Sharia infiltrerer tyske domstole

Igen har en tysk domstol dømt med reference til Sharia lov (islamisk lov), der overvejende promoverer nedgørelse af kvinder, had og vold.

Senest kontaktede Lisa, en tysk kvinde på 46 år og gift med en ægypter, politiet, søgende beskyttelse for sig selv og sin 17 årige datter fra angreb fra sin ægtemand. Magdi, Lisa´s ægtemand, truede med at dræbe deres datter, der var blevet voldtaget af en mand. Magdi, en praktiserende muslim, mener, at hans datter begik ”Zena” (hor). Han fortalte sin kone, at han altid havde været mistænksom overfor sin datter, der havde haft en hemmelig tysk kæreste. Lisa begærede skilsmisse fra ægtemanden, og begærede deportation af ham.

Dommeren, Matthias Rau, afgjorde ved en domstol i Hannover, Tyskland, (den 21januar 2009), at Lisa måtte vente i mindste et år, før hun var juridisk skilt, og hendes ægtemand kunne ikke deporteres. ”Han må genopdrages i håb om, at han vil forkaste sin islamiske forståelse af ”Zena”, sagde dommeren.

Den tyske dommer argumenterede, at ”Muslimer har en anden forståelse af voldtægt end europæere, og dette må tages i betragtning”.

I et interview i tysk radio, NDR, den 18. februar 2009, sagde Rau: ”Sharia ligestiller voldtægt med hor, Zena, og ofre – kvinder – straffes ofte i stedet for at retsforfølge forbryderen og dømme dem”.

Helmuth Wagner, en anden tysk dommer, denne gang i Essen, afgjorde den 2. marts 2009, at muslimske piger i Tyskland ikke kan tvinges til at svømme offentligt og lære om evolutionsteori i skolen. Forældre i tre skoler krævede en dom, der fritog deres døtre fra at tage svømme timer, og fag der lærer evolutionsteori, argumenterede Wagner.

”Disse ting modsiger grundprincipper i Islam, disse pigers religion, og derfor, i lyset af religionsfrihed, kan pigerne ikke tvinges til at lære ting, der er inkompatible med deres religion”.

Justitsministeren var indigneret. Han protesterede mod Wagner´s afgørelse sigende: ”Hvordan ville denne dommer dømme, hvis en muslim myrdede en frafalden? Ifølge Koranen skal denne myrdes. Ville dommeren frifinde gerningsmanden? Justitsministeren citerer Koranen, der siger (4:89):

”Hvis muslimer vender Islam ryggen, så find dem og dræb dem, hvor end du finder dem, og tag ikke blandt dem en ven eller hjælper”.

Justitsmisteren tilføjede:

”I Islam er polygami tilladelig. Skal det så også sanktioneres for muslimer i Tyskland? Det synes som om , at nogle tyske dommere er mere royale end kongen og mere katolske end Paven. Visse arabiske lande bruger vestlige juridiske systemer”.

I en anden sag afgjorde dommer Hans-Dieter Bachmann ved en domstol også (den 12 februar 2009) med reference til Sharia. Han sagde, at ifølge Koranen kan en muslimsk far slå sin 15 årige datter, der nægter at bære hovedtørklæde, og kan ikke straffes, og citerede følgende passage fra Koranen:

”Mænd er skabt til at have ansvaret for kvinder, og Gud har skænket dem visse kvaliteter, og gjort dem til forsørgere. De retskafne kvinder vil gladelig acceptere dette arrangement, eftersom det er Gud´s befaling, og ære deres ægtemænd under deres fravær. Hvis du oplever oprør fra kvinderne, skal du først tale til dem, så skal du nægte dem sex, og så kan du slå dem”. (Sura 4 om kvinder)

Talrige sager er nu blevet afgjort med reference til Sharia lov i Tyskland. Tidligere i 2007 refererede Christa Datz-Winter også til en passage i Koranen, der en ægtemand ret til at slå sin kone. Hun udsatte skilsmissen af en marokkansk kvinde fra hendes marokkanske ægtemand, der begge lever i Tyskland.

I stedet for at anvende paragraf 1565 i den tyske føderale lov, foretrak Datz-Winter at bruge kriterierne som definerede i Koranen, og tilføjede i sin afgørelse: ”Både kone og ægtemand er muslimer. I Islam tillades ægtemanden at straffe sin kone. Dette faktum kan ikke ignoreres, og kulturelle og religiøse motiver må tages i betragtning i denne sag”.

Andrea Bransche, en advokat i Stuttgart, Tyskland, udtalte til den prominente ugeavis Die Zeit online (den 19 februar 2009): ”Hvad sker der i tyske retssale? Er vi i Saudi Arabien eller Iran? Selv visse muslimske lande er tilsyneladende mere sekulære, end vi er. Syrien, Libanon og Tunesien eksempelvis, anvender Napoleon kode, og Tyrkiet anvender schweizisk kode. Ud over det, ville en saudisk dommer tillade en tysker at drikke alkohol i Saudi Arabien, fordi Biblen tillader det?”

Listen af passager fra Koranen og Hadith, der grundlæggende konstituerer Sharia, og nedgør kvinder, er lang. For flere detaljer se på “Is Islam a Violent Faith?” og “Women in Hadith.”

Hvis tyske domstole vælger at anvende Sharia i deres afgørelser, så kan man slå kvinder, deres vidneudsagn er halvt så meget værd som en mands vidneudsagn, de tillades ikke at rejse alene, de kan kun arve halvt så meget som deres mandlige familiemedlemmer. Kvinder er intellektuelt underudviklede. De kan ikke faste uden deres mands tilladelse. Alle disse befalinger indeholdes i Sharia.

Sharia har også infiltreret tyske skoler. Lederen af en mellemskole i Detmold tillader elever, der ikke ønsker at lære om evolutionsteori alternativt at lære teorien om ”Kreationisme”.

I en anden skole har lederen pålagt mandlige lærere instruktioner om ikke at give muslimske piger hånden efter at have modtaget deres afsluttende eksamensbeviser. ”Det er haram (utilladeligt) i Islam”, sagde lederen.

Sharia har også infiltreret det tyske udenrigsministerium. I et interview med det ægyptiske Al Ahram Weekly (den 19 oktober 2008) sagde Gabrielle Linda Guelil, en tyrkisk muslim, hvis virkelige fornavn er Layla, og som afbleger sit hår, for at komme til at se islamisk ud, og som arbejder som leder af en ny afdeling ved navn ”Dialog med den islamiske verden”, at ”Gennem interaktion og dialog med den muslimske verden håber vi at kunne lukke gabet mellem kulturer og afklare alle misforståelser”.

Hvilke slags ”misforståelser” taler Guelil om? Er at ”banke kvinder” og tilskynde muslimer til at myrde vantro – kristne og jøder – som Koranen, Hadith og fatwaer tilskynder, alle ”misforståelser”? Dette er en fornærmelse mod enhver rationelt tænkendes intellekt.

Så siger Guelil: ”Tolerance må sejre. Respekten for andre religioner er afgørende”. Spørgsmålet er, hvem der er intolerant; islamister eller resten af verden? Hvem er det, der ikke tillader ikke- muslimer at bygge deres templer og praktisere deres religion? Er det Vesten eller muslimske lande, støttet af Saudi Arabien, der nærer fanatisk Islam? Hvem satte ambassader i brand efter Muhammedtegningerne? Har man nogensinde hørt om kristne eller jøder, der satte ild til en moske? Hvem er den virkeligt intolerante?

For at føje skam til skade siger Guelil: ”Visse muslimske lande, som Saudi Arabien, håndhæver islamisk Sharia lov uden at gøre sig den ulejlighed at forklare, at denne lov ikke nødvendigvis konstituerer en forbrydelse mod Menneskerettighederne”.

Hvad skulle saudierne forklare? Hvordan mænd bør banke deres kvinder og nedgøre dem? At banke kvinder, nedgøre dem og tilskynde til had og vold mod ikke-muslimer konstituerer ikke en forbrydelse mod Menneskerettighederne? Det er vanvid.

I stedet for at belære os om ”misforståelser” og ”tolerance”, burde Guelil have bedt muslimer om at være tolerante og afstå fra vold.

Islam er et arabisk ord, der betyder ”underkastelse”. Der findes ingen plads til frihed i Islam. Islam er fuld af modsigelser. Mens Koranen siger, at ”Der er ingen tvang i Islam” (Sura2, vers 257), så tilskynder Islam til had og vold i utallige passager. Muslimer der vender Islam ryggen, stemples som ”frafaldne” og dømmes til døden. Se tidligere nævnte artikler.

Mange tyske apologeter, og for den sags skyld mange europæere som den britiske ærkebiskop af Canterbury, Rowan Williams, der støtter Sharia, argumenterer, at muslimer der lever i Vesten, må have deres egen lov, Sharia, anvendt sammen med den verdslige lov. De retfærdiggør dette gennem religiøs frihed, hvilket alle vestlige konstitutioner foreskriver.

De argumenterer, at for at integrere migranter fra forskellige religiøse baggrunde, må disse ”føle sig hjemme”. Deres religiøse grundprincipper må tages i betragtning. Men hvad med vestlige verdslige love og konstitutioner, bruger de Biblen eller refererer til den? Svaret er NEJ.

På samme tid erkender disse apologeter ikke, eller rettere ignorerer, at Sharia lov forbryder sig mod Menneskerettighederne.

Jeg tror, at apologeterne, der refererer til Sharia, og accepterer dens forfærdelige regler, gør dette ud af frygt for islamisterne. Målet er at mildne radikale muslimer. Som konsekvens heraf gør de sig selv til medsammensvorne med dem, der forbryder sig mod Menneskerettighederne, og tilskynder til vold og had.