindtagethed og teatralske og rasende tendenser, hvilke er de store forhindringer i retning af at få greb om virkeligheden. Kun ved at fjerne sådanne forhindringer kan vensttrefløjen og højrefløjen sammen optimalt tage sig af det 21 århundredes farlige verden.

Den konservative højrefløj i amerikansk politik kan engang have været de dominerende brugere af den paranoide stil i 1960´erne. Men hvad vi i dag tydeligt ser demonstreret, er den venstrefløjens svære paranoia, mens de prøver på at få greb om deres egen tiltagende irrelevans og begrænsede verdenssyn, der holder dem fanget i fortiden og dybt skrækslagne for fremtiden.

I dag er konsevative faktisk større repræsentanter for sandt progressive tanker, og vil fortsætte med at være dette, så længe retorik og adfærd på venstrefløjen er forsumpet i den paranoide stil.

"Vores overbevisning er stærkere end et spil fodbold. Beklager at have informeret jer så sent".

Der er intet i vejen med at stå fast på sin overbevisning, selv om den er upopulær, men man kan spørge sig selv, om muslimerne kendte til eksistensen af Paris Foot Gay, da muslimerne meldte sig ind i ligaen. Vidste de det, og håbede de på at bruge denne hændelse som endnu en lejlighed til at presse deres islamiske værdiers førsterang over de vestlige? I sidste instans er det helt sikkert et spørgsmål om overbevisning: vil Europa følge sin egen retning, eller bøje sig for muslimske sensibiliteter i denne og andre langt vigtigere sager?

Muslimer nægter homoseksuel fodbold udfordring

En homoseksuel fodbold klub i en forstad til Paris har protesteret til den lokale liga ledelse efter at være snydt for en planlagt kamp mod en tilmeldt liga klub.

Paris Foot Gay var planlagt at skulle spille mod Creteil Bebel, der mestendels består af muslimske spillere, men aftenen før kampen aflyste Bebel.

Paris Foot Gay siger, at de modtog en e-mail fra Bebel, der sagde, at de ikke kunne værdige kampen, da det er "imod deres principper".

"Beklager, men grundet navnet på jeres hold, og i overensstemmelse med holdets principper, der er et hold af praktiserende muslimer, kan vi ikke spille mod jer", siger e-mailen ifølge Paris Foot Gay medstifter og nuværende præsident Pascal Brethes.

Den tilføjede: "Vores overbevisning er stærkere end et spil fodbold. Beklager at have informeret jer så sent".

Paris Foot Gay mener at beslutningen er "homofobisk", og har ifølge Brethes truet med at sagsøge, "hvis Bebel fortsætter på denne måde".

Han siger, at hans hold er et sted for alle slags racer, og byder også spillere der ikke er homoseksuelle velkommen, og mener Bebel´s beslutning er i strid med regeringens love angående racisme og homofobi.

"Vi (Paris Foot Gay) er først og fremmest en forening, der er imod homofobi i fodbold", siger Brethes, tilføjende at klubben har haft "heteroseksuelle, sorte, hvide, nord afrikanere og adskillige forskellige religioner".

Men en unavngiven repræsentant fra Creteil Bebel siger i et lokalt radio interview, at de ikke vil ændre synspunkt.

"Vi er kede af, hvis nogen føler sig fornærmet. Men som muslim har jeg stadig ret til ikke at spille, hvis jeg ikke er enig i deres filosofi". 

Netop som venstreorienterede begyndte at finde det sikkert at identificere sig som sådan, fremkommer en velrenommeret senior psykiater med en påstand om, at ideologien der motiverer venstrefløjen er en mental forstyrrelse.

"baseret på strengt irrationelle overbevisninger og følelser underminerer moderne venstreorienterede uophørligt de vigtigste principper på hvilke vore friheder er grundlagt", siger Dr. Lyle Rossiter, forfatter til den nye bog "The Liberal Mind: The Psychological Causes of Political Madness". "Som forkælede, vrede børn gør de oprør mod voksenlivets almindelige forpligtelser, og kræver at en formynder regeringen møder alle krav fra vugge til grav".

Mens politiske aktivister på den anden side af det politiske spektrum har lavet lignende observationer, fremlægger Rossiter professionelle kredentialer og et liv stort set frit for aktivisme, og links til "den omfattende højrefløjskonspiration".

I mere end 35 år har han diagnosticeret og behandlet mere end 1.500 patienter som certificeret klinisk psykiater og undersøgt mere end 2.700 civile sager og kriminal sager som certificeret retsvidenskabelig psykiater. Han modtog sin medicinske træning og psykiatriske træning på University of Chicago.

Rossiter siger, at den slags venstreorienterethed der fremlægges af både Barack Obama og Hillary Clinton kun kan forstås som en psykologisk forstyrrelse.

"En social forsker der forstår den menneskelige natur vil ikke afvise det frie valgs vitale rolle, frivilligt samarbejde og moralsk integritet - som venstreorienterede gør", siger han. "En politisk leder der forstår den mennesskelige natur vil ikke ignorere individuelle forskelle i talent, ambitioner, personlig appel og arbejdsetik, og derefter prøve at påtvinge økonomisk og social lighed i befolkningen - som venstreorienterede gør. Og lovgivere der forstår den mennesskelige natur vil ikke skabe et miljø af regler, der overregulerer og overbeskatter nationens borgere, korrumperer deres karakter, og reducerer dem til statens opsyn - som venstreorienterede gør".

Dr. Rossiter siger, at venstreorienteredes agenda snylter på svaghed og følelser af underlegenhed i befolkningen gennem:

Skabelse og forstærkning af opfattelsen af offerrolle;

Tilfredsstillelse af barnlige karv om rettigheder, forkælelse og kompensation;

Forøgede primitive følelser af misundelse;

Afvisning af individets suverænitet, underlæggende sig regeringens vilje

"Venstrefløjens rødder - og dertil hørende vanvid - kan klart identificeres gennem forståelsen af hvordan børn udvikler sig fra barn til voksen, og hvordan forstyrret udvikling producerer den irrationelle overbevisning i det venstreorienterede sind", siger han. "Når det moderne venstreorienterede sind piver over opfundne ofre, raser imod opfundne skurke og oven over alt søger at styre livet for personer, der er fuldstændigt i staand til at styre deres egne liv, så bliver den venstreorienterede neurose smerteligt indlysende". 

Under sit første år ved Humboldt State University som fastansat på psykologi studiet, prøvede fakultet ved flere lejligheder at tavsgøre Mark Harwood. Han var ansat til primært at undervise i Menneskelig Seksualitet, et emne han ved mange lejligheder havde undervist i, inklusive et doktor program, et psykologisk program på det næst højest rangerede college i nationen, og ved et privat universitet.

Mark Harwood modtog fremragende tilbagemeldinger fra de fleste studerende; dog, med et emne så personligt som menneskelig seksualitet, var der nogen, der gjorde sig den ulejlighed, at blive fornærmet. Hans undervisningsevaluering var pænt over gennemsnittet, og i visse tilfælde, skyhøj. Hans første erfaring i undervisning i menneskelig seksualite ved Humboldt State University viste sig at være anderledes. De studerende i master programmet kunne simpelthen ikke få idéen om, at mænd og kvinder er forskellige ind i hovedet. De protesterede mod hans vægt på teknikker i behandlingen af seksuel dysfunktion, til trods for at det var det primære formål med emnet.

Professor Harwood´s andet semester var endnu mere foruroligende, og han forlod næsten Humboldt State University for at søge ansættelse andetsteds. Under forårssemestret underviste han en førsteårsklasse i menneskelig seksualitet. Kurset var i samarbejde med Kvinde Studier. Før semestret beegyndte, spurgte en studerende fra Kvinde Studiet, om hun måtte være lærer assistent på kurset. Hun fik lov.

Omkring fire uger inde i kurset udtrykte lærer assistenten ønske om, at læreren, Dr. Harwood, ville behandle vold i hjemmet. Han svarede, at fordi vold i hjemmet ikke direkte er relateret til menneskelig seksualitet, havde han ikke inkluderet det i læseplanen; men han sagde, at hvis de havde dækket alt materialet på læseplanen ved kursets slutning, ville han med glæde dække emnet. Det viste sig, at de fik tid til det.

Dr. Harwood ser vold i hjemmet som ety komplekst problem. Overordnet ser han det som et forholdsproblem med begge sider bidragende til det dysfunktionelle forhold, og den ene eller begge spillende en rolle i initieringen og vedligeholdelsen af volden. Dette anerkendes af stort set alle eksperter i familie terapi. Men for studerende på Kvinde Studiet er vold i hjemmet næsten udelukkende mandens fejl.

I klassen delte Dr. Harwood en dag to artikler gennemgået af to kolleger ud. De overornede resultater i artiklerne var:

1. Kvinder har større sandsynlighed for at initiere vold i hjemmet, end manden har.

2. Kvinder har større sandsynlighed for at vedligeholde vold i hjemmet, end mænd har.

3. Kvinder har større sandsynlighed for at rapportere, at de er ofre for vold i hjemmet.

4. Kvinder lider større fysisk skade, end mænd involveret i vold i hjemmet

5. Kvinder frygter ikke gengældelse for fysisk vold fra deres mandlige partner.

Før alle empirisk understøttede undersøgelser var præsenteret, udbrød klassen med protester, primært fra studerende fra Kvinde Studiet. En enkelt råbte faktisk, at Dr. Harwood var en "privilegeret, rig, hvid mand".

De studerende fra Kvinde Studiet fortsatte med at forstyrre klassen, så den generalt var uproduktiv. De ville simpelthen ikke høre, hvad forskerne havde opdaget. Hvad der gjorde dem mest vrede, var det bifald Dr. Harwood modtog efter lektionen af et stort antal studerende, der satte pris på, at han præsenterede materiale, de fleste lærere ville undlade at bruge.

Et par dage efter lektionen modtog Dr. Harwood et opkald fra formanden for Kvinde Studiet Kim Berry. Hun ønskede at møde ham, for at diskutere klager hun har modtaget fra sine studerende.

baseret på klager fra sine studerende besluttede hun, at måden Harwood præsenterede undersøgelserne på, var upassende. Berry havde ikke gjort sig den ulejlighed at spørge de studerende, der havde givet bifald efter lektionen. Harwood svarede Kim Berry, at han havde travlt. Mødet fandt aldrig sted. I stedet ringede hun til hans afdeling, og insisterede på, at han aldrig igen skulle undervise igen. Hun truede med, at hun ikke ville tillade nogen fra Kvinde Studiet at deltage i undervisningen, hvis han underviste der.

Harwood´s afdeling kapitulerede under hendes krav.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at historien endte her, men Humboldt State University er en relativ lille institution, og rygter kan hurtigt spredes, især blandt radikale feministiske studerende, der udgør en stor procentdel af studerende. Det blev hurtigt tydeligt, at fælles bestræbelser på at få Harwood afskediget, var undervejs.

Ved slutningen af hans tid på Humboldt State University, før han modtog fast ansættelse, blev han bedt om at deltage i et møde med en studerende, der lavede forskning om vold i hjemmet. Han var blevet bedt om næsten to år tidligere at være inkluderet i den studerendes forskning, og havde efter accept givet hende kopier af tidligere nævnte artikler, og instruerede hende om, at disse forberedende artikler blev inkluderet på hendes litteratur liste.

Han var forfærdet over at opdage, at de ikke vvar nævnt nogen steder i litteratur listen eller tesen. I stedet gennemsyredes litteratur listen af skidt undersøgelser, "forskning" fra uvidenskabelige organisationer og propaganda.

Dr. Harwood var sikker på, at formanden for tese komiteen Betty Elmore, en fuldbefaren professor, ville anerkende vigtigheden af ufordomsfuld behandling af litteratur. Han tog dog fejl. Professoren og den studerende blev vrede, da Harwood erklærede, at disse undersøgelser skulle inkluderes i litteraturlisten, og at det ikke godkendte affald der udgjorde størstedelen af litteraturlisten, skulle fjernes.

Elmore nægtede at læse undersøgelserne, som Harwood overrakte hende, og benægtede, at de kunne være sande. Hun fortsatte med at erklære, at hendes eks mand havde opbrugt hendes opsparing, og var stukket af.

En time senere ankom en tredje professor i sociologi. Formanden annoncerede da, at Dr. Harwood havde sagt, at kvinder er mere voldelige end mænd i hjemlige forhold. Harwood blev overrasket da han svarede: "Selvfølgelig er de det - og det har vi vidst i årevis".

I Seattle var spektakel i hjemmene så hyppige, at politiet blev instrueret, at når en betjent ankommer til stedet for spektaklet, skulle nogen arresteres. Det viste sig, at blot i det første år denne praksis blev afviklet, blev kvinder arresteret i 51% af tilfældene. Efter denne bemærkning var Elmore tydeligt flov, og den studerende var vred. Harwood blev senere bedt om at opgive sin plads som del af tese komiteen.

Engang Dr. Harwood i en førsteårsklasse brugte symbolerne for mand og kvinde, for at designere de to grupper og give information i underkategorierne, blev en kvindelig studerende vred over det mandlige symbol, og slettede "pilen", der pegede op. Hun erstattede den med en pil, der pegede ned. Dr. Harwood spurgte, om hun var intimideret over mandlige genitalier. Han spurgte også, om Penis Monologerne ville fornærme hende. Endeligt spurgte han, om det ville betyde noget for hende, hvis klassen begyndte at chante "penis". Hun udfyldte en klage til afdelingens formand.

Mark Harwood forlod til sidst Humboldt State University, da han erkendte, at han befandt sig i en dysfunktionel intellektuel relation. Og han ved, at feminister ikke frygter gengældelse fra deres intellektuelt overordnede. Han underviser nu på Wheaton College. 

REFERENCER BEHANDLINGEN overfald af kvinder på deres ægtefæller eller mandlige partnere: En kommenteret bibliografi

Martin S. Fiebert Institut for Psykologi California State University, Long Beach

Seneste opdatering: Juli 2009

Opsummering: Denne bibliografi undersøger 256 videnskabelige undersøgelser: 201 empiriske undersøgelser og 55 vurderinger og / eller analyser, som viser, at kvinder er fysisk aggressiv, eller mere aggressive, end mænd i deres forhold til deres ægtefæller eller mandlige partnere. Den samlede prøve størrelse i de gennemgåede undersøgelser overstiger 253.500.

Bibliografiske referencer sorteret efter kategori

Niaz, U., Hassan, S., & Tariq, Q. (2002). Psykologiske konsekvenser af vold i parforhold: former for vold i hjemmet i begge køn. Pakistan Journal of Medical Science, 18 (3), 205-214. ( En stikprøve af 140 <70 mænd, 70 kvinder> ambulante psykiatriske patienter i Pakistan blev vurderet med Karachi vold i hjemmet Screening skjoldlus. Resultaterne viser, at 19 mænd <27%> og 30 kvinder <43%> rapporterede at være udsat for fysiske overgreb i deres indenlandske relationer.)

Nicholls, TL & Dutton, GD (2001). Misbrug begået af kvinder mod mandlige antyder. Tidende Couples Therapy, 10 (1), 41-57. (En omfattende gennemgang af den litteratur, som konkluderer, at "mænd er så stor sandsynlighed for kvinder at være ofre for intime overfald. ")

Nisonoff, L. & Bitman, I. (1979). Ægtefælle misbrug: Incidens og forholdet til udvalgte demografiske variabler. Victimology, 4, 131-140. (I en stikprøve på 297 telefon respondenterne <112 mænd, 185 kvinder> konstaterede, at 15,5% af mændene og 11,3% af kvinder rapporterer at have ramt af deres ægtefælle, mens 18,6% af mændene og 12,7% af kvinder rapporterer at have været ramt af deres ægtefælle.)

O'Keefe, M. (1997). Prædiktorer af dating vold blandt gymnasieelever. Journal of Interpersonal Violence, 12, 546-568. (939 studerende deltog i undersøgelsen <385 drenge, 554 piger> i alderen 14-20. Sample var etnisk mangfoldige: 53% Latino, 20% hvide, 13% afrikansk-amerikansk, 6,7% Asian American, og 7% "andre." En modificeret version af den vold subscale af konflikten Tactics Scale blev brugt til at vurdere dating vold. resultater viser, at 43% af kvinderne og 39% af mændene rapporterede, at de begik en vis form for fysisk overgreb på deres dating partnere.)

O'Keeffe, NK, Brockopp, K., & Chew, E. (1986). Teen dating vold. Social Work, 31, 465-468. (Adspurgte 256 gymnasieelever fra Sacramento, CA., 135 piger, 121 drenge , med CTS. Halvfems procent af de studerende var juniorer eller seniorer, hvoraf de fleste kom fra middelklassen hjem, 94% var i gennemsnit eller bedre studerende, og 65% var hvide, og 35% var sorte, latinamerikanske og asiatiske. konstateret, at 11,9% af piger sammenlignet med 7,4% af drengene indrømmede, at alene begår fysisk vold. 17,8% af pigerne og 11,6% af drengene indrømmede, at de begge var "ofre og gerningsmænd" af fysisk vold.)

O'Leary, KD, Barling, J., Arias, I., Rosenbaum, A., Malone, J., & Tyree, A. (1989). Udbredelse og stabilitet i fysisk aggression mellem ægtefæller: En langsgående analyse. Tidende Consulting and Clinical Psychology, 57, 263-268. (272 par blev vurderet med hensyn til fysisk aggression. Flere kvinder rapporterede fysisk aggressing mod deres partnere på premarriage <44% vs 31%> og 18 måneders ægteskab <36% vs 27%>. 30 måneder var der en væsentlige, men højere sats for kvinder <32% vs 25%>.)

O'Leary, KD, Slep, AMS, Avery-Leaf, S., & Cascardi, M. (2008). Kønsforskelle i dating aggression blandt multietnisk high school-elever. Tidende Adolescent Health, 42, 473-479. (A stikprøve på 2.363 studerende <1186 drenge, 1177 piger> fra 7 multietnisk gymnasier i New York blev vurderet med et modificeret Conflict Tactics Scale. Langt hovedparten af forsøgspersonerne var mellem 15 og 18 år gammel og etniciteter inkluderet hvid, afro-amerikansk, spansktalende og Asien. Resultaterne viser, at blandt dem, der nu går studerende 24% af mændene rapporterede begå fysiske overgreb mod 40% af de kvinder, der rapporterede begå fysiske overgreb. lignende hyppigheder af offergørelse og skade blev indberettet af mænd og kvinder. ingen forskelle i etniske grupper blev rapporteret bortset fra konstateringen af, at asiatiske mænd, der blev mindre aggressive overfor deres datering partnere.)

O'Leary, SG, & Slep, AMS (2006). Precipitants af Partner Aggression. Journal of Family Psychology, 20, 344-347. (En tilfældig stikprøve på 453 par, der var samboende og opdrage et barn i alderen 3 -7, blev vurderet med CTS2 og en skala til at evaluere precipitants for Partner Aggression . Resultaterne viser, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at begå både mild <23,8% mod 33,8%> og svær <8,4% vs 11,5%> aggression. Med hensyn til nedbør, forfatterne anfører, at "Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at rapportere partner fysisk aggression som fældningsmiddel for deres egen mild fysisk aggression." Mens fysisk aggression af kvinder var mere tilbøjelige til at blive fremskyndet af deres partners verbal aggression, forfatterne til den konklusion, "Disse resultater tyder på, at kvinder kan ofte være den første til at eskalere en konflikt, og anvendelse af fysisk aggression.")

Olshen, E., McVeigh, KH, Wunsch-Hitzig, RA, & Rickert, VI (2007). Dating vold, seksuelle overgreb og selvmordsforsøg blandt byerne teenagere. Archives of Pediatric Adolescent Medicine, 161, 539-545. (En repræsentant Prøven består af 8.080 teenagere <4.118 piger, 3.962 drenge> fra 87 New York City offentlige gymnasier var emner i denne undersøgelse. enkeltpersoner reagerede på spørgsmålet: "i løbet af de sidste 12 måneder har din kæreste (eller kæreste) nogensinde ramt, slap eller fysisk gøre dig fortræd med vilje. "Resultaterne viser, at 10,6% af pigerne og 9,5% af drengene rapporterede en oplevelse af dating vold.)

Pedersen, P. & Thomas, CD (1992). Udbredelse og koordinerer af dating vold i et canadisk universitet prøve. Canadian Journal of Behavioural Science, 24, 490-501. (En stikprøve af 166 studerende <116 kvinder, 50 mænd responderede> til CTS, 45,8% af forsøgspersonerne rapporterede oplever fysisk vold i deres nuværende eller seneste dating forholdet. Af dette samlede rapporterede 44,8% af kvinderne og 48% af mændene at være fysisk aggressed på deres partnere. Det blev også konstateret, at kun 22 % af mændene og 40,5% af kvinder rapporterede at bruge fysisk aggression mod en dating partner.)

Pekarek, C. (2008). Vold i parforhold og interracial relationer: Forekomsten, oplevede sociale støtte og køn. Unpublished specialet, California State University, Long Beach. Long Beach, CA. (I alt 203 emner. <36 mænd, 167 kvinder> af forskellige etniske grupper reagerede på CTS2. ingen forskelle i partner-misbrug blev fundet som en funktion af etnicitet. Kvinderne var betydeligt mere tilbøjelige til at begå vold mod deres mandlige partnere end var mænd mod kvinder.)

Plass, MS, & Gessner, JC (1983). Vold i frieri relationer: en sydlig prøve. Free Inquiry i Creative Sociology, 11, 198-202. (I en lejlighed stikprøve på 195 high school og college-studerende fra et stort sydlige by , forskerne brugte Conflict Tactics skala til at undersøge frieri vold. Overordnet set resultaterne viser, at kvinder var signifikant mere tilbøjelige end mænd til at være voldsmænd. Særlig i, begået forhold, kvinderne var tre gange så stor sandsynlighed som mænd til at smække deres partnere, og at sparke, bit eller hit med knytnæve syv gange så ofte som mænd. afslappet forhold, mens de kønsforskelle, der ikke var så udtalt, kvinderne var mere aggressive end mænd. Andre fund viser, at gymnasieelever var mere misbrug end universitetsstuderende, og at en større andel af sorte respondenterne var involveret som aggressorer. ")

Prospero, M. (2007). Mental sundhed symptomer blandt kvindelige og mandlige ofre for vold i parforholdet. American Journal of Men's Health, 1, 269-277. (En etnisk mangfoldige prøve <27% latinamerikanere, 18% afrikansk-amerikansk, 24% Asien, og 30% hvide> af 573 college-studerende <241 mænd, 332 kvinder> reagerede på CTS2 og en psykisk sund symptom spørgeskema. Resultaterne afslører ingen forskelle mellem mænd og kvinder på partner misbrug. Forfatter rapporterer, at "højere psykiske problemer blev ikke er relateret til, om offeret var kvinde eller mand, men snarere at mængden af vold i parforholdet, at ofret har oplevet. ")

Ridley, CA, & Feldman, CM (2003). Kvinde vold mod mandlige partnere: Exploring konflikt svar og resultater. Tidende vold i familien, 18 (3), 157-170. (Deltagerne var 153 frivillige kvinder, der har udfyldt grov opførsel Inventory. Resultaterne viser, at 67,3% af deltagerne rapporterede mindst enforekomst af begå voldelige opførsel i det forgangne år. Hyppigste opførsel inkluderet presse, skubbe, holde <45,1%> og slapping, slå, bide <41,2%>.)

Riggs, DS, & O'Leary, KD (1996). Aggression mellem heteroseksuelle Dating Partners. Journal of Interpersonal Violence, 11, 519-540. (En stikprøve på 345 college-studerende <232 kvinder og 113 mænd> blev vurderet med CTS . Resultaterne viser lignende global satser for fysisk vold mod Dating Partners: 30% for mænd og 33,6% for kvinder. imidlertid forfattere rapporten, at 18,2% af kvinder i forhold til 9,0% af mændene slog deres partnere og 13,2% af kvinder i forhold til 2,5% af mændene rapporterede "sparke, bide eller slå" deres partnere.)

Riggs, DS, O'Leary, KD, & Breslin, FC (1990). Multiple korrelationer for fysisk aggression i dating par. Journal of Interpersonal Violence, 5, 61-73. (Brugt CTS og studerede 408 universitetsstuderende <125 mænd og 283 kvinder>. Konstateret, at langt flere kvinder <39%> end mænd <23%> rapporteret at deltage i fysiske overgreb mod deres nuværende partnere.)

Rollins, BC, & Oheneba-Sakyi, Y. (1990). Fysisk vold i Utah husstande. Tidende vold i familien, 5, 301-309. (I en stikprøve på 1.471 Utah husstande, bruger Conflict Tactics Scale, det var fandt, at kvinder på grov vold var 5,3% i forhold til en mandlig sats på 3,4%.)

Rouse, LP (1988). Misbrug i dating forhold: En sammenligning af sorte, hvide, og latinamerikanere. Tidende College Student Development, 29, 312-319. (Anvendelse af fysisk magt og dens konsekvenser blev undersøgt i et mangfoldigt udsnit af universitetsstuderende. Emner bestod af 130 hvide <58 mænd, 72 kvinder>, 64 sorte <32 mænd, 32 kvinder>, og 34 Hispanics <24 mænd, 10 kvinder>. mænd var betydeligt mere tilbøjelige end kvinder til at rapportere, at deres partnere, der anvendes moderat fysisk kraft og forårsagede et større antal skader, der kræver lægehjælp. Denne kønsforskel var til stede for hvide og sorte, men ikke for latinamerikanere.)

Rosenfeld, R. (1997). Ændrede relationer mellem mænd og kvinder. Et notat om nedgangen i vold i parforhold. Homicide Studies, 1, 72-83. (Forfatter rapporter om drab satser i ST. Louis 1.968-1.992. Rettens viser, at mens mænd og kvinder var lige stor sandsynlighed for at blive ofre for vold i parforholdet og i 1970, i de efterfølgende år mænd, primært sorte mænd, var mere tilbøjelige til at blive myrdet af deres parforhold.)

Rouse, LP, Breen, R., & Howell, M. (1988). Misbrug i parforhold. En sammenligning af gift og dating universitetsstuderende. Journal of Interpersonal Violence, 3, 414-429. (En stikprøve af 130 gifte (48 mænd, 82 kvinder) universitetsstuderende og 130 universitetsstuderende i dating relationer (58 mænd, 72 kvinder) rapporterede om deres erfaringer med fysiske overgreb i parforhold. Mænd var mere tilbøjelige til at blive fysisk mishandlet end kvinder i både dating og ægteskabelige forhold.)

Russell, RJH, & Hulson, B. (1992). Fysisk og psykisk misbrug af heteroseksuelle partnere. Personality and Individual Differences, 13, 457-473. (I en pilotundersøgelse i Storbritannien, 46 par deltog i Conflict Tactics Scale. Resultater viser, at ægtemand til kone vold var: Samlet vold = 25% og grov vold = 5,8%, mens kone til mand vold var: Samlet vold = 25% og grov vold = 11,3%.)

Ryan, KA (1998). Forholdet mellem frieri vold og seksuelle overgreb i universitetsstuderende. Tidende vold i familien, 13, 377-394. (En stikprøve af 656 college-studerende <245 mænd, 411 kvinder> afsluttet CTS. Tredive fire procent af kvinderne og 40% af mændene rapporterede at blive ofre for deres partners fysisk aggression.)

Sack, AR, Keller, JF, & Howard, RD (1982). Konflikt taktik og vold i dating situationer. International Journal of Sociology of the Family, 12, 89-100. (Brugte CTS med en stikprøve på 211 universitetsstuderende, 92 mænd, 119 kvinder. Resultaterne viser, at der ikke var nogen forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til udtryk for fysisk vold.)

Saenger, G. (1963). Mandlige og kvindelige relationer i den amerikanske tegneserie. I DM White & RH Abel (Eds.), The Funnies, en amerikansk formsprog (pp. 219-231). Glencoe, NY: The Free Press. (Tyve på hinanden følgende udgaver af alle tegneserier i ni New York City aviser i oktober 1950 blev undersøgt. Resultaterne viser, at mænd er blevet ofre for aggression i 63% af konfliktsituationer, mens koner var ofre i 39% situationer. Derudover koner var mere aggressive i 73% af den indenlandske situationer, i 10% af de situationer, ægtemænd og hustruer var lige så aggressive, og i kun 17% af de situationer, var mænd mere voldelige end hustruer.)

Saewyc, EM, Brown, D., Plane, M., Mundt MP, Zakletskaia, L., Wiegel, J. & Fleming, MF (2009). Kønsforskelle i vold eksponering blandt universitetets studerende, der deltager campus sundhedsklinikker i USA Stater og Canada. Tidende Adolescent Health. (blev indsamlet data fra en lysning rundspørge blandt 2091 studerende <717 mænd, 1374 kvinder> på fem universiteter, der kom til rutinemæssig den primære sundhedstjeneste. Forsøgspersoner blev primært hvide (82%) og besvarede emner fra CTS. Resultaterne viser, at "både mænd og kvinder rapporterede en lignende forekomst af fysisk vold i parforhold."

Sarantakos, S. (2004). Deconstructing selvforsvar i kone-til-mand vold. Journal of Men's Studies, 12 (3), 277-296. (Medlemmer af 68 familier med voldelige koner i Australien blev undersøgt. I 78% af tilfældene koners vold blev rapporteret til at være moderat til svær grad og i 38% af tilfældene mænds behov for lægehjælp. Brug af oplysninger fra ægtemænd, hustruer, børn og koner 'mødre undersøgelse leverer overbevisende data udfordrende selvforsvar som et motiv for kvinde-til - mænds vold.)

Sarlar. S., Dsouza, R., Dasgupta, A., & Fiebert, MS (2008, april). Mænd som ofre for vold i hjemmet i Indien. Poster session blev præsenteret på det årlige møde i den vestlige Psychological Association, Irvine, CA. ( En praktisk prøve af gift, middelklasse, mænd fra alle dele af Indien reagerede på ændrede udgave af CTS. Resultaterne viser, at 25,1% af forsøgspersonerne rapporterede mindst en episode, inden for det seneste år, for fysisk vold fra deres koner.

Schafer, J., Caetano, R., & Clark, CL (1998). Satser for vold i parforhold i USA. American Journal of Public Health, 88, 1702-1704. (Brugt ændret CTS og gennemgået rapporter om vold i parforholdet i et repræsentativt udsnit af 1635 gifte og samboende par. Begge parter rapporter blev brugt til at beregne følgende øvre og nedre bundne satser: 5,21% og 13,61% for mandlige til kvindelige vold, og 6,22% og 18,21% for kvinder til mænds vold.)

Schumacher, JA & Leonard, KE (2005). Mænds og koners ægteskabelig justering, verbal aggression, og fysisk aggression som langsgående prædiktorer for fysisk aggression i tidligt ægteskab. Tidende Consulting and Clinical Psychology, 73, 28-37. (A stikprøve på 634 brudepar afsluttede reviderede CTS på 3 gange i løbet af tre år. Udbredelsen af kone til mand aggression var 48%, 45% og 41%, mens ægtemand til kone aggression var 37%, 38% og 37%.)

Schwartz, M., O'Leary, SG, & Kendziora, KT (1997). Dating aggression blandt gymnasieelever. Violence and Victims, 12, 295-305. (En stikprøve af 228 <122 mandlige og 106 kvindelige> gymnasium studerende blev vurderet med Conflict Tactics Scale, da det i forbindelse med brug af fysisk aggression under et skænderi med en modsat køn dating partner. Resultaterne viser, at 44% af kvinderne og kun 16% af mændene rapporterede at deltage i mindst ét fysisk aggressiv opførsel under uenighed. Forfattere spekulere i, at kulturelt drenge har hæmmet deres dating aggression, er pigerne blevet mindre intimideret af deres datering partnere, end de var engang. Forfattere nævne forskning, der viser, at forældre er mere tilbøjelige til at straffe drenge end piger, når de kæmper med deres søskende. )

Sharpe, D., & Taylor, JK (1999). En gennemgang af variabler fra en social-udviklingsmodel for at forklare fysiske og psykiske dating vold. Canadian Journal of Behavioural Science, 31:3, 165-175.

(Canadian college studerende < 110 mænd, 225 kvinder> blev undersøgt med Conflict Tactics Scale om dating vold. Resultaterne viser, at 38% af mændene og 27% af kvinder rapporterer at modtage fysisk vold fra deres partnere. dobbelt så mange kvinder end mænd rapporterede at påføre vold uden at få fysisk vold fra dating partnere.)

NJ, Gerrity, DA, Jurich, J. & Segrist, AE (2000). Frieri vold blandt universitetsstuderende: En sammenligning af verbalt og fysisk misbrug par. Tidende vold i familien, 15, 1-22. (En modificeret Konflikt Tactics Scale blev administreret til 572 universitetsstuderende <395 kvinder, 177 mænd>. Resultaterne viser, at betydeligt flere kvinder end mænd, 23,5% vs 13,0%, der er optaget ved hjælp af fysisk magt mod en dating partner.)

Sigelman, CK, Berry, CJ, & Wiles, KA (1984). Vold i kollegium studerende 'dating-relationer. Journal of Applied Social Psychology, 5, 530-548. (Undersøgte 504 universitetsstuderende <116 mænd, 388 kvinder> med Conflict Tactics Scale og fundet, at mænd og kvinder var ens i de samlede vold, de gav udtryk for, men at mænd rapporterede oplever betydeligt mere vold end kvinder.)

Simonelli, CJ & Ingram, KM (1998). Psykisk lidelse blandt mænd oplever fysisk og psykisk misbrug i heteroseksuelle dating relationer. Journal of Interpersonal Violence, 13, 667-681. (Svar fra 70 mandlige studerende til CTS og en psykologisk Mishandling Inventory viste, at 40% rapporterede, der er målet for en eller anden form for fysisk aggression fra deres kvindelige dating partnere, mens kun 23% rapporterede udtrykke fysisk aggression til deres partnere. Mænd, der var ofre for følelsesmæssige og fysiske overgreb også rapporteret om en højere grad af angst og depression.)

Simonelli, CJ, Mullis, T., Elliot, AN, & Pierce, TW (2002). Misbrug af søskende og efterfølgende oplevelser af vold inden for dating forholdet. Journal of Interpersonal Violence, 17, 103-121. (En stikprøve af 120 studerende <61 mænd, 59 kvinder> afsluttet CTS. Ti procent af mændene og 33% af kvinderne rapporterede, at de begås mindst én form for fysisk aggressiv opførsel over for deres dating partner og 18% af mændene og 15% af kvinderne rapporterede modtage fysisk aggression fra deres dating partner.)

Sommer, R. (1994). Mandlige og kvindelige partner misbrug: Afprøvning af en diatese-stress-model. Unpublished ph.d.-afhandling, University of Manitoba, Winnipeg, Canada. (Undersøgelsen blev gennemført i to omgange: Det første var 1.989-1.990 og omfattede En stikprøve på 452 gifte eller samlevende kvinder og 447 gift eller samlevende mænd fra Winnipeg, Canada, mens den anden var fra 1991/1992 og omfattede 368 kvinder og 369 mænd, som alle deltog i den første bølge. Fag afsluttet CTS & anden vurdering instrumenter. 39,1% af kvinder rapporterede at være fysisk aggressive (16,2% rapportering, der begik grov vold) på et tidspunkt i deres forhold til deres mandlige partner. Mens 26,3% af mændene rapporterede at være fysisk aggressive (med 7,6% rapportering, der begår grov vold) på nogle punkt i deres forhold til deres kvindelige partner. Blandt gerningsmændene partner misbrug, 34,8% af mændene og 40,1% af kvinder rapporterede at iagttage deres mødre slår deres fædre. Resultaterne viser, at 21% af "mænd" og 13% af kvinder 'partnere, der kræves lægehjælp som følge af en partner misbrug hændelse. "Resultaterne viser også, at" 10% af kvinderne og 15% af mændene begået partner misbrug i selvforsvar. ")

Sommer, R., Barnes, GE & Murray, RP (1992). Indtagelse af alkohol, alkoholmisbrug, personlighed og kvindelige begået ægtefælle misbrug. Journal of Personality and Individual Differences, 13, 1315-1323. (Svarene fra en delprøve på 452 kvinder drages af en stikprøve på 1.257 Gevinst beboere blev analyseret. Brug af CTS, blev det konstateret, at 39% af kvinderne fysisk aggressed mod deres mandlige partnere på et tidspunkt i deres forhold. Yngre kvinder med high scores om Jürgen Eysenck's P skala var størst sandsynlighed for at begå vold. Bemærk: udsnit af emner er den samme som den, der er nævnt i Sommers 1994 afhandling.)

Sorenson, SB, & Telles, CA (1991). Self rapporter om ægtefællebidrag vold i et mexicansk-amerikanske og ikke-spansktalende hvide befolkning. Violence and Victims, 6, 3-15. (Adspurgte

1.243 mexicansk-amerikanere og 1.149 ikke-spansktalende hvide og fundet, at kvinder end for mænd rapporterede højere ramme, kaste genstande, indledning af vold, og slående første mere end én gang. Køn forskel var signifikant kun for ikke-spansktalende hvide.)

Sorenson, SB, Upchurch, DM, & Shen, H. (1996). Vold og skade i ægteskabelig argumenter: risiko mønstre og kønsforskelle. American Journal of Public Health, 66 (1), 35-40. (Data analyse var baseret om resultaterne fra det nationale Kortlægning af familier og husstande er gennemført i 1987-88. Fag inkluderet 6.779 i dag gift med hvid, sort og spansktalende personer, der afsluttede en modificeret udgave af Conflict Tactics Scale. Forfattere rapporten, at "kvinder <6,2% vs 4,9% > var lidt mere tilbøjelige end mænd til at indberette, at de havde ramt, skubbede eller kastet noget på deres ægtefælle i det foregående år. "Kvinder er også rapporteret om en højere forvolder skade end var mænd. Andre fund af note: 1) sorte var 1,58 gange mere sandsynligt, og latinamerikanere 0,53 gange mindre sandsynligt end Whites at rapportere, at fysisk vold opstået i deres forhold, 2) Emner under 30 år rapporteret om mere vold, og dem over 50 rapporteret mindre vold, 3) lavere årsindkomst var forbundet med højere satser for fysisk vold. )

Spencer, GA, & Bryant, SA (2000). Dating vold: En sammenligning af landdistrikterne, i forstæderne og byerne teenagere. Tidende Adolescent Health, 25 (5), 302-305. (En prøve af 2094 gymnasieelever i øverste New York State anført af deres erfaringer med fysisk dating vold. Der var et lignende antal drenge og piger deltog i undersøgelsen, med flere fag fra byområder end landdistrikter eller forstadsområder. hovedparten af forsøgspersonerne var hvide ikke-spansktalende. mænd i hver region, var det mere sandsynligt at rapportere at blive ofre for fysisk dating vold end kvinder i hver region. konkret, 30% af landdistrikterne drengene og 20% i byerne og 20% af forstæder drenge rapporterede at blive ofre for partner fysisk aggression, mens 25% af landdistrikterne piger og 16% af forstæderne og 13% af byerne piger rapporterede offergørelse.)

Stacy, CL, Schandel, LM, Flannery, WS, Conlon, M., & Milardo, RM (1994). Det er ikke alle måneskin og roser: Dating vold på University of Maine, 1982-1992. College Student Journal, 28, 2-9. (Tre separate prøver af studerende blev vurderet i 1982, 1987 og 1992 med CTS. Forfattere rapport, at antallet af partner misbrug har mere end fordoblet over en 10 års periode. I 1992 indsamlede data fra 53 mænd og 106 kvinder viste den generelle forekomst af vold begået af mænd var 20,8%, mens den sats, der begås af kvinder var 41,5%.)

Steinmetz, SK (1977-78). Den voldsramte mand syndrom. Victimology: An International Journal, 2, 499-509. (En banebrydende artikel tyder på, at forekomsten af mand slå svarede til forekomsten af hustruvold.)

Steinmetz, SK (1980). Kvinder og vold: ofre og gerningsmænd. American Journal of Psychotherapy, 34, 334-350. (Undersøger den tilsyneladende modsigelse i kvinders rolle som offer og gerningsmand i vold i hjemmet.)

Steinmetz, SK (1981). En tværkulturel sammenligning af ægteskabelig mishandling. Journal of Sociology og social velfærd, 8, 404-414. (Med en modificeret udgave af CTS, undersøgte ægteskabelig vold i små prøver fra seks selskaber: Finland, Det Forenede Stater, Canada, Puerto Rico, Belize, og Israel . konstateret, at "i de enkelte samfund procentdelen af mænd, som anvendes vold var den samme som den procentdel af voldelige koner." Den store undtagelse var Puerto Rico, hvor mænd var mere voldelige. Skribent også rapporter om, at "kvinder der brugt vold ... en tendens til at bruge større mængder.")

Stets, JE & Henderson, DA (1991). Kontekstuelle faktorer omkring konfliktløsning, mens dating: resultater fra en national undersøgelse. Family Relations, 40, 29-40. (Hentet fra en tilfældig national telefon undersøgelse, daters i alderen mellem 18 og 30, der var én, aldrig gift og i et forhold i det forløbne år, som varede mindst to måneder med mindst seks datoer blev undersøgt med Conflict Tactics Scale. Resultaterne viser at over 30% af patienterne brugte fysisk aggression i deres forhold, med 22% af mændene og 40% af kvinder rapporterede at bruge nogle form for fysisk aggression. Kvinderne blev "6 gange mere tilbøjelige end mænd til at bruge svær aggression <19,2% vs . 3,4 %>... Mænd var dobbelt så stor sandsynlighed som kvinder kan melde fik svær aggression <15,7% mod 8%>. "fandt også, at yngre personer, og dem med lavere socioøkonomisk status var mere tilbøjelige til at bruge fysisk aggression .)

Stets, JE, & Pirog-God, MA (1987). Vold i dating relationer, Social Psychology Quarterly, 50, 237-246. (Undersøgt et kollegium stikprøve af 505 hvide studerende. Konstateret, at mænd og kvinder var ens i begge deres anvendelse og modtagelse af vold. Jalousi var en faktor i at forklare dating vold for kvinder.)

Stets, JE & Pirog-God, MA (1989). Mønster for fysisk og seksuelt misbrug af mænd og kvinder i dating relationer: En beskrivende analyse, Journal of Family Violence, 4, 63-76. (Undersøgt en stikprøve på 287 universitetsstuderende <118 mænd og 169 kvinder> og fundet ens for mænd og kvinder af lav fysisk misbrug i dating relationer. Flere kvinder end mænd er blevet skubbet eller skubbede <24% vs 10%>, mens flere mænd end kvinder slog <12% vs 8%>. På sigt for uønsket seksuel kontakt 22% af mændene og 36% af kvinder rapporterede en sådan adfærd. De hyppigste kategori for både mænd <18%> og kvinder <19%> var punktet, "mod min vilje min partner indledt necking ".)

Stets, JE, & Pirog-God, MA (1990). Interpersonelle Kontrol og frieri Aggression, Journal of personlige og sociale relationer, 7, 371-394. (En tilfældig stikprøve af hvide heteroseksuelle college studerende <335 mænd, 448 kvinder> var vurderes med CTS. Resultaterne viser, at kvinder end for mænd begik markant mere mild og svær aggression mod deres Dating Partners og mænds forhold til kvinder vedvarende signifikant mere mild og svær aggression fra deres dating partnere.)

Stets, JE, & Straus, MA (1990). Kønsforskelle i rapportering ægteskabelig vold og medicinske og psykologiske konsekvenser. I MA Straus & RJ Gelles (Eds.), fysisk vold i amerikanske familier: Risikofaktorer og tilpasninger til vold i 8.145 familier (pp. 151-166). New Brunswick, NJ: Transaction. (Rapporter oplysninger om indledning af vold. I en stikprøve på 297 mænd og 428 kvinder, mænd sagde, at de slog det første slag i 43,7% af tilfældene, og deres partner rammes først i 44,1% af tilfældene og ikke kunne udrede, der rammes først i resterende 12,2%. Kvinderne slår først i 52,7% af tilfældene, deres partnere i 42,6% og ikke kunne udrede, der rammes først i de resterende 4,7%. Forfatterne konkluderer, at vold begået af kvinder er ikke primært defensiv.)

Straus, M. (1980). Ofre og voldsmænd i ægteskabelig vold. American Behavioral Scientist, 23, 681-704. (Anmeldelser data fra 1975 National Survey. Undersøgt en delprøve på 325 voldelige par og konstaterede, at i 49,5% af tilfældene både ægtemænd og hustruer begået mindst en voldelig handling, mens mænd alene var voldsomme i 27,7% af tilfældene og hustruer alene var voldelige i 22,7% af tilfældene. konstateret, at 148 voldelige ægtemænd havde et gennemsnitligt antal på 7,1 aggressive handlinger om året, mens de 177 voldelige koner i gennemsnit 6,8 aggressive handlinger om året.)

Straus, MA (1995). Tendenser i kulturelle normer og satser for partner vold: En opdatering til 1992. I SM Stich & MA Straus (Eds.) Forståelse partner vold: Udbredelse, årsager, konsekvenser og løsninger (pp. 30-33 ). Minneapolis, MN: Nationale Råd om familierelationer. (Rapporter konstatering af, at samtidig med godkendelsen af en mand slog sin kone faldt drastisk fra 1968 til 1994 <21% til 10%> godkendelse af en kone slapping hendes mand ikke er aftagende, men forblev på 22% i samme periode. De hyppigst nævnt grund til slapping for begge parter var seksuel utroskab. rapporterer også, at alvorlige fysiske overgreb af mænd faldt med 48% fra 1975 til 1992--38/1000 til 19/1000, mens alvorlige overgreb, som kvinder ikke skifter fra 1975 til 1992 og forblev ovenfor 40/1000. foreslår, at public service-meddelelser bør rettes mod kvinder begået vold, og at skole-baserede programmer "eksplicit anerkender og fordømme vold af piger såvel som drenge.")

Straus, MA (1998). Kontroversen om vold i hjemmet ved kvinder: Et metodisk, teoretisk og sociologi videnskab analyse. Paper præsenteret på Claremont Symposium on Applied Social Psychology, Claremont, CA. (Belyses spørgsmålet om differentierede satser for overfald på mellem kriminalitet undersøgelser og par konflikt undersøgelser. Giver en sociologisk forklaring til grund for angreb af kvinder inden for familien.)

Straus, MA (2001). Forekomsten af vold mod dating partnere af mandlige og kvindelige studerende i hele verden. Vold mod kvinder, 10, 790-811. (Dating aggression blev undersøgt på 31 universiteter i 16 lande over hele verden. Reaktion på den reviderede Conflict Tactics skalaen var 8.666 studerende <5.919 kvinder og 2.747 mænd>. Resultaterne viser, at samlet fald på 25% af mændene og 28% af kvinder mishandlet deres dating partner i det forløbne år. På 21 af de 31 universiteter studerede en større andel af kvinder end mænd overfaldt deres dating partner. Med hensyn til alvorlige overfald på en højere sats for udførelsen af kvinder fandt sted i et flertal (18 af 31) af lokaliteterne.)

Straus, MA (2005). Kvinders vold mod kvinder er et alvorligt socialt problem. DR Loseke, RJ Gelles, & MM Cavanaugh (Eds.), Current Controversies om vold i familien, 2nd Edition, (pp. 55-77). Thousand Oaks, CA: Sage. (En videnskabelig undersøgelse af forskning viser, at kvinder indlede fysiske overgreb på deres mandlige partnere, så ofte som mænd angreb kvinder. Undersøger det faktum, at skader og dødsfald skyldes denne form for vold.)

Straus, MA (2006). Fremtidig forskning om køn symmetri i fysiske overgreb på partnere. Vold mod kvinder, 12, 1086-1097. (En undersøgelse artiklen og stillingtagen, hvor forfatteren går ind for en forskningen fokusere på, hvorfor køn symmetri i partner-aggression er fremherskende, og dens konsekvenser for primær forebyggelse og behandling. foreslår, at denne forskning er handicappet for en række årsager, herunder partiskhed. Specifikt citerer bekymret over nogle forskere, der blindt forpligtet sig til en enkelt kausal teori-patriarkatets & mandlige dominans - samt " benægtelse af forsknings-tilskud til projekter, der påtager sig de fleste partnerlande vold af mandlige gerningsmænd. "Forfattere også udtrykker bekymring om" manglende undersøgelse primær forebyggelse og behandling af kvindelige lovovertrædere "og en undertrykkelse af beviser" for kvinder begået af både forskere og agenturer . ")

Straus, MA (2007). Processer forklarer fortielse og fordrejning af beviser på køn symmetri i partner-vold. European Journal of Criminal Policy Research, 13, 227-232. (Fokuserer på metoder, der anvendes til at skjule og fordreje beviser for ligestilling symmetri i partner vold. drejer sig bl.a. om tilintetgørelse af beviser, undgåelse af data i overensstemmelse med "patriarkalske dominans Theory", forhindring af offentliggørelse af artikler og finansiering af forskning, der kan modsige tanken om, at mandlige dominans i kampen for PV, og chikane af forskere, der fremlægger bevis for at modsiger feministiske overbevisninger.)

Straus, MA (2008). Dominans og symmetri i partner-vold af mandlige og kvindelige universitetsstuderende i 32 nationer. Børn og Unge Services Review, 30, 252-275. (En praktisk prøve af 13.601 studerende <71,5% kvinder og 28,5% mænd > 68 universiteter i 32 lande afsluttet CTS2. Resultaterne viser, at næsten en tredjedel af de studerende overfaldet deres dating partnere i en 12 måneders periode. Med hensyn til indledning, gensidig aggression tegnede sig for 68,6% af fysisk vold, mens kvinderne blev indledt vold 21,4% af tiden og mænd indledte vold 9,9% af tiden.)

Straus, MA, & Gelles, RJ (1986). Samfundsmæssige ændringer og forandringer i familien volden fra 1975 til 1985 som blev afdækket ved to nationale undersøgelser. Tidende ægteskab og familie, 48, 465-479. (Anmeldt data fra to store prøve nationale vold undersøgelser af gifte par og rapportere, at mænd og kvinder overfaldet hinanden på omtrent samme priser, med kvinder at deltage i mindre voldshandlinger, der er højere end mænd. Prøvens størrelse i 1975-undersøgelsen = 2.143; stikprøver i 1985-undersøgelsen = 6.002.)

Straus, MA, Gelles, RJ, & Steinmetz, SK (1981). Bag lukkede døre: Volden i den amerikanske familie, Garden City, NJ: Anker. (Rapporter resultater fra National Family Vold undersøgelse foretaget i 1975. Med hensyn til religion, konstateret, at jødiske mænd havde de laveste priser for misbrug ægtefællebidrag vold (1%), mens jødiske kvinder havde en hyppighed af misbrug ægtefællebidrag vold, der var mere end dobbelt så høj for protestantiske kvinder <7%>, pp.. 128-133. Misbrug vold blev defineret som en "handling, der har et stort potentiale for skader den pågældende person, der bliver ramt," pp.21-2.)

Straus, MA, Hamby, SL, Boney-McCoy, S., & Sugarman, DB (1996). Den reviderede Conflict Tactics Scales (CTS2). Udvikling og foreløbige psykometriske data. Journal of Family Issues, 17, 283-316. ( Den reviderede CTS er lettere at skelne mellem mindre og grov vold og nye skalaer til at måle seksuel tvang og fysisk skade. Brugte CTS2 med en stikprøve på 317 college-studerende <114 mænd, 203 kvinder> og konstaterede, at: 49% af mændene og 31% af kvinder rapporterede at blive offer for fysisk vold fra deres partner, 38% af mændene og 30% af kvinder rapporterede at blive offer for seksuel tvang fra deres partner, og 16% af mændene og 14% af kvinder rapporterede at blive alvorligt kvæstet af deres partnere .)

Straus, MA, & Kaufman Kantor, G. (1994, juli). Ændring af ægtefælle angreb satser 1.975-1.992: En sammenligning af tre nationale undersøgelser i USA. Paper præsenteret på den trettende World Congress of Sociology, Bielefeld, Tyskland . (Rapporter, at tendensen til faldende alvorlige angreb fra mænd fundet i national undersøgelse fra 1975 til 1985 er fortsat i 1992-undersøgelsen, mens hustruer opretholdes højere overfald.)

Straus, MA, Kaufman Kantor, G., & Moore, DW (1994, august). Ændring af kulturelle normer om godkendelse ægteskabelig vold fra 1968 til 1994. Paper præsenteret på American Sociological Association, Los Angeles, CA. (Sammenlignet undersøgelser gennemført i 1968 , 1985 , 1992 , og 1994 , med hensyn til godkendelse af ansigtet slapping af en ægtefælle. Godkendelse af slapping af mænd faldt fra 21% i 1968 til 13% i 1985 til 12% i 1992 til 10% i 1994. Godkendelsen af slapping af hustruer var 22% i 1968 og er ikke faldet i årenes løb.)

Straus, MA, & Medeiros, RA (2002, november). Kønsforskelle i risikofaktorer for fysisk vold mellem Dating Partners af universitetsstuderende. Paper præsenteret på årsmødet i American Society for Criminology, Chicago, Illinois. (En stikprøve af 232 mænd og 334 kvinder besvarede reviderede CTS. Resultaterne viser, at for mindre vold satserne for både mænd og kvinder er 22% og for grov vold satser er 10% for mænd og 11% for kvinder.)

Straus, MA, & Mouradian, VE (1999, november). Foreløbige psykometriske data for Personal Relationships Profile (PRP): A multi-skala redskab til klinisk screening og forskning om vold i parforholdet. Paper præsenteret på årsmødet i American Society of Criminology, Toronto, Canada. (I en undersøgelse af 1.034 dating par på to amerikanske universiteter, personskader baseret på svarene på de reviderede CTS (CTS2) viste, at 9,9% af mændene og 9,4% af kvinder rapporterer at blive skadet af det modsatte køn . Med hensyn til at påføre skader, 10,1% mænd og 8,0% kvinder angav, at de påførte skader på deres partnere.)

Straus, MA, & Ramirez, IL (2002, juli). Køn symmetri i prævalens, sværhedsgraden og chronicity af fysisk aggression mod Dating Partners af universitetsstuderende i Mexico og USA. Aggressive Behavior, 33, 281-290. Findes på: http : / / pubpages.unh.edu / ~ mas2 /. (Rapporter resultater fra fire prøver af universitetsstuderende i Juarez, Mexico, El Paso og Lubbock, Texas og New Hampshire. patienter (n = 1.554) reagerede på den reviderede Conflict Tactics skala. Resultaterne indikerer, at der ikke var væsentlige forskelle mellem mænd og kvinder i enten den samlede prævalens af fysisk aggression eller forekomsten af alvorlige angreb. Men når kun én partner var voldelig det var dobbelt så stor risiko for at blive den kvindelige end mandlige < 19,0% vs 9,8%>. øvrigt i form af svær aggression kvinder var dobbelt så stor risiko for at blive voldelige end mænd <29,8% mod 13,7%>).

Straus, MA, & Scott, K. (in press). Køn symmetri i partner-vold: Den dokumentation, og konsekvenserne for den primære forebyggelse og behandling. I JR Lutzker & DJ Whitaker (red.), forebyggelse af vold i parforholdet. Washington, DC: American Psychological Association. (En større gennemgang artikel, som analyserer beviser for ligestilling symmetri i partner misbrug og indeholder anbefalinger for primær forebyggelse.)

Sugarman, DB, & Hotaling, GT (1989). Dating vold: Forekomsten, kontekst, og risikoen markører. I MA Pirog-Good & JE Stets (Eds.) Vold i dating relationer: Nye sociale spørgsmål (pp.3-32). New York: Praeger. (Anmeldt 21 undersøgelser af dating adfærd og fandt, at kvinder rapporterede at have givet udtryk for vold på højere satser end mænd - 329 ud af 1000 vs 393 per 1000.)

Sugihara, Y., & Warner, JA (2002). Dominans og vold i hjemmet blandt mexicanske amerikanerne: kønsforskelle i Årsagen til vold i parforhold. Tidende vold i familien, 17 (4), 315-340. (En prøve af 316 mexicanske amerikanerne <161 mænd, 155 kvinder> blev evalueret med CTS2. Fag gennemsnitlige alder var i midten af 30'erne, de fleste var gift, og alle var engelsktalende. Resultaterne viser ingen forskelle i de blevet ofre for fysiske overgreb <35% vs 37%>. imidlertid en større andel af mænd <14 versus 10> rapporteret fysiske skader.)

Swaroop, S., & Dsouza, R. (september 2007). Vold et hjem sandhed for Indien ægtemænd. Http://mynation.net/study-report-indianhusbands.htm (En stikprøve på 1650 indiske mænd i alderen 15 og 49 blev interviewet om deres erfaringer med vold i hjemmet. Forfattere rapport, at 25,2% af mændene rapport, at blive ofre for fysisk vold.)

Swart, LA, Stevens, MSG, & Ricardo, I. (2002). Vold i unge 'romantiske forhold: resultater fra en undersøgelse blandt skolesøgende ungdom i en sydafrikansk samfund. Tidende Adolescence, 25, 385-395. ( En stikprøve på 928 elever <494 kvinder, 424 mandlige> fra 7 skoler i Sydafrika afsluttet en modificeret udgave af CTS2. Resultaterne viser, at 35,3% af mændene og 43,5% af kvinder rapporterede begå fysisk vold i et romantisk forhold inden for en 12-måneders perioden forud for undersøgelsen.)

Symons, PY, Groer, MW, Kepler-Youngblood, P., & Slater, V. (1994). Udbredelse af og prædiktorer for Adolescent Dating Violence, Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing, 7 (3) 14-23. (A stikprøve på 561 landdistrikterne North Carolina unge, fortrinsvis kvinder <77%> og 40% sort og 58% hvide gennemført en omfattende vurdering af dating vold og vold i familien. Resultaterne viser, at drengene var betydeligt mere tilbøjelige til at opleve dating vold end piger.)

Szinovacz, ME (1983). Brug par data som en metodisk værktøj: Sagen om ægteskabelig vold. Tidende ægteskab og familie, 45, 633-644. (Brugt Conflict Tactics Scale med 103 par, og fandt, at koners satser for fysisk aggression var noget højere end mænds.)

Tang, CS (1994). Udbredelsen af ægtefælle aggression i Hong Kong. Tidende vold i familien, 9, 347-356. (Forsøgspersoner blev 382 studerende <246 kvinder og 136 mænd> på det kinesiske universitet i Hongkong. CTS blev brugt til at vurdere elevernes evaluering af deres forældre besvarelser i familie konflikt. 14% af de studerende oplyste, at deres forældre engageret i fysisk vold. "Mødre var så stor sandsynlighed for fædre at bruge faktiske fysisk magt over for deres ægtefæller.")

Tang, CS (1999). Civilstand magt og aggression i et fællesskab prøve af Hong Kong kinesiske familier. Journal of Interpersonal Violence, 14 (6), 586-602. (A Hongkong stikprøve af 1.270 kinesiske familier <518 mænd, 752 kvinder > blev vurderet med CTS. tværs af alle betingelser for ægteskabelig magt kvinder var signifikant mere tilbøjelige til at begå mindre vold på deres ægtefæller. Der var ingen signifikante forskelle i forbindelse med udførelsen af grov vold.)

Thompson Jr., EH (1990). Frieri vold og den mandlige rolle. Men's Studies Review, 7 (3), 1, 4-13. (Forsøgspersoner blev 336 studerende <167 mænd, 169 kvinder>, der har afsluttet en modificeret udgave af CTS. konstateret, at 24,6% af mænd i forhold til 28,4% af kvinderne gav udtryk for fysisk vold mod deres dating-partnere inden for de seneste to år. konstateret, at kvinderne var dobbelt så stor risiko som mænd for at smække deres partnere.)

Thompson Jr., EH (1991). De maleness af vold i dating relationer: en vurdering af stereotyper. Kønsroller, 24, 261-278. (I en mere omfattende præsentation af hans 1990 artiklen, konkluderer forfatteren, at "en mere maskuline og / eller mindre feminine køn orientering og variationer i forhold alvor vist sig at være de to stærkeste prædiktorer for både mænds og kvinders deltagelse i frieri vold. ")

Titterington, VB, & Harper, L. (2005). Kvinder som angriberne i parforhold drab i Houston, 1980'erne til 1990'erne. Tidende Offender Rehabilitation, 41 (4) 83-98. (Studier i forekomsten af parforhold drab i Houston 1.985-1.999. Resultaterne viser, at kvinder var "over 40% af de indsatte i hjemmet dødelige overfald. Både ofre og gerningsmænd var uforholdsmæssigt sorte... sorte kvinder var lige så (eller mere) sandsynlighed end sorte mænd til at være de ansvarlige for intime indenlandske mord. Blandt ikke-spansktalende hvide (herunder asiater, andre) var der 63 kvinder i parforhold drab lovovertrædere for hver 100 mandlige gerningsmænd. "I det lille antal sager, der involverer Hispanic par," kvinderne var mere tilbøjelige til at være aggressive i intime partner drab i sidstnævnte periode "i undersøgelsen.)

Tjaden, P. & Thoennes, N. (2000). Udbredelse og konsekvenser af mand til kvinde og kvinde-til-mand vold i parforhold som målt ved det Nationale Voldsobservatorium Survey. Vold mod kvinder, 6, 142-161 . (Telefon interview med en modificeret version af CTS er fremstillet af 6.934 mænd og 7.278 kvinder med hensyn til udbredelse og konsekvenser af vold i parforholdet. Forfattere rapporten, at kvinder, der i løbet af deres liv var 2,9 gange mere tilbøjelige til at blive fysisk overfaldet end mænd . Dog skal det bemærkes, at de samlede rapporterede skøn over de årlige vold i parforhold for kvinder på 1,4% er betydeligt lavere end 11-12% estimater fra tidligere nationale undersøgelser. Straus (1998) karakteriserer data fra denne undersøgelse som værende mangelfuld og upræcis . Han har henvist til ordlyden af varer, som kan skabe "efterspørgsel karakteristika", der førte emner for at se undersøgelsen som en undersøgelse af kriminalitet og dermed begrænse deres svar til at udelukke opførsel betragtes som ufarlige, især mindre angreb af kvinder. Derfor, siger han denne utilsigtede efterspørgsel karakteristika nok hensyn til den lave prævalens og 3 til 1-forhold til mandlige til kvindelige fysiske overgreb.)

Tyree, A., & Malone, J. (1991). Hvordan kan det være, at koner ramt mænd så meget som mænd ramt hustruer og ingen af os vidste det? Paper præsenteret på det årlige møde i American Sociological Association. (Anmeldelser det litteratur og diskuterer resultaterne af deres undersøgelse at forsøge at forudsige ægtefællebidrag vold. konstateret, at vold begået af kvinder er korreleret med en historie for at ramme søskende og et ønske om at forbedre kontakten med partnere.)

Vasquez, D., & Falcone, R. (1997). Kors kønsbestemt vold. Annals of Emergency Medicine, 29 (3), 427-429. (Rapporter lige på tværs af kønsbestemt vold behandlet på et Ohio Trauma Center i løbet af en 11 munden periode. på 1.400 traume indlæggelser, blev 37 patienter <18 mænd, 19 kvinder> vedvarende skader påført af medlemmer af det modsatte køn. Sværhedsgraden score skade højere for mænd end kvinder, 11,4 vs 6,9. Flertallet af mænd blev indlagt til knivstik, 72%, at flertallet af kvinder for vold, 53%.)

Vivian, D., & Langhinrichsen-Röhling, J. (1996). Er bi-retningsbestemt voldelige par gensidigt offer? I LK Hamberger & C. Renzetti (Eds.) Indenlandsk partner misbrug (pp. 23-52). New York: Springer. (Forfattere fundet ved hjælp af en modificeret version af CTS, at der i en stikprøve på 57 gensidigt aggressiv par, var der ingen signifikante forskelle mellem mænds og koners rapporter om hyppigheden og sværhedsgraden af overfald offergørelse. Med hensyn til personskader, 32 koner og 25 mænd rapporterede tilstedeværelsen af en fysisk skade, som førte fra partner aggression.)

Waiping, AL, & Sporakowski, MJ (1989). Videreførelsen af voldelige dating relationer blandt universitetsstuderende. Tidende College Student Development, 30, 432-439. (Med en modificeret udgave af CTS, forfatterne undersøgt frieri vold i en prøve på 422 college-studerende <227 kvinder og 195 mænd>. kvinder oftere end mænd <35,3% mod 20,3%> tilkendegivet, at de fysisk mishandlet deres partnere.)

Watson, JM, Cascardi, M., Avery-Leaf, S., & O'Leary, KD (2001). Gymnasieelever svar på dating aggression. Ofre og vold, 16 (3), 339-348. (Brug en modificeret udgave af CTS, forfatterne undersøgt dating vold i et multietnisk prøve <43% latinamerikanere, 31,5% kaukasiske; 15,8% afrikansk-amerikanske> New York gymnasieelever <266 mænd, 209 kvinder>. Overordnet set 45,6% af de studerende oplyste oplever fysisk aggression fra en nuværende eller tidligere dating partner. Der er væsentlige forskelle i selvrapporterede satser offergørelse: African-American 60%, 47% kaukasiske og Hispanic 41%. Den eneste etniske gruppe, som viste betydelige kønsforskelle var Hispanics, med kvinder, der viser en højere offergørelse.)

Whitaker, DJ, Haileyesus, T., Swahn, M. & Saltzman, LS (2007). Forskelle i hyppigheden af vold og rapporterede personskader mellem relationer med gensidige og nonreciprocal vold i parforhold. American Journal of Public Health, 97, 941 -- 947. (En prøve af 11.370 unge voksne <46% mænd, 54% kvinder, 70% hvide, 15% sort, 10,7% latinamerikanere, 4,3% andre> i alderen 18-28, som blev trukket fra 2001 National Longitudinal Study for Adolescent Sundhed, reagerede på en modificeret udgave af CTS. Resultaterne viser, at næsten 24% af alle relationer havde nogle fysisk vold, og at halvdelen af vold var gensidig. Hos ikke-gensidigt voldelige forhold, kvinderne var gerningsmændene 70% af tiden. Mens samlet, kvinder blev lidt større sandsynlighed for at blive skadet end mænd, forfatterne rapporten, at "i virkeligheden mænd i relationer med gensidige vold var angiveligt såret oftere <25,2%> end kvinder i relationer med nonreciprocal vold <20.0%>. )

White, JW, & Humphrey, (1994). Women's aggression i heteroseksuelle konflikter. Aggressive Behavior, 20, 195-202. (Otte hundrede og tyve ni kvinder 17 og 18 år gammel, ind universitetet for første gang gennemført CTS og andre evalueringsværktøjer. Resultaterne viser, at 51,5% af patienterne brugte fysisk aggression mindst én gang i deres tidligere dating relationer, og i det forløbne år, 30,2% rapporterede fysisk aggressing mod deres mandlige partnere. Past brug af fysisk aggression var den bedste forudsigelse af de nuværende aggression. De oplever og oplever af forældremyndighed aggression også forudsagt stede aggression.)

White, JW, & Kowalski, RM (1994). Deconstructing myten om den nonaggressive kvinde: En feministisk analyse. Psychology of Women Quarterly, 18, 487-508. (En gennemgang og analyse, der erkender, at "kvinder lig med eller overstiger mænd i antallet af rapporterede aggressive handlinger begået inden for familien." Analyserer en række forklaringer til grund for en sådan aggression.)

White, JW, & Koss, MP (1991). Frieri vold: Incidens i en national stikprøve af studerende på videregående uddannelser. Violence and Victims, 6, 247-256. (I et repræsentativt udsnit af 2.603 kvinder og 2.105 mænd blev det konstateret, at 37% af mændene og 35% af kvinderne påførte eller anden form for fysisk aggression, mens 39% af mændene og 32% af kvinderne har modtaget anden form for fysisk aggression.)

Williams, SL, & Frieze, I. (2005a). Frieri adfærd, forholdet vold, og opløsningen persistens i college mænd og kvinder. Psychology of Women Quarterly, 29, 248-257. (En prøve af college-studerende <215 kvinder og 85 mænd, 77% kaukasiske, 13% afrikansk-amerikansk, 5% i Asien og resten blandet eller andre> reageret på den reviderede Conflict Tactics Scale, CTS2. Resultaterne viste, at kvinder var signifikant mere tilbøjelige end mænd til at engagere sig i mild (40% vs 23%) og svær (14% vs 4%) voldshandlinger med deres partnere.)

Williams, SL, & Frieze, IH (2005b). Mønstre i voldelige forhold, psykiske lidelser, og ægteskabelig tilfredshed i en national stikprøve af mænd og kvinder. Sex Roles, 52 (11/12), 771-784. (Data fra et National comorbidity Survey blev undersøgt. I en stikprøve på 3.519 mænd og kvinder blev det konstateret, at 18,4% var involveret i et voldeligt forhold. fleste vold, både mild og svær, var gensidig. Men kvinderne var mere tilbøjelige end mænd til at indlede både mild og grov vold.)

Wilson, MI & Daley, M. (1992). Hvem dræber hvem i ægtefælle drab? På den ekstraordinære kønsfordeling af ægtefællebidrag drab i USA. Criminology, 30, 189-215. (Forfattere opsummere forskning, der viser, at mellem 1976 og 1985, for hver 100 mænd, der dræbte deres koner, omkring 75 kvinder dræbt af deres ægtemænd. Forfattere rapport oprindelige data fra en række byer, f.eks, Chicago, Detroit, Houston, hvor forholdet mellem hustruer begår overstiger værdien af ægtemænd.)

Dele af dette oplæg blev præsenteret på American Psychological Society konventionen i

Washington, DC 24 maj 1997.

Tidligere versioner af dette dokument dukkede op i Seksualitet og Kultur, 1997, 1, 273-286, og seksualitet og Kultur, 2004, 8, (nr. 3-4), 140-177.

En særlig tak til Diane Roe for hendes hjælp i at opdatere denne bibliografi.

Copyright, 2009. Martin S. Fiebert

http://www.csulb.edu/~mfiebert/assault.htm

REFERENCER BEHANDLINGEN overfald af kvinder på deres ægtefæller eller mandlige partnere: En kommenteret bibliografi

Martin S. Fiebert Institut for Psykologi California State University, Long Beach

Seneste opdatering: Juli 2009

Opsummering: Denne bibliografi undersøger 256 videnskabelige undersøgelser: 201 empiriske undersøgelser og 55 vurderinger og / eller analyser, som viser, at kvinder er fysisk aggressiv, eller mere aggressive, end mænd i deres forhold til deres ægtefæller eller mandlige partnere. Den samlede prøve størrelse i de gennemgåede undersøgelser overstiger 253.500.

Bibliografiske referencer sorteret efter kategori

Gonzalez, DM (1997). Hvorfor kvinder indlede vold: en undersøgelse af årsagerne bag angreb på mænd. Unpublished specialet, California State University, Long Beach. (225 kollegium kvinder deltog i en undersøgelse, der undersøgte deres forhistorie og deres begrundelser for indledning aggression med mandlige partnere. Fag også reageret på 8 konflikt-scenarier, der indeholdt oplysninger om mulige årsager til indledningen af aggression. Resultaterne viser, at 55% af de emner, der er optaget til at indlede fysisk aggression mod deres mandlige partnere på et tidspunkt i deres liv. mest almindelige årsag var, at aggression var en spontan reaktion på frustration).

Goodyear-Smith, FA & Laidlaw, TM (1999). Aggressive handlinger og overgreb i parforhold: Mod en forståelse af litteratur. Behavioral Sciences og lov, 17, 285-304. (En opdateret videnskabelig analyse af par vold. Forfattere rapporten, at "... undersøgelser viser klart, at inden for den almindelige befolkning, kvinder indlede og bruge voldelige adfærd over for deres partnere mindst lige så ofte som mænd. "

Graham, K., Plant, M., & Plant, M. (2004). Alkohol, køn og partner aggression: en generel befolkning undersøgelse af britiske voksne. Addiction Research and Theory, 12, 385-401. (En lysning prøve af 2027 <1052 kvinder og 975 mænd> voksne blev interviewet om deres erfaringer med partner aggression. Resultaterne viser, at 16% af kvinder rapporterede fysisk aggressing deres mandlige partnere inden for en periode på to år, mens 13% af mændene rapporterede fysisk aggressing deres kvindelige partnere. )

Graham-Kevan, N. (2007). Vold i hjemmet: Forskning og konsekvenser for batterer programmer i Europa. European Journal of Criminal Policy and Research, 13, 213-225. (En gennemgang artikel, som forfatteren citerer beviser, som udfordrer de traditionelle feministiske konceptualiseringer af "vold i hjemmet som en ensidig fra mand til kvinde vold vedtaget at kontrollere og dominere kvinder, støttet af den patriarkalske tro og systemer i det bredere samfund.")

Graham-Kevan, N. & Archer, J. (Juli 2005). Brug Johnson's vold i hjemmet typologi til at klassificere mænd og kvinder i en ikke-udvalgt gruppe. Paper præsenteret på den 9. årlige Family Violence Research Conference, Portsmouth, NH. (I alt 1339 patienter, studerende og personale fra University of Central Lancashire, reagerede på en modificeret udgave af CTS. Forfattere rapporten, at "andelen af kvinder og mænd ved hjælp af enhver form for fysisk aggression mod deres partnere var som følger: fra egen-rapporter 29% for kvinder og 17% for mænd og fra partner rapporter 31% af kvinderne og 22% for mænd. ")

Grandin, E. & Lupri, E. (1997). Lingeri vold i Canada og USA: En tværnational sammenligning. Tidende vold i familien, 12 (4), 417-443. (Forfattere undersøge data fra 1985-USA National Family Vold Resurvey og fra 1986 Canadian National Family Life Survey. rapport, at "selv om USA udviser signifikant højere samfundsmæssige vold, kriminalitet end Canada, canadiske mænd og kvinder er mere tilbøjelige end deres amerikanske kolleger til at bruge store og små intime vold. "Dette resultat er i modstrid med" voldskultur teori. "Desuden, i begge kulturer satserne for vold af hustruer til mænd var højere end mænd med hustruer. specielt, at den samlede vold indekset for mænd i Amerika var 10,6, og i Canada den var 18,3, mens den samlede vold indekset for kvinder i Amerika var 12,2, og i Canada var det 25.3.)

Gray, HM & Foshee, V. (1997). Adolescent dating vold. Journal of Interpersonal Violence, 12, 126-142. (En stikprøve af 185 unge besvarede et spørgeskema om dating vold; 77 studerende oplyste, at blive involveret i fysisk vold deres nuværende eller seneste dating forholdet. gensidig vold var til stede i 66% af tilfældene, mens 26% af mændene og 8% af kvinder rapporterede at blive ofre for vold og 29% kvinder og 4% af mændene rapporterede at være alene med voldsmænd. )

Gryl, FE, Stith, SM, & Bird, GW (1991). Luk dating relationer blandt universitetsstuderende: forskelle ved brug af vold og køn. Tidende sociale og personlige forhold, 8, 243-264. (En stikprøve på 280 første års universitetsstuderende <156 kvinder og 124 mænd> på en midt-atlantiske universitetets afsluttede vold sub-skala for Conflict Tactics Scale. Resultaterne viser, at næsten 30% af kvinderne og 23% af mændene rapporterede at de havde været voldelig i de nuværende forhold. også næsten 28% af kvinderne og 39% af mændene rapporterede at opretholde vold i deres nuværende forhold.)

Hamel, J. (2005). Gender Inclusive Behandling af Intimate Partner Abuse. New York: Springer. (Anmeldelser det "mest pålidelige og empirisk forsvarlig forskning" og konkluderer, at "mænd og kvinder fysisk og psykisk misbrug hinanden på lige priser.. . "tilbyder en omfattende køn inklusiv behandling tilgang til vold i hjemmet.)

Hamel, J. (2007). Toward a gender-inklusive opfattelse af vold i parforhold forskning og teori: Del 1-traditionelle perspektiver. International Journal of Men's Health, 6, 36-54. (En gennemgang artikel, som analyserer forskning på området af vold i parforhold (IPV) og konstaterer, at indtil for nylig det primære fokus var på fysisk og psykisk mishandling af kvinder, som deres mandlige partnere. konkluderer, at modviljen mod at objektivt undersøge området skyldes en "herskende patriarkalske opfattelse af vold i parforhold . ")

Hampton, RL, Gelles, RJ, & Harrop, JW (1989). Er vold i familier stigende? En sammenligning mellem 1975 og 1985 National Survey satser. Tidende ægteskab og familie, 51, 969-980. (Sammenlignet en prøve af 147 sorte amerikanere fra 1975 National Survey med 576 sorte amerikanere fra 1985 National Survey med hensyn til ægtefællebidrag vold. Brug af CTS konstateret, at satsen for den samlede vold (169/1000) af ægtemænd til hustruer forblev uændret fra 1975 til 1985, mens andelen af den samlede vold for koner til mænd steg 33% (153 204/1000) fra 1975 til 1985. Satsen for grov vold af ægtefæller til hustruer faldt 43% (113 64/1000) fra 1975 til 1985, mens satsen for grov vold af hustruer til mænd steg 42% (76 til 108/1000) fra 1975 til 1985. I 1985 satsen for misbrug, vold med sorte kvinder var næsten 3 gange større end antallet af hvide kvinder.)

Harned, MS (2002). En multivariat analyse af risikoen markører for sex vold offergørelse. Journal of Interpersonal Violence, 17, 1179-1197. (I et universitet stikprøve på 874 daters <489 kvinder og 385 mænd> vurderet med den reviderede CTS, 22% af kvinderne og 21% af mændene rapporterede oplever fysisk aggression fra dating partnere.)

Harders, RJ, Struckman-Johnson, C., Struckman-Johnson, D. & Kommen, SJ (1998). Verbale og fysiske overgreb i dating relationer. Paper præsenteret på mødet i American Psychological Association, San Francisco, CA. (Undersøgte 274 universitetsstuderende <92 mænd, 182 kvinder> ved hjælp af en revideret dannet af konflikten Tactics Scale. konstateret, at kvinder var signifikant mere fysisk aggressive end mænd, især inden for områderne: at flytte, slapping og stansning.)

Headey, B., Scott, D., & de Vaus, D. (1999). Vold i hjemmet i Australien: Er kvinder og mænd lige så voldelig? Data fra International Social Science Survey / Australien 1996/97 blev undersøgt. En prøve af 1643 patienter (804 mænd, 839 kvinder) besvarede spørgsmål om deres erfaringer med vold i hjemmet i de sidste 12 måneder. Resultaterne viser, at 5,7% af mændene og 3,7% af kvinder rapporterede at blive ofre for overgreb i hjemmet. Med hensyn til skader Resultaterne viser, at kvinder forvolde alvorlige skader mindst lige så hyppigt som mænd. For eksempel 1,8% af mændene og 1,2% af kvinderne rapporterede, at deres kvæstelser nødvendige førstehjælp, mens 1,5% af mændene og 1,1% af kvinderne rapporterede, at deres kvæstelser brug for behandling af en læge eller sygeplejerske.

Hendy, HM, Weiner, K., Bakerofskie, J., Eggen, D., Gustitus, C., & McLeod, KC (2003). Sammenligning af seks modeller for voldelige romantiske relationer i college mænd og kvinder. Journal of Interpersonal Violence , 18, 645-665. (En stikprøve af 608 studerende <164 mænd, 444 kvinder> blev undersøgt med Conflict Tactics Scale. Resultaterne viser, at 16% af mændene og 26% af kvinder rapporterer at påføre vold på deres nuværende romantisk partner.)

Henton, J., Cate, R., Koval, J., Lloyd, S., & Christopher, S. (1983). Romance og vold i dating relationer. Journal of Family Issues, 4, 467-482. (Adspurgte 644 gymnasieelever <351 mænd, 293 kvinder> og fandt, at misbrug fandt sted med en hastighed på 121 per 1000 og viste sig at være gensidigt med begge parter om indledning af vold i et tilsvarende omfang.)

Herrenkohl, TI, Kosterman, R., Mason, WA, & Hawkins, JD (2007). Ungdom Vold baner og proximale Karakteristik af vold i parforhold. Violence and Victims, 22 (3), 259-274. (Forsøgspersoner blev trukket fra et longitudinelt studie i Seattle, WA. På 24 år, 644 forsøgspersoner <51,6% kvinder, 48,4% mænd, 48% euro-amerikanske, 25% afrikansk-amerikanske, 22% asiatisk-amerikanske), der blev indgået et samarbejde blev vurderet med en modificeret version af CTS. Resultaterne viser, at 19% af forsøgspersonerne begået en eller flere handlinger af IPV i det forløbne år. samlet fald på 25% af kvinderne og 13% af mændene rapporterede, der begik IPV.

Hines, DA, Brown, J. & Dunning, E. (2007). Karakteristika ved opkald til indenlandske misbrug hjælpelinje for mænd. Tidende Familie vold, 22, 63-72. (Undersøgelse undersøger oplevelser på 190 mænd, der kaldes Domestic Abuse hjælpelinje for mænd. Resultaterne viser, at alle opkald "oplevet fysiske overgreb fra deres kvindelige partnere, og et stort mindretal frygtede deres koner" vold og blev forfulgt. ")

Hines, DA & Malley-Morrison, K. (2001). Psykologiske virkninger af partner overgreb mod mænd: et forsømt forskningsområde. Psykologi Mænd og Maskulinitet, 2, 75-85. (En oversigtsartikel, der behandler spørgsmålet om mænd ofre for partner misbrug. mener, hvorfor mænd ville blive i et voldeligt forhold.)

Hines, DA & Saudino, KJ (2003). Kønsforskelle i psykiske, fysiske og seksuelle overgreb blandt universitetsstuderende grundlag af den reviderede Conflict Tactics Scales. Violence and Victims, 18 (2), 197-217. (En stikprøve af 481 kollegium studerende <179 mænd, 302 kvinder> reageret på den reviderede Conflict Tactics skala. Resultaterne viser, at 29% af mændene og 35% af kvinder rapporterede begå fysiske overgreb i deres relationer.)

Hird, MJ (2000). En empirisk undersøgelse af unge dating aggression i UK Tidende Adolescence, 23, 69-78. (En prøve af den britiske gymnasieelever <279 mænd, 269 kvinder> blev vurderet med en modificeret udgave af CTS. Resultaterne viser, at 15% af mændene og 14% af kvinder rapporterede oplever fysisk aggression fra deres dating partner inden for de seneste 12 måneder.)

Hoff, BH (1999). Risikoen for alvorlige fysiske skader ved angreb af en kvinde intim. En ny undersøgelse af National Vold mod kvinder undersøgelsesdata på type af angreb fra et intimt. WWW.vix.com / menmag / nvawrisk.htm . (En gennemgang af data fra den seneste nationale vold mod kvinder i undersøgelsen (Tjaden & Thoennes, 1998) viser, at "overfaldet mænd er mere tilbøjelige end overfaldt kvinder til at opleve alvorlige angreb ved at blive ramt med et objekt, slå op, truet med en kniv eller blive knifed. ")

Holtzworth-Munroe, A. (2005). Kvinde begå fysisk aggression mod en partner: et kontroversielt nyt emne i undersøgelsen. Violence and Victims, 20 (2), 251-259. (Belyses de skiftende tidsånd og metodiske spørgsmål, og forskningsresultater vedrørende kvinders udøvet vold.)

Jackson, SM, Cram, F. & Seymour, FW (2000). Vold og seksuel tvang i high school-elever 'dating-relationer. Tidende vold i familien, 15, 23-36. (I New Zealand udsnit af ældre gymnasieelever <200 kvinder og 173 mænd> 21% af kvinderne og 19% af mænd, der rapporterede været fysisk til skade ved deres heteroseksuelle dating partner.)

Jenkins, SS, & Aube, J. (2002). Kønsforskelle og kønsrelaterede konstruktioner i dating aggression. Personality and Social Psychology Bulletin, 28, 1106-1118. (Brugte CTS med et universitet stikprøve på 85 dating par. Forfattere rapporten, at "kvinder i andre kollegium dating relationer er mere aggressive end mænd.")

Jezl, DR, Molidor, CE, & Wright, TL (1996). Fysisk, seksuel og psykologisk mishandling i gymnasiet dating relationer: Udbredelsen og selvværd spørgsmål. Child and Adolescent Sociale Arbejde Journal, 13 (1), 69 -87. (gennemgik en etnisk forskelligartet prøve af i øjeblikket dating forsøgspersoner <114 mandlige og 118 kvindelige>, som responderede på en modificeret udgave af Conflict Tactics Scale. Resultaterne viser, at 50,9% af forsøgspersoner <63% af mændene og 39% af kvinder> rapporterede at blive ofre for moderat misbrug adfærd såsom "at blive sparket, slog, har dit hår trukket, og er bevidst ridset.")

Jouriles, DA, & O'Leary, KD (1985). Interpersonelle pålideligheden af rapporter om ægteskabelig vold. Tidende Consulting and Clinical Psychology, 53, 419-421. (Brugt Conflict Tactics Scale med en stikprøve på 65 par i ægteskabet terapi og 37 par fra fællesskabet. Fundet moderate niveauer af aftale om misbrug mellem partnere og lignende hyppigheder af rapporterede vold mellem partnere.)

Kalmuss, D. (1984). Den sociale arv af ægteskabelig aggression. Tidende ægteskab og familie, 46, 11-19. (I et repræsentativt udsnit af 2.143 voksne fandt, at antallet af ægtemand til kone svær aggression er 3,8%, mens satsen for kone til mand svær aggression er 4,6%.)

Katz, J., Carino, A., & Hilton, A. (2002). Perceived verbal konflikt adfærd i forbindelse med fysisk aggression og seksuel tvang i dating relationer: en kønsfølsom analyse. Vold & ofre, 17, 93-109. (En stikprøve af 223 <115 mænd, 108 kvinder> heteroseksuelle dating studerende afsluttet CTS2.

Resultaterne indikerer, at der ikke var nogen forskelle mellem mænd og kvinder i forbindelse med udførelsen af fysisk aggression mod partnere.)

Katz, J., Kuffel, SW, & Koblenz, A. (2002). Er der kønsforskelle i at opretholde dating vold? En undersøgelse af hyppighed, sværhedsgrad, og forholdet tilfredshed. Tidende vold i familien, 17, 247-271. ( Forfattere rapport to studier, hvor dating mænd og kvinder udsat for vold på samme niveau, "selvom mænd oplever hyppigere moderat vold." I den første undersøgelse n = 286, <183 kvinder og 103 mænd> 55% af kvinderne havde ikke-voldelige partnere, mens 50 % af mændene havde ikke-voldelige partnere i den anden undersøgelse n = 123 <78 kvinder, 45 mænd> 73% af kvinderne havde ikke-voldelige partnere, mens 58% af mændene havde ikke-voldelige partnere.)

Kaura, SA & Allan, CM (2004). Utilfredshed med forholdet magt og dating vold begået af mænd og kvinder. Journal of Interpersonal Violence, 19, 576-588. (Et universitet stikprøve på 352 mænd og 296 kvinder afsluttede reviderede Conflict Tactics skala. Forfattere rapport, "Overraskende nok er væsentligt mere dating vold begået er rapporteret af kvinder end af mænd." fandt også, at "male begå dating vold er relateret til mors vold, mens kvindelige udførelsen af dating vold er relateret til fars vold." )

Kelly, L. (2003). Disabusing definitionen af vold i hjemmet: hvordan kvinder dejen mænd og den rolle, som den feministiske staten. Florida State Law Review, 30, 791-855. (En videnskabelig undersøgelse af spørgsmålet om mandlige offergørelse der er kritisk over for feministiske perspektiver.)

Kessler, RC, Molnar, BE, Feurer, ID, & Appelbaum, M. (2001). Mønstre og mentale sundhed prædiktorer for vold i hjemmet i USA. International Journal of Law and Psychiatry, 24, 487-507. (En prøve af 3.537 emner <1738 mænd, 1799 kvinder> var trukket ud af National Co-morbidity Survey, en nationalt repræsentativ undersøgelse foretaget mellem 1990 og 1992. Forsøgspersoner blev gift eller cohabitating mænd og kvinder i alderen 15-54, der blev vurderet ved hjælp CTS. Resultaterne viste, at, "17,4% af kvinderne og 18,4% af mændene rapporterede, at de var ofre for mindre fysisk vold af deres nuværende ægtefæller eller partnere.")

Kim, K., & Cho, Y. (1992). Epidemiologisk undersøgelse af ægtefællebidrag misbrug i Korea. I EF Viano (udg.) Lingeri Vold: Interdisciplinary Perspectives. (pp. 277-282). Bristol, PA: Taylor and Francis. (Udnyttet konflikten Tactics skala i interview med en stikprøve på 1.316 gift koreanerne <707 kvinder og 609 mænd>. Sammenlignet med resultaterne med amerikanske par, resultater viser, at Koreansk mænd blev offer for deres koner dobbelt så meget som danske mænd, mens koreanske kvinder blev offer for deres ægtefæller tre gange så meget som amerikanske kvinder.)

Kim, JY., & Emery, C. (2003). Civilstand magt, konflikter, norm konsensus, og ægteskabelig vold i en nationalt repræsentativ stikprøve af koreansk par. Journal of Interpersonal Violence, 18, 197-219. (En stikprøve på 1500 Sydkoreanerne blev undersøgt. Civilstand magt, konflikt og normen konsensus var korreleret med ægteskabelig vold. Resultaterne viser, at forekomsten af ægtemand til kone vold 27,8%, mens kone til mand var 15,8%)

Kirschner, M. & Fiebert, M. (2008, april). Interracial dating og partner misbrug: En pilotundersøgelse. Poster session blev præsenteret på det årlige møde i Western Psychological Association, Irvine, CA. (En praktisk prøve på 40 fag, 15 mænd, 25 kvinder, som er i øjeblikket involveret i en interracial forholdet blev evalueret ved brug af CTS2. Ingen sammenhæng mellem partner aggression og etnicitet blev fundet. Men kvinderne var signifikant mere tilbøjelige til at begå vold mod deres mandlige partnere end mænd var imod kvinder.)

Kwong, MJ, Bartholomew, K., & Dutton, D. (1999). Kønsforskelle i mønstrene i forhold vold i Alberta. Canadian Journal of Behavioural Science, 31 (3), 150-160. (Et repræsentativt udsnit af mænd < n = 356> og kvinder fra Alberta bruge Conflict Tactics Scale, berettede om deres erfaringer med ægteskabelige aggression i løbet af en etårig periode. Lignende niveauer af rapporterede begå fysisk vold blev fundet, dvs., ægtemand til kone 12,9 %, kone til mand, 12,3%.)

Lane, K., & Gwartney-Gibbs, PA (1985). Vold i forbindelse med dating og sex. Journal of Family Issues, 6, 45-49. (325 studerende deltog i undersøgelsen <165 mænd, 160 kvinder> om frieri vold. Brugt Conflict Tactics Scale og fundet lige satser for vold for mænd og kvinder.)

Låner, MR, & Thompson, J. (1982). Misbrug og aggression i kur par. Afvigende adfærd, 3, 229-244. (Brugt Conflict Tactics Scales med en stikprøve af 371 enkelte individer <129 mænd, 242 kvinder> og fundet tilsvarende satser for mandlige og kvindelige vold i dating relationer.)

Langhinrichsen-Röhling, J. (2005). Top 10 største hits. Vigtige resultater og fremtidige retningslinjer for vold i parforhold forskning. Journal of Interpersonal Violence, 20, 108-118. (Forfatter ekspliciterer hendes valg af de 10 vigtigste seneste resultater i forbindelse med vold i parforhold. specifikt hedder, viser "data, at kvinders fortsættelse af vold, er overraskende hyppigt, måske mere end mænds....")

Langhinrichsen-Röhling, J. & Vivian, D. (1994). Den korrelater af ægtefællernes inkongruente rapporter om ægteskabelig aggression. Journal of Family Violence, 9, 265-283. (I en klinik stikprøve på 97 par, der søger ægteskabelig terapi, fandt forfatterne, ved hjælp af en modificeret version af CTS, at 61% af mændene og 64% af de hustruer blev klassificeret som aggressive , 25% af mændene og 11% af hustruer blev identificeret som let aggressiv og 36% af mændene og 53% af hustruer blev klassificeret som meget aggressiv. Sixty-otte procent af par blev i enighed med hensyn til mandens overordnede niveau af aggression og 69% af par, var enige om wive's samlede niveau af aggression. Aggression niveauer blev identificeret som "ikke-voldelige, mildt voldelige eller stærkt voldelige." Hvis der var uenighed, 65% af mænd var underrapportering aggression og 35% af mænd var over-rapportering aggression, mens 57% af hustruer var underrapportering aggression og 43% af hustruer var over-rapportering aggression.)

Laroche, D. (2005). Aspekter af kontekst og konsekvenser af vold i hjemmet-Situationsbestemt par vold og intime terrorisme i Canada i 1999. Tabel 8. Quebec City: regeringen i Quebec. (Forfatter præsenterer en ny analyse af den canadiske General Social Survey < se Brown, 2004> og rapporter stor lighed i mandlige og kvindelige offergørelse. konkret, 83% af mændene og 77% af kvinderne frygtede for deres liv, fordi de var ensidigt terroriseres af deres partnere. En tilsvarende procentdel <84%> af mænd og kvinder som blev terroriseret af deres partnere modtaget lægehjælp. Rapporter 8% af kvinderne og 7% af mændene rapport blive fysisk mishandlet indenfor de sidste 5 år.)

Leisring, PA, Dowd, L. & Rosenbaum, A. (2003). Behandling af Partner Aggressive kvinder. Tidende Aggression, mishandling og Trauma, 7 (1 / 2), 257-277. (Artikel diskuterer oplysninger om ligestilling mellem kønnene i partner aggression. Forfattere giver et rationale for undersøgelse af kvindelige lovovertrædere og beskrive egenskaber partner aggressive kvinder. Inkluderet er en præsentation af behandlingsprogram for partner aggressive kvinder ved University of Massachusetts Medical School.)

Lejeune, C., & Follette, V. (1994). Tage ansvar. Kønsforskelle i rapporteringen dating vold. Journal of Interpersonal Violence, 9, 133-140. (En stikprøve på 465 college-studerende <58,3% mænd, 41,7% kvinder > reageret på en mail undersøgelse af CTS poster. Resultaterne viser, at 42,4% af de kvindelige respondenter rapporterer, at de "normalt indlede voldshandlinger i deres forhold" i forhold til 14,3% af de mandlige respondenter, som rapporten ", som de plejer at indlede vold." Kvinder også rapport at 39,4% af deres mandlige partnere indlede vold, mens 52,4% af mænd rapport, at vold er iværksat af deres kvindelige partnere. Forfattere spekulere, at denne forskel tyder på, at "kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at tage ansvaret for at indlede vold.")

Leung, P. & Cheung, M. (2008). En prævalens undersøgelse af partner misbrug i seks Asian American etniske grupper i USA. International Social Work, 51, 635-649. (Et stort udsnit af asiatiske amerikanere blev undersøgt med oprindelige CTS i større Houston-området i Texas. Stikprøven bestod af 1577 respondenter: 610 kinesiske, vietnamesiske 517, 154 indere, 123 koreanere, 101 filippinere og 72 japanske. Med hensyn til partneren misbrug høje blev der rapporteret om vietnamesiske (22,4%) og filippinere (21,8%) og lave priser for japansk og kinesisk (9,7%). Samlet kvinder var mere misbrug end mænd (17,6% vs 15,3%).)

Lewis, A. & Sarantakos, S. (2001). Vold i hjemmet og den mandlige offer. Nuance, # 3. (baseret på interviews med 48 mænd i Australien og New Zealand, forfattere nuværende resultater, at vold i hjemmet, som kvinder mod mænd eksisterer, at afslaget på at undersøge forekomsten af dette misbrug er en "umyndiggørelse" af mænd, og at den officielle politik bør ændres for at yde hjælp til misbrugte mænd.)

Lewis, SF, & Fremouw, W. (2001). Dating vold: En kritisk gennemgang af litteraturen. Clinical Psychology Review, 21, 105-127. (Forfattere undersøge litteratur og anfører, at "der er rigeligt med beviser på, at kvinder indlede mere vold end mænd. "Discusses forklaringer på disse resultater samt" underskud i den foreliggende litteratur, herunder metoder til prøveudtagning, afhængig foranstaltninger og dataanalyser. ")

Lillja, CM (1995). Hvorfor kvinder misbrug: en undersøgelse af funktionen af mishandlede mænd. Unpublished specialet, California State University, Long Beach. (En gennemgang af litteraturen at undersøge problemet med mænd som ofre for kvindelige overfald. Inkluderer en original spørgeskema til at teste antagelsen om, at kvinder, der mangler social støtte til bekæmpelse af stress kan forventes at begå vold i hjemmet.)

Lo, WA, & Sporakowski, MJ (1989). Videreførelsen af voldelige dating relationer blandt universitetsstuderende. Tidende College Student Development, 30, 432-439. (En stikprøve på 422 college-studerende afsluttede Conflict Tactics Scale. Konstateret, at "Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at hævde sig selv som misbrugere, og var mindre tilbøjelige til at hævde sig selv som ofre.")

Lottes, IL, & Weinberg, MS (1996). Seksuel tvang blandt universitetsstuderende: en sammenligning mellem USA og Sverige. Journal of Sex Research, 34, 67-76. (En stikprøve af 507 svenske studerende <211 mænd, 359 kvinder> og 407 amerikanske studerende <129 mænd, 278 kvinder> svarede til punkter på CTS. Resultaterne viser, at 31% af de amerikanske mænd mod 18% af svenske mænd rapporterede at være ofre for fysisk vold af kvindelige partnere i de foregående 12 måneder. Mens 31% af amerikanske kvinder i forhold til 19% af de svenske kvinder rapporterede at være ofre for fysisk vold af mandlige partnere i løbet af de foregående 12 måneder.)

Luthra, R., & Gidycz, CA (2006). Dating vold blandt college mænd og kvinder. Journal of Interpersonal Violence, 21, 717-731. (En stikprøve på 200 college studerende, <100 mænd, 100 kvinder> reagerede på CTS. Resultaterne viser, at 25% af kvinderne og 10% af mændene rapporterede udøver vold på deres dating partnere.)

Macchietto, J. (1992). Aspekter af offergørelse mandlige og kvindelige aggression: Konsekvenser for rådgivning mænd. Journal of Mental Health Counseling, 14, 375-392. (Artikel anmeldelser litteratur om offergørelse mandlige og kvindelige aggression.)

Magdol, L., Moffitt, TE, Caspi, A., Fagan, J., Newman, DL, & Silva, PA (1997). Kønsforskelle i vold i parforholdet i en fødselskohorte af 21-årige: bygge bro mellem den kliniske og epidemiologiske metoder. Tidende Consulting and Clinical Psychology, 65, 68-78. (Brugt CTS med en stikprøve på 861 21-årige <436 mænd, 425 kvinder> i New Zealand. fysisk vold begået blev rapporteret i de foregående 12 måneder ved 37,2% af kvinderne og 21,8% af mændene, med grov vold begået af kvinder på 18,6% og kvinder på 5,7%.)

Makepeace, JM (1986). Kønsforskelle i frieri vold offergørelse. Family Relations, 35, 383-388. (En stikprøve af 2.338 studerende <1.059 mænd, 1.279 kvinder> fra syv skoler blev undersøgt om deres erfaringer med dating vold. Frieri vold havde erfaring med 16,7% af respondenterne. Forfattere rapport, at "provisionssatser handlinger, og indledningen af vold var ens på tværs af køn." På sigt skade, både mænd (98%) og kvinder (92%) rapporteret "ingen" eller "mild" virkninger af vold.)

Malik, S., Sorenson, SB, & Aneshensel, CS (1997). Fællesskabet og dating vold blandt unge: udførelse og offergørelse. Tidende Adolescent Health, 21, 291-302. (En stikprøve af 707 gymnasieelever <281 drenge , 426 piger> reagerede på CTS. Resultaterne viser, at pigerne var næsten 3 gange mere tilbøjelige end drenge til at begå dating vold. Med hensyn til etnicitet, afrikansk-amerikanere havde det højeste niveau af dating vold, efterfulgt af Latinoer, hvide og asiatiske amerikanere.)

Mallory, KA, McCloskey, KA, Griggsby, N., & Gardner, D. (2003). Kvinders brug af vold i parforhold. Tidende Aggression, Mishandling & Trauma, 6 (2), 37-59. (Anmeldelser forskning der undersøger kvinders brug af vold i parforhold. Rapporter en række undersøgelser, der dokumenterer øget anholdelser af kvinder i nationale konflikter.)

Malone, J., Tyree, A., & O'Leary, KD (1989). Generalisering og inddæmning: Forskellige effekter af tidligere aggression til hustruer og ægtemænd. Tidende ægteskab og familie, 51, 687-697. (I en stikprøve på 328 par blev det konstateret, at mænd og kvinder involveret i tilsvarende mængder af fysisk aggression i deres familier i oprindelseslandet og mod deres ægtefæller. Men resultaterne viser, at kvinder var mere aggressive til deres partnere end mænd. Aggression var mere forudsigelig for kvinder, dvs, hvis kvinderne observerede forældre aggression eller ramt søskende de var mere tilbøjelige til at være voldelige med deres ægtefæller.)

Margolin, G. (1987). De mange forskellige former for aggressivitet mellem ægteskabelig partnere: Hvordan identificerer vi dem? Tidende Civilstand og familieterapi, 13, 77-84. (Et betalt frivilligt stikprøve af 103 par afsluttet Conflict Tactics Scale. Det blev konstateret, at ægtemænd og hustruer begik tilsvarende beløb på vold. specifikt forekomsten af vold, som rapporteret af ægtefællerne var: ægtemand til kone = 39; kone til mand = 41).

Marshall, LL, & Rose, P. (1987). Køn, stress og vold i de voksnes relationer af en stikprøve af universitetsstuderende. Tidende sociale og personlige relationer, 4, 299-316. (En undersøgelse af 308 studerende <152 mænd, 156 kvinder> afslørede, at 52% udtrykte og 62% modtog vold på et tidspunkt i deres voksne relationer. Samlet rapport kvinder udtrykker mere fysisk vold end mænd. Childhood misbrug fremstod som en forudsigelse af vold i voksne relationer.)

Marshall, LL, & Rose, P. (1990). Førægteskabelig vold: Virkningen af familien i hjemlandet vold, stress og gensidighed. Violence and Victims, 5, 51-64. (454 førægteskabelig studerende <249 kvinder og 205 mænd> afsluttet FTS-og andre skalaer. Generelt kvinder rapporterede udtryk for mere vold end mænd, mens mænd rapporterede modtager mere vold end kvinder. Kvinde vold var også forbundet med at have været misbrugt som børn.)

Mason, A., & Blankenship, V. (1987). Power og tilhørsforhold motivation, stress og misbrug i parforhold. Journal of Personality and Social Psychology, 52, 203-210. (Undersøgt 155 universitetsstuderende <48 mænd, 107 kvinder > med den tematiske Apperception Test , Life Experiences Survey og CTS. konstateret, at der ikke var nogen betydelige kønsforskelle, hvad angår de udsættes for fysiske overgreb. mænd med høj effekt behov var mere tilbøjelige til at være fysisk misbrug samtidig meget stresset kvinder med stort behov for tilhørsforhold og lav aktivitet hæmning var det mest sandsynligt, at være fysisk misbrug. Resultaterne viser, at fysisk misbrug forekom hyppigst blandt begået par.)

Matthews, WJ (1984). Vold i college par. College Student Journal, 18, 150-158. (En undersøgelse af 351 collegestuderende <123 mænd og 228 kvinder> afslørede, at 79 <22,8%> rapporterede mindst en episode af dating vold. Både mænd og kvinder tillægges et fælles ansvar for voldelig adfærd og begge køn, enten som modtagere eller expressors af aggression, fortolket vold som en form for "kærlighed.")

Maxfield, MG (1989). Omstændigheder, supplerende drab rapporter: Sort og gyldighed. Criminology, 27, 671-695. (Undersøger FBI drab data fra 1976 til 1985. Rapporter, at 9.822 koner & common law koner <57%> blev dræbt sammenlignet til 7.433 mænd og common law mænd <43% >).

McCarthy, A. (2001.) Kønsforskelle i forekomsten af, motiver for og konsekvenserne af, dating vold blandt universitetsstuderende. Unpublished Master's thesis, California State University, Long Beach. (I en stikprøve på 1145 studerende <359 mænd, 786 kvinder> konstateret, at 36% af mændene og 28% af kvinder, der reagerer på den CTS2 rapporterede, at de var ofre for fysisk aggression i det foregående år. Der var ingen forskelle i rapporteret motiver for aggression mellem mænd og kvinder.)

McKinney, K. (1986). Foranstaltninger af verbale, fysiske og seksuelle dating vold efter køn. Free Inquiry i Creative Sociology, 14, 55-60. (Undersøgte 163 collegestuderende, 78 mænd, 85 kvinder, med et spørgeskema til formål at vurdere involvering i dating misbrug. konstateret, at 38% af kvinderne og 47% af mændene, at de var ofre for fysiske overgreb i dating relationer. konstaterede også, at 26% af kvinderne og 21% af mændene har erkendt, at de fysisk overfaldet deres Dating Partners.)

McLeod, M. (1984). Kvinder mod mænd: En undersøgelse af vold i hjemmet er baseret på en analyse af officielle data og nationale offergørelse data. Justice Quarterly, 1, 171-193. (Fra et datasæt af 6.200 sager om ægtefællebidrag misbrug i Detroit-området i 1978-79 fandt, at mænd, der anvendes våben 25% af tiden, mens kvindelige Gerningsmændene anvendte våben 86% af tiden, 74% af mændene lidte skade, og af disse 84% er nødvendige lægebehandling. konkluderer, at mandlige ofre er skadet mere ofte og mere alvorligt end kvindelige ofre.)

McNeely, RL, Cook, PW & Torres, JB (2001). Er vold i hjemmet et kønspolitisk emne eller et menneskeligt problem? Journal of Human Behavior i det sociale miljø, 4 (4), 227-251. (Gør gældende, at vold i hjemmet er et menneskeligt problem og ikke et kønspolitisk spørgsmål. præsenterer og diskuterer empiriske resultater og casestudier for at støtte dette synspunkt. udtrykker bekymring over mænds "juridiske og sociale defenselessness.")

McNeely, RL, & Mann, CR (1990). Vold i hjemmet er et menneskeligt problem. Journal of Interpersonal Violence, 5, 129-132. (En gennemgang artikel, der diskuterer resultaterne, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at engagere sig i alvorlige voldshandlinger, og at "kvalificere ægtefællebidrag vold som en kvindernes problem snarere end et menneskeligt problem, er forkert.")

McNeely, RL, & Robinson-Simpson, G. (1987). Sandheden om vold i hjemmet: En falsk indrammet spørgsmål. Social Work, 32, 485-490. (En gennemgang artikel, som konkluderer, at kvinder er lige så voldelige som mænd i den indenlandske relationer.)

Mechem, CC, Shofer, FS, Reinhard, SS, Hornig, S., & Anne Cathrine Herdorf, E. (1999). History for vold i hjemmet blandt mandlige patienter til et bymæssigt skadestue. Academic Emergency Medicine, 6, 786-791. (Data blev indsamlet over en 13 ugers periode på en skadestue i Philadelphia, som fokuserede på skader på mandlige patienter. Resultaterne viste, at 12,6% af de 866 mænd blev ofre for vold i hjemmet. Forfattere nævne offentliggjorte undersøgelsesresultater, at 14,4% af kvinderne behandlet på skadestuer var blevet fysisk eller seksuelt misbrugt af en partner. sammenlignet med ikke-ofre, ofre var mere tilbøjelige til at være single <52%>, yngre <7,5 år> og afrikansk-amerikanske <61%>. Med hensyn til overfald, 48% af mændene rapporterede at blive sparket, bidt, chokerede eller slået af en kvindelig partner, mens 37% af mændene rapporterede at have et våben brugt imod dem.)

Mercy, JA, & Saltzman, LE (1989). Dødelig vold mellem ægtefæller i USA, 1.975-85. American Journal of Public Health, 79, 595-599. (Undersøgt FBI tal vedrørende ægtefællebidrag drabssager. Løbet af de 10 år 1975 til 1985 fundet højere mord satser koner end mænd <43,4% mod 56,6%>. Sorte mænd var i størst risiko for offergørelse. ægtefællebidrag drab blandt sorte var 8,4 gange højere end for hvide. Ægtefælle drab satser var 7,7 gange højere i interracial ægteskaber og risikoen for offergørelse for både hvide og sorte steget som aldersforskelle mellem ægtefællerne øget. hustruer og ægtemænd var lige stor sandsynlighed for at blive dræbt af skydevåben mens mænd var mere tilbøjelige til at blive stukket ned og hustruer mere sandsynligt, at tvang til døden. argumenter tilsyneladende optrappet til mord i 67% af ægtefælle drabssager.)

Meredith, WH, abbed, DA, & Adams, SL (1986). Familie vold i forbindelse med ægteskabet og forældrenes tilfredshed og familiens stærke sider. Tidende vold i familien, 1, 299-305. (Forfattere rapport, at 6% af mændene og 5% af kvinderne i Nebraska oplyst, at de, der anvendes grov vold mindst én gang i det foregående år.)

Merrill, LL, King, LK, Milner, JS, Newell, CE, & Koss, MP (1998). Premilitary parforhold konfliktløsning i en flåde grundlæggende praktikant prøve. Militær Psykologi, 10, 1-15. (En prøve af 2 , 987, 1.560 kvinder og 1.427 mænd> Navy grundlæggende praktikanter reagerede på CTS. Flere mænd <43,3%> end kvinder <40,3%> rapporteret modtager fysisk vold fra en partner, og flere kvinder <46,9%> end mænd <31.9% > rapporterede mindst en instans af at påføre fysisk vold på en partner.)

Migliaccio, TA (2002). Mishandlede mænd: A Narrative analyse. Journal of Family Issues, 23, 26-52. (Narratives of 12 misbrugte mænd er undersøgt. Undersøgelse fastslår, at regnskaberne for voldsramte kvinder og mænd følger de samme mønstre, "herunder strukturen i de relationer, accept af misbrug, og den sociale kontekst i situationen. ")

Mihalic, SW, & Elliot, D. (1997). En social læringsteori model af ægteskabelig vold. Tidende vold i familien, 12, 21-46. (baseret på data fra National Youth Survey en social læringsmodel af ægteskabelig vold for mænd og kvinder blev afprøvet. For mænd etnicitet, før offergørelse, stress og ægteskabelig tilfredshed forudsagt både udførelse og oplevelse af mindre vold. Med hensyn til grov vold etnicitet, før offergørelse, ægteskabelig tilfredshed forudsagde mænds oplevelse af ægteskabelig vold , mens etnicitet, klasse og køn rolle holdninger forudsagt, begået af mandlige ægteskabelig vold. For kvinder vigtigste forudsigelse af de erfaringer, som både mindre og alvorlige ægteskabelig vold var ægteskabelig tilfredshed, klassen var også en forudsigelse. Med hensyn til kvindelige gerningsmændene til ægteskabelig vold det vidner om forældremyndighed vold var en vigtig prædiktor sammen med klassen og ægteskabelig tilfredshed. Den sociale læring model fungerede bedre for kvinder end mænd.)

Milardo, RM (1998). Køn asymmetri i fælles par vold. Personlige relationer, 5, 423-438. (En stikprøve på 180 college-studerende <88 mænd, 72 kvinder> blev spurgt, om de ville kunne ramme deres partner i et Antallet af situationer, der er fælles for et dating forhold. Resultaterne viser, at 83% af de kvinder, sammenlignet med 53% af mændene, at de ville være lidt formodes at ramme deres partner.)

Mirrlees-Black, C. (1999). Resultaterne fra en ny British Crime Survey self-afslutning spørgeskema. Home Office Research, Development and Statistics Directorate rapport 191. Home Office. London, HMSO. (I 1996, for 16.000 udfyldte spørgeskemaer kriminalitet offergørelse . Resultaterne viser 4,2% af mændene og 4,2% af kvinderne i alderen 16-59 rapporteres at være fysisk overfaldet af en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år.)

Moffitt, TE, Robins, RW, & Caspi, A. (2001). Et par analyse af partner misbrug med konsekvenser for misbrug politik til forebyggelse. Criminology & Public Policy, 1 (1), 5-36. (En repræsentant længderetningen prøve på 360 unge, voksne par i New Zealand har gennemført en 13 punkt fysisk misbrug skala. Resultaterne viser, at 40% af mændene og 50% af kvinderne havde begået mindst en handling af fysisk vold mod deres partnere.)

Molidor, C., & Tolman, RM (1998). Køn og kontekstuelle faktorer hos unge dating vold. Vold mod kvinder, 4 (2), 180-194. (Forsøgspersoner blev 635 gymnasieelever <305 piger, 330 drenge> hvem gennemført en modificeret udgave af CTS. Resultaterne indikerer, at der ikke var nogen signifikant forskel mellem mænd og kvinder i deres oplevelse af den samlede dating vold <37,1% af mænd mod 36,4% kvinder. Males rapporteret øget hyppighed af moderat vold og kvinder rapporterede større hyppighed af alvorlig vold.)

Monson, CM, & Langhinrichsen-Röhling, J. (2002). Seksuel og nonsexual dating vold begået: afprøvning af et integreret gerningsmand typologi. Violence and Victims, 17, 403-428. (En stikprøve på 228 mænd og 442 kvinder blev vurderet med en modificeret udgave af CTS2. Resultaterne viser 27% af mændene og 37% af kvinder rapporterede begå fysisk vold på deres partnere.)

Morse, BJ (1995). Beyond the Conflict Tactics Scale: Evaluering af kønsforskelle i vold i parforholdet. Violence and Victims, 10 (4), 251-272. (Data blev analyseret fra National Youth Survey, et longitudinelt studie påbegyndt i 1976 med 1.725 forsøgspersoner, der blev hentet fra en stikprøve af husstande i USA, og som i 1976, var i alderen 11-17. Denne undersøgelse fokuserer på vold, som vurderes af CTS mellem mandlige og kvindelige gift eller samlevende respondenterne i undersøgelsen år 1983 , 1986 , 1989 , og 1992 . For hver undersøgelse år prævalens af enhver form for vold og grov vold var signifikant højere for kvindelige til mandlige end til mænd til kvinder. For eksempel var i 1983 antallet af enhver form for vold han til hun 36,7, mens satsen for enhver form for vold kvinde til mand var 48, i 1986, var antallet af grov vold han til hun 9.5, mens sats for grov vold kvinde til mand var 22,8. I 1992 blev antallet af enhver form for vold han til hun var 20,2, med en grov vold sats han til hun på 5,7, mens andelen af enhver form for vold kvindelige til mandlige var 27,9, med en alvorlig vold sats kvinde til mand på 13,8. Forfatter bemærker, at nedgangen i volden over tid skyldes stigningen i alder af forsøgspersonerne. Resultaterne viser , at over dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterede angribe en partner, der ikke havde angreb dem i løbet af undersøgelsen år. "I 1986 blev omkring 20% af både mænd og kvinder rapporterede at overgreb har resulteret i fysiske skader. Med andre år kvinder var mere tilbøjelige til selv at rapporten personskade.)

Munoz-Rivas, MJ, Grana, JL, O'Leary, KD, & Gonzalez, MP (2007). Aggression hos unge dating relationer: prævalens, begrundelse, og sundhedsmæssige konsekvenser. Tidende Adolescent Health, 40, 298-304. ( En prøve af 2416 gymnasieelever <1416 kvinder og 1000 mænd> fra 20 forskellige skoler i Madrid, Spanien gennemført en ændret CTS. Resultaterne viser, at betydeligt flere kvinder, 41,9% sammenlignet med 31,7% af mændene, der er optaget til udførelse eller anden form for fysisk aggression mod deres datering partnere. Kvinderne var betydeligt mere tilbøjelige til at slå eller sparke <13,4% mod 5,3%>, slap <12,4% vs 3,1%> og skubbe eller gribe <22,5% mod 11,9%> end mænd.)

Murphy, JE (1988). Dato misbrug og tvunget samleje blandt universitetsstuderende. I GP Hotaling, D. Finkelhor, JT Kirkpatrick, & MA Straus (Eds.) Familie misbrug og dets konsekvenser: New Directions in Research (pp. 285-296). Beverly Hills, CA: Sage. (En stikprøve af 485 enkelt universitetsstuderende <230 mænd, 255 kvinder> afsluttet CTS. Overordnet mænd rapporterede større offergørelse end kvinder. For eksempel, 20,7% af mænd i forhold til 12,8% af kvinder rapporterede at blive sparket, bit eller hit med en knytnæve og 6% af mændene i forhold til 3,6% af kvinder rapporterede at blive mishandlet af deres heteroseksuelle partner.)

Mwamwenda, TS (1998). Rapporter om mand slag fra en bachelor-prøve i Umtata. Psychological

Reports, 82, 517-518. (Undersøgte en stikprøve af 138 kvindelige og 81 mandlige universitetsstuderende i Transkei, Sydafrika, om deres vidne Skånsom batteri . Svarene viser, at 2% af patienterne oplevede deres mor fik deres far, 18% har set eller hørt kvindelige slægtninge slå deres mænd, og 26% har set eller hørt kvindelige naboer slå deres mænd.)

REFERENCER BEHANDLINGEN overfald af kvinder på deres ægtefæller eller mandlige partnere: En kommenteret bibliografi

Martin S. Fiebert Institut for Psykologi California State University, Long Beach

Seneste opdatering: Juli 2009

Opsummering: Denne bibliografi undersøger 256 videnskabelige undersøgelser: 201 empiriske undersøgelser og 55 vurderinger og / eller analyser, som viser, at kvinder er fysisk aggressiv, eller mere aggressive, end mænd i deres forhold til deres ægtefæller eller mandlige partnere. Den samlede prøve størrelse i de gennemgåede undersøgelser overstiger 253.500.

Bibliografiske referencer sorteret efter kategori

Aizenman, M. & Kelley, G. (1988). Forekomsten af vold og bekendtskabet voldtægt i dating relationer mellem skole mænd og kvinder. Tidende College Student Development, 29, 305-311. (En prøve af aktivt dating universitetsstuderende <204 kvinder og 140 mænd> svarede på en undersøgelse undersøge frieri vold. Forfattere rapport, at der ikke var nogen signifikante forskelle mellem kønnene i selvrapporteret begå fysiske overgreb.)

Amendt, G. (2008). Jeg har ikke skilsmisse mine børn!: Hvor fædre beskæftige sig med familiens opbrud. Campus Verlag Publishers. (I kapitel 5 forfatteren præsenterer data fra en internet-undersøgelse 3600 skilt tyske fædre. Resultaterne viser, at 1 / 3 af mændene rapporterede tilfælde af fysisk vold i forbindelse med skilsmisse processen og 2 / 3 af disse blev indledt af ex-partnere.)

Anderson, KL (2002). Gerningsmand eller offer? Forholdet mellem vold i parforhold og trivsel. Tidende ægteskab og familie, 64, 851-863. (Data bestod af 7.395 gifte og samlevende heteroseksuelle par trukket fra 1. bølge af det nationale Kortlægning af familier og husstande . Med hensyn til foranstaltninger: forsøgspersoner blev bedt om "hvor mange argumenter i løbet af det seneste år resulteret i 'du ramme, skubbe eller kaste ting på en partner." De blev også spurgt om, hvor mange argumenter, der afsluttedes med deres partner, «slår, skubbe eller kaste ting efter dig." Forfatter rapporter, at "offergørelse priser er lidt højere blandt mænd end kvinder <9% mod 7%> og i sager, der vedrører udførelsen af kun én partner, flere kvinder end mænd blev identificeret som gerningsmænd <2% mod 1 %>.")

Archer, J. (2000). Kønsforskelle i aggressionen mellem heteroseksuelle partnere: A meta-analytic review. Psychological Bulletin, 126, 651-680. (meta-analyser af kønsforskelle i fysisk aggression viser, at kvinder var mere tilbøjelige end mænd til at "bruge en eller flere former for fysisk aggression og at anvende sådanne handlinger oftere." Med hensyn til skader, kvinderne var lidt større sandsynlighed for at blive skadet , og analyser viser, at 62% af de sårede var kvinder.)

Archer, J. (2002). Kønsforskelle i fysisk aggressive handlinger mellem heteroseksuelle partnere: A meta-analytic review. Aggression og Violent Behavior, 7, 213-351. (Analyse reaktioner på konflikten Tactic skjoldlus og ved hjælp af et datasæt noget anderledes fra den tidligere 2000 blev der offentliggjort, forfatteren rapporter om, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at smide noget på deres partnere, såvel som slag, spark, bid, slag og ramte med et objekt. mænd var mere tilbøjelige end kvinder til at kvæle, choker, eller slå op deres partnere.)

Archer, J. (2006). Tværs af kulturelle forskelle i fysisk aggression mellem partnere: En social-rolle analyse. Personality & Social Psychology Review, 10, 133-153. (En gennemgang artikel, som tyderpå, at "kvinders indflydelse og status er forbundet med lavere offergørelse satser fra deres partnere. "større individualisme og myndiggørelse af kvinder, er imidlertid også forbundet med højere begå satser.)

Archer, J., & Ray, N. (1989). Dating vold i Det Forenede Kongerige: en foreløbig undersøgelse. Aggressive Behavior, 15, 337-343. (Treogtyve dating par afsluttet Conflict Tactics skala. Resultaterne viser, at kvinder var signifikant mere tilbøjelige end deres mandlige partnere til at give udtryk for fysisk vold. Forfattere også berette, at "foranstaltninger af partner aftale var højt", og at sammenhængen mellem fortid og nutid vold var lav.)

Arias, I., Samios, M., & O'Leary, KD (1987). Udbredelse og korrelationer for fysisk aggression under frieri. Journal of Interpersonal Violence, 2, 82-90. (Brugt Conflict Tactics Scale med en stikprøve på 270 studerende <95 mænd, 175 kvinder> og fandt 30% af mændene og 49% af kvinder rapporterede at bruge nogle form for aggression i deres dating historier med en større procentdel af kvinder, der udøver alvorlig fysisk aggression .)

Arias, I., & Johnson, P. (1989). Evalueringer af fysisk aggression blandt intime dyads. Journal of Interpersonal Violence, 4, 298-307. (Brugt Conflict Tactics Scale-CTS-med en stikprøve på 103 mandlige og 99 kvindelige studerende. Både mænd og kvinder havde lignende erfaringer med dating vold, 19% af kvinderne og 18% af mændene indrømmede at være fysisk aggressive. En signifikant større procentdel af kvinder tænkte selvforsvar var en legitim grund for mænd at være aggressiv, mens en større andel af mænd troede slapping var en legitim reaktion for en mand eller kvinde, hvis deres partner er seksuelt utro.)

Arriaga, XB & Foshee, VA (2004). Adolescent dating vold. Må unge følge i deres venners eller deres forældres fodspor? Journal of Interpersonal Violence, 19, 162-184. (En modificeret udgave af Conflict Tactics Scale blev administreret to gange, 6 måneders mellemrum, til 526 unge, <280 piger, 246 drenge> hvis medianalderen var 13. Resultaterne viser, at 28% af pigerne rapporterede udøver vold med deres partnere <17% moderat, 11% svær> undertiden en , mens 42% af pigerne rapporterede udøver vold <25% moderat, 17% svær> undertiden to. For drenge, 11% rapporterede udøver vold <6% moderat, 5% alvorlige> på en gang, mens 21% rapporterede udøver vold < 6% moderat, 15% svær> undertiden to. Med hensyn til offergørelse, 33% af pigerne og 38% af drengene rapporterede at blive ofre for aggression partner på en gang og 47% af pigerne og 49% af drengene rapporterede offergørelse på lejlighed to.

Basile, S. (2004). Sammenligning af misbrug af samme og modsat køn-parterne som nævnt i anmodninger om misbrug, forebyggelse ordrer. Tidende vold i familien, 19, 59-68. (Forfatter gennemgået retsdokumenter i Massachusetts for året 1997 og fandt, at "mandlige og kvindelige tiltalte, der var genstand for en klage i den indenlandske forbindelser tilfælde, mens nogle gange udviser forskellige aggressive tendenser, målt næsten lige misbrug i form af det samlede niveau for psykisk og fysisk aggression.)

Bernard, ML, & Bernard, JL (1983). Voldelige intimitet: Familien som en model for kærlighedsforhold. Family Relations, 32, 283-286. (Undersøgte 461 collegestuderende, 168 mænd, 293 kvinder, med hensyn til dating vold . konstateret, at 15% af de mænd, der er optaget til fysisk at misbruge deres partnere, mens 21% af kvinderne, der er optaget til fysisk at misbruge deres partnere.)

Billingham, RE, Bland, R., & Leary, A. (1999). Dating Vold på tre perioder: 1976, 1992, 1996. Psychological Reports, 85, 574-578. (Data blev indsamlet fra college-studerende i 1986 < 401 kvinder, 202 mænd> 1992 <210 kvinder, 204 mænd> og 1996 <342 kvinder, 229 mænd>. Fag afsluttet CTS og resultaterne viser en væsentlig nedgang i partner-vold over en 10 års periode. Men i forhold til fag »selvrapporteret vold og rapport partner vold, kvinder konsekvent var mere aggressive end mænd.)

Billingham, RE, & Sack, AR (1986). Frieri vold og interaktive status af forholdet. Tidende Adolescent Research, 1, 315-325. (Med CTS med 526 universitetsstuderende <167 mænd, 359 kvinder> fandt tilsvarende satser af gensidig vold, men med kvinder rapportering højere forekomst af vold, indledningen, når partneren ikke havde - 9% vs 3%.)

Bland, R., & Orne, H. (1986). Familie vold og psykisk lidelse. Canadian Journal of Psychiatry, 31, 129-137. (I interviews med 1.200 tilfældigt udvalgte canadiere <489 mænd, 711 kvinder> konstateret, at kvinder både engageret i og indledte vold til højere satser end deres mandlige partnere.)

Bohannon, JR, Dosser Jr., DA, & Lindley, SE (1995). Brug par data til at afgøre, vold i hjemmet satser: Et forsøg på at gentage tidligere arbejde. Violence and Victims, 10, 133-41. (Forfattere rapport, der i en stikprøve af 94 militære par 11% af kvinder og 7% af mænd var fysisk aggressive, som rapporteret af hustruer.)

Bookwala, J. (2002). Rolle egne og opfattes partner udlæg i forhold aggression. Journal of Interpersonal Violence, 17, 84-100. (I en stikprøve på 161 studerende, 34,3% af kvinderne rapporteret at blive ofre for partner aggression i forhold til 55,9% af mænd.)

Bookwala, J., Frieze, IH, Smith, C., & Ryan, K. (1992). Prædiktorer af dating vold: En multi variate analyse. Violence and Victims, 7, 297-311. (Brugt CTS med 305 universitetsstuderende <227 kvinder, 78 mænd> og fundet, at 133 kvinder og 43 mænd udsat for vold fra en nuværende eller seneste dating forholdet. Forfattere rapporterer, at "kvinder rapporterede udtryk for lige så meget eller mere vold i deres forhold som mænd." Mens de fleste vold i parforhold synes at være gensidig - 36% rapporteret af kvinder, 38% af mænd - kvinder rapporterer at indlede vold med ikke voldelige partnere oftere end mænd <22% vs 17%>).

Brinkerhoff, M., & Lupri, E. (1988). Interspousal vold. Canadian Journal of Sociology, 13, 407-434. (Undersøgt Interspousal vold i et repræsentativt udsnit af 562 par i Calgary, Canada. Brugt Conflict Tactics Scale og fandt dobbelt så meget kone-til-mand som mand-til-kone grov vold <10,7% mod 4,8%>. Den samlede vold sats for mænd var 10,3%, mens den samlede vold sats for hustruer var 13,2%. Vold var signifikant højere i yngre og barnløse par. Resultaterne tyder på, at mænds vold faldt med et højere uddannelsesniveau, mens kvindelige vold steget.)

Brown, G. (2004). Køn som en faktor i svaret fra de retshåndhævende system til vold mod partnere. Sexuality and Culture, 8, (3-4), 3-139. (Opsummerer partner vold data fra 1999 Canadian General Social Survey . GSS Den er baseret på en repræsentativ stikprøve på 25.876 personer. Overordnet i 12-måneders periode forud for undersøgelsen, anslået 3% canadiske kvinder og 2% af den canadiske mænd rapporterede oplever vold fra deres partnere. I løbet af den 5-årige periode fra 1995-1999, en anslåede 8% af canadiske kvinder og 7% af de canadiske mænd rapporterede vold fra deres partnere. Anmeldt politi og juridiske svar til partner vold i Edmonton, Canada og konkluderer, at "... mænd, som er involveret i tvister med deres partnere, uanset om det formodede ofre eller som gerningsmændene eller begge dele, er dårligt stillede og behandles mindre gunstigt end kvinder, som de retshåndhævende system ved næsten hvert eneste skridt. ")

Børste, LD (1990). Voldshandlinger og skadevoldende resultater i ægtepar: metodologiske spørgsmål i national undersøgelse af familier og husstande. Gender & Society, 4, 56-67. (Brugte Conflict Tactics skala i en stor national undersøgelse, n = 5.474, og fandt, at kvinder engagere sig i samme mængde ægtefællebidrag vold som mænd.)

Brutz, J., & Ingoldsby, BB (1984). Konfliktløsning i Quaker familier. Tidende ægteskab og familie, 46, 21-26. (Brugt Conflict Tactics Scale med en stikprøve på 288 Kvækerne <130 mænd, 158 kvinder> og fundet en lidt højere andel af kvinder til mænds vold <15,2 %> end mandlige til kvindelige vold <14,6%>.)

Burke, PJ, Stets, JE, & Pirog-God, MA (1988). Køn identitet, selvværd, og fysisk og seksuelt misbrug i dating relationer. Social Psychology Quarterly, 51, 272-285. (En stikprøve af 505 kollegium studerende <298 kvinder og 207 mænd> afsluttet CTS. Forfattere rapporterer, at de fandt "ingen signifikant forskel mellem mænd og kvinder i rapportering påfører eller lider fysisk misbrug." Især inden for en etårig periode, de fandt, at 14% af mændene og 18% af kvinder rapporterede at påføre fysisk misbrug, mens 10% af mændene og 14% af kvinder rapporterede at opretholde fysisk misbrug.)

Caetano, R., Schafter, J., Field, C., & Nelson, SM (2002). Aftale på indberetninger om vold i parforhold blandt hvide, sorte og spansktalende par i USA. Journal of Interpersonal Violence, 17, 1308-1322. (En stikprøve af 1.635 par blev interviewet og vurderet med CTS. aftale om vold i parforhold var omkring 40%, med ingen forskelle rapporteret på tværs af etniske grupper. Kvinders betydeligt rapporteret begår mere vold i parforholdet end mænd i alle tre etniske grupper .)

Callahan, MR, Tolman, RM, & Saunders, DG (2003). Adolescent dating vold offergørelse og psykiske velbefindende. Tidende Adolescent Research, 18 (6), 664-681. (Forsøgspersoner blev 190 gymnasieelever <53% mand, 47% kvinder; omkring 50% afrikansk-amerikanske>, der har afsluttet en modificeret udgave af CTS2. Med hensyn til skader, 22% af pigerne og 17% af drengene rapporteret at komme til skade ved deres Dating Partners. Bemærk denne forskel er væsentlige. )

Henningsen, DM & Crosby, L. (1997). Observeret og rapporterede psykiske og fysiske overgreb på unge i risikogruppen par. Social Development, 6, 184-206. (En stikprøve af 118 unge mænd og deres Dating Partners blev undersøgt om deres egen fysiske aggression samt at deres partnere. Resultaterne viser, at 31% af mændene og 36% af engagerede kvinder "i en handling af fysiske overgreb mod deres nuværende partner.")

Henningsen, D. M, Kim, HK, & Shortt, JW (2004). Kvinders deltagelse i aggression hos unge voksne romantiske forhold. I M. Putallaz og KL Bierman (Eds.). Aggression, antisocial adfærd og vold blandt piger ( pp.. 223-241). New York: Guildford Press. (En gennemgang kapitel, der beretter om data fra Oregon Youth Study and Couples Study. Forfatterne konkluderer, at "Unge kvinder blev målt til at indlede fysisk aggression mod deres partnere hyppigere end var unge mænd. "Og" den relative forekomst af hyppig fysisk aggression af kvinder og af skade og frygt for mænd var overraskende højt. ")

Henningsen, DM, Kim, HK, & Shortt, JW (2007). Observeret indledning og gensidigheden i fysisk aggression hos unge i risikogruppen par. Tidende familieterapi, 22 (2) 101-111. (En langsgående studie med emner fra Oregon Ungdom og Couples Study. Forsøgspersoner blev vurderet 4 gange over en 9-årig periode fra sidst i puberteten til midten af 20'erne. Rettens tillukkes, at unge kvinder på indledningen af fysisk vold var "to gange højere end for mænd i de sene ungdomsår og voksenlivet. "Ved midten af 20'erne satsen for indledningen var omtrent den samme. Gensidig aggression øget sandsynligheden for en skade for både mænd og kvinder.)

Henningsen, DM & Owen, LD (2001). Fysisk aggression i et fællesskab prøve på udsatte unge par: Køn sammenligninger for høj frekvens, skade, og frygt. Journal of Family Psychology, 15 (3), 425-440. Uafgjort fra et fællesskab baseret på risiko-prøve, 159 unge par blev vurderet med Conflict Tactics omfang og foranstaltninger af selvrapporteret kvæstelser. Resultaterne viste, at 9,4% af mændene og 13,2% af kvinderne blev begået hyppig fysisk aggression mod deres partnere. modsætning til forventningerne, 13% af mændene og 9% af kvinderne angav, at de var fysisk skade mindst én gang. Forfattere rapport "2% af mændene og ingen af kvinderne angiver, at de var blevet såret af deres partnere, mellem fem og ni gange."

Carlson, BE (1987). Dating vold: en forskningsoversigt og en sammenligning med ægtefælle misbrug. Social sagsbehandling, 68, 16-23. (Anmeldelser forskning om dating vold og konstaterer, at mænd og kvinder har lige stor sandsynlighed for aggressive mod deres partnere, og at "hyppighedenaf aggressive handlinger er omvendt relateret til sandsynligheden for deres forvolder fysisk skade.")

Carney, M., Buttell, F., & Dutton, D. (in press). Kvinder, der begår vold i parforhold: En gennemgang af litteraturen med anbefalinger til behandling. Aggression og voldelig adfærd. (En glimrende gennemgang af litteraturen om kvinder, der begår vold i parforhold. Også sammenfatter intervention programmer for disse kvinder.)

Carrado, M., George, MJ, Loxam, E., Jones, L., & Templar, D. (1996). Aggression i British heteroseksuelle forhold: en beskrivende analyse. Aggressive Behavior, 22, 401-415. (I en repræsentativt udsnit af de britiske mænd og kvinder det blev fundet, ved hjælp af en modificeret version af CTS, at 18% af mændene og 13% af kvinder rapporterede at blive ofre for fysisk vold på et tidspunkt i deres heteroseksuelle forhold. Med hensyn til de nuværende forbindelser, 11% af mændene og 5% af kvinder rapporterede at blive ofre for partner aggression.)

Cascardi, M., Avery-Leaf, S., O'Leary, KD, & Slep, AMS (1999). Factor Struktur og konvergerende gyldigheden af Conflict Tactics Scale i high school-elever. Psychological Assessment, 11, 546-555. (En prøve af 2320 gymnasieelever <1.180 mænd, 1.140 kvinder> fra syv gymnasier i Long Island, New York blev vurderet med en ændret CTS. Et væsentligt større antal kvinder <37,8%> sammenlignet med <22,5%> mænd rapporterede begå fysiske overgreb mod deres Dating Partners. Af særlige note 18,1% af kvinder i forhold til 4,3% af mændene rapporterede slapping deres partnere og 16,9% af kvinder i forhold til 5,5% af mændene rapporterede "sparke, bide eller slå" deres partnere.)

Cascardi, M., Langhinrichsen, J., & Vivian, D. (1992). Civilstand aggression: Impact, skade, og sundhed korrelater for ægtemænd og hustruer. Archives of Internal Medicine, 152, 1178-1184. (Undersøgt 93 par, der søger ægteskabelige terapi. Fundet ved hjælp af CTS og andre oplysninger, at 71% rapporterede mindst en episode af fysisk aggression i det seneste år. Mens mænd og kvinder var lige stor sandsynlighed for at begå vold, kvinder rapporterede mere alvorlige skader. Halvdelen af hustruer og to tredjedele af Mændene rapporterede ingen skader som følge af alle aggression, men koner lidt mere skader som følge af mild aggression.)

Caulfield, MB, & Riggs, DS (1992). Vurderingen af dating aggression: Empiriske evalueringen af Conflict Tactics Scale. Journal of Interpersonal Violence, 4, 549-558. (Brugt CTS med en stikprøve på 667 ugifte college studerende <268 mænd og 399 kvinder> og findes på en række punkter væsentligt højere svar af fysisk vold på en del af kvinder. For eksempel 19% af kvinderne slog deres mandlige partner, mens 7% af mændene slog deres partnere, 13% af kvinderne sparket, bit, eller ramt deres partnere med en knytnæve, mens kun 3,1% af mændene deltager i denne aktivitet.)

Cercone, JJ, Strand, SRH, & Arias, I. (2005). Køn Symmetri i Dating vold i parforhold: Er Behavior medfører tilsvarende konstruktioner? Violence and Victims, 20 (2) 207-218. (En stikprøve af 414 universitetsstuderende <189 mænd, 225 kvinder> reagerede på CTS2. Resultaterne viser, at mandlige og kvindelige forsøgspersoner blev lige stor sandsynlighed for at være gerningsmændene til mindre vold i intime dating relationer, men kvinderne var dobbelt så stor risiko som mænd til at begå grov vold <15,11% mod 7,41 %>).

Chermack, St. T., Walton, MA, Fuller, BE, & Blow, FC (2001). Korrelater til udtryk og modtog vold på tværs af forholdet typer blandt mænd og kvinder stofmisbrugere. Psychology of Addictive Behavior, 15, 140-151. (En prøve af stofmisbrugere <126 mænd, 126 kvinder> i alderen 17-83 afsluttet en modificeret udgave af CTS. Resultaterne viser ingen forskelle i udtryk eller modtaget partner vold for mænd og kvinder.)

Clark, ML, Beckett, J., Wells, M., & Dungee-Anderson, D. (1994). Frieri Vold blandt afrikansk-amerikanske universitetsstuderende. Tidende Black Psychology, 20 (3), 264-281. (En stikprøve på 311 afrikansk-amerikanske universitetsstuderende <76 mænd, 235 kvinder> reagerede på CTS.

Rettens viser, at 41% af mændene og 33% af kvinder rapporterede at blive fysisk mishandlet af en dating partner.)

Claxton-Oldfield, S. & Arsenault, J. (1999). Indledningen af fysisk aggressiv adfærd, som kvindelige universitetsstuderende mod deres mandlige partnere: Udbredelse og grundene udbydes til en sådan adfærd. Upublicerede manuskript. (I en stikprøve på 168 aktivt dating kvindelige studerende på et canadisk universitet, 26% angav, at de har iværksat, fysiske overgreb mod deres mandlige partnere. Hyppigste årsag til en sådan opførsel var fordi partneren ikke lyttede til dem.)

Cogan, R., & Ballinger III, BC (2006). Alkohol problemer og differentiering af partner, fremmede, og generel vold. Journal of Interpersonal Violence, 21 (7), 924-935. (En stikprøve af 457 college mænd og 958 kollegium kvinder afsluttet CTS. Resultaterne viste, at betydeligt flere mænd end kvinder <35,4% mod 26,0%> rapporteres at være offer for deres partnere.)

Coney, NS, & Mackey, WC (1999). Feminiseringen af vold i hjemmet i Amerika: Den woozle virkning rækker ud over retorikken. Journal of Men's Studies, 8 (1), 45-58. (Forfattere revision af vold i hjemmet litteratur og rapporterer, at selv om samfundet i almindelighed såvel som medierne skildrer kvinder som "modtagere af vold i hjemmet ... epidemiologiske undersøgelser om fordelingen af voldelig adfærd mellem voksne partnere tyder på ligestilling mellem kønnene.")

Cook, PW (1997). Mishandlede mænd. Skjulte side af vold i hjemmet. Westport, CN.: Praeger. (Præsenterer beviserne, empiriske og personlige, for mandlige ægtefællebidrag offergørelse. Undersøger modstand mod anerkendelse af resultater og tilbyder løsninger til at reducere den indenlandske vold.)

Corry, CE, Fiebert, MS, & Pizzy, E. (2002). Kontrol af vold mod mænd. Available: www.familytx.org / research / Control_DV_against_men.pdf Tidligere version, der præsenteres på sjette internationale konference om vold i familien, San Diego, CA. (En kritisk gennemgang af mænd som ofre for vold i parforholdet.)

Cui, M., Lorenz, FO, Conger, RD, Melby, JN, & Bryant, CM (2005). Observatør, Self-, og partner rapporter om fjendtlig adfærd i romantiske relationer. Tidende ægteskab og familie, 67, 1169 -- 1181. (undersøgt en stikprøve af 236 unge <48% gift, 52% dating, 56% kvinder, 44% mænd>, der har udfyldt spørgeskemaer om deres fjendtlighed mod deres partnere. Resultaterne viser, at par lever sammen har højere niveauer af fjendtlighed end dating par, og at kvinder i begge betingelser vise en højere grad af fjendtlighed over for deres partner, end mænd.)

Cunradi, CB, Caetano, R., Clark, CL, & Schafer, J. (1999). Alkoholrelaterede problemer og vold i parforhold blandt hvide, sorte og spansktalende par i USA Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 23, 1492-1501. (En stikprøve på 1440 par <565 hvid, 358 Sort, 527 Hispanic> stammer fra 1995-National Alcohol Survey. Fag afsluttet Conflict Tactics Scale. Ethnicity Resultaterne viser, at de samlede satser partner aggression var ens for hvide og Hispanic mens Black signifikant højere. Med hensyn til køn, hvide mænd og kvinder havde lignende hyppigheder af partner aggression, latinamerikanske kvinder var lidt mere aggressive end latinamerikanske mænd og sorte mænd var mere aggressive end Sorte kvinder. alkoholrelaterede problemer var en forudsigelse af vold i parforhold i sort par.)

Deal, JE, & Wampler, KS (1986). Dating vold: Den forrang af tidligere erfaringer. Tidende sociale og personlige forhold, 3, 457-471. (410 universitetsstuderende <295 kvinder og 115 mænd> reagere på CTS og andre instrumenter, blev det afsløret, at 47% oplevede nogle vold i dating relationer. Flertallet af oplevelser var gensidig. Når den ikke er gensidig mænd var tre gange mere tilbøjelige end kvinder til at rapportere at blive ofre. Voldelige erfaringer fra tidligere forhold var den bedste forudsigelse af vold i de nuværende forbindelser.)

DeKeseredy, VAR & Schwartz, MD (1998). Woman misbrug på campus. Resultaterne fra de canadiske National undersøgelsen. Thousand Oaks, CA: Sage. (Et stort udsnit <1.835 kvinder 1.307 mænd> canadiske college-studerende afsluttede Conflict Tactics Scale . Resultaterne viser, at kvinder rapporterer at deltage i en højere vold end mænd. konkret, 46,1% af kvinder rapporterede at indgå i nogle fysisk vold i intime forhold, siden vi forlod high school. Med 38% ansættelse af "mindre" vold og 19% anvender "alvorlig" vold.)

DeMaris, A. (1992). Mandlige kontra kvindelige initiering af aggression: Sagen om frieri vold. I EF Viano (udg.), Intimate vold: tværfaglige perspektiver. (pp. 111-120). Bristol, PA: Taylor & Francis. (Undersøgt en stikprøve af 865 hvide og sorte college studerende med hensyn til indledningen af vold i deres dating oplevelse. Konstateret, at 218 personer, 80 mænd og 138 kvinder havde haft eller givet udtryk for vold i nuværende eller seneste dating relationer. Resultaterne viser, at " da kunne en partner siges at være den sædvanlige igangsætter af vold, at partneren var oftest kvinder. Dette resultat blev den samme for både sorte og hvide respondenterne. ")

Dowd, L. (2001). Kvinde Gerningsmændene til Partner Aggression: relevant spørgsmål og behandling. Tidende Aggression, mishandling og Trauma, 5 (2), 73-104. (En gennemgang artiklen undersøge kvindelige partner aggression med fokus på behandling af spørgsmål .)

Dutton, GD (2006). Rethinking vold i hjemmet. Vancouver: UBC Press. (En tankevækkende og videnskabelig analyse af forskning og behandling i forbindelse med vold i hjemmet. Tilbud meget indsigt, især til terapeuter og politiske beslutningstagere i forbindelse med vold i parforhold < IPV>. konkluderer, at mænd er så stor sandsynlighed for kvinder at være ofre og begge lider under samme fysiske og psykologiske konsekvenser af IPV.)

Dutton, GD (2007). Kvinde vold i parforhold og udviklingsmæssige baner i voldsramte familier. International Journal of Men's Health, 6, 54-71. (En gennemgang artikel, som konkluderer, at kvindelige vold mod intime mandlige partnere er lige så alvorligt og har lignende konsekvenser som mænds vold mod kvinder. De fleste strafferetlige indgreb og forældremyndighed evalueringer antage, at mænd er mere tilbøjelige til at blive IPV gerningsmændene.)

Dutton, GD, Corvo, KN, & Hamel, J. (2009). Den kønsbestemte paradigme vold i hjemmet forskning og praksis, del II: De oplysninger, hjemmesiden for American Bar Association. Aggression og Violent Behavior, 14, 30-38. ( En gennemgang artiklen kritisere American Bar Association's forsøg på at rette myter om vold i hjemmet. konkret forfatterne, "... kvindelige IPV er mere almindeligt end mandlige IPV.")

Dutton, GD & Nicholls, TL (2005). Køn paradigme vold i hjemmet forskning og teori: konflikten mellem teori og data. Aggression og Violent Behavior, 10, 680-714. (En gennemgang og analyse af data vedrørende mandlige offergørelse . Kritisk af feministiske tilgange til at minimere kvindelige begå og trivialize mandlige skade.)

Dutton, GD, Nicholls, TL, & Spidel, A. (2005). Kvinde begår intime misbrug. Tidende Offender Rehabilitation, 41, (4) 1-31. (En gennemgang artiklen undersøge spørgsmål relateret til kvindelige misbrugere. Forfatterne konkluderer, , baseret på undersøgelser og epidemiologiske undersøgelser, at kvinder er som misbrug, som mænd i parforhold. De bemærker, at dette er "det er især tilfældet for yngre kohorter prøver følges i længderetningen.")

Dutton-Greene, LB, & Straus, MA (2005, juli). Forholdet mellem køn fjendtlighed og partner vold og skade. Paper præsenteret på den 9. Internationale Family Violence Research Conference, Portsmouth, NH. (Rapport af resultaterne fra internationale dating vold Undersøgelsen, der er indsamlet data fra over 11.000 <70% kvinder> college-studerende fra 50 universiteter i 21 lande. Emner reageret på den reviderede Conflict Tactics skala, køn fjendtlighed skalaer og skade skalaer. Resultaterne viser, at kvinder begået mere vold i parforholdet end mænd, at kvinder var merealvorligt såret end mænd, og at fjendtlighed overfor det modsatte køn var signifikant, og ligeledes korreleret med partner vold for mænd og kvinder.)

Ehrensaft, MK, Cohen, P., Brown, J., Smailes, E., Chen, H., & Johnson, JG (2003). Intergenerationel overførsel af partner vold: En 20-årig prospektiv undersøgelse. Tidende Rådgivning og Klinisk Psychology, 71, 741-753. (En stikprøve af 541 forsøgspersoner fra New York State <298 kvinder og 243 mænd>, der var blevet fulgt i over 20 år svarede på CTS. Mens den samlede tilsvarende satser for udførelsen af partner misbrug blev indberettet af mænd og kvinder <21% vs 22%> kvinder var mere tilbøjelige end mænd til at sparke eller slå <9% mod 5%>, eller tryk eller forsøge på at ramme med objekter <7% mod 2%>.)

Ehrensaft, MK, Moffitt, TE, & Caspi, A. (2004). Klinisk et voldeligt forhold i en umarkerede fødselskohorte: mænds og kvinders deltagelse og udviklingsmæssige fortilfælde. Tidende Abnormal Psychology, 113 (2), 258-270. (Vurderet 980 personer i alderen 24-26, som var deltagere i længderetningen studie i New Zealand. Forsøgspersoner blev undersøgt med CTS, Partner Conflict Kalender, PCC, en foranstaltning af konsekvenserne af misbrug og en række af personlighed og psykopatologi skalaer. Resultaterne viser at 9% af den samlede stikprøve, med et lige antal mænd og kvinder, var ofre for klinisk misbrug i deres relationer med partnere.)

Ellison, CG, Barkowski, JP, & Anderson, KR (1999). Er der religiøse forskelle på vold i hjemmet? Journal of Family Issues, 20, 87-113. (Forsøgspersoner blev udvalgt fra den første bølge af Den Nationale Undersøgelse af Familier og Husholdninger og bestod af 2.420 kvinder og 2.242 mænd. Self administreres undersøgelser vist, at kvinder var signifikant mere tilbøjelige end mænd til at begå vold mod deres partnere. Forfattere rapport, at "regelmæssig deltagelse i gudstjenester er omvendt forbundet" med vold i hjemmet for mænd og kvinder. )

Ernst, AA, Nick, TG, Weiss, SJ, Houry, D., & Mills, T. (1997). Vold i hjemmet i en indre-by ED. Annals of Emergency Medicine, 30, 190-197. (Vurderet 516 patienter <233 mænd, 283 kvinder> i en New Orleans den indre by på skadestuen med Index of ægtefællebidrag misbrug, en skala til måling af vold i hjemmet. konstateret, at 28% af mændene og 33% af kvinderne , var ofrene for fortidens fysisk vold, mens 20% af mændene og 19% af kvinder rapporterede at være aktuelle ofre for fysisk vold. Med hensyn til etnicitet, 82% af forsøgspersonerne var afrikansk-amerikanske. Forfattere rapport, at der var en signifikant forskel i antallet af kvinder versus mænd, der rapporterede tidligere misbrug til politiet, 19% af kvinderne, 6% af mændene.>)

Farrell, W. (1999). Kvinder kan ikke høre, hvad mænd ikke sige. New York: Tarcher / Putnam. Se kapitel 6. (Pp. 123-162, 323-329.) (En fremragende social og politisk analyse af par vold.)

Feather, NT (1996). Vold i hjemmet, køn og opfattelse af retfærdighed. Kønsroller, 35, 507-519. (Fag <109 mænd, 111 kvinder> fra Adelaide, South Australia, blev præsenteret for en hypotetisk situation, hvor enten en mand eller kone begået vold i hjemmet. Deltagerne var betydeligt mere negative i deres vurdering af manden end kvinden, var mere positivt indstillet over for kone og troede, at manden fortjente en hårdere straf for hans opførsel.)

Felson, RB (2002). Violence and Gender op til revision. Washington, DC: American Psychological Association. (Scholarly gennemgang og analyse af litteratur. Forfatter konkluderer, at "Kvinder er lige så sandsynligt som mænd for at blive ofre for vold fra deres partnere. ... "Også" sår tvivl om den voldsramte hustru syndrom som en forklaring på, hvorfor kvinder dræbe deres mandlige partnere. ")

Felson, RB (2006). Er vold mod kvinder om kvinder eller om vold? Contexts, 5, 21-25. (Reports, at mens mænd er otte gange større sandsynlighed for at begå den samlede vold end kvinder, der er ligestilling mellem kønnene i partner-vold. Forfatteren foreslår, at voldelige mænd er "mindre tilbøjelige til at angribe deres partnere på grund af den ridderlige normen.")

Felson, RB (in press). De juridiske konsekvenser af vold i parforhold for mænd og kvinder. Børn og Unge Service Review. (Forfatter rapporter, der tyder på, at voldelige ægtemænd ikke behandles mere lempeligt end andre voldelige lovovertrædere. Viser ligeledes, at mandlige ofre for vold i parforholdet er utilfredse med deres behandling af retssystemet. I artiklen opsummerer forfatteren en ikke offentliggjort undersøgelse at undersøge, om køn og ægteskabelig status indflydelse på, om folk tror, at politiet bør underrettes om en partner angreb. I en telefonisk undersøgelse, 800 patienter svarede til et scenario med en diskussion mellem et par, hvor den ene slår den anden, blå mærker deres arm. Resultaterne viser, at forsøgspersonerne var mere sandsynligt, <80% til 60%> til at fordømme mænds overgreb mod kvinder end kvinders overfald på mænd, selv om tilskadekomne blev identiske.)

Felson, RB, & Outlaw, M. (2007). Kontrollen motiv og ægteskabelig vold. Violence and Victims, 22, 387-407. (Undersøgelse baseret på en analyse af data indhentet via de nationale Voldsobservatorium Survey . Forfattere kiggede på 10.000 respondenter ud af 16.000 samlede antal stikprøver, der i øjeblikket var gift. Resultaterne viser, at voksne kvinder er lige så kontrollerende og jaloux over for deres mandlige partnere, som den anden vej rundt. også berette, at "selvom kontrollerende ægtefæller i de nuværende ægteskaber er mere tilbøjelige til at handle voldeligt der er ingen dokumentation for, at dette forhold er kønsspecifikke. ")

Felson, RB, & Pare, P. (2005). Rapportering af vold og seksuelle overgreb, som nonstrangers til politiet. Tidende ægteskab og familie, 67, 597-610. (Forfattere analyseret data fra Det Nationale Voldsobservatorium Survey , og konstaterede, at "mandlige ofre er særdeles tilbageholdende med at rapportere angreb fra deres kvindelige partnere." Årsager til nonreporting omfatter: frygt for repressalier, mente, at politiet ikke kunne gøre noget for at hjælpe og afgifter vil ikke blive troet.)

Felson, RB, & Pare, P. (2007). Er det strafferetlige system behandle vold i hjemmet og seksuel lovovertrædere mildere? Justice Quarterly, 24, 435-459. (Forfattere analyseret data fra Det Nationale Voldsobservatorium Kortlægning og konkludere, at " kvinder, der angreb deres mandlige partnere er særligt sandsynligt at undgå anholdelse. ")

Fergusson, DM, Horwood, LJ, & Ridder, EM (2005). Partner vold og mentale sundhedstilstand i et New Zealand fødselskohorte. Tidende ægteskab og familie, 67, 1103-1119. (Undersøgt omfanget af vold i hjemmet erfaringer og udførelse i en stikprøve af 828 <437 kvinder, 391 mænd> unge voksne, som var 25 år gammel. Forsøgspersoner blev en del af en langsigtet longitudinelt studie og blev administreret af CTS2. Resultaterne viser, at "der var flere mænd udsat for alvorlig vold end kvinder ", og at milde og moderate priser var ens for mænd og kvinder. Alt i alt 39,4% af kvinderne og 30,9% af mændene rapporterede begå vurdering af 3 eller højere. Forfattere rapport, at mænd og kvinder rapporterede tilsvarende satser for skade <3,9% for kvinder vs . 3,3% for mænd>. Med hensyn til indledningen af partner overfald, 34% af kvinderne og 12% af mændene rapporterede at indlede fysiske overgreb.)

Fiebert, MS, & Gonzalez, DM (1997). Kvinder, der indleder overfald: Grundene udbydes til en sådan opførsel. Psychological Reports, 80, 583-590. (En stikprøve af 968 kvinder, primært trukket fra college kurser i det sydlige Californien området, blev undersøgt for deres indledning af fysiske overgreb på deres mandlige partnere. 29% af kvinderne, n = 285, afsløret, at de har iværksat angreb i løbet af de seneste fem år. Kvinderne i 20'erne var mere tilbøjelige til aggressive end kvinder i alderen 30 og derover. Med hensyn til grunde, kvinder ser ud til aggressive, fordi de ikke mener, at deres mandlige ofre ville blive kvæstet eller ville gengælde. Kvinder hævdede også, at de angreb deres mandlige partnere, fordi de ønskede at engagere deres opmærksomhed, især følelsesmæssigt.)

Fiebert, MS (1996). Universitetsstuderende opfattelse af mænd som ofre for kvinders assaultive opførsel. Perceptuelle & Motor Skills, 82, 49-50. (Tre hundrede seventy én universitetsstuderende <91 mænd, 280 kvinder> blev undersøgt for deres viden og accept af den forskning, afgørelsernevedrørende kvindelige assaultive opførsel. Størstedelen af patienter (63%) var uvidende om den konstatering, at kvinder angreb mænd så ofte som mænd overfald kvinder en lidt højere andel af kvinder end mænd (39% vs 32%) angav en bevidsthed om denne konklusion. Med hensyn til at acceptere gyldigheden af disse fund et flertal af patienter (65%) godkendt et sådant resultat med en lidt højere andel af mænd (70% vs 64%), der angiver deres accept af denne konstatering.)

Flynn, CP (1990). Relationer vold, som kvinder: problemer og konsekvenser. Family Relations, 36, 295-299. (En gennemgang / analyse af artiklen, der hedder, "forskere konsekvent har fundet, at mænd og kvinder i relationer, både ægteskabelige og førægteskabelig engagere sig i sammenlignelige mængder af vold. "Forfatter skriver også," Vold af kvinder i parforhold har kun fået meget lidt opmærksomhed fra politikere, offentligheden, og indtil for nylig, ... forskere voldsramte kvinder og misbrug af kvinder har modtaget 'selektiv uopmærksomhed' ved både medier og forskere. ")

Follingstad, DR, Wright, S., & Sebastian, JA (1991). Kønsforskelle i motiver og effekter i dating vold. Family Relations, 40, 51-57. (En stikprøve af 495 college-studerende <207 mænd, 288 kvinder> afsluttet CTS og andre instrumenter, herunder en begrundelse for forholdet vold foranstaltning. "Undersøgelsen viste, at kvinderne var dobbelt så tilbøjelige til at begå dating vold som mænd. kvindelige ofre tilskrives mænds vold til et ønske om at få kontrol over dem, eller til gengæld for at blive ramt først, mens mændene mente, at kvindelige aggression var baseret på deres kvindelige partner ønske om at "vise, hvor vrede de er, og til gengæld for følelse følelsesmæssigt såret eller mishandlet.")

Foo, L., & Margolin, G. (1995). En flerdimensional undersøgelse af dating aggression. Tidende vold i familien, 10, 351-377. (En stikprøve af 290 college-studerende <111 mænd, 179 kvinder> reagerede på CTS . Resultaterne viser, at 24,3% af mændene og 38,5% af kvinder rapporterede begår fysisk vold mod deres datering partnere.)

Forke, CM, Myers, RK, Catallozzi, M., & Schwarz, DF (2008). Relationer vold blandt kvindelige og mandlige college studerende. Archives of Pediatric Adolescent Medicine, 162, 634-641. (En stikprøve på 910 universitetsstuderende <520 kvinder, 390 mænd> fra tre universitetsområder reageret for at vælge emner fra CTS. Resultaterne viser, at kvinder var signifikant mere tilbøjelige til at begå fysisk vold på deres mandlige partnere end mænd på deres kvindelige partnere.)

Foshee, VA (1996). Kønsforskelle i unge dating misbrug prævalens, typer og personskader. Health Education Research, 11 (3), 275-286. (Data er indsamlet fra 1965 unge i ottende og niende klasse i 14 skoler i landdistrikterne, North Carolina. Resultaterne viser, at 36,5% af dating kvinder og 39,4% af dating mænd rapport blive ofre for fysisk vold dating. Med hensyn til udøver vold 27,8% af kvinderne mens kun 15,0% af mænd rapport udøver vold.)

Gelles, RJ (1994). Forskning og advocacy: Kan man bære to kasketter? Family Process, 33, 93-95. (Beklager manglen på objektivitet del af "feministisk" kritikere af forskning viser kvindelige begået vold i hjemmet.)

George, MJ (1994). Rider på æslet baglæns: Mænd som uacceptable ofre for ægteskabelig vold. Journal of Men's Studies, 3, 137-159. (En grundig gennemgang af den litteratur, der analyserer resultaterne og spørgsmål i forbindelse med mænd som lige ofre for partner misbrug.)

George, MJ (1999). En offergørelse undersøgelse af kvindelige begået overgreb i Det Forenede Kongerige. Aggressive Behavior, 25, 67-79. (Et repræsentativt udsnit af 718 mænd og 737 kvinder fulgte CTS og rapporterede om deres erfaringer som ofre for fysiske overgreb, som kvinder i løbet af en femårsperiode. Mænd rapporterede større offergørelse og mere alvorlige overgreb end kvinder har. Konkret, 14% af mænd i forhold til 7% af kvinder rapporterede at blive overfaldet af kvinder. Højeste risiko gruppe var enlige mænd. Hovedparten (55%) af overfald på mænd blev begået af ægtefæller, partnere eller tidligere partnere. George, MJ (2002). Skimmington Revisited. Journal of Men's Studies, 10 (2), 111-127. (Undersøger historiske kilder og konstaterer, at mænd, som var ofre for ægtefællebidrag aggression var genstand for straf og ydmygelse. Inferences til moderne trivialisering mandlige ofre for partner aggression diskuteres.)

George, MJ (2003). Invisible Touch. Aggression & voldelig adfærd, 8, 23-60. (En omfattende gennemgang og analyse af kvindelige indledt partner aggression. Historisk, empirisk og sagen beviser fremlagt at påvise virkelighed "voldsramte mand syndrom." )

George, MJ (2007). "Den store tabu", og den rolle, som patriarkatet i mand og kone misbrug. International Journal of Men's Health, 6, 7-22. (En videnskabelig undersøgelse af centrale myter og tabuer omkring begrebet patriarkat. understreger det punkt, at IPV skal bekæmpes med succes, når mandlige offergørelse erkendes og behandles af både mænd og kvinder.)

Giordano, PC, Millhollin, TJ, Cernkovich, SA, Pugh, MD, & Rudolph, JL (1999). Misligholdelse, identitet, og kvinders deltagelse i forhold vold. Criminology, 37, 17-40. (Rapporter svarene fra 721 unge voksne <45% mænd, 55% kvinder, 47% hvide, 53% blanke>, der havde været involveret i kriminelle aktiviteter, der 10 år tidligere. Fag reageret på en modificeret udgave af CTS. Resultaterne viser, at kvinder var mere tilbøjelige til at begå vold end mænd. konkret, 27,6% af kvinder i forhold til 19,2% af mænd ramt eller kastede på deres partner og 8,3% af kvinder i forhold til 0,4% af mændene truede ægtefælle eller samlever med en kniv.)

Goldberg, WG, & Tomlanovich, MC (1984). Vold i hjemmet ofre i skadestuen. JAMA, 251, 3.259-3.264. (En stikprøve på 492 patienter <275 kvinder, 217 mænd>, der søgte behandling på en skadestue i en Detroit hospital var en rundspørge om deres erfaringer med vold i hjemmet. Respondenterne blev hovedsagelig afrikansk-amerikanske (78%), byboere (90%) og arbejdsløse (60%). ofre for vold i hjemmet nummereret 107 (22%). Mens resultaterne viser at 38% af ofrene var mænd og 62% var kvinder denne kønsforskel nåede ikke statistisk signifikans.

I dette indlæg vil jeg diskutere nogle af de teknikker som de i bebægtelse bruger for at opretholde eller facilitere deres benægtelse, og forebygge enhver konfrontation af deres motivationer. Der findes et antal logiske vildfarelser og retoriske krumspring, der med jævne mellemrum dukker op i håndteringen af folk i benægtelse. Folk i benægtelse kan tro, at de er engageret i substantille argumenter og i præsentationen af deres sag, men ved nærmere eftersyn er eksemplernes fundament faktisk pseudo argumenter.

Selv om det ikke præcist er en vildfarelse eller et retorisk krumspring, så er fysisk tvang en anden vigtig teknik der anvendes for at afmontere og/eller forstyrre rationelle argumenter eller diskussion. For benægteren har tvang den fordel, at den eliminerer enhver mulighed, de kan have for at konfrontere deres benægtelse, og det der driver den.

Forståelsen af alle disse teknikker er essentielle for at være i stand til at håndtere individer i benægtelse.

Der er jævnligt en forbindelse mellem pseudo argumentets teknik anvendt for at fastholde benægtelse, og måden benægtelse bruges på. Ovenstående liste er ikke udtømmende, og inkluderer noget af det, jeg anser for de vigtigere anvendte teknikker. Oversigten er kun intenderet som en foreløbig guide. Følgende er en kort diskussion af hver af vildfarelserne eller retoriske krumspring refereret til i oversigten

Retorik er et verbalt eller skriftligt forsøg på at overbevise nogen til at tro, ønske eller gøre noget, der ikke giver mening for tro, ønske eller handling, men forsøger at motivere denne tro, ønske eller handling, alene gennem magten i de anvendte ord.

Forskellen mellem vildfarelser oog retoriske krumspring kan bedst forstås som forskellen i det anvendte sprogs funktioner anvendt. Politikere, rådgivere og journalister tenderer at være eksperter, når det kommer til anvendelsen af retoriske krumspring. Retoriske krumspring appellerer typisk mere eller mindre til følelser frem for fornuft, hvilket er argumentets domæne. Vildfarelser, på den anden side, er simpelthen defekte forsøg på at argumentere. De kan vildlede os til at tro, at de ikke er defekte, men fremstilles alligevel som forsøg på et argument. Mange skribenter og talere vil anvende en blanding af retoriske krumspring, vildfarelser og ægte argumenter, når de forsøger at overbevise os om sandheden i deres påstande.

Lad os først se på nogle af de mest almindelige retoriske krumspring der bruges:

Appel til følelser: Denne type krumspring er meget almindeli, og brugeren prøver at appellere til specifikke følelser eller ønsker. Eksempelvis kan grundet lidenskaben med hvilket det siges, blive inciteret til at tro på, hvad der siges (fremfor at analysere indholdet); eller fordi det stimulerer medmenneskelighed, ynk, skyld og et antal andre følelser.

At fremkalde frygt er også kendt som "skræmmekampagne", og bør skelnes fra ægte advarsler, for hvilke der findes en god grund til at opleve følelsen.

Yderligere kan der, når der appelleres til følelserne, kan man fokusere på idéens nyhed eller popularitet (alle tænker dette), eller det sexede eller nuttede, af hvilke alle let kan distrahere den rationelle analyse af idéen eller produktet.

-Direkte angreb: er simpelthen en uforbeholden antagelse af, at noget er sandt eller ikke sandt, uden nogen form for forelagt bevis.

-Modeord: er anvendelsen af følelsesladede termer, der snedigt influerer lytteren, men ikke tilbyder nogen information om sandheden om, hvad der siges.

-Skræmme citater: bruges til at nedgøre oppositionen ved at betvivle et bestemt koncept.

-Røgslør: afleder opmærsomheden fra diskussionens emne ved at introducere et nyt emne.

-Tvetydig tale: laver fortsætteligt tvetydige erklæringer for at mislede.

-Formelle vildfarelser: kan findes i næsten enhver tekst og logik (hvis P så Q; Q derfor P) eller benægtelse af det forventede (hvis P så Q; ikke P derfor ikke Q). Som gruppe er de ikke valide argumenter grundet formelle fejltagelser i udredningen.

Substantive fejltagelser: er fejltagelser der hvilker på en implicit men ikke udtrykt præmis, men som er et falsum ved undersøgelse. De inkluderer:

Flertallet har ret: konklusion af at fordi flertallet mener noget, så må det være sandt. Kategorien inkluderer overmåde tiltro på undersøgelser som målestok for, om noget er sandt eller falsk, eller hvordan man bør opføre sig.

Almindelig praktik: konklusionen at fordi alle gør en bestemt ting, så bør man gøre det.

Ad hominem: er respons på et argument ved at abgribe modstanderen frem for at adressere selve argumentet.

Appellere til angivelige autoriteter: er problematisk, når en autoritet appelleret til ingen ekspertise har på området; eller selvom denne har det, så er der ingen garanti for, at denne har ret.

Perfektionist vildfarelse: når en idé eller et forslag afvises, da det ikke fuldkomment kan løse et særligt problem

Svag analogi: brug af en uretfærdig eller utilstrækkelig analogi.

Kausale vildfarelser: er også meget almindelige og involverer antagelsen af, at fordi ting midlertidigt er relaterede, at der findes en årsag/virkning effekt (temporal vildfarelse); eller fordi to ting korrelerer, så findes der en kausal relation mellem dem; bevægende sig fra at vide noget bestemt er sandt til at tro at noget andet også må være sandt, selvom der ingen beviser findes, der støtter denne tro, også kaldet Epistemisk vildfarelse.

Følgende tekniker passer ikke ind i tidligere nævnte kategorier, eller er en kombination af én eller flere allerede nævnte. De inkluderer:

-Afledningsmanøvre: præmisser eller idéer der er irrelevante for en særlig konklusion, men som tilbydes som bevis for konklusionen.

-Stråmand: bevidst opsætte et falsk mål, der er lettere at besejre i et argument.

Cirkelslutning: er en situation, hvor en konklusions sandhed antages af dets præmisser.

-Selektiv anvendelse af bevis: i enhver analyse er der almindeligvis en stor mængde beviser at tage i betragtning; især når der er tilstrækkelig kompleksitet involveret, er det til tider let kun at yde beviser opmærksomhed, der støtter de ønskede konklusioner, og ikke beviser der modsiger dem.

Flytte målstolpen: er en almindeligmåde i benægtelse, og opstår, når nogen hele tiden kræver flere beviser, end der på tidspunktet kan skaffes. Hvis disse beviser på et senere tidspunkt bliver til rådighed, så bliver kravet bare, at der skaffes endnu flere beviser.

-Argument per definition: er at ændre på ordenes mening eller koncept, så det støtter argumentet (eksempel "det afhænger af hvad betydningen af "er" er, og andre forvrængninger af sproget som at bruge den modsatte mening af et ord som i Orwell´s Newspeak).

-Løgner paradokset: er én af mine personlige favoritter, og er brugen af paradoksale erklæringer (eksempelvis "Der findes ingen objektiv sandhed"), der er lingvistisk korrekte, men internt inkonsistente, og ikke kan bevises at være sande eller falske.

Aggression og fysisk angreb

Den mest åbenlyse teknik i denne kategori er den fysiske analogi med ad hominem angreb. Dette kræver selvfølgelig ingen tænkning eller logiske manipulationer overhovedet. Vi ser dette i de fysiske angreb, der laves af venstrefløjen mod, hvad der end måtte pådrage sig deres vrede, eller vover at udbrede idéer, der afviger fra deres egne opfattelser.

Isaac Asimov sagde engang de berømte ord: "Vold er den inkompetentes sidste tilflugt".

Fra et psykiatrisk perspektiv vil jeg ændre dette til: "Fysisk tvang er benægterens sidste tilflugtsted".

Tvang er den historisk prøvede og sande metode med hvilken de fleste totalitære regimer opretholder sig selv. De må styre informationernes udbredelse; hensynsløst undertrykke enhver idé, der aflegitimerer deres ideologi; eliminere enhver person der truer med at udstille dets svagheder; og endog fysisk forhindre deres egne folk i frit at forlade landet, hvor de kunne få fremmede idéer. Alle disse tiltag sikrer, at psykologisk benægtelse og de underliggende motiver af magthaverne aldrig betvivles eller udfordres. En tyran er derfor i dette perspektiv den ultimativt benægtende person.

Der findes mange selvbedragende personer, der hævder, at denne situation allerede eksisterer i U.S.A. under BusHitler. Jeg er sikker på, at man har bemærket de jævnlige anholdelser og fængslinger af alle Hollywood stjernerne og de modige anti krigs protestanter, vis holdninger hensynsløst undertrykkes af Bush administrationen.

Ikke desto minndre kommer den virkelige fysiske undertrykkelse og de aggressive angreb der i stedet for rationel debat opstår, ikke mestendels fra hverken regering eller konservative.

Jeff fra Beautiful Atrocities henviser til andre måder dagens politiske venstrefløj har udviklet nye måder at styre informationsstrømmen på. Han nævner Amazon, hvor man kan følge sværme at venstreorienterede, der nedgør nye konservative bøger, som de indlysende ikke har læst. Jeff mener, at dette er opstået, "som om selve eksistensen af materiale, der udfordrer deres verdenssyn, er en trussel, der må udryddes (frem for at lade folk selv skabe deres mening).

Præcist. Det sidste en person i benægtelse ønsker, er informationernes fri bevægelighed om et emne der truer perfektionen og benægtelsens velbehag.

Wikipedia er et andet forum, hvor folk pinagtigt prøver at genskrive historien, så den passer til deres ideologi. Hvis man eksempelvis læser om aztekerne, så vil man erfare, at deres menneskelige masseofringer i virkeligheden ikke var meget anderledes end europæernes krigsførsel.

Demokraterne har også erklæret deres intentioner, hvis de skulle få muligheden, at genindføre "Fairness Doktrinen", også kendt som regeringsreguleringer af private radio stationer, der ville tvinge konservative radio stationer til at kassere halvdelen af deres radio materiale, og erstatte det med intetsigende programmer, uanset om der er nogen, der gider lytte til dem. Man prøver fysisk at forhindre folk i at ty til alternative verdenssyn eller informationer, i stedet for rationelt at forfølge dem med sine egne positioners synspunkter.

Ingen af disse teknikker (retoriske krumspring, logiske vildfarelser eller fysisk kontrol) er unik for den ene side af det politiske spektrum, men i dagens politiske klima er det meste af benægtelsen manifesteret - især siden 9/11 - næsten udelukkende på den ene side. Tilbage i 40´erne og 50´erne i forrige århundrede, var situationen omvendt. 

I det amerikanske demokratiske parti er friheden død som en sild. Partiet er overtaget af den postmoderne radikale venstrefløj. I Europa er de endnu ikke bevidste om det faktum: de går stadig rundt i den forvisning, at Obama er det bedste, der er sket siden JFK. Men hvad ved de. Benægtelse står parat.

I Europa er der andre forandringer i luften. Måske fordi der er stødt på den observante side at relativistisk tankegang, og måske fordi de har strakt misbruget af friheden til det yderste, men hvem ved. Filosofiske tvister på venstrefløjen har det almindeligvis med at retfærdiggøre at målet helliger midlet.

Det er klare tegn på, at nogle progressive er i gang med at kaste sig ud i den næste filosofiske U vending i sin lange historie af selektiv udvælgelse og vragning. I bedste Hegel´sk dialektiske tradition svinger de fra den ene ekstremitet (relativisme) til dens modtese (absolutisme), alt sammen i den gode sags tjeneste, behøver man vel ikke påpege.

Fortalere for den relativistiske tilgang har brugt årtier på at dekonstruere autoriteter og absolutter, som religiøse fanatiske fundamentalister blev dømt at prøve at prakke folk på, og et fordomsfuldt bourgeosi der afsiger moralske domme. Dette har de i mange år meget grundigt praktiseret. Hvis ret skal være ret, så er der meget lidt i den autoritære venstrefløj at dekonsturere, og absolut intet tilbage der er absolut (bortset fra højere skatter og deres vedholdende had).

Problemet med relativistisk tankegang - som det er tilfældet med alle dens afledninger (eksempelvis multikulturalisme), er, at den fastholder, at enhver kultur, nation, klasse, folk, religion er ligeværdig. Dette værdi ideal gør det umuligt for dem at kritisere deres egne, og øve selvbedrag. Ikke at det nogensinde har afholdt dem fra at angribe deres modstandere! Hvis det passer ind i deres sag, bliver selvmodsigelse en del af deres teori, men det forårsager dog betydelige mængder af kognitiv dissonans hos de mere rationelle efterkommere.

Netop som den vestlige verden mentalt er blevet bragt i knæ, laver venstrefløjen en U vending, og begunder reintroduktionen af autoritet. Ironien er, at det kommer fra det samme slæng, der introducerede os for det anti autoritære for 3 - 4 årtier siden. Og du kan æde din gamle hat på, at de vil bruge det mod højrefløjen, men for nu taler de for at friheden, tja, har sine ulemper, og at nyderne af denne er pjalteproletarerne. Du ved, dem de i utallige år som stemmekvæg har holdt ude i samfundets periferi, og senere skal bruges som kanonføde, skulle muligheden vise sig.

Observante personer kan på det seneste have noteret sig en vane med på venstrefløjen at udvise elite tendenser. De er også selv pludseligt vågnet op til deres egen nobilitet. Denne prædiken strategi har bragt nogle i årvågenskab omkring hidtil uudnyttede muligheder: at afsige moralsk dødsdom over rendyrket kapitalisme, nobelt at opløfte masserne, prygle individualismen til fordel for det sikre og hyggelige kollektivistiske samfund, prædike nødvendigheden af formynderstaten, paternalistisk fortælle andre, hvad de skal gøre, og hvordan de skal leve deres liv, hvad de skal tænke, og hvordan de skal opføre sig - alt sammen under det sædvanlige dække af deontologisk etik, at deres intentioner er af højeste moralske standard, og at det alt sammen er for vort eget bedste.

Deres tidligere idéers og politikkers katastrofer vil blive tørret af på højrefløjen: den vil blive anklaget for ondsindet narcissisme, utøjlet individualisme, grådige nedrige bankfolk og selskabsmagnater, den autistiske besættelse af selvudtryk, og pulveriseringen af egocentriske, kapitalistiske samfund. Røde, grønne og bekendende hamrer endeløst den rare fællesskabstromme mod peronlige landvindinger og arbejdets frugt.

Her følger, hvad der skete på filosofisk niveau:

Platon´s sind/krop dikotomi er dømt ikke længere holdbar. Sindet residerer i den fysiske hjerne, og mennesket drives af hormoner (og samfundet). Modellen af mennesket er en computer, med et drev i rolen som hjerne. Det elementære spørgsmål, hvad der i denne analogi føder denne computer, er endnu ikke helt på plads. Det ligner endnu en fejlopfattelse a la bebredje skeen for, at man bliver tyk.

Kort sagt at det naturalistiske og darwinistiske perspektiv, at mennesket er summen af antal celler, synapser og endokrinske systemer er dagens sandhed.

Empiricisme (spørg ikke - det har ikke været muligt for mig, at finde ud af det endnu, men jeg kigger i retning af, at der er tale om objektiv viden; men det ville betyde, at tage dette element fra relativistisk tankegang - det vil blive svært at fastholde absolutisme, hvis men ikke har nogen mulighed for med sikkerhed at vide noget. Hold især i fremtiden øje med problemstillingen, hvis de prøver at anvende det subjektive som et absolut, hvilket de vil).

Individuel autonomi (meget vigtig! Det er essentielt for al venstreorienteret tankegang, at mennesket ingen fri vilje har (imperativ for moralitet) af betydning, og ingen personlig autonomi (det vil aldrig fungere godt med liberalisme). Dette muliggør bebrejdningsløshed og offergørelse, der er så central i de progressives fortælling!

Det vil blive et uforglemmeligt syn, hvad venstreorienterede tænkere vil finde på, for at få autoritet og absolutter til at fungere sammen med stående doktriner! Men det faciliterer dog i stort omfang samfundets inddeling i minoritetsgrupper og sociale klasser, muliggørende venstrefløjen at sætte disse op mod hinanden, så de progressive kan regere - lidt på samme måde som i U.S.A. i øjeblikket, hvor enhver opposition til præsident Obama´s anti amerikanske politikker afføder hyleri om "racisme!".

Fortalerne for den autoritære strategi hævder, at det primære mål er at promovere universelt selværd, men ikke grundet talent (der ikke er nogen bedrift) eller som resultat af talent (som er konkurrence orienteret og kapitalistisk). Så dette selvværd er antageligt alene på grundlag af at være medlem af et kollektiv ( dette kommer betænkeligt tæt på pøbel etik).

Altruisme forbliver det fornemste træk ved en drone: villigheden til at ofre selvet for helheden. Den venstreorienterede elite, som det sovjetiske nomenklatur, udgør toppen af et angiveligt klasseløst og egalitært samfund, i hvilket hvar drone kender sin plads, og værdisættes på grundlag af, at denne tilhører dem.

De vil blive fyldt med goden ved de neoliberales nedarvede elitestyrers rædsler. Dette stykke hvilende hygiejne er baseret på logikken, at intelligente forældre avler endnu mere intelligente børn, og deres børn vil igen være mere intelligente end deres forældre. Disse neoliberale elitære, for at ramme naboen, har konkurrencer blandt dem selv om, hvad rodårsagen til al vestlig ulyksalighed er:

Tabet af fornemmelse for sikkerhed og tryghed

Belønning af talent (som er uretfærdig, da det ikke er jævnt fordelt i samfundet)

Rousseau´s trompeterende kald: De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere (en kliche og løgn der har nægtet at forsvinde gennem sin 250 år lange historie).

Tabet af selvtillid hos de "efterladte" (det uprivilegerede pjalteproletariat)

Nu begynder det virkeligt at blive fascistisk, hva´progressive?

Det neoliberale elitestyre er også skadelig for familiens autonomi (som om det rager venstrefløjen en pind!), da - for at møde de progressives standarder for lige muligheder - "fattige" (læs: dumme) familier vil være nødt til at blive opløst, og deres børn institutionaliserede, for at sikre lige startpositioner... (den etiske hensigt retfærdiggør ethvert, ethvert middel)

Det er umuligt at vide, om dette på nuværende tidspunkt vil fange an på venstrefløjen. Postmoderne relativisme havde også oprindeligt en langsom start, men spredte sig til sidst som en steppe brand i så stort et omfang, at det svækkede hele Vesten. Vi holder fingeren på de progressives hjertepuls, og holder jer orienteret om, hvad der sker.

At blive udsat for passiv rygning er for mange ikke-rygere en ubehagelig oplevelse, og blev i årtier anset for en gene. Men idéen at den faktisk kan forårsage sygdom for ikke-rygere, har blot været fremme siden 1970´erne.

Seneste undersøgelser viser, at mere end 80% af amerikanerne nu tror, at passiv rygning er skadelig for ikke-rygere.

I 1972 adresserede en amerikansk kirurgisk rapport passiv rygning som en mulig trussel for ikke-rygere, og opfordrede til en ikke-rygningsbevægelse. Emnet blev igen adresseret i kirurgisk rapporter i 1979, 1982 og 1984.

I 1986 konkluderede en kirurgisk rapport, at ufrivillig rygning forårsagede lungekræft, men tilbød kun svage epidemiologiske beviser til støtte for påstanden. I 1989 blev det pålagt Environmental Protection Agency yderligere at evaluere beviserne for helbredseffekter af passiv rygning.

I 1992 offentliggjorde Environmental Protection Agency sin rapport "Respiratory Health Effects of Passive Smoking", hævdende at passiv rygninger et alvorligt offentligt helbredsproblem, at den hvert år dræber omkring 3.000 ikke-rygende amerikanere af lungekræft, og at den er en Gruppe A karcinogen (kræftfremkaldende stof som eksempelvis benzener, asbest eller radon).

Rapporten har været brugt af anti-tobaks bevægelsen og regeringskontorer, inklusive afdelinger for offentlig sundhed, for at retfærdiggøre forbud mod indendørs rygning på offentlige steder.

Environmental Protection Agency´s konklusion i 1992 støttes ikke af pålidelige videnskabelige beviser. Rapporten er blevet meget miskrediteret og i 1998 blev den afvist af en føderal dommer.

Alligevel blev rapporten fra Environmental Protection Agency om passiv rygning citeret i 2006 en amerikansk kirurgisk rapport, hvor daværende ledende kirurg Richard Carmona fremlagde den absurde påstand, at der intet risikofrit niveau findes for udsættelse for passiv rygning.

I sin 1992 rapport valgte Environmental Protection Agency at ligestille aktiv rygning med passiv rygning. Én af Environmental Protection Agency´s erklærede antagelser var, at fordi der findes en sammenhæng mellem aktiv rygning og lungekræft, må der ligeledes være en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft.

Men problemstillingen udgjort af passiv rygning er meget forskellig fra, hvad man finder i aktiv rygning. Et anerkendt toksiologisk princip erklærer, at "Mængden udgør giften".

Derfor registrerer læger direkte udsættelse for cigaretrøg hos cigaretrygere i medicinske journaler som "pakker røget per år" (pakker røget per dag gange antallet af år røget). En rygers historie med omkring 10 pakker per år, foranlediger en læge til at lede efter cigaretforårsagede sygdomme. Men selv ikke-rygere med størst udsættelse for passiv rygning indhalerer sandsynligviskun, hvad der svarer til en brøkdel (omkring 0.03) af en cigaret per dag, hvilket svarer til, at ryge omkring 10 cigaretter om året.

Et andet stort problem er, at de epidemiologiske undersøgelser på hvilke Environmental Protection Agency baserer sine statistiske undersøgelser, kun kan vise korrelation og ikke bevise årsagssammenhæng.

En statistisk metode anvendt til at sammenligne rater af en sygdom i to befolkninger er relativ risiko. Det er raten af sygdom fundet i den udsatte befolkning delt med raten fundet i den ikke udsatte befolkning. En relativ risiko på 1.0 repræsenterer ingen forøget risiko. Fordi konfundering og andre faktorer kan tilsløre en svag sammenhæng, må der, selv for at påstå årsagssammenhæng, findes en meget stærk sammenhæng, i størrelsesordenen 300 procent eller 400 procent, hvilket udgør en relativ risiko på 3.0 til 4.0.

Eksempelvis fandt undersøgelserne der linker cigaret rygningmed lunge kræft en hyppighed for rygere fra 20 til omkring 40 i forhold til ikke-rygere, en forbindelse på 2000 procent til 4000 procent, eller en relativ risiko på 20.0 til 40.0.

Et endnu større problem er Environmental Protection Agency´s sænkning af Konfidens Interval brugt i rapporten. Epidemiologer kalkulerer konfindens intervaller for at udtrykke sandsynligheden for at et resultat kunne fremkomme ved et tilfælde. Et Konfidens Interval på 95% tillader en mulighed på 5%, der kun ville fremkomme ved en tilfældighed.

Før Environmental Protection Agency´s rapport af 1992 havde Environmental Protection Agency altid brugt epidemiologiens gyldne standard for Konfidens Interval på 95% for at måle statistisk signifikans. Men fordi de amerikanske undersøgelser valgte for rapporten ikke var statistisk signifikante indenfor et Konfidens Interval på 95%, ændrede Environmental Protection Agency for første gang i historien reglerne, og brugte et Konfidens Interval på 90%, hvilket fordoblede sandsynligheden for at tage fejl.

Dette tillod Environmental Protection Agency at rapportere en statistisk signifikans på 19% forøgelse af lungekræft tilfælde hos ikke-rygende samlivsfæller levende sammen med rygende samlivsfæller. Selvom den relative risiko kun var 1.19, en størrelse der ligger langt under, hvad der normalt kræves for at demonstrere korrelation eller kausalitet, konkluderede Environmental Protection Agency, at dette var bevis på forøget risiko for amerikanske ikke-rygere under passiv rygning på 19%.

I november 1995, efter en 20 måneders undersøgelse, frigav Congressional Research Service en detaljeret analyse af rapporten fra Environmental Protection Agency, der var højst kritisk overfor metoderne og konklusionen fra Environmental Protection Agency. I 1998 i et sønderlemmende 92 sider skrift, afviste den føderale dommer William Osteen undersøgelsen fra Environmental Protection Agency, erklærende den værdiløs og ugyldig. Han fandt en kultur af arrogance, bedrag og formørkelse i Environmental Protection Agency.

Osteen bemærkede: "For det første er der beviser i sagen, der støtter anklagen om, at Environmental Protection Agency udplukkede sine data efter forgodt befindende. Med henblik på at bekræfte sin hypotese fastholdt Environmental Protection Agency sit niveau for standard signifikans, men sænkede konfidens intervallet til 90%. Dette tillod Environmental Protection Agency at bekræfte sin hypotese ved at finde en relativ risiko på 1.19. Environmental Protection Agency kan ikke finde statistisk signifikant sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft".

Dommeren tilføjede: "Environmental Protection Agency var forudfattet konklusionen, før det begyndte sine undersøgelser; justerede etablerede procedurer og videnskabelige normer for at validere sin konklusion; og udnyttede aggressivt sin autoritet til at udbrede resultater, for at etablere et defacto tilpasset plan, der skal influere den offentlige mening".

I 2003 blev et papir om passiv rygning og lungekræft offentliggjort i British Medical Journal. Det er den største og mest detaljerede undersøgelse nogensinde rapporteret. Forfatterne undersøgte over en periode på 39 år mere end 35.000 californiske ikke-rygende indbyggere uden at finde nogen statistisk signifikans mellem passiv rygning og lungkræft.

Rapporten af 1992 fra Environmental Protection Agency er et eksempel på brugen af epidemiologi med henblik på at promovere en overbevisning om en epidemi, fremfor at undersøge én. Det har skadet troværdigheden hos Environmental Protection Agency, og har besudlet epidemiologiens område og den offentlige sundhed.

Yderligere har indflydelsesrige anti-tobak aktivister, inklusive prominente akademikere, uetisk angrebet eminente videnskabsmænds undersøgelser, med henblik på at fremme deres ideologiske og politiske agendaer.

Misbrugen af videnskabelig integritet, og generationen af mangelfulde "videnskabelige" udkommer (gennem brugen af pseudovidenskab) har ført til storstilet bedrag af den amerikanske offentlighed og til overdrevent stærke statsoverreguleringer og formøbling af offentlige midler.

Millioner af dollars har været brugt i promoveringen af troen på, at passiv rygning som en dræber, og atter millioner af dollars er af forretningslivet blevet brugt på at efterkomme tusindvis af højst restriktive forbud, mens det frie personlige valg er blevet nægtet millioner af rygere. Endeligt, og måske mest tragisk, har alt dette afledt ressourcer væk fra opdagelsen af de virkelige årsager til ikke-rygeres lungekræft. 

Det første skridt for en tilbundsgående forståelse af voksen adfærd er at forstå barnets oprindelse i barndommen. Tilpasset eller utilpasset vil de blivende tankemønstre, følelser, adfærd og relationer der definerer voksen personlighed begynde i de tidlige år af livet. Faktisk vil vore tidligste erfaringer med omsorgsgivere afgøre vore senere personlighedstræk, inklusive de der udtrykkes i politiske værdier og overbevisninger. Den liberales sind er ikke nogen undtagelse: håb, frygt, passion, værdi og moral er i vidt omfang arven af barndommen fra fødsel hele vejen gennem puberteten. De træk der definerer, hvem vi er, er de træk, der leder den enkelte til at forfølge særlige mål på den politiske arena, og bruge særlige metoder for at nå dem.

Det radikale liberale sinds mål er selvfølgelig familiært, men endnu en kort summering kan vise sig nyttig i fremhævelsen af deres barnagtige natur. Disse er grandiose mål om at sørge for alles materielle velfærd og sundhedspleje, forsvarende alles selvværd gennem korrigering af alle sociale og politiske ufordelagtigheder, uddanelse af borgere og fjernelse af alle klasseforskelle. I forfølgelsen af disse mål intenderer den liberale at konstruere en universel menneskelig familie, én forenet i bånd af gensidig kærlighed, omsorg og tolerance. Gennem drastiske statshandlinger søger den radikale liberale følgende:

En magtfuld formynder regering der skal sørge for alles gode liv og bekymrende nærvær.

Et elite korps af surrogat forældre, der vil administrere folks liv gennem omtrent lige distribution af goder og tjenester, på samme måde som virkelige forældre sørger ligeligt for deres børns behov.

Garanti for materiel sikkerhed fra staten, lig det eet barn forventer fra sine forældre.

En form for forældreagtig social retfærdighed, der kurerer eller mildner alle former for afsavn, ulighed, lidelse og ufordelagtigheder.

En garanti for at negative rettigheder til beskyttelse af individuel frihed vil opgives til fordel for positive rettigheder, der eliminerer uligheder omkring velstand, social status og magt, præcis som gode forældre ville balancere deres børns goder.

Statslove der vil straffe, dem der har, for det de har, og kompensere dem der ikke har for deres misundelsens smerte, præcis som gode forældre ville gøre for deres børn

Statsdirektiver fra kloge og omsorgsfulde myndigheder, der kanaliserer borgernes initiativ og industri gennem sociale programmer og skatte incitamenter, præcis som kloge forældre afgør retningen af familiens arbejde.

Regeringspolitik der instuerer folk i, hvordan de politisk relaterer til hinanden, præcis på samme måde som gode forældre instruerer deres børn i, hvordan man opfører sig.

Statsvelfærdsprogrammer der frigør borgeren fra altruismens pligter, præcis som forældre gør.

En international omsorgsfuld agenda, der vil fremhæve nationernes familieopfattelse ved at forstå hinandens lidelser, tolerance for andres destruktive handlinger, og sympatisere med aggressorer, for at bringe dem til forhandlingsbordet, præcis som gode forældre gør i løsninger på familiestridigheder.

Disse og andre mål kære for den moderne liberale er kendetegnet ved de behov barndommen adresserer og den voksne må ignorere. Hvad det liberale sind virkeligt længes efter, er barnets relation til en kærlig familie, hvis omsorg kompenserer for de sår barnet led i sine tidlige år. Alt dette afsøges på samtidens politiske arena. Det store problem denne møder, er, at en substantiel del af befolkningen stadig er kompetent: det er en befolkning der dybt ærer individuel frihed, tjenstvilligt accepterer sine ansvar og passioneret modsætter sig ødelæggelsen af dette. Den har ikke tænkt sig at give efter for den liberales vanvittige drøm. Fordi kompetente folk ved, at de kan styre deres egne liv, og sørge for deres egen sikkerhed gennem gensidig samarbejde, og fordi de elsker en verden af frihed, i hvilken de lever, som de lyster, har de intet behov for, og faktisk voldsomt modsætter sig, den liberale stats undertrykkende indblanding. Hvad den kompetente borger ønsker, i modsætning til den moderne liberale, er en sammenhængende og pålidelig struktur for ordnet frihed, sikret ved en begrænset regering der respekterer individets autonomi og suverænitet, og beskytter individets ejendomsret mod kollektivismens konstante indtrængen.

Det liberale sind afviser principielt denne anvisning, og søger gennem statspolitik at forkaste dette. Hvad den liberale søger, for at føle sig sikker, er den moderne velfærdsstat, med dens endeløse garantier og endeløse reguleringer. Dette mål er bogstaveligt talt fanatisk. Men lige så irrationel er metoden med hvilken man ønsker at opnå dette. Den liberale er villig til at bruge enhver form for statsmagt, inklusive magt der destruerer fundamentet for civiliseret frihed, for at opnå hvad denne kræver; statsgaranteret sikkerhed over et helt livsforløb, sammen med efterkommelse af den liberales neurotiske krav. Den liberale søger gennem staten den grad af tvang, der behøves for at afhjælpe traumer, uretfærdigheder, hjælpeløshed og ydmygelse oplevet i hænderne på sine oprindelige omsorgsgivere. Dette håbes opnået ved at vedtage love, der tilfredsstiller den liberales impulser og undtager denne fra voksenhedens passende ansvar.

Alt i alt er den liberales mål, at transformere staten til den ideelle forælder/familie, og metoden hvormed dette bud skal opnås, er at overtale kompetente folk, hvilket konstituerer den radikale liberales agenda. Oven over alting er agendaen en skabelon den uimodståelige brug regeringsmagt. Drevet af sine irrationelle behov og ønsker er det radikale liberale sind mere end villig til at ofre frihedens noble struktur. 

Det første man kommer i tanke om, når det drejer sig om en venstreorienteret, kan være "sensitiv". Når det drejer sig om en stalinist, kan det være "morder". Det er en ret stor forskel. Jeg kunne aldrig finde på, at forveksle en velmenende venstreorienteret med en væmmelig stalinist. Men på samme tid håber jeg ikke, at vi ikke får øje på stalinister på udkig efter ballade, der udgiver sig for ordinære venstreorienterede. Medierne er i al fald ikke interesserede i forskellen.

Termen "Stalinist" er historisk retfærdiggjort gennem ubestridelige beviser, inklusive vidnesudsagn fra tusindvis af tidligere Stalin kollaboratører. Så det er ikke et spørgsmål, man bør tage let på, så længe vi er omhyggelige i sorteringen mellem ubestridelige fakta og påstande.

Jeg er begyndt mildt at stille spørgsmålstegn, ved de venstreorienterede jeg kender, uden at komme ind i højrøstede argumenter. Til min store overraskelse taler nogle, af de blødt lydende folk jeg kender faktisk til tider morderisk. Det ville jeg aldrig have troet, da det er folk, jeg virkeligt godt kan lide. De har en varm side. I deres egne øjne drives de af kærlighed og medmenneskelighed. Og alligevel synes nogle - helt sikkert ikke alle - parate til at hænge øjeblikets syndebuk i det nærmeste træ.

Jeg kender også en masse virkeligt søde, dumme venstreorienterede. Folk der er så desperate efter at være kærlige, at de rationaliserer alt det vrøvl det mades med af medierne.

Jeg tror ikke, at vi er i nærheden af et Gulag i U.S.A. Men jeg tror det er vigtigt at vide det, hvis der findes stalinister omkring os, som der utvivlsomt gjorde under Stalin´s blodtørstige regime. Vi ved historisk, at Manhattan projektet blev spioneret af fysikere, der viste sig at være stalinister, som Klaus Fuchs der overleverede atomare hemmeligheder til Stalin, og blev belønnet med et livslangt medlemskab af det østtyske Politburo. Jeg har på fornemmelsen, at Saul Alinskyvar meget tæt på at være en ægte stalinist, som jeg senere vil uddybe. Disse er ikke de imaginære kommunister vi angiveligt gemmer under enhver paranoids seng. Disse folk er, og var, virkelige. Jeg ville ønske, at det ikke var tilfældet. Til tider må man møde ubehagelige realiteter.

For omkring fem år siden udtrykte en sød dame på omkring tres år håb om, at nogen ville snigmyrde George W. Bush. Dette er langt ud over anstændig politisk debat. Udtryk for morderisk raseri var ikke præcist usædvalige i årene med Bush. Mange af dem var ret åbenhjertige. Mange af de europæiske medier udtrykte frit morderisk raseri mod U.S.A. og George Bush. Jeg tror ikke det har ændret sig meget; de er bare lidt mere stilfærdige i dag.

Jeg tror dog, at virkelige stalinister er anderledes. Hvis man ser på antallet af totalitære mord i det 20. århundrede, omkring 100 millioner myrdet af kommunistiske regimer, og yderligere omkring 40 millioner af nazisterne og andre fascistiske partier, inklusive krigsofre, så finde der dem, der dræber af strategiske hensyn, og dem der dræber af raseri. Stalinister dræbte af strategiske årsager, da de mente, at massemord var nødvendige for at opnå Paradis på Jord. De var ofte intellektuelle, der simpelthen kom til den "rationelle" konklusion, at en hel kategori af medmennesker måtte dø, og altid for en "højrere sag".

Dette var bogstaveligt talt argumentet vi ser fra Karl Marx og frem. Ja, staten kan hjernevaske børnene af den kapitalistiske klasse, men det kan være nødvendigt at dræbe deres forældre. Nej, der findes kulaker, der ikke kan tolereres i Sovjet Unionen, og de må ganske enkelt bare dø. Nej, man kan ikke forvandle en jøde til et anstændigt menneske; det hele ligger i generne, og man må simpelthen dræbe dem alle, for at sikre sig at giften ikke spreder sig.

Malcolm Muggeridge der var Moskva korrespondent for The Guardian i 1930´erne, har i sin selvbiografi skrevet om sådanne kolde morder typer. Mange af Muggeridge´s presse kolleger der var stalinister, var journalister i Moskva. De så den sovjet forårsagede hungersnød i Ukraine, men løj simpelthen om det, og benægtede dens eksistens overfor læserne i Vesten, og nogle retfærdiggjorde i deres sind mordene. Et forbløffende antal "blod orienterede professorer" i Vesten var præcist sådanne "strategiske" stalinister; folk der retfærdiggjorde massemord, af hvad de mener at være af rationelle årsager. Mange nazister var også sådan. Jep, mord på alle jøder og sigøjnere var et beskidt arbejde, men nogen måtte gøre det, for at rengøre herrefolket. Dette var en strategisk vision, uanset had eller raseri. (De strategiske mordertyper manipulerede selvfølgelig raseri og had for at få arbejdet gjort. Men de var koldblodige mordertyper mange af dem).

Jean-Paul Sartre var den slags stalinist. Sartre var den mest berømte filosof i Europa i forrige århundrede. Men han mente, at Marxisme var vigtigere end Eksistentialisme, hans filosofiske varemærke. Sartre redigerede i Paris et hardcore venstreorienteret magasin, og evnede både at støtte Stalin, da alle andre havde forstået, hvad han var i gang med, og ændre sin redaktionelle støtte til Mao Zedong, da Mao begyndte at myrde 10 millioner kinesere. Dette var ikke blot en tilfældighed. Sartre var ikke en sentimental venstreorienteret. Han var ikke selvbedrager. Han var koldblodigt ond. En endnu lavere del af Helvede end den del Dante havde reserveret for ordinære mordere.

Når man taler om ledere af totalitære kommunistiske eller fascistiske regimer, så taler man almindeligvis om strategiske massemordere som Saddam Hussein, Stalin, Hitler og Pol Pot. Jeg vil tro, at havde Kim Jong-Il levet i dag, ville han have været en strategisk massmorder. Han legede i al fald på enhver tænkelig snu måde med Vesten. Ingen er i tvivl om, at Kim direkte, efter eksempel fra Mao og Stalin, gennem udsultning har forårsaget døden for hundredtusindvis af sine egne folk. For Kim tror jeg ikke, at det var rendyrket sindssyge. Det var sandsynligvis strategi. Efter Pol Pot endeligt blev fanget, tilstod, og blev dømt, rapporterede New York Times, at han tilstod mord på millioner af cambodianere, men at hans "samvittighed var ren".

Tænk over det. Folk som ham eksisterer, og kommer til magt. Napoleon havde et tilsvarende sind. Han kunne ikke et øjeblik have været i tvivl om, at hans ønske om at erobre Europa ville ende i millioner af døde. Alligevel anførte han en jublende fransk parade, og fejres stadig i fransk historie. (Faktisk skrev Jacques Chirac´s udenrigsminister en bog, der glorificerer Napoleon, hvilket blot siger noget om dagens europæiske socialistiske regerende klasse).

Saul Alinsky lyder for mig som en stalinist, selvom vi aldrig kan være helt sikre. Hans "Rules for Radicals" indeholder alle tricks, der har været anvendt til gennem historien af pøbel ledere at opildne folk, målrette et offer, og få denne hængt eller brændt. Folkemordet i Rwanda blev uden tvivl ledet af folk, der brugte disse ældgamle dæmagogiske kneb. I det sydlige U.S.A. brugte hvide lynch pøbler mange af Alinsky´s kneb for at styrke Jim Crow, og før dette for at holde sorte terroriserede i slaveri. Men Alinsky var strategisk i sin anbefaling af reglerne. De var alle overlagt praktiserede "regler", der skulle udrydde "fjenden".

Vi ved ikke, havd Alinsky ville have gjort, hvis han var kommet til virkelig magt, som hans medagitatorer gjorde i Rusland, Øst Europa, Mellem Østen, Afrika, Kina, Indonesien og Cambodia. Glem ikke at ti million vis af mennesker blev myrdet i levende menneskelig erindring, anvendende præcist disse teknikker. Vi kan se dem i funktion i talrige lande verden over.

Som Alinsky skrev i sin bog "Rules for Radicals":

"Hvad der følger, er for dem der ønsker at ændre verden, fra hvad den er, til hvad de mener, den burde være. The Prince blev skrevet af Machiavelli for "de der har", for at holde fast ved magten. Rules for Radicals blev skrevet for "de der ikke har", om hvordan man tager dette".

Dette giver kun mening, hvis man mener, at ti million vis af dine medborgere er onde, og at verden ville være bedre uden dem. Alinsky lød helt sikkert ikke som en "sensitiv" venstreorienteret, men som en kold, strategisk stalinist. Det kan jeg desværre ikke bevise, da han aldrig opnåede den slags magt, han søgte hele sit liv.

Men Alinsky var mentor for en hel generation af radikale, folk der nu sidder ved roret i det Demokratiske Parti, i de amerikanske medier, på vestlige universiteter. Det er en virus agtig plage, der inficerer politik. Vi kan håbe, at vi overlever dem, og aldrig bliver som dem.

Stalin er død. Men stalinismen lever grundet den slags kolde, kalkulerende, destruktive "idealisme", der synes at appelere til visse personligheder. Stalinister bærer ikke er skilt, hvor der står: "Se mor, jeg er en stalinist!". Vi bør ikke gå rundt og sige, at "sådan og sådan bør det være". Vi lever under en konstitution, der udtrykkeligt garanterer ytringsfrihed og tankefrihed.

Vi bevæger os på en tynd line. Velkommen til anstændighed og civilisation. Vi fordømmer ikke folk for deres tanker. Velkommen til en verden af balance og fornuft, hvor vi hele tiden håber det bedste, mens vi ikke er blinde overfor den menneskelige kapacitet til der værste. Vi holder folk ansvarlige for deres handlinger, ikke deres tanker. Tolerance betyder, at man ikke overreagerer, selv overfor ret vanvittige folk.

Hvis vi mister den fine balance mellem passende forsigtighed og overreaktion, så underminerer vi vores civilisation. Spred sandheden som du ser den, og lad andre udtrykke deres.

Led ikke efter kommunister under enhver seng. Vær ikke tåbelig nok til at ignorere selverklærede marxistiske radikale, der ønsker at dræbe os. I de seneste to århundreder har de største magtfanatikere aldrig nydt permanent sejr. Denne generation har sit eget møde med skæbnen, som John F. Kennedy engang sagde. Hver generation har holdt landet frit, og ført et frit land videre til næste generation. Dette er også vores job, og i dette vil vi have succes. 

Politisk korrekte fundamentalister har i årevis prøvet at overbevise os om, at blanding af kulturer resulterer i gensidig "berigelse", for at bruge en næsten tvangsmæssig term fra den multikulturelle jargon. Denne idé modsiges direkte af historien og sund fornuft. For syv hundrede år siden havde de britiske øer mindst fire sprog: fransk, latin, anglo-saksisk og gælisk. Som helt forventet sammensmeltede disse fire sprog. De sammensmeltede til dagens engelsk, eller nærmere prædominant anglo-saksisk, med et stort antal ord lånt fra de andre sprog. Latin, fransk og gælisk på de britiske øer blev ikke "berigede": de blev udryddet.

Det er indlysende, at tilføjelse af et kulturelt emne til et land på kort sigt vil forøge en kulturs mangfoldighed. Tilføj eksempelvis et ord til sproget og sproget er "beriget".

De langsigtede effekter af tilføjelsen til en kultur er dog noget anderledes. (Og dette er blot ét af adskillige eksempler på langsigtede multikulturelle fejlslag).

Den menneskelige hukommelse og hjerne er begrænset. Folk kan ikke huske et uendeligt antal ord eller et uendeligt antal af noget som helst andet.

Kort sagt; tilføj et kulturelt element til et land, og før eller senere vil et andet kulturelt element blive skrottet. Hvad der er værre er, at hele sprog kan blive udslettet. Jorden mister i øjeblikket ét sprog om ugen. Franske restauratører føler sig truet af McDonalds. Omkring 99% af amerikanske immigranter har over de seneste to århundreder tabt omkring 99% af deres gamle lands kultur de ankom med.

De er nu engageret i engelsk talende, baseball kiggende amerikansk kultur. Man skulle tro, at de sofistikerede selvudnævnte der advokerer for multikulturalisme, ville være bevidste om disse indlysende historiske fakta; men åbenbart ikke.

Det omfang med hvilket kulturer udryddes, når kulturer blandes, og det omfang den nye hybrid kultur er rigere end de oprindelige kulturer afhænger uden tvivl af den oprindelige kulturs sofistikerethed. Hvis man eksempelvis blander to stammer i junglen i Ny Guinea, hvor hver især kun har et sprog med et tusinde ord, så kunne man få et nyt hybrid sprog på to tusinde ord, eller deromkring, eftersom mennesker med gennemsnitlig intelligens kan huske lidt over to tusinde ord.

Men bland enhver af dagens europæiske kulturer, og den resulterende hybrid vil i længden ikke være rigere end de oprindelige kulturer.

Alt andet lige har påstanden om, at "tilføjelser til en kultur ikke udvider kulturen" behov for at blive kvalificeret med "andre ting værende lige" forbehold. Øgede økonomiske midler til uddannelse eller teknologiske forbedringer vil udvide eller berige en kultur. Men antagende at teknologi og andre ting er konstante, så kan en regel formuleres om blandingen af kulturer, der går noget i retning af "tilføjelser til en forholdsvis sofistikeret kultur, vil i det store hele ikke berige eller udvide denne kultur".

Når to kulturer blandes vil raten med hvilken forskellige aspekter af hver kultur ødelægges variere meget. Europæisk migration til U.S.A. har over det seneste århundrede indenfor en generation eller to mistet deres indfødte modersmål. I kontrast til dette klynger visse migrant grupper sig i århundreder stædigt til deres religion.

Multikulturalister kan svare på ovenstående pointe om kulturel udryddelse ved at hævde, at selvom importen af fremmed kultur ikke vil forøge det totale antal emner, der udgør kulturen, så vil de fremmede tilføjede emner ikke desto mindre, værende fremmed, betyde forøget mangfoldighed for kulturen. Svaret på det er, at dette ville være sandt, hvis folk allerede var bekendte med en anseelig del af deres egen kultur. Hvis man eksempelvis allerede kender tre fjerdedele af Elvis Presley´s sange, så er der gode chance for, at man vil opnå større musikalsk mangfoldighed ved at gribe til en anden artist end at blive bekendt med endnu en Elvis sang. Men eksempelvis den gennemsnitlige engelske person er ikke bekendt med mere end én procent af engelsk kultur. Derfor vil påstanden om, at den gennemsnitlige engelske person vil blive "beriget" ved at studere eksempelvis Buddhisme fremfor Shakespeare noget vrøvl.

Som tidligere nævnt vil tilføjelser til en kultur almindeligvis ikke stort i længden berige en kultur. Yderligere, hvis hvert land optager sine kulturelle emner fre udlandet, og forkaster eksempelvis ét indfødt emne for hver to importerede emner, så vil verden som hele langsomt miste sin kulturelle arv. Dette er bare en anden måde at sige på, at vi bevæger os i retning af en kedelig pan verdens mono kultur!

En endelig grund til den kulturelle udryddelse der finder sted, når kulturer blandes, er kulturers simple inkompatibilitet. Eksempelvis en kultur der involverer tvungen tilstedeværelse ved religiøse ceremonier, kan ikke blandes med en kultur, hvor deltagelse er frivillig, uden at én af kulturerne går på kompromis, altså mister noget af kulturens oprindelige karakter: deltagelse ved en religiøs ceremoni kan ikke både være tvungen og frivillig.

Det seneste eksempel på kulturel udryddelse der stiger ud af denne inkompatibilitet, er den effekt Islam har på Storbritannien. Jul fejres nogle steder ikke længere i visse institutioner eller på visse steder angiveligt af frygt for at støde muslimer, hinduer og så videre. Selv om den virkelige årsag mere har at gøre med hvide politisk korrekte briter, der prøver at bevise dem selv mere hellige end andre, end det har med virkelige fornærmelser forårsaget mod andre religiøse grupper at gøre. 

Ada Gregory er leder af kvindecenteret ved Duke University. Hun mener, at voldtægter på kollegiet er mere forekommende på Duke, end seneste statistikker antyder. Hun mener med andre ord, at voldtægtsforbrydere er snedigere end det enkelte individ. Hun mener også, at folk der er manipulative og snedige har en højere intelligenskvotient. Og Duke University er selvfølgelig proppet med mænd, der har en højere intelligenskvotient. Så kollegiet på Duke University må flyde over med voldtægtsforbrydere.

Kun fem tilfælde af voldtægt blev rapporteret på kollegiet på Duke University i 2007. Så sommeren over besluttede ledere på Duke University at ændre politiken for seksuelle forbrydelser for at tilskynde flere ofre at træde frem.

Under den gamle politik blev ledere krævet at rapportere tilfælde af studentervoldtægt til fakultetet eller ansatte. Under den nye politik, når ledere erfarer om student-mod-student voldtægt, skal de rapportere det. Politiken pålægger også at kvindestudiet skal oplyses hevr gang der forekommer påstande om voldtægt.

Den nye politik ved Duke University vil tillade kvindestudiet at tilbyde medicinsk og psykologisk hjælp til angivelige ofre. Dette vil give kvindestudiet mere at lave, og hjælpe dem med at synes mere travle, på et tidspunkt hvor voldtægter synes at være aftagende på Duke.

Duke Chronicle citerede for nylig de studerendes dekan Sue Wasiolek for at sige følgende: "Jeg håber, at kvinder og mænd ser dette som en støttende proces, der søger at finde sandheden".

Dekan Wasiolek´s bemærkning antyder, at der er opstået et nyt behov for at "finde sandheden", nu hvor statistikker på Duke University viser sig aftagende. Men hvad hun ikke indser - eller måske foregiver ikke at indse - er, at de aftagende påstande om voldtægter ér resultatet af en "proces der søger at finde sandheden". Det kaldes vor grundlovssikrede pressefrihed.

I 2006 blev adskillige medlemmer af lacrosse holdet falskt anklaget for voldtægt. Efter endeløse presse undersøgelser blev kvinden, der fremlagde de falske anklager afsløret og ydmyget. Og universitetet blev sagsøgt efter at medlemmer af fakultetet og administrationen gruppevoldtog adskillige spillere i retten og i offentligheden.

Kvindestudiet og dekanen for studiekontoret antyder nu, at der har været i fald i sande anklager om voldtægt. I virkeligheden har der været et fald i falske anklager om voldtægt, fordi kvinder med hang til løgne om voldtægt har opdaget, at der findes visse konsekvenser tilknyttet deres handlinger.

Med andre ord kan falske anklager om voldtægt efterfølges af ydmygelse i retten og i offentligheden, retsforfølgelse eller begge.

Hvis feministerne på Duke var oprigtigt bekymrede for voldtægt - i modsætning til kønspolitikken - ville de begynde at præge deres egen medlemmer af administrationen med deres politik. I sommer blev administrator Frank Lombard (hvid, men heldigvis homoseksuel) arresteret efter seksuelt på internet kamera at have udnyttet sit sorte barn, og derefter at have sendt det til en anden pædofil på internettet. Han tilbød også sit barn voldtaget af en fremmed, han mødte på internettet.

Jeg bør vel her nævne, at administratoren på Duke University Frank Lombard kun "angiveligt" er en voldtægtsforbryder, der nyder goden ved den antagelige uskyld. Men administratorer på Duke University tror ikke på antagelig uskyld, så vi kan lige så godt kalde ham voldtægtsforbryder.

Uanset hvad læser feministerne sandsynligvis ikke noget om Frank Lombard. Haan undskyldes, fordi han er hvid. Og hans offer var ikke en kvinde. Og omtale af hans sag vil ikke hælpe med forøgelsen af midler til kvindestudiet på Duke University.

De nye politikker på Duke University viser blot, hvor manipulative og snedige feministerne på Duke University kan være. Men de beviser ikke disse karakteristika direkte korrelleret med intelligenskvotient, eller for den sags skyld nogen interesse i forfølgelse af sandheden. Beviset fører om noget til den modsatte konklusion. 

Præsidenten af F.N.´s Generalforsamling Miguel D´Escoto Brockmann erklærede lørdag ved en ceremoni i præsidentens palads i hovedstaden præsidenten for Bolivia Evo Morales for "World Hero of Mother Earth".

Med en medalje og en pergament skriftrulle udnævnte F.N.´s Generalforsamling Morales i resolutionen for hans dekoration, der blev oplæst under ceremonien "den største eksponent og paradigme for kærlighed til Moder Jord".

Dokumentet tilføjede, at beslutningen blev taget efter "omfattende konsulteringer" blandt repræsentanterne for generalforsamlingens medlemslande.

D´Escoto genkaldte sig, at "Morales var den mest hjælpsomme" med F.N.´s erklæring den 22 april som International Mother Earth Day, eller "Pachamama" som Moder Jord hedder på Bolivia´s indianske Aymara tungemål.

For sin part sagde præsidenten, at ære ikke tilkommer Evo Morales, "men vore forfædre og de indfødte folk" der "altid har forsvaret Moder Jord".

Han tilføjede, at han vil fortsætte med at prøve at få det internationale samfund til at anerkende Moder Jord´s rettigheder.

Ud over Morales er den tidligere leder af Cuba Fidel Castro blevet udnævnt "World Hero of Solidarity" og afdøde præsident af Tanzania, Julius Nyerere, vil blive æret som "World Hero of Social Justice".

"Hvad vi ønsker at gøre, er at præsentere disse tre personer til verden og sige, at de kropsliggør dyder og værdier der fortjener efterfølgelse af os alle", sagde D´Escoto, der som Morales er en arg kritiker af amerikansk udenrigspolitik i Latin Amerika.

D´Escoto blev den 4 juli 2008 valgt som præsident for den 63. F.N.´s Generalforsamling, og var nigaraguansk udenrigsminister under den første Sandinist regering fra 1979 til 1990.

Dette er blot den sædvanlige gang sindssyge, der kommer fra den bizarre organisation vi kender som F.N.:

F.N. har erklæret Fidel Castro, den længe siddende diktator på Cuba, "World Hero of Solidarity". Castro dræbte tusindvisog atter tusindvis under sit styre, torturerende nogle til døde, og Cuba forbliver den dag i dag et undertrykkende diktatur.

Prisen blev overrakt Castro af præsidenten for F.N.´s generalforsamling, Miguel D´Escoto Brockmann. Brockmann lobbyede også med succes Obama administrationen til at kræve, at Honduras tillader sin eks præsident og diktator wannabe Manuel Zelaya at vende tilbage.

For to måneder siden agerede amerikanske soldater på ordre fra Hondura´s højesteret at anholde Zelaya efter han systematisk havde misbrugt sin magt. Efter at domstolen helt legalt erklærede, at Zelaya ikke længere var præsident, blev han behørigt erstattet af Honduras´s kongres med den civile taler for kongressen.

Obama administrationen besluttede for nylig at påføre Honduras sanktioner, og indikerede, at det ikke vil anerkende fremtidige valg i Honduras med mindre Honduras´s eks præsident vender tilbage til magten.

Marxisme synes i disse dage igen at være på mode i Washington.

Jep, Obama administrationen har afgjort på marxistisk maner været bannerfører i en veritabel genvækkelse - i disse dage er det bare så fedt at være kommunist, mand!

Som en psykiater der kommenterer på den politiske situation i vor verden, har jeg talrige gange skrevet om den løbske psykologiske benægtelse, der har karakteriseret adfærden hos mange i U.S.A. og verden over siden den 11. september 2001. Denne benægtelse er én af de mest signifikante faktorer, der hæmmer Amerika´s (og verdens) mulighed for passende og effektivt at respondere på truslen Islam påfører vestlig civilisation.

Visse mennesker behøves kun blidt at blive puffet til for at huske. Det er naturligt og helt menneskeligt at ønske at undgå ubehagelige minder, så man kan fortsætte sit liv.

Men benægtelse er ikke blot simpel undgåelse af ubehagelige minder. Det er ikke en naturlig metode at kapere for et voksent menneske (måske med undtagelse af et kort ophold der tillader psyken at assimilere virkeligheden). Benægtelse er et brud med selve virkeligheden; og som sådan kan det have alvorlige - selv dødelige konsekvenser.

Den gennentrængende benægtelse af virkeligheden fra 11/9 og hvad den afslørede, er mest tydelig på den politiske venstrefløj, men er sandelig ikke begrænset til den side af det politiske spektrum. Men venstrefløjen har dog mange færdiglavede ideologiske redskaber til at facilitere psykologisk benægtelse om terrorisme og truslen fra Radikal Islam, mestendels fordi de har gjort brug af den samme benægtelsesstrategi og taktik siden slutningen på Den Kolde Krig og det 20. århundrede.

Fremkomsten af politisk korrekt tale; multikulturalismens dogmer; idéernes homogenitet og mangel på intellektuel diversitet på akademierne, såvel som forvrængningerne og rationaliseringerne der i øjeblikket er hjørnestenene i den intellektuelle debat indenfor højere læreanstalter og politik, har alle forenet sig for at accentuere assimilieringens fejlslag og analysere virkeligheden af terrorismens trussel.

Benægtelse kan konceptueres som et forsøg på at afvise uacceptable følelser, behov, tanker, ønsker - eller endog pinefuld ekstern virkelighed, der ændrer opfattelsen af os selv. Denne psykologiske forsvarsmekanisme beskytter os middlertidigt fra:

Viden (ting vi ikke ønsker at vide)

Indsigt eller bevidsthed der truer vores selvfølelse, vort mentale psykiske helbred eller vvores sikkerhed (ting vi ikke ønsker at tænke på)

Uacceptable følelser (ting vi ikke ønsker at føle)

Den uacceptable viden er, at vi står midt i en forfærdelig global krig, som vi hverken ønskede eller provokerede, og at der findes onde mennesker, der ønsker at ødelægge vores civilisation eller dræbe eller slavegøre os alle.

Indsigten der truer med at overmande dem, er at al deres politisk korrekthed, al deres multikulturelle ævl, faktisk har alle deres kendetegn og floskler på venstrefløjen været den lim der siden slutningen af forrige århundrede har holdt deres ideologiske korthus sammen, ikke evnet at forhindre kollapsen og opløsningen af denne ideologi. Hvis de tænker længe og tilstrækkeligt over det, kan de måske endog begynde at erkende den forfærdelige sandhed, at for at holde deres ideologi i live, må de satse - alt eller ingenting - på at de har ret med hensyn til de islamiske fanatikere, der ønsker at udrydde os alle (dem inklusive).

De uacceptable følelser er en kombination af impotent raseri og brændende had, der truer et selvbedragerisk koncept. I årtier har de nu fortalt dem selv, at de er fredelige, kærlige, medfølende og retfærdige, at de står for frihed og styrkelse af den lille mand - og nu kan de ikke undgå at se i spejlet og se hvad deres selvbedrag har foranlediget.

Den eneste måde at undgå at drukne under al denne virkelighed er endnu tættere at favne benægtelsen og neddykke endnu mere i selvbedrag og paranoia.

Vi ser at mange mennesker - især på venstrefløjen - gør præcist disse ting, hellere end møde sandheden, reevaluere deres præmisser og komme på højde med en ubehagelig virkelighed, der for enhver pris må undgås. Der findes oven i købet dem der har været villige til at forråde deres eget land og medborgere for et par ekstra øjeblikke af hoven selvretfærdighed og muligheden for at føle sig selvtilfreds og overlegen. De synes ingen bevidsthed at hav om de omfattende ødelæggelser, de forårsager, den præcedens de skaber, og den massakre de muliggør.

Tingen omkring benægtelse er, at den kræver en anseelig mængde selvbedrag for at opretholde den, og jo længere den vedligeholdes, jo mere hysteriske og desperate bliver forsøgene på at fastholde den.

Så hvad skal en rationel person på vegne af sine medborgere gøre i mødet med den slags stædige benægtelse? Hvordan kan man nå dem? Som en kommentator erklærede: "Hvis ikke 11/9 rystede dem ud af deres selvtilfredshed, hvad vil så?"

Der findes en bred vifte af måder, psykologisk benægtelse kan komme til udtryk hos en person, der ubevidst forsvarer eller beskytter sig sig selv mod uønsket viden, tanker eller følelser. Hvad der følger, er en delvis liste af benægtelsesstrategier. Med menneskelig sindrighed værende hvad den er, kan jeg umuligt liste alle mulige strategier.

Simpel Benægtelse

Den mest indlysende strategi er simpel, direkte benægtelse. Dette er den grundlæggende teknik i vedligeholdelsen af at noget er sandt/ikke sandt til trods for alle beviser på det modsatte. Den er almindeligvis kapslet ind i smarte slogans, der til bevidstløshed kan gentages, indtil den påtager sig karakteristika af en fundamental "sandhed". De er faktisk den slags "store løgne", der forvrænger virkeligheden og ubesværet siver ind i den menneskelige bevidsthed.

Eksempel: "Islam er Fredens Religion"

Eksempel: "Busk løj, folk døde" (Bush lied, people died)

Rationalisering

Denne teknik karakeriseres af at komme med undskyldninger eller alibier for upassende opførsel ved at skabe "logiske" forklaringer for, hvad der grundlæggende er ulogisk.

Eksempel: "Fattigdom er rodårsagen til terrorisme"

Bagatelisering

I denne form for benægtelse kan en person faktisk indrømme benægtelse af problemet, men denne indstilling har grundlæggende form af: "Hvad er problemet?"

Eksempel: "Hvorfor burde vi være bekymrede, hvis Iran har atomvåben?"

Eksempel: "Europa har intet at frygte fra sin muslimske immigrant befolkning".

Afledningsmanøvre og Forskydning

I denne strategi ignoreres det essentielle eller fundamentale emne ved at fokusere på noget afledende, der kan være meget lig det reelle problem, men slående undslår sig den virkelige pointe.

Eksempel: "Vi burde være bekymret over det kristne teokratis overhængende problem i U.S.A.".

Eksempel: "Bush er en større trussel end bin Laden".

Fjendtlighed

Dette er det hyper følelsesmæssige respons på alt der truer benægtelsens skjul eller betvivler benægterens motiver.

Eksempel: Tag ethvert almindeligt personligt angreb målrettet enhhver der har den frækhed at være uenig med personen i benægtelse eller at betvivle at tilspørge denne benægtelse.

Aggression eller Angreb

Dette er det fysisk modstykke til fjendtlighed, og som titlen antyder, er det fysiske angreb rettet mod enhver der truer benægtelsesens fortsættelse.

Eksempel: "Voldelige demonstrationer, skinmanøvre for "fred"

Projicering og Bebrejdelse

Benægtelse af ansvaret for egen adfærd og projicering af ansvaret på andre. Adfærden i sig selv benægtes ikke, men andre bebrejdes for at foråsage den - ikke personen der agerede.

Eksempel: "U.S.A. Fortjente (eller skal bebrejdes for) begivenhederne den 11/9, eller "Jøderne" (eller Israel) stod bag angrebene"

Intellektualisering

Denne strategi er særligt fascinerende, da den er et forsøg på at bruge fornuft og logik for at refærdiggøre benægtelsen og støtte rationaliseringen der underbygger den.

Post Moderne retorik og Selvmodsigende Diskurser

I benægtelsens historie er postmodernismens filosofi, der brød ud på den menneskelige scene for omkring et halvt århundrede siden, sandsynligvis den senest udviklede benægtelsesstrategi. Den gribes der almindeligvis til når "Intellektualisering" og "Rationalisering" ikke formår at overbevise andre om at man er "virkelighedsorienteret". Det er på det tidspunkt i diskussionen at virkelighed (og sandhed) for postmodernismens retoriske taktik beredvilligt forkastes.

Det er vigtigt at fastholde, at anvendelsen af postmoderne retorik almindeligvis er et desperat forsøg fra den benægtendes side, når denne erkender at logik, fornuft og virkelighed, faktisk argumenterer mod dennes overbevisning og sit mål. Strategien kan ofte tage form af redefinering og forvrængning af sprog og idéer, så de kan tilpasses dennes nuværende indstillinger og følelser.

Eksempel: "Under alle omstændigheder er alt relativt"

Eksempel: "Objektiv sandhed eksisterer ikke"

Eksempel: "Sandhed er relativ og mine følelser er lige så vigtige som dine fakta"

Eksempel: "Min virkelighed er lige så betydningsfuld som din"

Eksempel: "Virkeligheden er en illusion"

De mange ekseempler på den slags retorik er uendelige, og vi har alle hørt dem smidt mod os - almindeligvis i slutningen af en argumentation, som nogen har tabt.

Et af de mere humoristiske aspekter af den omfattende psykologiske benægtelse siden 11/9 er at de der svælger sig i de dybeste slags benægtelser har taget reference til dem selv som "det virkelighedsbaserede samfund". Det ynder at opfatte dem selv som objektive og videnskabelige, dedikerede til sandheden og helt og aldeles i kontakt med virkeligheden. Sørgeligt nok kræver det mere end at være anti kristen for at være "videnskabelig", mere end hengivenhed til deres egen sekulære ideologi for at erkende "sandheden", og mere end at råbe ad hinanden i et ekkogivende kammer for at være "i kontakt med virkeligheden".

Forståelse af den pseudo intellektuelle positur indtaget af disse benægtende er nødvendig for at forstå hvordan man mest effektivt bestrider dem.

Liste med masssemordere fra det 20. århundrede fra det tyske magasin Bild:

1. Mao Zedong: 50 millioner

2. Stalin: 40 millioner

3. Adolf Hitler: 20 millioner

4. Chiang Kai-Shek: 10 millioner

5. Lenin: 4 millioner

6. Tojo Hideki: 3 millioner

7. Pol Pot: 2 millioner

8. Mengitsu: 2 millioner

9. Yahya Khan: 1 millioner

10. Josip Broz Tito: 1 millioner

Jeg har fulgt debatten mellem Phyllis Chesler og Jamie Glazov på den ene side og Naomi Wolf, der mener Amerika, det mest "frigjorte" land på denne jord efter enhver - enhver - progressiv standard (behandling af minoriteter, af kvinder, de fattige, individuel frihed), er en proto fascistisk stat, og har behov for en revolution, mens den islamfascistiske fjende, den største undertrykker af kvinder og minoriteter nogensinde, har behov for en irettesættelse. Wolf´s moralske blindhed er blot et lille eksempel på de progressives generelle moralske vakuu, der gennem hundrede år har placeret dem side om side med frihedens totalitære fjender, og inspireret deres angreb på Vesten.

Dette ledteMoshe Ya´alon, Israel´s minister for strategiske anliggender og tidligere chef for Israel´s forsvar, at beskrive venstrefløjen som en "virus". Faktisk, som Aaron Shuster pegede på i en e-mail, som jeg om lidt citerer, kunne man sige, at venstrefløjen er underkastet en virus - en virus der angriber hjernecellerne, der gør det umuligt at optage virkelige verdensfakta og dermed komme til fornuftige vurderinger.

Radikal feminisme er én form for virus. Den er en ideologi vokset ud af Marxisme, hvis fjende er individets frihed fra den kollektive kontrol, og samfundets frihed fra den totalitære stat. Derfor er radikal feminisme ude af stand til at se det anti feministiske monster i Islam, da Islam nu er centrum for revolten mod feministernes virkelige fjende, som er os.

Den progressive virus er en religiøs virus. Politisk radikalisme er et udtryk for menneskers manglende evne til et liv uden mening; det er erstatningen af håbet på en guddommelig frelse i en frelse af politiske aktivister, der uvægerligt ender med en totalitær stat.

Konsekvenserne af infektionen af viruset beskrevet i min e-mail fra Shuster:

"Virusen blokerer totalt personens evne til at få adgang til, for ikke at sige forstå, ethvert faktum eller bevis der modsiger hans eller hendes overbevisning. Bjerge af data har nul effekt på allerede etablerede synspunkter, simpelthen fordi personen direkte nægter at overveje at læse noget der kunne modgå deres "sandhed". Personen er rædselsslagen ved at at se forbi etablerede synspunkter. De opfører sig som kirken på Galileo´s tid. De nægter at se gennem teleskopet. Eksempelvis gennem de seneste otte år har jeg ved adskillige lejligheder anbefalet mine venstreorienterede venner flere bøger om Islam af Ibn Warraq, Ibn Ishaq, Robert Spencer og andre. Mange lånte bøgerne, men ingen læste dem. Magten fra virusen var stærkere. Resultaterne af mine otte års bestræbelser var magre. To af dem har læst Infidel af Ayaan Hirsi Ali".

Styrken af viruset stammer fra den mening den forsyner meningsløse liv, og den deraf følgende gode følelser - forgiftede følelser af dyd og selvretfærdighed - oplevet af de hengivne. Her citerer Shuster Melanie Phillips:

"En vital af venstrefløjens tænkning er antagelsen af at være på venstrefløjen er den eneste fornuftige, anstændige, principielle position at opretholde, og kan derfor aldrig være forkert; og dette skyldes, at afvige fra venstrefløjen er at være "på højrefløjen", og højrefløjen er ubestridelig ond. (Ideen at være i opposition til venstrefløjen er ikke nødvendigvis at være "på højrefløjen", eller faktisk at indtage nogen anden position der modsætter sig en ideologi og dens brutale effekter, er noget venstrefløjen simpelthen ikke kan fatte). Så det sande mareridt er, at hvis "højrefløjen" faktisk viser sig at have ret om noget som helst og venstrefløjen tage fejl, ved at acceptere dette faktum vil den venstreorienterede ud fra egne definitioner blive mere ond end en højreorienteret. Hele den moralske og politiske identitet vil forkrøble, og horn og hale vokser ud. Så for at forhindre enhver mulighed for at denne katastrofe opstår, må modstanderen udslettes".

Dette er hvorfor det eneste argument den venstreorienterede har i den offentlige debat med andre slet ikke er et argument, men en anklage: racist, sexist, homofob, islamofob. I de venstreorienteredes religion - i virusens feberfyldte univers - er verden en endeløs slagmark af kampe mellem de gode kræfter (venstrefløjen) udfoldet mod de onde kræfter (resten af os). Verdens frelse står på spil - eller som miljøtotalitaristerne formulerer det; planetens overlevelse. Intet under at de er døve overfor ethvert faktum eller argument, der ville bringe dem tilbage til jorden.

Den eneste måde at besejre venstrefløjen - og jeg har i tyve år fejlet argumentativt at overbevise de konservative - er at vende bordet og angribe deres moralske selvbillede. Venstreorienterede er faktisk fjenden og undertrykkere af kvinder, børn, homoseksuelle, minoriteter og fattige, og konservative bør aldrig konfrontere dem uden at erindre dem om dette faktum. Hvis Naomi Wolf og hendes radikale venner fik deres vilje, ville Amerika blive afvæbnet og radikal Islam ville triumfere, og kvinder ville være tilbage i Middelalderen sammen med resten af os. 

Richard Hofstadter skriver i sit velkendte essay om paranoia i amerikansk politik - først givet som foredrag i Oxford i november 1963 - præsenterede talrige eksempler, der klart demonstrerede, at den konservative højrefløj i det politiske spektrum var de dominerende brugere af den paranoide stil. Fra John Birch Society; til Joseph McCarthy; til konspirationsteorierne relateret til flour i vandet og andre irrationelle opretholdte overbevisninger på den tid; det konservative højre var ærligt talt engageret i paranoid tænkning.

Men Hofstadter bemærkede allerede på det tidspunkt, at konservative og højrefløjen ikke eksklusivt kunne gøre krav på titlen af den paranoide stil. Faktisk er historien fyldt med eksempler på, at begge sider benytter den paranoide stil, for at kunne kapere de smertelige sandheder i deres ideologiers fejl, og det dermed følgende tab af politisk magt og indflydelse.

Jeg hævder på nuværende tidspunkt i historien, at den liberale venstrefløj velvilligt har passeret gennem verdenen af virkelighed og passeret ind i paranoiaens fantasi verden. De lavede denne overgang for at kunne holde fast på nogle af deres kæreste overbevisninger, som de var overbeviste om, var blevet uforanderlige historiske fakta; fakta der havde været, og stadig er, essentielle for deres identitet som politisk parti, men som skjuler essentielle fejl i deres tænkning.

I 1960´erne blev den liberale venstrefløj og det Demokratiske Parti mestrene i borgerrettigheder - en sag med hvilken de faktisk ikke er historisk associerede, men den tids begivenheder konspirerede til at gøre dem standard bærere af race lighed - et uadresseret socialt emne i landet der var en plage, og præsenterede fra begyndelsen hykleriet i deres storsindede og højtravende værdier. Det var afgjort tiden at lave det amerikanske løfte, der så klart brændte i landets grundlæggende fædres sind, gældende for alle amerikanere.

Mestringen af denne sag var så succesrig for Demokraterne som politisk parti, at de helt naturligt tag sager om andre identificerede "offer" grupper (kvinder, handicappede, homoseksuelle og så videre); succesfuldt løftende deres heroiske standpunkt omkring borgerrettigheder som bevis på deres bekymring for de undertrykte og "den lille mand".

Hele vejen samlede demokraterne nogle enkelte hellige mantraer op (Roe mod Wade og hele abort rettighedsbevægelsen; "Make Love Not War" og hele anti krigs samlingen, og så videre), og på det tidspunkt blev de alvorligt inficerede af den marxistiske virus, der allerede havde spredt sig gennem hele Europa, til trods for at den havde været årsagen menneskelig elendighed såvel som millioner af døde verden over.

Den liberale venstrefløj evnede ikke at bemærke, at det amerikanske folk modtog udfordringen om lige rettigheder, og samfundet ændredes under den menneskelig friheds og lige muligheder for alles uigendrivelige logik. Løftet om frihed var trods alt vor nations grundlæggende princip.

Men demokrater og den liberale venstrefløj kunne kun trues af deres succes i deres forsøg på at ændre det amerikanske samfund. Sorte, kvinder og endog homoseksuelle gjorde utrolige fremskridt i assimileringen i samfundet - og kunne nu bevæge sig videre, til at sige hvad de ønskede. De kunne endog vælge at blive republikanere, eller være uenige i et positivt diskriminerende program, eller direkte udfordre ideologien under det demokratiske parti og venstrefløjen. Rædsel!

Det er derfor ikke svært at forstå, at de der engang var de undertryktes forsvarere, og opfordrede dem til at være fri og tage del i alle aspekter af det amerikanske samfund, nu var blevet de mest potente muliggørere af offergørelseskulter, der udsprang fra udsprang fra hver af disse grupper.

Som jeg andetsteds har peget på, skal de der er uløseligt sammenflettede med de undertryktes forsvarere være sikre på at vedligeholde en undertrykt klasse - konstant søgende nye ofre de heroisk kan beskytte, for hvem skal de ellers være helte for?

De fleste amerikanere der er indoktrinerede med det marxistiske verdenssyn og besatte af offergørelse, kan tydeligt se de reelle fremskridt hos sorte og kvinder - faktisk alle minoritetsgrupper - i alle dele af samfundet. De kan værdsætte individer fra disse grupper, der tidligere kæmpede sig ind i tidligere restriktive områder og brød barriere efter barriere, selv hvis de ikke var demokrater eller optog venstreorienterede teorier.

Ikke alene udviste den liberale venstrefløj næsten fuldstændig blindhed og evnede ikke at fejre sine største succeser, men de blev mere og mere skingre i deres krav og afsværgning af det amerikanske samfund som hele. Hele denne proces faldt sammen med deres tiltagende irrelevans og tab af politisk magt. Som modsvar prøver venstrefløjen at ændre spillets betingelser for at prøve at forblive relevante ved at skifte fra krav om "lige muligheder" til "lige udkomme". Eftersom det er umuligt at opnå sidstnævnte - bortset fra i et totalitært samfund, hvor alle gøres lige elendige; eller i selve døden - håber venstrefløjen at opnå ny magt og indflydelse over en aldrig ophørende offerklasse, som de vil skabe gennem deres politikker. Den paranoide stil forsvarer belejligt disse politikker og vedligeholder ubesværet deres defekte verdenssyn.

At kalde nogen "paranoid" eller insinuere at de har en "paranoid stil" er afgjort nedsættende. At være paranoid har, som Hofstadter bemærker, "en større affinitet for dårlige sager end for gode sager". Dette er hovedsagligt fordi den paranoide - selv i tilfælde hvor deres sager har fordele - "faktisk prøver at narre sig selv vedrørende én eller anden indre realitet på bekostning af, eller til skade for, sagen". Deres motivation handler ikke længere om sagen; den handler om at beskytte dem selv mod en ubehagelig realitet, der får dem til at betvivle deres grundlag.

Enhver der modsætter sig "lige udkomme" logikken beskrives som "racist". De der er uenige med dem "prøver at undertrykke ytringsfriheden" (se på hvilke personers adfærd der faktisk fysisk prøver at tavsgøre andre). De der peger på manglerne i deres tænkning er "onde". Det amerikanske samfund - uden tvivl det frieste om mest tolerante i verden - bliver kilden til al ondskab og undertrykkelse. Denne tiltagende indstilling kondenserede sig ind i sindssyg og irrationel had mod en mand, der kom til at legemliggøre deres værste frygt - at deres billede af dem selv ikke længere var sandt, men var blevet en vellidt og kultiveret vrangforestilling.

Lad mig bruge et eksempel Hofstadter bruger i sit essay:

"Igen er det almen viden at bevægelsen mod flour i kommunale vandforsyninger, har været målestok for alle slags lidelser, især for dem der er besatte af frygt for forgiftning. Det er forståeligt, at forskere på et tidspunkt kan præsentere konkluderende beviser for, at denne praktik er, balanceret, skadelig; og en sådan opdagelse ville bevise, at folk der er imod flour har ret i substansen af deres betragtninger. Men det kan dårligt på samme tid validere påstanden fra disse blandt dem, der på karakteristisk paranoid manér har hævdet, at flourseringen var et forsøg på at fremme socialisme under dække af almen sundhed, eller rådne samfundets hjerner ved at introducere kemikalier der gør folk mere sårbare overfor socialistiske eller kommunistisk intriger".

"En forstyrret stil er derfor et muligt signal der kan alarmere os til en forstyrret vurdering, ligesom en grim stil i kunst er et tegn på fundamentale mangler i smag. Hvad der interesserer mig her er muligheden for brug af politisk retorik for at opnå en politisk patologi. Èt af de mest påvirkende fakta om den paranoide stil er i den forbindelse, at den repræsenterer en gammel og genopstået udtryksmåde i det offentlige liv, der ofte har været forbundet med bevægelser af tvivlsom frustration, og vis indhold i det store hele forbliver det samme, selv når det optages af mænd med klart anderledes formål".

I eksemplet med flourseringen, på hvilken der i 1950´erne og 1960´erne var store paranoid fokus på, bekræftede videnskaben ikke, at den var skadelig, og den bruges stadig over hele landet. Det var ikke desto mindre ikke ufornuftigt at bringe de langsigtede sikkerhedsbekymringer på banen i et offentligt program, der ville påvirke enhver borger i landet.

Hvad der i dette tilfælde var upassende og irrationelt, var der i dette ekstreme eksempel på "at forbinde punkterne" for at genvinde magten blev brugt relevante videnskabelige spørgsmål som basis for en temmelig bizar konspirationsteori, der forbandt denne med en anden realistisk bekymring på den tid - kommunismens tiltag og den nemme accept og gennemtrængning af amerikansk kultur.

I dette tilfælde var "forbindelsen af punkter" ikke et produkt af rationelle tankeprocesser, men af paranoia på højrefløjen, der i deres politiske impotens følelsesmæssigt med nogen grad af berettigelse sammenflettede to vigtige bekymringer til en konspirationsteori der var helt ude i hampen. I sidste instans miskrediteredes disse fuldstændigt i fornuftige folks sind.

Den bizarre konspirationsteori der kondenseredes omkring floursering er ikke meget ulig den vi hører igen og igen angående præsident Bush og hans rationale for at gå i krig i Irak og krigen mod terror i almindelighed.

Selv hvis hver eneste retfærdiggørelse for krigen hypotetisk i sidste instans kunne bevises ikke at have nogen basis, ville det stadig ikke validere de absurde påstande fra venstrefløjen, der på karakteristisk paranoid facon var kommet med alskens slags konspirationsteorier og paranoide fantasier der på en langt mere irrationel og selvbedragende måde forbinder prikkerne, end måden præsidenten anklages for at gøre.

Præsidenten agerede simpelthen på fakta der på det tidspunkt vare accepterede (selv af folk der anklagede ham for at lyve), og responderede passende på en virkelig trussel, der var indtruffet i hans embedsperiode og resulterede i mordet på 3.000 amerikanske borgere. Paranoiaen på venstrefløjen kan ses i deres forsøg på at underminere hans handlinger ved at ty til latterlige forbindelser, der simpelthen ikke hang sammen - på samme måde som flourseringen ikke ræsonnerede med plottet om kommunisterne ikke ræsonnerede med virkeligheden, ej heller gør Michael Moore´s fiktionsdokumentar Fahrenheit 9/11, er grundlag for en paranoid sag om underliggende konspiration.

Mens der er idé i at debattere hvordan man bedst opnår sine mål i krigen i Irak, så er troen på at terrorisme er en hjemmebrygget idé af Bush & Co for at konsolidere og instituere en fascistisk stat; et teokrati; eller begge, er simpelthen en paranoid fantas, der konsoliderer dem på den liberale venstrefløj, der ikke kan kapere deres tab af magt og indflydelse.

Kendetegnet på det paranoide individ og den paranoide stil er konstant forventning om enten angreb eller personligt forræderi. Paranoia finder tilfældige forbindelser alle steder og i alting. For dem er intet tilfældigt. De kan udvikle komplicerede konspirationer om harmløs adfærd og tilsyneladende irrelevante begivenheder. Paranoiaen gør dem konstant på vagt, søgende efter skjulte motiver og betydninger i alle andres adfærd. Det tragiske dødsfald af en reporter - Bush et al fik ham dræbt, fordi han vidste for meget.

Paranoia kan konceptueres som "rationalitet i tjenesten af det irrationelle". Når man først er fikseret på en særlig idé eller forklaring, uanset hvor bizar eller rationel den er, søger den paranoide person efter bevis, der validerer deres fordomme. Det er næsten umuligt at ændre deres indstilling. Hele konceptet om dem selv er bundet i den paranoide idé eller konspiration. Hvis ikke den eksisterede, eller blev bevist usand eller falsk, så ville de være nødt til at stille spørgsmålstegn ved deres underliggende antagelser og idéer, og disse er, hvad der sædvanligvis former dem, de mener, de er.

Eksempelvis en tro på at man er vigtig nok til at være emne for et C.I.A. eller F.B.I. plot kan være skræmmende, så er dette sandsynligvis mere betydningsfuldt end at acceptere, at man har en svær og livslang psykisk forstyrrelse.

Det er langt nemmere at afskrive virkeligheden, og/eller ganske enkelt at inkorporere personen der prøver at desillusionere dig i din idé eller konspiration ind i en kompleks paranoid fantasi, end at tage sig af traumet om et smuldrende selv.

Når tilbageslaget fremkommer, eller når noget går galt i den paranoides liv, vil de tro at en anden person eller gruppe skal bebrejdes, frem for at acceptere noget personligt ansvar.

Derfor er dem der optager den paranoide stil i deres retorik og adfærd ikke alene ude af stand til at hjælpe resten af os med at afhjælpe de meget reelle trusler vi møder i det 21. århundrede. De underminerer aktivt vore bestræbelser og hjælper vore fjender. 

Jeg har en nabo, der hedder Kris. En ung ung fyr der er noget af det sødeste, man kan komme i tanke om. Han har en venlig naturlig udstråling, og er vellidt af alle. Han har været spejder hele livet og er et meget socialt menneske, hvilket han blandt andet viste, da han arvede en mindre formue, hvorefter han brugte alle pengene på sine venner. Han ligner enhver svigermors drøm, eller det gjorde han i al fald. Han fortalte mig nemlig på et tidspunkt, at han ville have "tatoveringer her og her, og piercinger der og der". "Du kommer til at ligne en autonom", sagde jeg til ham. "Det var sådan set også meningen", svarede han.

Som mine trofaste læsere vil vide, så har jeg på et tidligere tidspunkt haft besøg at menneskevennerne, hvor de kvitterede for mine artikler med at smide maling på min bil. For nogle dage siden parkerede jeg ved siden af Kris´s bil, og bemærkede, at forruden var smadret, og i øvrigt mere eller mindre smadret alle steder. Eftersom Kris er det søde menneske, han er, undrede det mig, at nogen ville have lyst til at gøre noget sådan mod ham. Den mand er simpelthen ikke i stand til at skabe sig en fjende i livet.

Men i dag gik det op for mig, at Kris og jeg har en fællesnævner, der kan gøre, at Kris´s bil og min bil kan forveksles. Jeg kom på denne tanke, da jeg løb på ham, og spurgte ham, hvad det drejede sig om med hans bil. Han så på mig med eftertænksomme øjne og sagde, at han virkelig ingen anelse havde om, hvad det drejede sig om.

Senere på dagen gik det op for mig, at menneskevennerne har forvekslet vores biler. Ikke at jeg ikke havde forventet den slags fra menneskevennerne, for det ligger i deres natur, men jeg havde nu forventet, at de i det mindste lavede deres hjemmearbejde så godt, at de ikke lod det gå ud over en uskyldig fyr, der ikke ejer en klink, hvilket han spøgede med ved at sige, at hvis det gik helt galt, så kunne han da finde en kat. Man er vel spejder.

Jeg synes bare lige, at folk skulle have en lille opdatering fra privaten og en bekræftelse på, at der intet nyt er fra venstrefløjen.

For at parafrasere en klog mands råd: "Hold dine venner tæt. Hold dine fjender endnu tættere". Hvis din forretning bliver mål for radikale aktivister, vil det være ekstremt nyttigt at vide hvilke abgrebsstrategier, der vil blive brugt mod dig. Bortset fra at have spioner, der infiltrerer deres organisation - en praktik der helt sikkert afsløres, og bliver brugt imod dig - vil det hjælpe at kende deres metoder.

Kendt som "faderen til moderne amerikansk radikalisme", udviklede Saul D. Alinsky strategier og taktiker, der tager den enorme, ufokuserede følelsesmæssige energi i græsrodsgrupperne, og transformerer den til effektiv anti-regeringsmæssig og anti-selskabsmæssig aktivisme. Aktivistiske organisationer underviser stadig i stor udstrækning i dag hans ideer som et sæt adfærdsmodeller, og de bruger disse principper til at skabe en følelsesmæssig forpligtelse til sejr - uanset hvad.

Græsrodspres på store organisationer er en realitet, og alt tyder på, at det vil vokse. Da disse konflikter ofte manifesterer sig i højt profilerede offentlige debatter og i panik agtig beslutningstagning, kan studier af Salinsky´s regler hjælpe organisationer med at udvikle modvirkende strategier, der kan jævne kamppladsen.

Regeringer og selskaber har indbyggede svagheder. Og igen og igen gentager de fejltagelser, andre store organisationer har lavet, endog gentagende deres egne fejltagelser. Alinsky´s "Rules for Radicals" illustrerer, hvorfor oppositionsgrupper med et stort smil lægger sig ud med store organisationer, og hvorfor disse regeringer og organisationer taber kampen.

Store organisationer har lært at isolere sig fra, og ikke magttilføre, aktivister. De forsøger med andre ord at ignorere radikale aktivister, og er aldrig så dedikerede til sejr, som oppositionen er til at besejre dem. Resultat? De er uforberedte på den haglbyge af brutale taktikker, der alvorligt skader deres omdømme, og sender dem på flugt med halen mellem benene.

Nogle af disse regler er skånselsløse, men de virker. Her er reglerne, man bør være opmærksomme på:

Regel 1: "Magt er ikke hvad du har, men hvad fjenden tror du har". Magt stammer fra to hovedkilder - penge og folk. "Ikke-havende" må skabe magt af kød og blod (Disse to ting er der masser af. Regeringer og selskaber har ofte vanskeligt ved at appellere til folk, og gør almindeligvis næsten udelukkende dette med økonomiske argumenter).

Regel 2: "Bevæg dig aldrig udenfor dine folks ekspertise". Dette resulterer i forvirring, frygt og retræte. Følelse af sikkerhed støtter rygraden på enhver (Organisationer under angreb er forundrede over, hvorfor radikale aldrig adresserer de "virkelige" emner. Derfor. De undgår ting de ingen kendskab har til).

Regel 3: "Bevæg dig når muligt udenfor fjendens ekspertise". Søg efter måder at øge usikkerheden, angsten og uvisheden (Dette sker hele tiden. Se på hvor mange organisationer under angreb der snigløbes af tilsyneladende irrelevante argumenter, som de derfor er tvungne til at adressere).

Regel 4: "Tving fjenden til at leve op til sine egne regler". Hvis reglen er, at alle breve besvares, så send 30.000 breve. Man kan på den måde tvinge dem i knæ, da det er umuligt at overholde alle éns regler på én gang (Dette er en alvorlig regel. Selve den belejrede entitets ry står her på spil, for hvis aktivisterne fanger dem i at lyve, eller ikke leve op til sine forpligtelser, så kan de fortætte med at forøge skadens omfang).

Regel 5: "Latterliggørelse er menneskets mest potente våben". Der findes intet forsvar. Det er irrationelt. Det er raseri frembringende. Det virker også som et tvingende pres nøgle punkt i skabelse af indrømmelser (Ret groft, uforskammet og ondskabsfuldt ikke? De vil skabe vrede og frygt).

Regel 6: "En god taktik er én dine folk nyder". De vil forstsætte med at at gøre det uden opfordring, og de vil komme tilbage efter mere. De gør det de kan, og de vil endda foreslå bedre ting (På den måde er radikale aktivister ikke forskellig fra andre mennesker. Vi undgår alle aktiviteter, der ikke er sjove, men nyder dem der fungerer og bringer resultater).

Regel 7: "En taktik der trækker i langdrag, bliver kedelig". Forny dig (Selv radikale aktivister keder sig. Så gør det spændende og involverende. Organisatorer kommer hele tiden med nye taktikker).

Regel 8: "Hold presset. Giv aldrig op". Prøv hele tiden nye ting for at holde oppositionen ude af balance. Når oppositionen mestrer én tilgang, så ram dem på flanken med noget nyt (Angrib, angrib, angrib fra alle sider. Giv aldrig den ilandtrækkende organisation mulighed for at slappe af. Omgrupper, genetabler og lav ny strategi).

Regel 9: "Truslen er almindeligvis mere skræmmende, end tingen selv er". Fantasi og ego kan fostre mange flere konsekvenser end nogen aktivist (Opfattelse er virkelighed. Store organisationer forbereder sig altid på det værste, noget der kan være langt fra aktivistens tanker. Fordelen er, at organisationen vil bruge megen tid og energi, skabende i sit eget kollektive sind de skrækkeligste konklusioner. Mulighederne kan let forgifte sindet og resultere i demoralisering).

Regel 10: "Hvis man presser en negativ hårdt nok, vil den presse igennem og blive en positiv". Vold fra nogen af siderne kan vinde offentligheden på din side, da offentligheden støtter den svage (Fagforeninger bruger den taktik. Fredelige, men dog højtråbende, demonstrationer i fagforeningernes storhedstid fra først i det tyvende århundrede til midten af det tyvende århundrede pådrog sige ledelsens vrede, ofte i form af vold, der i sidste instans bragte den offentlige sympati på deres side).

Regel 11: "Prisen for et succesfuldt angreb er et konstruktivt alternativ". Lad aldrig fjenden score point fordi du er fanget uden en løsning på et problem (Hvis du ikke er en del af løsningen, så er du en del af problemet. Aktivistiske organisationer har en agenda, og deres strategi er at fastholde deres plads ved bordet, at blive givet plads til at de kan udfolde deres magt, så de er nødt til at have en kompromis løsning).

Regel 12: "Udpeg målet, fastfrys det, personificer det og polariser det". Afskær støtte netværket og isoler målet fra sympati. Gå efter folk; ikke institutioner; folk skades hurtigere end institutioner (Det er grusomt men meget effektivt. Direkte personificeret kritik og latterliggørelse virker). 

Der findes to kritiske forhindringer, der hindrer Vesten i effektivt, hvis overhovedet, at indgå i denne eksistentielle konflikt med Islam. Ignorance og Multikulturalisme (proto legitimeret moralsk relativisme) må dekonstrueres og delegitimeres.

Den er en moralsk og etisk fejl, at være ignorant overfor formål og doktriner i Politisk Islam. Ignorance overfor en eksistentiel fjende er skammeligt og uforsvarligt. Multikulturalisme må udstilles, som den katastrofale pseudo filosofi af ignorance den er. Grundlagt på ignorance og tåbelig utopisk anti intellektualisme forhindrer multikulturalismen os i at modsætte os Politisk Islam, da at gøre noget sådan i vor moralsk fallitte multikulturelle verden, anses for værende intolerant. At forsvare vor nation mod kulturel og bogstavelig udryddelse er ikke ”intolerance”, men højdepunktet af patriotisme og rationalitet.

De fundamentale dualistiske koncepter af Multikulturalisme er ”tolerance” og ”inkluderen”. Disse meget ”rare” koncepter er grundlagt på idéen om, at alle kulturer er af lige værdi, og at forskelle kulturer imellem skal hyldes og ”accepteres” mere end fordømmes, selv om sådan fordømmelse er på sin plads. Idéen om at kultur kan være korrupt, eller endog ond, afvises i multikulturalistens vidensfjendtlige verden som ”fordomsfuld”. Multikulturalisme er den have, i hvilken Islam vokser.

Folk der har kendskab til doktrinen af Politisk Islam, og har den uforskammethed offentligt at diskutere den, anklages af ignoranter og multikulturalister for fordomsfuldhed. Doktrinen af Politisk Islam som fundet i Sira, Koranen og Hadith er indbefattet af intolerance og ekskluderen, men det afholder ikke multikulturalisterne. Der findes i verden i dag en uudtalt overlegenhed; de mener dem selv overlegne, da de er så inkluderende, accepterende og ”rare”. Ondskabens kræfter ser denne inkluderende velkomst fra kulturer i Vesten, som tåbers handlinger. Disse tåbelige handlinger er for Politisk Islam af stor værdi, da multikulturalisterne i deres falske fornemmelse af overlegenhed er Islam´s perfekte dhimmier; perfekte tjenere for en totalitær ideologi vis formål er den fuldkomne destruktion af inkluderenhed og tolerance. Multikulturalisterne er kundskabsfjendtlige Nyttige Idioter for kræfterne af kulturel og bogstavelig udryddelse, der er Islam.

Der har længe vedrørende immigration og assimilation eksisteret et meget populært koncept i U.S.A. om, at hvis man viser de nytilkommerne hvor rare, velkommende og gode vi er, så vil de alle blive amerikanere. Denne model har i generationer fungeret med europæere, asiater og andre immigranter fra andre dele af verden. Islam passer ikke ind i den model.

Modellen har slået fejl, da Islam ikke assimilerer. Islam assimilerer ikke, da Islam handler om underkastelse. Ordet ”Islam” betyder ”underkastelse”. Tilhængere af denne angivelige ”Fredens Religion”, er ikke interesserede i assimilation. De er kun interesserede i at bringe hele verden ind under ”Allah´s religion”. For tilhængere af denne miserable og grusomme politiske ideologi af had og besejring tillades kun én, og kun én religion, ét politisk system og én kultur – den af Allah og Muhammed. Alle andre religioner, kulturer og politiske systemer skal udryddes.

Fordi multikulturalister er bevidst ignorante om de kulturer, de forsvarer, er alle kulturer, fordi de er ”anderledes”, for dem værd at forsvare. Islam ser, at Vesten´s kulturer ikke kan forsvare sig mod dem.

Faktisk er Multikulturalisme det redskab med hvilket Islam infiltrerer vore institutioner og politiske system. Islam er i krig med alle vantro, alle steder og til evig tid. Dette kaldes ”jihad” eller ”kamp for Allah´s sag”. Jihad er så grundlæggende i Islam, at den nævnes over 150 gange i Koranen. Fordi multikulturalisterne ikke har behov for at vide noget som helst om kultur (alle kulturer er jo trods alt ”lige”, så derfor er kundskab om nogen af disse kulturer af liden nødvendighed, værdi eller vigtighed) forstår de ikke, at de er under angreb.

Multikulturalisme og ignorance der sammen går hånd i hånd, er vestlige kulturers største svaghed.

Assimilationsmodellen har slået fejl. Den har slået fejl da genoplivningen af Islam og Jihad ingen interesse i assimilation har. Multikulturalister ved ikke dette, og når de fortælles sandheden, nægter de hårdnakket dette. Accepten af sandheden omkring Islam er at acceptere multikulturalismens fundamentale konceptfejlslag.

Vi i Vesten må vurdere sådanne kulturer og deres tilhængere, når vi tager immigrationsbeslutninger. Vi må acceptere den sandhed, at visse kulturer er ubehagelige, og har trossystemer, der er i modsætning til vore trossystemer. Idéen om at alle elsker frihed, er et uddateret og forvirrende koncept. Det er en ødelagt skal, da den eneste frihed i Islam der anses for at have værdi, er den absolutte underkastelse under Allah og Muhammed (og Islam´s doktrin). Islam ser frihed i total underkastelse under Islam´s doktrin.

Når vi åbner vore døre for Islam, åbner vi os selv og vor nation til kræfter, der afviser vore koncepter om tolerance og inkluderenhed. Dette er multikulturalismens absurditet og rædsel – det er selvdestruktionens forfejlede filosofi.

Vi må lære Islam´s doktrin. Kendskab til doktrinen er beslægtet med at kende til modspillerens taktik i en sportskamp. Men det her er ingen sport for os. Det handler om intet mindre end vores eksistentielle overlevelse som ikke-muslimske lande og kulturer. Vi må lære islam´s doktrin, for at afkaste vores ignorance om Islam. Uden kendskab til Islam kan vi ikke modsætte os Islam; uden denne kendskab er der nogle, der ikke engang er klar over, at de er i krig med os, og at vi derfor er i krig med dem.

Denne forkastelse af ignorance gennem kundskab er af kritisk vigtighed, hvis vi skal overleve som fredselskende, tolerante og rare kulturer. Det er en patriotisk pligt at lære doktrinen om Islam og undervise andre i den.

Vi må ødelægge multikulturalismen; dekonstruere den, delegitimere den, og erkende den som den utopisk, selvdestruktive fantasi den er. Alle kulturer er ikke lige. Visse kulturer er bedre end andre, nogle er vore fjender og nogle er vore venner. Det er fornuftig rationel tænkning. Multikulturalismens fundamentale koncept er, at alle kulturer er af lige værd. Det er inkluderenhed, tolerance og ”rarhed” trukket ud i det ekstreme. Det er anti-intellektualisme og irrationel tænkning, der vil resultere i det fulde tab af vores civilisationer. Multikulturalisme må ødelægges, og fejes op i absurditeternes skraldespand, hvor den hører til.

Fejlslag i ødelæggelsen af Multikulturalisme, delegitimeringen af dens tilhængere som de intellektuelle bedragere og tåber de er, er et nationalt fejlslag vis konsekvenser er langt ud over det ubehagelige. Multikulturalisme er det redskab med hvilket Islam med formålet af ødelæggelsen af værtskulturen, opnår adgang til vore lande.

Islam´s doktrin er på disse punkter klar, ligesom tilhængerne af denne såkaldte ”Fredens Religion” er. Jihad er alle muslimers ansvar. Det er befalet af både Allah og Muhammed. Muslimer der udøver Jihad, er ”gode” muslimer, da de efterkommer befalingerne fra Allah og Muhammed; de der ikke udøver Jihad er ”ekstremister”, da de afviser befalingerne af doktrinen Islam. De der afviser Jihad, er det perfekte foder for jihadisterne, da de ikke er ”gode” muslimer. Dette koncept må forstås helt. Vore koncepter om godt og ondt, og rigtigt og forkert, gælder ikke det islamiske verdenssyn.

Multikulturalisme må ødelægges. Multikulturalisterne må hånes og kritiseres for de selvdestruktive tåber, de er. Deres filosofi bruges af vore fjender, til at opnå adgang til, og magt i, vore institutioner og kulturer. Multikulturalister, i deres utopiske ignorance, er denne fjendes redskab – deres filosofi må afvises, fordømmes og dekonstrueres, så rationel tanke igen kan blive den dominerende tankemåde over hele Vesten. At gøre mindre end det, er et fejlslag.

Når vi intet kender til Islam, taber vi. Når vi siger, at alle kulturer er lige, og vi ikke længere kan identificere godt og ondt, rigtigt og forkert, taber vi. Uvidenhed om Islam er ikke acceptabelt. Det er et moralsk og etisk fejlslag.

Multikulturalisme er intet andet end et redskab for Islam. Det er et forfejlet intellektuelt koncept for ”rare” mennesker at fornægte ansvaret for dem selv, deres kulturer og deres lande.

Så hvordan opnåede Hitler så megen indflydelse?

Jeg vil fremlægge den radikalt enkle tese, at Hitler´s appel til tyskerne var meget på linie med, hvad hans politiske parti kunne antyde – en stivsindet bryg af temmelig ekstremistisk venstreorienterethed (socialisme), kombineret med lige så stærk nationalisme – med Hitler´s besættelse af jøder som et relativt minuskiøst aspekt af nazismens populære appel, som Dietricht (1988) viser. Der fandtes nationalistiske venstreorienterede længe før Hitler (Napoleon Bonaparte, for at nævne én), men det sædvanlige ”alle er lige” dogme på venstrefløjen og deres marxistiske tro på den sociale klasses altoverskyggende vigtige rolle forhindrede det tyvende århundredes venstreorienterede i at være rigtige nationalister. Hitler følte ingen sådan forhindring.

Og i den havde han selve den de amerikanske ”progressives” indflydelsesrige model til rådighed. De var meget forud for Hitler – begyndende i slutningen af det nittende århundrede – men deres indflydelse i tænkningen og politikkerne hos tre meget bemærkelsesværdige præsidenter - de to gange Roosevelt og Woodrow Wilson - var indlysende. De var også på den racistiske og nationalistiske side af den venstreorienterede tænkning, og førkrigstidens næsten fuldstændige dominans af ”progressiv” tænkning i det amerikanske politiske liv æra, kan ikke være gået tabt hos Hitler. Hvad Hitler tilføjede, var ikke så meget ny tænkning eller politikker som hans karakteristiske passion. Han tilføjede passion og en mulighed for at kommunikere med den almindelige mand, om hvad der indtil da i det store hele havde været en intellektuel doktrin. Så hans ”Ein Volk” dogme erstattede meget klogt det sædvanlige venstreorienterede dogme med ”Alle tyskere er lige” - og, selvfølgelig, alle ikke-tyskere overlegne.

Og Hitler´s nationalisme havde i det mindste den store appel at være tilsyneladende hjertefølt. Lige fra de tidligste kapitler i Mein Kampf fremstår Hitler´s kærlighed til den tyske nation. Og at hans konstant udtrykte kærlighed til sit folk og tro på deres storhed skulle have affødt deres gensidige kærlighed og tro, er mildest talt ikke overraskende. En nylig udgivet bog i Tyskland kommer med nogen hentydning til det. Her er et uddrag:

”En velrespekteret tysk historiker har en radikal ny forklaring, der skal forklare det nagende spørgsmål: Hvorfor støttede den gennemsnitlige tysker så hjerteligt nazisterne og Det Tredje Rige? Hitler, siger Götz Aly, var en ”feel-good-diktator”, en leder der ikke alene fik tyskerne til at føle sig vigtige, men også sørgede for, at de blev taget godt vare for af staten. Til det sikrede han store skattelettelser og introducerede sociale goder, som samfundet selv i dag er forankret i. Han sikrede også, at selv i krigens sidste dage fandtes der ikke én eneste sulten tysker. Til trods for den næsten konstante krig hævede han ikke på noget tidspunkt gennem sine tolv år ved magten skatten for arbejderklassens folk. Han plejede også – i stor kontrast til Første Verdenskrig – i særlig grad soldater og deres familier, tilbydende dem mere end den dobbelte løn, og goder som amerikanske og britiske familier modtog. Som sådan så de fleste tyskere nazismen som en hjertevarm beskytter, siger Aly, forfatter til den nye bog ”Hitler´s People´s State: Robbery, Racial War and National Socialism”, i øjeblikket gæstelærer ved universitetet i Frankfurt. Bogen fremkommer korrekt med den pointe, at tyskernes loyalitet mod Hitler ikke primært kan have været økonomisk. Hitler´s socialistiske forsørgelse af den almindelige tysker var vigtig, men fungerede primært for tyskerne som bevis for, hvor meget Hitler bekymrede sig om sit folk. Det var primært følelsesmæssig tilfredsstillelse, Hitler gav til tyskerne.

Jeg vil sige mere om Hitler´s kærlighed til sit folk i forbindelse med min diskussion af hans anti semitisme, men den ophidselse og involvering han genererede blandt store dele af tyskerne, kan kun virkeligt forstås ved at lytte til hans taler ved stævner. Jeg kan forestille mig, at selv lyttere der ikke forstår tysk, kunne få en idé om de enorme følelser af ophidselse, han genererede blandt sine lyttere. Musikkens sprog er dog universel, så en form for fornemmelse kan måske opnås ved at lytte til den.

Hitler var måske ikke den store kunstner med pensel og lærred, men han var helt sikkert én af sin tids største kunstnere, hvor tvivlsom den æresbevisning end måtte være. Han er allerede det tyvende århundredes mest huskede personlighed, og synes bestemt til fortsat at være det. Hvad siger det om menneskeheden? Det vil jeg overlade til læserne at vurdere.

Det er faktisk sært hvor lidt ”kærlighed” bemærkes i Hitler´s appel. Der synes at være en næsten universel forlegenhed omkring diskussionen af dette. Og forlegenheden (eller er det frygt?), er ikke begrænset til diskussionen om Hitler. Napoleon skabte også indtrykket af, at han havde en kærlighedsaffære med franskmændene (selv om han i virkeligheden afskyede dem!) og at kærligheden blev fuldt gengældt – og gør faktisk stadig! Og to andre socialistiske diktatorer der glorificerede deres eget folk, og lykkedes ikke at komme ud på den forkerte side af Anden Verdenskrig – Pilsudski i Polen og Peron i Argentina – forbliver også frem til i dag meget elskede i deres respektive lande.

Det er derudover værd at bemærke, at selvom nazisternes handlinger var forfærdelige og omfattende, så var de alt andet end unikke. For det første er styre gennem tyranni, hvis noget, normen i den menneskelige historie. For det andet var både teorierne om anti semitisme og race hygiejne normale i efterkrigstidens Europa. Længere tilbage i historien skrev selv Martin Luther et meget ondsindet og velkendt angreb på jøderne. Og nazi teorierne om tysk racemæssig overlegenhed adskilte sig hovedsagligt fra den dengang almindelige britiske opfattelse om britisk racemæssig overlegenhed ved, at de britiske synspunkter blev implementeret med typisk konservativ moderation, hvorimod nazi synspunkterne blev implementeret med typisk venstreorienteret fanatisme og brutalitet. Og de nazistiske og russiske pogromer adskilte sig hovedsagligt ved tyskernes typiske større grundighed og effektivitet. Og udøvelsen af ondsindede krige og nedslagtning af folk i hobevis grundet deres angivelige gruppe identitet, var et beklageligt almindeligt fænomen både før og efter Hitler (eksempelvis Stalin´s massakrer på kulakker og ukrainere, de ufattelige Pol Pot massakrer på alle uddannede cambodjanere, Peru´s ”Lysende Sti”, De Nepalesiske Marxister, De Tamilske Tigere, og de universelle kommunistiske massehenrettelser af ”klassefjender”). Både Stalin og Mao Tse Tung krediteres almindeligvis for at have myrdet langt flere ”klassefjender” end Hitler henrettede jøder.

Og et andet aspekt af Hitler´s ”normalitet” er, at i takt med at han kom tættere på magten, afviste han direkte nationaliseringen af industrien som marxistisk. Så længe staten kunne håndhæve sine politikker over industrien, anså Hitler det for klogest at overlade det symbolske ejerskab og dag-til-dag styringen af industrien til de hænder, der allerede havde vist sig kompetente i styring og kontrollen med den. Denne politik er meget lig den i de seneste år meget berømmede svenske model af socialisme, så det er morsomt, at det ofte har været den politik, der har støttet den almindelige påstand, at Hitler var højreorienteret. Hvad der er venstreorienteret i Sverige, var åbenbart højreorienteret hos Hitler! Der findes naturligvis mange forskelle mellem efterkrigstidens Sverige og Hitler´s Tyskland, men pointen forbliver, at Hitler´s helt igennem fornuftige skeptisme angående dyden af nationaliseringen af industrien, langt fra er tilstrækkelig til at diskvalificere ham som venstreorienteret.

Hitler skræmte heller ikke, som kommunisterne altid har, de kristne væk. Kommunismens aggressive ateisme er meget tåbelig, hvis man har et stort kristent segment i sin befolkning – og Hitler var ingen tåbe. Der findes et antal generelt citerede notable erklæringer, i hvilke han principielt støttede kristendommen, og hans pagt med Paven er selvfølgelig velkendt. Som kommunismen, var nazismen i virkeligheden en rivaliserende religion til kristendommen, så noget reelt venskab mellem disse to var i sidste instans ikke mulig, men megen foreløbig fordel kunne opnås gennem temperering og kompromis. Og indflydelsen fra Hegel var også i den henseende nyttig – da Hegel troede på en vejledende ånd bag historien. Marx og Engels uddrog i det store hele dette spirituelle element fra Hegel, men det gjorde Hitler ikke, og den følgende erklæring fra Hitler er faktisk ren hegelianisme, mens det samtidig lyder tilstrækkeligt som ortodoks Kristendom til at være fuldstændigt passende for de kristne:

”På fem år har vi forvandlet et folk, der var ydmygede og magtesløse grundet deres interne uro og uvished, til en national enhed, politisk forenet, og gennemtrængt af den stærkeste selvtillid og stolte selvsikkerhed. Hvis forsynet ikke havde vejledt os, ville jeg ofte ikke have fundet disse utydelige stier. Derfor er det vi national socialister, har i vore hjerters dyb vores tro. Intet menneske kan forme verdenshistorien eller folkenes historie med mindre der på hans formål og magt hviler forsynets velsignelse”. Det synes klart, at Hitler troede på Gud, men enhver påstand om at han på nogen betydelig måde var kristen, er selvfølgelig absurd.

Men Hitler var ikke en revolutionær venstreorienteret. Han kæmpede mange valg, og kom grundlæggende med demokratiske midler til sidst til magten.

Det er sandt, at både Hitler og Mussolini modtog både finansiel og anden støtte fra store forretningsmænd og andre af etablissementets figurer, men det er simpelthen en spejling af, hvor radikaliseret Tyskland og Italien på den tid var. Hitler og Mussolini blev korrekt opfattet som mindre fjendtlige alternativer end kommunisterne.

Og hvad var det med valg kampagnerne? Ja, Hitler lagde ud som en halvhjertet revolutionær (Hitler Putsch), men var efter den resulterende fængsling i stand til, og fleksibel nok til, at vende sig mod demokratiske metoder for magtvinding. Han var fra den tid af den ledende kraft i sit parti, insisterende på ansvarlighed for dets handlinger, og opnåede til sidst via stemme boksene, i stedet for gennem voldelig revolution, magt. Det er sandt at det sidste valg han deltog i, gav ham et flertal (44%) i stedet for et absolut flertal, men det er normalt ved ethvert valg, hvor der er mere end to kandidater. Storbritannien´s premiereminister Margareth Thatcher opnåede heller aldrig absolut flertal. Efter valget i 1933 deltog Hitler i en koalitionsregering med Hugenburg´s nationalistiske parti, der havde 8% af stemmerne, for at opnå et bedre flertal (52%) end mange moderne demokratiske regeringer nyder. Den 24 marts 1933 vedtog Rigsdagen ”Gesetz zur Behebung der Not von Volk und Reich” (Lov for afhjælpning af folkets og rigets nød) givende fuld magt til Hitler i fire år. Centerpartiet stemte med den nazi ledede koalitionsregering. Dermed var Hitler´s opstigning til absolut magt ret demokratisk opnået.

Selv de opslidende forhandlinger der af præsident Hindenburg den 30 januar 1933 førte til Hitler´s oprindelige udnævnelse til kansler gør ikke denne udnævnelse mindre legitim eller demokratisk. Shirer og andre beskriver denne udnævnelse som resultatet af en ”lurvet politisk handel”, men det synes uoprigtigt. Faktum er, at Hitler var leder af det største parti i Rigsdagen, og opslidende forhandlinger om alliancer og handler i almindelighed er helt sikkert velkendt for de fleste praktikere af demokratisk politik. Man kan faktisk sige, at succes ved sådanne forhandlinger næsten er en nødvendighed for et demokratisk system.

Det faktum at Hitler appellerede til den tyske vælger som en temmelig ekstrem socialdemokrat, kan ses ved det faktum, at de tysk socialdemokrater (ortodokse demokratiske venstreorienterede, der styrede fagforeningerne og en stor del af Rigsdagens deputerede) altid afviste det tyske kommunist partis appeller om samarbejde mod nazisterne. De følte åbenbart mere samhørighed med Hitler end med kommunisterne. Hitler´s endelige etablering af en ét-partis stat og hans adoption af en ”fire års plan”, viste dog, hvem der havde mest samhørighed med kommunisterne. Hitler var mere ekstrem end socialdemokraterne forudså.

Den eneste virkelig hjertefølte overbevisning Hitler nogensinde selv synes at have haft, måtte være hans anti semitisme, men hans primære offentlige appel var ikke desto mindre rettet direkte mod masserne og deres interesser, og hans metoder var kun mindre bolsjevikiske end dem bolsjevikkerne selv brugte.

Det er sandt, at Hitler på alle mulige måder fortsatte med at grave sig ned i sin magtposition, da han først kom til magten, men vrangvillighed til at opgive magten når den først er opnået, er ikke noget, der er ukarakteristisk for den yderste venstrefløj i et demokrati. I de tidlige 1970´ere eksempelvis havde Australien en regering af meget venstreorienteret karakter (Whitlam regeringen), der prøvede at fortsætte med at regere mod al konstitutionel præcedens, efter den var blevet nægtet penge af parlamentet. Men fordi Australien er et monarki med vigtig magt investeret i det vice kongelige embede, kunne regeringen blive, og blev, afskediges, og en konstitutionel krise kunne undgås. Det bør endvidere bemærkes, at Whitlam regeringen rådede over et anseeligt australsk nationalistisk opsving. Det var bogstaveligt talt en national socialistisk regering. Men uligt Hitler var den umilitaristisk, og forfulgte ikke sine politiske modstandere. Australien har trods alt fra sine stort set engelske forfædre meget stærke traditioner for civil frihed.

Blandt andre stærkt venstreorienterede regeringer der har været kendte for at klynge sig til magten med tvivlsom offentlig støtte, er Malta´s regering. På bredere skala tenderer anvendelsen af kreativ valgafholdelse at gennemtrænge alle slags demokratiske regeringer. Demokratisk valgte regeringer er ikke altid store værdsættere af af demokrati. Efterkrigstidens liberale demokratiske regering i Japan der aldrig havde et flertale gennem befolkningens stemmer regerede gennem 30 år på kreative valgafholdelsesevner. Alligevel er den i almindelighed blevet opfattet som demokratisk. Intet af dette siges med nogen intention om at undskylde Hitler eller trække direkte paralleller til ham. Hensigten er nærmere i store træk at vise i hvilket selskab han tilhører hvad angår tilgangen til demokrati. Han var med andre ord som mange demokratiske politikere en modvillig demokrat (helt sikkert mere modvillig end de fleste) men hans opstigning til magten ved demokratiske midler kan stadig ikke ignoreres. Det betød, at han måtte have været forholdsvis populær, og det påvirkede, den person han kunne blive, og den politik han kunne advokere for. Da politikeres oprigtighed er svær succesfuldt at opdigte, måtte Hitler (Hitler var en meget effektiv leder) mere eller mindre være den slags person, der havde ægte følelser for sit eget folk, og derfor ikke ville føre krig mod store dele af disse (i modsætning til Stalin og Pol Pot). Dette betyder, at den store fjendtlighed der synes at være karakteristisk for den ekstreme venstrefløj, måtte have et andet afløb. Hitler var i sin tid blot en almindelig europæer i sit afløb: Jøderne.

I sin magttid implementerede Hitler også et ret socialistisk program. Som F.D. Roosevelt skaffede han beskæftigelse gennem et meget udvidet program af offentlige arbejder (inklusive vejarbejder) og hans ”Kraft durch Freude” bevægelse var bemærkelsesværdig for sådanne goder som at skaffe arbejderne betalte ferier, og en levestandard kun de rige tidligere havde råd til. Og mens Hitler ikke nationaliserede al industri, fandtes der en omfattende tvangsreorganisering af den og en tæt parti kontrol med den. Det bør nævnes, at selv i den kommunistiske østbloks efterkrigstid var der aldrig total nationalisering af industrien. Faktisk forblev det meste landbrug i Polen i private hænder.

Reisman: ”Hvad Mises identificerede var, at privat ejerskab af produktionsmidlerne under nazisterne kun eksisterede på papiret, og at det substantielle ejerskab af produktionsmidlerne residerede hos den tyske regering. For det var den tyske regering og ikke de nominelle private ejere, der udøvede al den substantielle magt af ejerskabet: den, ikke de nominelle ejere, afgjorde hvad der skulle produceres, i hvilke mængder, med hvilke metoder og til hvem det skulle distribueres, såvel som hvilke priser der skulle afkræves, hvilken løn der skulle betales og hvilken dividende eller anden indkomst de nominelle private ejere skulle tillades at modtage. De angiveligt private ejeres position, viste Mises, var essentielt reduceret til noget det svarer til pensionister”.

Og hvad med de konservative på Hitler´s tid? I både Tyskland og Storbritannien foragtede de ham, og han foragtede dem. Langt fra at være Hitler´s allierede eller på anden måde sympatisk over for ham, var Hitler´s mest ubønhørlige fjende den ærke konservative britiske politiker Winston Churchill, og det var en konservativ britisk premiereminister, Neville Chamberlain, der i sidste instans erklærede Hitler´s Tyskland krig. Hitler fandt så længe han ønskede det en villig allieret i den kommunistiske Stalin, men på intet tidspunkt kunne han så meget som fremmane så meget som neutralitet ud af Churchill. Ikke at Churchill var en helgen. I 1939 hoverede Churchill over finnernes ”flåen indvoldene ud på Den Røde Hær”, men til trods for det allierede han sig senere med Stalin. Som Mussolini var han noget af en pragmatiker, og så Hitler som den største trussel. Churchill lavede derfor, til trods for sin opposition til alle socialistiske diktatorer, til sidst retræte til den gamle visdom, at ”min fjendes fjende er min ven”. Hans grundlæggende afsky for Hitler´s og Stalin´s former for socialisme er dog overordentligt historisk.

Det bør måske i parentes bemærkes, at historiens lektioner sjældent er enkle. Det faktum at den britiske premiere minister der faktisk erklærede Hitler krig, var en moderat anti semitisk engelsk krigsgalning – Neville Chamberlain – er noget af en ironi. Churchill blev snart opfordret til at erstatte Chamberlain, i det mindste delvist grundet Churchill´s opposition til Hitler blev set som mere hjertefølt og konsistent.

I fastholdelsen af den fundamentale opposition mellem Churchill´s engelske konservatisme og enhver form for socialisme kan det også bemærkes, at tyske monarkister var blandt Hitler´s ofre i ”De lange knives nat”.

Ej heller er Hitler´s gåen i krig ukarakteristisk for en social demokrat. Hvem fik U.S.A. involveret i Vietnam? J. F. Kennedy og L. B. Johnson. Og hvem fik tropperne ud? Richard Nixon. Jeg sammenligner selvfølgelig involveringen i Vietnam med Hitler´s Blitzkrieg. Kennedy og Johnson var trods alt kun moderat venstreorienterede, hvorimod Hitler var ekstremt venstreorienteret. Alt jeg peger på er, at der intet findes i socialdemokratisk politik, der automatisk udelukker militære eventyr.

Måske det eneste der ved første blik støtter karakteriseringen af Hitler som højreorienteret , er hans nationalisme. Som tidligere nævnt var der masser af venstreorienterede nationalister før Hitler (inklusive Friedrich Engels), men der synes i almindelighed at findes en psykologisk association mellem politisk konservatisme og nationalisme/patriotisme. Dette skyldes angiveligt, at venstreorienterede i almindelighed synes tilknyttet deres velkendte doktrin, at på én eller anden uudgrundelig måde er ”alle mennesker lige”. De synes at have behov for denne filosofisk tvivlsomme doktrin for at kunne retfærdiggøre deres socialistiske udlignende politikker. Hvis alle mennesker er lige, så må det helt sikkert følge, at alle grupper af mænd og kvinder også er lige. Venstreorienterethed og nationalisme har derfor nogen filosofisk inkonsistens, og en helt konsistent venstrefløj ville – som Trotsky – måtte benægte nationalisme. Derfor står de konservative normalt tilbage til med nogen energi at promovere og forsvare nationalismen. Men eftersom nationalisme blot er en anden form for gruppe loyalitet, og eftersom gruppe loyalitet synes at være en stor og næsten universel kilde til menneskelig motivation, så efterlader det principielt de konservative med ansvaret for en meget magtfuld følelsesmæssig ammunition. I krigstid, som vi har set det, kan selv venstreorienterede blive patriotiske, men mestendels er de temmelig halvhjertede omkring det (selvom Hitler´s amerikanske forgængere var langt fra halvhjertede omkring det).

Den store forskel mellem Hitler´s nationalisme og anglo-saksiske nationalisme var selvfølgelig, at Hitler var meget mere aggressiv. De amerikansk progressive var tilfredse med erobringen af Cuba, Philippinerne og Panama, mens det britiske imperium var en langsom sammenvoksning over adskillige århundreder, så ville Hitler i modsætning have det hele, og han ville have det hurtigt. Hvorfor?

Der findes mange svar på det, men et af de store er faktisk, at Hitler´s Tyskland var i en meget anderledes geopolitisk position end de anglo-saksiske lande – der alle var nydeligt isolerede mod invasion af havets barrierer. Tyskland havde både den store og avlende sovjetiske plage på dør terskelen, og den magtfulde gamle militære fjende Frankrig på den anden side. Et Hitler prøvede at bryde ud af den situation i ét snuptag var ganske enkelt endnu et eksempel på hans passionerede karakter og hans vane med at tager store chancer – chancer der tidligere betalte sig at tage. Og man behøver dårligt nævne begæret efter hævn genereret af Første Verdenskrig og efterspillet. Og Hitler´s proto-Grønne idéer om Tyskland´s behov for Lebensraum er allerede blevet antydet.

Nationalisme kan være en meget motiverende kraft, men Shoeck (1966) har i nogen udstrækning vist, at misundelse også er en meget grundlæggende, magtfuld og gennemtrængende menneskelig følelse – og udlignende politikker såsom socialisme vil derfor også altid have stor appel – uanset hvilket forfalsket intellektuelt skønmaleri de måtte præsenteres for (såsom skønmaleriet ”alle mennesker er lige”-doktrinen). Hitler var én af dem der ikke følte behov for noget at dette intellektuelle skønmaleri. Socialismens rå følelsesmæssige appel var en principiel ting for ham.

En følelsesmæssig mere end intellektuel orientering betød også, at han ikke følte noget behov for at nægte nationalismen. Han kunne være lige så nationalistisk han ønskede! Han fik faktisk den brillante idé at bruge nationalisme til retfærdiggørelsen af socialisme: Tyskerne fortjente at blive bekymret om, ikke grundet deres medfødte lighed med alle andre, men grundet deres storslåede tyskhed. Det var ekstremt klogt og svært at modstå. Så Hitler´s socialisme fik en dobbelt dosis (socialisme plus nationalisme) af følelsesmæssig appel, der muliggjorde for ham, til trods for sin ekstremitet, at komme til magten gennem popularitetens stemmer, mens kommunismen normalt forlader sig på blodige revolutioner og tvangserobring af magt. Hitler´s variant af socialisme var derfor smartere end de fleste: Den havde noget for alle. Han stjal den følelsesmæssige beklædning fra både venstrefløjen og højrefløjen. Hos nazisterne kunne du være både en socialist og en fuldblods nationalist. Hitler var derfor simpelthen den mest effektive figur i visningen af, at socialisme og nationalisme, langt fra værende iboende modsætninger, meget succesfuldt kunne integreres ind i et vælgermæssigt appellerende hele. Med den tilføjede hjælp fra Göbbels´s brillante forførelsestalent, havde nazisterne ganske enkelt det hele, når det kom til populær appel til følelserne. Så nazismen var mere følelsesmæssig end sindssyg.

Så summeret så Hitler fra begyndelsen af, at kombinationen af socialistisk og helhjertet nationalistiske appeller kunne være følelsesmæssigt succesfulde i masserne, uanset hvad han personligt mente. Hvis den grundlæggende besked på venstrefløjen var ”Vi vil tage vare for dig”, og beskeden på højrefløjen var ”Vi er de beste”, så Hitler ingen grund til hvorfor han ikke skulle prøve at sælge begge ting. Han bekymrede hverken sig selv eller masserne med detaljer om, hvordan sådanne tilbud kunne leveres.

Noget der synes almindeligt overset er, at de tre lande med de mest notable fascistiske (national socialister) bevægelser i det tidlige tyvende århundrede (Tyskland, Italien og Spanien) alle var lande med en skrøbelig enhed. Tyskland og Italien var først blevet forenede lande i det sene nittende århundrede, og Spanien er selvfølgelig i dag kun nominelt forenet – med semi autonome regeringer i Catalonien og Baskerlandet. Helt op til slutningen på det preussiske overherredømme i 1918, så tyskerne primært dem selv som sakser, bayere og preussere mere end tyskere, og norditalienernes foragt for syditalienerne er selvfølgelig legendarisk.

Så fascisternes voldsomme nationalisme (selvom Franco i en vis udstrækning holdt sig væk fra de spanske falangister) synes i det mindste delvist at være iveren efter at konvertere. Nationalisme var noget nyt og spændende, og var en glæde der ivrigt skulle undersøges. Og fascisterne/nazisterne udforskede det utvivlsomt fuldstændigt. Den nye nations romance var et vigtigt aktiv for dem.

Så hvis vi anser skabelsen af store nationalstater som en god ting (et temmelig tvivlsomt forslag), så er den røde tråd, vi kan se i fascismens sorte skyer, at de synes at have haft nogen succes i skabelsen af en fornemmelse for nationsopfattelse. Særligt en tysk identitet ville synes at være Hitler´s skabelse. Der var i al fald ikke meget af den slags før ham.

Der er selvfølgelig for skel på disse tre lande, men i alle tre lande synes en accept af deres nationalstat at være velforankret. Denne accept synes at være stærkest i Tyskland – sandsynligvis delvist at det moderne Tyskland er en føderal republik med substantiel magt uddelegeret til de gamle regioner (Länder), så de lokale lokale loyale også tilgodeses. Spanien har kun delvist flyttet sig i retning af føderalisme, og der findes selvfølgelig en stærk politisk bevægelse i nord Italien der arbejder for noget tilsvarende.

Det er i den forbindelse måske værd at nævne, at det tog en voldsom krig også at skabe en amerikansk nationalitetsfølelse.

Måske skulle jeg på dette stade kort kommentere på den almindeligvis marxistiske påstand, at nazismen og fascismen overvældende var ”bourgeoisi” (middelklasse) og manglede appel til arbejderklassen. Dette er et stort trick venstrefløjen bruger for at nægte, at nazismen og fascismen faktisk var socialistisk.

Jeg har altid fundet denne påstand morsom. Som Heiden (1939) og andre i stort omfang peger på, så var Hitler en bums frem til 1914, så hvordan bliver en bums leder af en middelklasse bevægelse? Og både Roberts (1938) og Heiden (1939) – førkrigs anti nazistiske skribenter – portrætterer Hitler som udbredt agtet og æret blandet den tids tyskere. Som Heiden formulerer det: ”De store folkets masser fandt sig ikke alene i National Socialismen. De bød den velkommen”.

Få ved mere om nazi tiden end Elie Wielsel. Han bemærkede: ”Faktum er, at Hitler var elsket af sit folk – ikke militæret, i det mindste ikke i begyndelsen, men hos de gennemsnitlige tyskere der lovede ham hengivenhed, grænsede ømheden og loyaliteten til irrationalitet. Det var idolisering på national skala. Man skulle have set skarerne der hyldede ham. Og kvinderne der var tiltrukket af ham. Og de unge der i hans nærvær gik i ekstase”.

Og Madden (1987) præsenterer moderne akademiske beviser hentet fra arkiv undersøgelser, der viser, at nazisterne kom i store tal fra alle samfundsklasser. Det måske mest nyttige værk er Fischer (1978), der undersøgte klassesammensætningen af den mest aktive og dedikerede nazi gruppe – medlemmerne af Sturm Abteilung (brunskjorterne). Han fandt, at ”arbejderne er overrepræsenterede i Sturm Abteilung”. Faktisk i perioden 1933-1934 var 69.9% af Sturm Abteilung arbejderklasse, sammenlignet med 53.2% af den tids samlede tyske befolkning. Den marxistiske påstand er derfor gennemført sludder og som sædvanlig det modsatte af sandheden. Også Mussolini fandt støtter og fjender i alle sociale klasser. Og særligt i fascismens tidlige år angreb Mussolini ofte bourgeoisiet i sine taler!

Det er rent faktisk altid kommunistiske bevægelser, der har bourgeoisi ledere og mestendels bourgeoisi støtter. Arbejderne stemmer almindeligvis på mere moderate venstreorienterede. Så igen ser vi venstrefløjens projicering på andre, hvad der i virkeligheden er sandt for dem selv.

Stalin viste, at National Socialisme effektivt kunne bruges mod andre national socialister, men det skulle tage Ho Chi Minh´s regime og dets sydlige udvidelse at demonstrere, at National Socialisme endog kunne slå den Den Store Republik (U.S.A.). At Ho Chi Minh var socialist, står vist ikke længere til diskussion, og det står også klart, at han havde vietnamesisk nationalisme arbejdende for sig i sin kamp mod den amerikanske intervention. Deres fremmedhed gjorde dette let. Bemærk at Viet Cong tidligere var kendt som National Liberation Front. Deres primære skin appel var faktisk national, selvom deres socialisme selvfølgelig aldrig alvorligt blev draget i tvivl. Så nationalismen hos Ho Chi Minh´s regime gav det omfattende støtte eller i det mindste samarbejde i syd som i nord. Ho stjal derfor de konservatives følelsesmæssige tøj lige så effektivt som Hitler gjorde, og den magiske blanding af nationalisme og socialisme viste sig igen virkningsfuld i genereringen af enorm militær effektivitet mod tilsyneladende ulige odds. Så den enkle forklaring der fungerer i forklaringen af Hitler´s forbløffende udfordring af verden, fungerer også i forklaringen af den tilsvarende forbløffende sejr over verdens mægtigste militære magt af en relativ ubetydelig tredje verdens nation. Et national socialistisk regime havde en så stærk følelsesmæssig appel, at den galvaniserede sine undersåtter til Herkules agtige bestræbelser på en måde få andre (hvis nogen) regimer kan. Det lyder næsten lige så vanvittigt som at hævde, at det var nazismen der besejrede U.S.A. i Vietnam, men dette viser igen, at nazismen er blevet misforstået og derfor undervurderet.

Hvis nationalisme ikke er bevis på højreorienterethed, hvad så med racisme? I det mindste indledende synes racisme og nationalisme essentielt ikke til at skelne fra hinanden, så gør Hitler´s racisme ham ikke til højreorienteret? Næppe. Efterkrigstidens folkevandringer fra Sovjet Unionen og fortællingerne om forfølgelse de bragte med sig, er helt sikkert bevis nok for det. Eller var Sovjet Unionen også højreorienteret? Der findes en forbindelse mellem konservatisme og racisme i dagens moderne Amerika, men den kan begrænses til de veluddannede. Blandt amerikanere med kun grundlæggende uddannelse findes forbindelsen ikke. Ligeledes finder almindelige befolkningsundersøgelser i Australien og England ingen forbindelse mellem disse to variabler. Enhver forbindelse mellem racisme og højreorienterethed er derfor tydeligt tilfældig og omstændighedsbetinget, og er derfor ikke af signifikant betydning.

Endeligt står det klart, at anti semitisme ikke var et definerende træk ved fascismen. Den var mere et definerende træk ved nord europæisk kultur. Både Mussolini i Italien og Mosley i Storbritannien var fascister, men ingen af dem var oprindeligt anti semitiske. Det er sandt, at Mussolini i sidste instans blev skubbet ind i stort set uhåndhævede anti semitiske dekreter af Hitler, og det er sandt, at Mosley i sidste instans kom i tvivl om jøderne grundet angreb på hans møder af jødiske kommunister, men i de tidlige 1930´ere ekskluderede Mosley faktisk fascistiske talere, der kom med anti semitiske bemærkninger, og ét af de få steder i Europa under Anden Verdenskrig hvor jøderne i det store hele blev beskyttet mod forfølgelse, var i det fascistiske Italien. Mange jøder skylder i dag deres liv til de fascistiske italienere.

Hitler var dog mere højreorienteret end Stalin i den henseende, at som populær leder behøvede han ikke ty til ekstreme former for undertrykkende kontrol over sit folk. Tysk primær og sekundær industri behøvedes ikke nationaliseres, da de i det store hele frivilligt efterkom Hitler´s bud. Stats kontrol blev helt sikkert udøvet over tysk industri, men det blev gjort uden formelt at omgøre ejerskabet og uden substantielt at fremmedgøre eller dræbe de professionelle bestyrere.

Foragten Hitler havde for Stalin og bolsjevismen i almindelighed bør heller ikke mislede os til at antage lighed mellem nazismen og kommunismen. Venstreorienterede sekter er meget tilbøjelige til rivalisering, uenighed, splittelser og had til hinanden. Man behøver blot at tænke på bolsjevikkerne mod menshevikkerne, Stalin mod Trotsky, Kina mod Sovjet Unionen, det vietnamesiske undertrykkelse af Khmer Rouge og så videre. Ligheder udelukker ikke rivalisering, og i sidste instans var det hovedsagligt konkurrence om magt der satte Stalin og Hitler på kollisionskurs.

Under Stalin´s krigstidsinnovationer blev forskellen mellem nazisme og kommunisme i det store hele en forskel om vægtning. Både nazismen og kommunismen var nationalistiske og socialistiske, men hos kommunismen var socialismen det ideologiske fokus og retfærdiggørelsen af statsmagten, mens med nazismen var nationalismen det ideologiske fokus og retfærdiggørelsen af statsmagten.

Der forblev dog én essentiel forskel mellem nazistisk og kommunistisk ideologi: Deres forhold til sociale klasser. Stalin prædikede klasse krig og glorificerede klasse bevidsthed, mens Hitler ønskede at forkaste sociale klasser og rydde ud i klasse bevidstheden. Begge ledere som socialister så klasse uligheden som et problem, men deres løsninger var radikalt forskellige. Det store nazi slogan ”Ein Volk, Ein Reich, Ein Führer (Et folk, et rige, en fører) summerede dette. Hitler ønskede enhed blandt tyskere, ikke klasse fjendskab. Han ønskede loyalitet mod ham selv og Tyskland som et hele, ikke loyalitet mod nogen klasse. Stalin ønskede at forene arbejderne. Hitler ønskede at forene aalle tyskere. Stalin ytrede åbent sit had til store dele af sin egen befolkning; Hitler erklærede kærlighed til alle tyskere uanset klasse (undtagen jøder naturligvis). Dette var fundamentale forskelle og substantielle redegørelser for både Hitler´s urokkelige foragt for bolsjevismen og hans popularitet blandt tyskere i alle klasser.

Men hvad med Hitler´s politikker mod jøder? Hvordan forklarer vi disse? I begyndelsen af dette papir citerede jeg Dietrich´s konklusion, at Hitler´s anti semitisme kun var en mindre del af hans populære appel til tyskerne. En grund til dette synspunkt er det vigtige, men sjældent understregede faktum, at der intet overhovedet underligt eller usædvanligt var ved afsmagen for jøder nogetsteds i verden i 1930´erne. Hitler udtrykte i anseelig grad sin tids konventionelle visdom, og var langt fra alene om det. Faktum er kort og godt, at det ikke kun var nazisterne der skabte Holocaust. Det gjorde hele verden til dens skam. Den del af verden der i almindelighed var under Hitler´s kontrol assisterede beredvilligt i jagten på jøder, mens resten af verden nægtede at modtage jøder, der forsøgte at undslippe – på sammen måde som verden senere nægtede at modtage vietnamesiske og cambodjanske flygtninge, og vil før eller siden nægte tage andre kommende flygtninge fra andre steder. Race effekten er nu universelt anerkendt i psykologi bøger, og anti semitisme er, sørgeligt nok, en gammel og meget populær europæisk tradition. Der synes at være anseelig sandhed i det synspunkt, at nazisterne blot anvendte tysk grundighed.

Det til trods var Hitler mere end almindeligt besat af jøder. Hvad gjorde ham så besat? Hvad gjorde særligt ham så anti semitisk? Mein Kampf er upålidelig som objektiv historie, men der kan være meget lidt tvivl om, at det er god historisk psykologi, da den optegner Hitler´s egen historie, som han så den. Og hvad han der siger, er, at der i Linz – hvor han voksede op – var få jøder, og han så dem ikke på det tidspunkt som anderledes end andre tyskere. Så da han flyttede til Wien, var han forfærdet over anti semitismen i den wienske presse. Som han siger i Mein Kampf:

”For jøden var stadig for mig karakteriseret af intet andet end sin religion, og derfor, grundet menneskelig tolerance, opretholdt jeg i dette tilfælde og andre min afvisning af religiøse angreb. Derfor syntes tonen, især den man fandt i den anti semitiske wienske presse, mig uværdig for en stor nations kulturelle tradition”.

Det er en temmelig sær begyndelse for en mand, der blev historiens største anti semit, ikke sandt? Så det må have været en magtfuld kraft der skabte så radikale ændringer. Og denne kraft var intet andet end det ”kærlige” forhold, jeg tidligere har bemærket, som fandtes mellem Hitler og og de fleste tyskere under hans styre. Som enhver læser af Mein Kampf burde erkende, så er bogen i det store hele en kærlighedserklæring til det tyske folk. Og at de fleste tyskere i sidste instans gengældte denne kærlighed, støttes levende af den måde hvorpå de støttede Hitler til den bitre ende – længe efter man med nogen rimelighed skulle have holdt op. Sammenlign Tyskland i 1945 med uroen i Tyskland før overgivelsen i 1918, kollapsen af modstanden i det vestlige Rusland og Ukraine i de første år af den tyske invasion, kollapsen af hollænderne, belgierne, danskerne, nordmændene, tjekoslovakerne og den franske modstandsbevægelse under den tyske invasion eller kollapsen af den italienske modstand under den allierede invasion.

Som tidligere nævnt portrætterer både Roberts og Heiden – efterkrigstids skribenter om nazi tiden – Hitler som bredt agtet og populær blandt den tids tyskere. Som Heiden formulerede det: ”Folkets store masser fandt sig ikke alene i National Socialisme. De bød den velkommen”. Og Madden præsenterer i vore dage akademiske beviser for, at nazisterne i stort tal kom fra alle sociale klasser.

Jeg har tendens til at tro, at Hitler´s kærlighed til sine tyske medborgere var oprigtig, men, uanset om dette var tilfældet, var der ét stort problem med det – Tyskerne var i begyndelsen af Hitler´s karriere umiddelbart efter Første Verdenskrig i hinandens struber. En borgerkrig mellem ”de Røde” og andre tyskere var på det tidspunkt en meget levende mulighed. Hvordan kunne man elske et folk, der hadede hinanden? Hvordan kunne man elske et folk, der på vigtige områder ikke var ét folk? Dette var et stort dilemma, Hitler måtte løse. Og vi ser i Mein Kampf, hvordan han løste det.

Selvom han, som de fleste af sin tids andenrangstænkere, var meget påvirket af tankerne af Marx og Engels, foragtede Hitler det destruktive og delende ”klasse krig” aspekt af Marx´s tænkning, og da han opdagede, at stort set enhver der prædikede marxistisk klassekrig i Wien, var jøde, begyndte han at se jøderne som målrettede i ødelæggelsen af det tyske folk, han elskede så højt. Så de store delinger han så blandt tyskere i de anarkistiske betingelser umiddelbart efter Første Verdenskrig, kunne nu forklares tilfredsstillende: De var arbejdet af ikke-tyskere – jøder. Det var jøder, der gennem deres klassekrigsprædiken skabte splid mellem tyskerne. Jøderne var syndebukke for tyskernes manglende enhed, på samme måde som de gennem historien har været syndebukke for mange andre problemer. Og det bør bemærkes, at Hitler beskriver sin konvertering til anti semitisme som ”en stor spirituel omvæltning” - han kasserede med andre ord kun med stor modvilje sine tidligere ”kosmopolitanske” (tolerante) synspunkter. Det var kun sin romantiske kærlighed til sit halvt opfundne tyske folk, der frembragte dette store skift i hans synspunkter.

I en tale leveret ved Berlin Sportspalast kort efter udnævnelsen til kansler den 1. februar 1933 summerede Hitler sin tænkning om sit tyske folk med sin karakteristiske passion som følger:

”Gennem fjorten år har den tyske nation været i dekadente elementers nåde, der har misbrugt dets tillid. Gennem fjorten år har disse elementer intet andet gjort end ødelægge, opløse og splitte. Derfor er det hverken ubesindighed eller antagelse hvis, stående foran jer i dag, jeg spørger: Tyske nation, giv os fire års tid, efter hvilke I kan stille os til regnskab og dømme mig!”

”Jeg kan ikke afkaste mig min tro på mit folk, ej heller undslippe overbevisningen om, at dette folk igen en dag vil genvækkes. Jeg kan ikke skilles fra kærligheden fra et folk, jeg ved er mit eget. Og jeg nærer den overbevisning, at den time vil komme, hvor millioner af mænd der nu forbander os, vil tage deres plads bag os i velkomsten af Det Nye Rige, vor fælles skabelse født ud af en pinefuld og hård kamp og opslidende triumf – et rige der er symbolet på storhed, ære, styrke, ærlighed og retfærdighed”.

Hans kærlighed til hans tyske folk og hans tro på, at de er blevet misledt, bliver i al fald overbevisende proklameret her – og på det tidspunkt var ingen i tvivl om, hvad han så som ”dekadente elementer”.

Sørgeligt nok dog gjorde Hitler´s anti jødiske bemærkninger ham faktisk ikke særligt bemærkelsesværdig i sin tids Tyskland. Den almindelige vilje til forsoning i dem behøver ikke nærmere forklaring ud over generelle referencer til den tids opfattelser. Så vidt den almindelige tysker vidste, udøvede Hitler blot pogromer. Russerne gjorde det hele tiden, ikke sandt? Det var Hitler´s nationale glorificering og socialistiske politikker, der var det virkeligt interessante og tillokkende.

Den konventionelle redegørelse for Hitler´s had mod jøderne er afvisningen fra Wien´s kunst akademi (i hvilket jøder var prominente) forbitrede had. Men det er ikke i nærheden af, hvad han siger i Mein Kampf. Han ikke så meget som nævner ordet jøde i forbindelse med akademiet. Han siger, at rektoren afviste ham fra akademiet, da hans hovedtalet og interesse lå i arkitektur – en vurdering Hitler var helt enig i!

Endeligt bør det bemærkes, at megen af Hitler´s retorik om jøderne var baseret på præcis den samme antagelse, som venstrefløjen frem til i dag bruger i race diskussionen. Dagens ”Affirmative Action” krigere er fanatiske med proportional repræsentation. De hævder konstant at eksempelvis sortes proportionelle antal i den almindelige befolkning burde afspejles alle steder – i ethvert erhverv og enhver institution. Hvis der eksempelvis er en mindre andel af sorte i bank sektoren end i den almindelige befolkningssammensætning, så tages det som bevis for, at der i bank sektoren diskrimineres mod sorte. Hitler brugte præcis det samme argument om jøder. Som de er i Amerika i dag, var jøder i førkrigstidens Tyskland meget overrepræsenteret i toppen af det tyske samfund. Så på god venstreorienteret manér tog Hitler dette som bevis for, at gode almindelige tyskere systematisk blev udelukket fra sådanne positioner i samfundet af ondsindede jødiske rænkesmederier. Hvis Hitler´s tænkning på det punkt var ulogisk, så er hele venstrefløjen i dag ulogisk. Og klager over jødisk overrepræsentation på amerikanske universiteter rumler faktisk i venstrefløjens lavere lag. ”Jo mere ting forandrer sig, jo mere forbliver de det samme”.

Hitler var dog ikke original i værende både socialist og nationalist. Den første politistat der både var venstreorienteret og umådelig nationalistisk, var selvfølgelig Napoleon Bonaparte´s franske regime. Selv personlighedskulten omkring Napoleon forudså lignende kulte i senere venstreorienterede tyrannier som Hitler, Stalin, Mussolini, Mao, Kim Il Sung og så videre. Bonaparte´s regime var dog lige så kortvarigt og saluterende som Hitler´s, og det var ikke før det tyvende århundrede, at et sådan koncept igen blev prominent for den førende i hænderne på den italienske diktator Mussolini. Mussolini kom til magten meget før Hitler, men var faktisk endnu mere venstreorienteret end Hitler. Selv om han i almindelighed anses for skaberen af fascismen, var Mussolini i sine tidlige år én af Italien´s førende marxistiske teoretikere. Han var faktisk ven med Lenin. Han fik faktisk sit velkendte tilnavn Il Duce mens han stadig var medlem af Italien´s ”socialistiske” (marxistiske) parti, og selv om han længe havde været involveret i demokratisk politik, opnåede han magt gennem essentielt revolutionære midler (marchen til Rom). Selv efter han opnåede magt, forblev demonstrationer mod ”plutokrater” én af hans retoriske favorit eskapader. Han var dog en instinktiv italiensk patriot og tilføjede meget tidligt en nationalistisk appel til sine budskaber, og derfor den første store venstreorienterede figur der med overlæg tilføjede nationalismens attraktion med socialisme. Han var den første tyvende århundredes ekstremistisk venstreorienterede, der lærte den lektie, som Hitler og Stalin efter ham skulle bruge med så ”gode” resultater.

Det er korrekt at som Hitler tillod Mussolini fortsættelsen af kapitalisme i sit land (selv om streng parti disciplin over den i Italien og Tyskland bør bemærkes) men Mussolini retfærdiggjorde dette af marxistiske årsager! Han var faktisk, kunne det argumenteres, en mere ortodoks marxist end Lenin var. Som med de russiske menscheviker syntes det klart for Mussolini, at, ifølge marxistisk teori, måtte et samfund gennem et kapitalistisk stade før højere former for socialisme og kommunisme kunne aspireres. Han mente, at kapitalismen var nødvendig for den industrielle udvikling af landet, og da Italien i den henseende var meget underudviklet, måtte kapitalismen tolereres. Hvad nogle derfor ser som højreorienteret, var faktisk for Mussolini ortodoks Marxisme. Mussolini opretholdt dette synspunkt i de tidlige år af det tyvende århundrede, og hilste derfor med nogen munterhed den økonomiske katastrofe, der ramte Rusland, da bolsjevikerne tog over. Han anså bolsjevismens fejlslag som bevis på den ortodokse marxismes korrekthed.

Ej heller var Mussolini alene af navn socialist. Han gennemførte også socialistiske politikker. Takket være ham havde fascismens Italien i 1930´erne den tides uden tvivl mest sammenhængende velfærdsstat i verden.

Det kunne faktisk siges, at den italienske fascisme var bemærkelsesværdig tættere på kommunismen end nazismen var. Dette er ikke blot grundet indflydelsen af marxismen på Mussolini´s ideologi, men grundet at Mussolini´s nationalisme var mere sentimental og nostalgisk end Hitler´s intellektuelle og ideologiske nationalisme. Det er derfor alene graden af ideologisk fokus på nationalisme, der skiller de tre former for autoritær socialisme: Nazisme, Fascisme og Kommunisme.

At Nazisme og Fascisme i almindelighed kaldes højreorienteret, mens de faktisk kun var højreorienterede i forhold til bolsjevikkernes ”Kommunisme”, fortæller os derfor meget om det tyvende århundredes intellektuelles dominerende perspektiv.

Som historisk summering havde nazismen og fascismen derfor stor appel, ganske enkelt fordi de stjal det følelsesmæssige tøj fra både venstrefløjen og højrefløjen.

Selvom der i dag findes ny nazistiske bevægelser verden over, vil fænomenet synes at være af størst betydning for det tidligere Øst Tyskland. Næsten omgående efter Tyskland var genforenet, fandt man, at tilsyneladende store antal unge racistiske bøller aktivt angreb immigranter i ”Tyskland for tyskerne”´s navn, og hagekorset blev igen værdighedstegn for minoriteternes terror. Men var disse selv samme unge øst tyskere ikke produktet af en ihærdig kommunistisk opdragelse? Mon ikke de skulle have været de sidste, der blev fascister? Hvorfor er de faktisk blevet Hitler´s mest åbenlyse efterkommere?

Fakta udpeget i dette papir gør dog ikke dette til noget mysterium overhovedet. En kommunistisk opdragelse er en ekstremt socialistisk opdragelse, og nazismen var også en ekstrem socialisme. Alt hvad man behøver gøre, er at tilføje det nationalistiske element, og så har man Nazisme. Og nationalistiske følelser synes under alle omstændigheder næsten at være indlagt, så mere end at ”tilføje” den, er alt man behøver at gøre at tillsde den – og Tyskland er en meget tilladende stat.

Faktisk var den gamle øst tyske stat ret nationalistisk. I sin altid usikre kamp for legitimitet, præsenterede den meget sig selv som det gamle Preussen´s åndelige arving (hvilket den i territorial forstand stort set var). Så det socialistiske var også nationalistisk, omend ikke aggressivt. Det var underspillet nazistisk! Så det viser sig, at de unge øst tyske bøllers handlinger vi ser på, rent faktisk kan spores tilbage til deres opdragelse. Tysk National Socialisme har det samme udkomme i 1980´erne og 1990´erne, som det havde i 1930´erne og 1940´erne.

Selv før kommunismens kollaps eksisterede fascismen stadig i Tyskland – i form af Nationaldemokratische Partei Deutschland (NDP). I Tyskland anses NDP i vide kredse for det næsten ægte barn af Hitler´s national socialistiske parti. Et nyligt interview med formanden for partiet er derfor instruktivt. Her et lille uddrag:

”Denne (unge venstreorienterede) subkultur indeholder et anti kapitalistisk verdenssyn, og anser NPD for kapitalismens instrument. Et sådan syn på NPD er fundamentalt forkert, og ignorerer det faktum, at bevægelsen vil eliminere kapitalismen, der er så foragtende overfor menneskeheden. NPD er en folkets bevægelse, som vil implementere sit program i bygningen af en Tredje Magt mellem Kapitalisme og Kommunisme, derigennem givende folket selvdeterminerende. I centrum for vor kamp er menneskeheden og naturen. Takket være vort livgivende syn på verden, modstår vi fremmede magter og dominans, mod fremmed indtrængen, udnyttelse og undertrykkelse. Vi står for tysk frihed, for folkets frihed, for en ny social orden i både Tyskland og Europa. I denne fase må vi gøre brug af kapable intellektuelle fra alle dele af samfundet i bygningen af vores ideologi af en Ny Orden mellem Kapitalisme og Kommunisme. Den globale trussel mod vore nationer fra multi nationale banker og selskaber i samarbejde med den regerende klasse, har en ødelæggende effekt på vort