Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede » Muslimer, statistik og slaveri
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

Muslimer, statistik og slaveri

26. Jan 2013 20:27, literally

En sammenligning af islamisk slavehandel med amerikansk slavehandel afslører nogle interessante kontraster. Mens to ud af tre slaveskibe sejlet over Atlanterhavet indeholdt mænd, var forholdet omvendt for islamisk slavehandel. To kvinder for hver mand blev slavegjorte af muslimer.

Mens dødeligheden for slaver transporteret over Atlanterhavet var så høj som 10 procent af slaver døde i transit, var dødeligheden i Sahara transit og Øst Afrikansk slavehandel på mellem 80 procent og 90 procent!

Mens næsten alle slaver sejlet over Atlanterhavet var bestemt for landbrugsarbejde, var de fleste slaver til muslimer i Mellem Østen bestemt til seksuel udnyttelse som konkubiner, i harem og for militær tjeneste.

Mens mange børn blev født til slaveri i Amerika, og millioner af deres efterkommere i dag er borgere i Brasilien og USA, overlevede meget få efterkommere af slaverne, der endte i Mellem Østen.

Mens slaver der endte i Amerika kunne gifte sig og få familier, blev de fleste mandlige slaver bestemt for Mellem Østen kastreret, og de fleste børn født af kvindelige slaver blev slået ihjel ved fødslen.

Det estimeres, at så mange som 11 millioner afrikanere blev ttransporteret over Atlanterhavet. 95 procent af hvilke kom til Syd og Central Amerika, hovedsagligt potugisiske, spanske og franske besiddelser. Kun 5 procent af slaverne kom til USA.

Mindst 28 millioner afrikanere blev slavegjorte i det muslimske Mellem Østen. Da mindst 80 procent af de muslimske slavehandlere slavegjorte blev kalkuleret til at være døde, før de nådede slavemarkederne, menes det, at dødsraten efter 14 århundreder af muslimske slavehandeltogter i Afrika kan være over 112 millioner mennesker. Hvis dertil lægges antallet af dem, der solgtes på slavemarkederne, kunne det totale antal afrikanske ofre for Sahara transit og Øst Afrikansk slavehandel være signifikant højere end 140 millioner mennesker.

Historiker Robert Davis estimerer i sin bog ”Christian Slaves, Muslim Masters – White Slavery In the Mediterranean, the Barbary Coast and Italy”, at Nord Afrikanske muslimske pirater mellem år 1530 og år 1780 bortførte og slavegjorde mere end 1 million europæere. Disse hvide kristne blev tilfangetagne i en serie af togter, der affolkede kystbyer fra Sicilien til Cornwall. Tusindvis af hvide kristne i kystområder blev hvert år taget til fange for at arbejde som gallej slaver, arbejdere og konkubiner for muslimske slaveherrer, i hvad der i dag er Marokko, Tunesien, Algeriet og Libyen. Byer og Landsbyer på kysterne i Italien, Spanien, Portugal og Frankrig var hårdest ramt, men de muslimske slavehandlere tilfangetog også folk fra så fjerne egne som Britanien, Irland og Island. De tilfangetog endog 130 amerikanske sømænd fra skibe, som de bordede på Atlanterhavet mellem år 1785 og år 1793.

Ifølge en rapport blev 7000 englændere bortført mellem år 1622 og år 1644, mange af disse var skibspersonale og passagerer. Næsten alle indbyggere i landsbyen Baltimore i Irland blev tilfangetaget i 1631, og der fandtes andre togter i Devon og Cornwall. Mange af disse hvide kristne slaver blev sat i arbejde i stenbrud, på byggepladser og på gallejer, og led af fejlernæring, sygdom og mishandling ved deres muslimske slaveherres hænder. Mange af disse blev brugt til offentlige arbejder såsom at bygge havne.

Kvindelige tilfangetagne blev seksuelt misbrugt i paladsernes harem, og andre blev holdt som gidsler, og forhandlet for løsepenge. ”De mest uheldige endte glemte ude i ørekenen i en eller anden søvnig by som Suez, eller på sultanens gallejer, hvor nogle slavere roede i årtier uden nogensinde at sætte fod på jord”. Professor Davis estimerer, at op mod 1,25 millioner europæere blev slavegjorte i muslimske slavetogter mellem år 1500 og år 1800.

Midddelhavets slaveri i det 16. og 17. århundrede var ikke raceslaveri, men det diskriminerede heller ikke. Det var religiøst slaveri. Menneskerne der blev kidnappet og solgt af nordafrikanske piraterne, var lovligt vildt, fordi de var kristne. Mange af slaverne på den nordafrikanske kyst kunne opnå deres frihed ved at konvertere til Islam, hvilket mange gjorde.

En af de mest imponerende dele af professor David´s bog er hans beregning af antallet af slaver slavegjort af disse muslimske togtere. Han konkluderer ved kombination af historiske kilder, at der på et hvilket som helst tidspunkt fandtes omkring 35.000 slavegjorte kristne på Barbary Kysten. Han går derefter videre, og estimerer antallet af nedslidte. Antallet af slaver faldt af fire årsager: død, undslippelse, frikøbelse eller konvertering til Islam. David opnår sine årlige rater fra disse årsager til respektivt 17%, 1%, 2-3% og 4%. Dette indebærer et totalt antal slaver fra det tidlige 1500 tal til det sene 1700 tal på en million til en en kvart million slaver. Dette er et forbløffende antal, der indebærer, at et godt stykke ind i det 17. århundrede udkonkurrerede slaveriet i Middelhavet slaveriet på Atlanterhavet.Antallet faldt herefter, mens den transatlantiske handle forøgedes. Men i sin tid var slavegørelse af kristne europæere af muslimer den største slavegørelse i verden.

 Resultatet heraf er, at mellem år 1530 og år 1780, fandtes der helt sikkert en million, og ganske givet så mange som en en kvart million hvide europæiske slaver slavegjorte af muslimer på Barbary Kysten.

Selv en foreløbig optælling på Barbary Kysten, aftvinger uundgåeligt nye spørgsmål. Som en start gør estimaterne man er nået til her det klart, at i det meste af de første to århundreder af den moderne æra, blev næsten lige så mange europæere tvunget til Barbary Kysten og arbejdede eller blev solgt som slaver, som antallet af vest afrikanere der blev sendt til plantagerne i Amerika. Særligt i det 16. århundrede, i den tid da de atlantiske slavefangere stadig kun i gennemsnit fangede 3.200 afrikanere årligt, snappede piraterne fra Algier, og senere Tunis og Tripoli, rutinemæssigt mange flere hvid fanger på et enkelt togt til Sicilien.

Tags

Seneste