Kæmp for din ytringsfrihed: Boykot Durban 2
3. sep 2008 04:42, literally
Ved en F.N.´s konference mod racisme i Durban i 2001 viste anti-kolonialismen sit anti-semitiske ansigt. Demokratier burde afholde sig fra endnu en forestilling næste år i Geneve.
I september 2001 var byen Durban i Syd Afrika vært for den tredje F.N. World Conference against Racism, som var målrettet mod opnåelse af anerkendelse af kriminalitet relateret til slaveri og kolonialisme. Begivenhedernes skabere håbede, at hele menneskeheden ville bruge denne ceremonielle lejlighed til at vedstå sig sin historie og kronologiske begivenheder med sindsro.
Disse gode intentioner degenererede hurtigt til en selvpromovering blandt ofre, og blodtørst rettet mod israelske organisationer og alle andre mistænkte for at være jødiske. Den oprindelige intention der skulle hele fortidens sår gennem en slags kollektiv terapi, og ende med nye standarder for menneskerettigheder, forvandlede sig til et hadudbrud som, i opvågningen efter d. 9/11-angrebene der fulgte kun dage efter, forsvandt fra den offentlige opmærksomhed.
Tiden er kommet til at tage endnu et syn på sagen. Mod skabernes ønsker blev Durban en arena hvor folk skreg og råbte fornærmelser mod hinanden, i en genopførelse af De fordømtes komedie, lige i ansigtet på den hvide udbytter. ”Smerten og vreden føles stadig. De døde skriger gennem deres efterkommere på retfærdighed”, sagde Kofi Annan d. 31 august samme år – et forbløffende ordvalg for en sekretær for F.N., og mere råb om hævn end på forsoning. Konferencens delegerede, særligt de fra de arabisk-muslimske stater og den afrikanske gruppe, forvandlede konferencen til en scene for anti-kolonialistisk hævn. Vesten, som af natur er folkemorder, skulle anerkende sine kriminelle handlinger, trygle om tilgivelse og betale symbolske og finansielle kompensationer til ofrene for undertrykkelse. Følelserne løb højt, og vrede blev bragt til kogepunktet ved den anden antifada, som blev voldsomt knust af den israelske hær.
Zionisme blev fordømt som vor tids nazisme og apartheid, men ligeledes blev ”hvid ondskab”, der forårsagede ”det ene Holocaust efter det andet” i Afrika, gennem Trafficking, slaveri og kolonialisme. Israel skulle forsvinde, dets politikere bringes for et internationalt tribunal, på lige fod med det i Nürnberg. Anti-semitiske tegninger blev cirkuleret, kopier af "Mein Kampf" og ”Protocols of the Elders og Zion” blev udleveret. Under et billede at Hitler stod skrevet, at Israel aldrig ville have eksisteret, og palæstinenserne aldrig ville have mistet blod, hvis han havde været sejrrig. Et antal delegerede blev fysisk truet, og der blev råbt ”Død over jøderne”. Denne farce kulminerede, da den sudanesiske justitsminister Ali Mohamed Osman Yasin krævede kompensationer for historisk slaveri, mens folk på dette tidspunkt i hans eget land skamløst blev kastet i slaveri. Det var en kannibal der pludselig advokerede for vegetarisme.
Man skulle tro, at denne ildevarslende komedie ville give F.N. genovervejelser om gentagelsen af denne fejltagelse. Men man skal ikke undervurdere den ekstraordinære determination fra diktatorer og fundamentalister, der har forvandlet F.N.´s Menneskerettighedskommision til en platform for deres krav.
Summeret: Anti-racisme i F.N. er blevet totalitære regimers ideologi, der bruger den i deres egne interesser. Diktaturer og notoriske halvdiktaturer (Libyen, Pakistan, Iran, Saudi Arabien, Algeriet, Cuba) simulerer demokratisk tale og instrumenterer juridiske standarder for at positionere dem selv mod demokratier, uden på noget tidspunkt at se på dem selv. En ny inkvisition etablerer sig selv, der promoverer ”hadetale mod religion”, for at knuse enhver impuls til tvivl, især i islamiske lande. Og dette på et tidspunkt hvor millioner af muslimer, især i Europa, ønsker at distancere dem selv fra fordomme og fundamentalisme. Med omvendte værdier bliver anti-racisme propaganderet af despoter i det obskures tjeneste og undertrykkelsen af kvinder! Den bliver brugt til at retfærdiggøre netop de ting den blev formuleret for at bekæmpe: undertrykkelse, fordomme, ulighed.
I hænderne på disse magtfulde og organiserede lobbyer bliver F.N. et instrument for retrogression i verden, mens den blev skabt for at promovere retfærdighed, fred og menneskelighed.
Europa må tage skarpt afstand fra dette bluff: boycott den, kort og kontant. Ligesom Canada har gjort. Måske skulle vi også tænke på at opløse Menneskerettighedskommisionen eller kun lade ægte demokratiske nationer have adgang dertil. Det kan ikke tolereres i år 2008 – som i tredverne – at nationer der anerkender retfærdighed, de mange partiers stater og ytringsfrihed, skal bringes for et historisk tribunal af lobbyister og fanatiske tyranner.
Send din protestunderskrift med fulde navn, beskæftigelse og bosted til:
( http://boycottdurban2.wordpress.com/signatures )
Se Pat Condell´s kommentarer til situationen. Velformuleret, alvorlig og sjov……
http://www.youtube.com/watch?v=JIq7tsVvEoY
Durban II finder sted i Geneve fra d. 20 til d. 24 april 2009
28. sep 2008 17:48
Følgende debatemne er en reaktion på debatindlægget "Boycut Durban II" af Pascal Brucker, oversat i Information d. 26. september 2008: http://www.information.dk/166775#comment-75184
___________________________________________________________________
@ Pascal Bruckner
Lande som er kendt for verdens mest markante udøvelse af racisme og forbrydelser af international lov skal i 2009 stå i spidsen for Durban II, et arrangement mod racisme (Iran, Libyen, Syrien ....). Sikke en udvisning af dobbeltmoralsk fingerpegeri hva? Hvordan kan Iran, som behandler sine minioriteter, kvinder og børn med sådan grusom fremfærd, dog nogensinde kunne stille med skarpt uden vis - omend stor - portion kynisk, selvforherligende dobbeltstandard? Svaret er såresimpelt - det kan de ikke!
Det er i denne sammenhæng interessant at bide mærke i et velkendt essay skrevet tilbage i 1869 af den amerikanske tænker John Stuart Mill; "On Liberty". Mill skriver, at "Selv den mest intolerante kirke, den Romersk Katolske kirke, lægger øre til 'djævelens advokat' før den kanoniserer en helgen. Det lader til, at selv de helligste af mænd ikke vedkender sig posthum hæder, indtil alt hvad djævelen har at sige om dem, er kendt og vejet. De overbevisninger som vi har mest hjemmel for har intet værn at hvile sig bag, men en stående invitation til hele verden til at modbevise disse. Hvis udfordringen ikke accepteres, men accepteres og forsøget slår fejl, er vi tilstadighed langt fra vished; men vi har gjort det bedste, som det eksisterende stadie af menneskelig fornuft tillader os; vi har benægtet intet, der kunne hindre sandheden fra at nå os."
Og med denne særdeles nulevende udtalelse fra Mill i mente, bør vi også huske definitionen på minimal moralsk integritet eller blot anstændighed; navnlig at vi selv skal leve efter samme standard, som vi refleksivt ophøjer over for andre - ellers er vi hyklere efter den mest stringente definition af udtrykket.
Andre lande som er kendt for verdens mest markante udøvelse af racisme og forbrydelser af international lov har valgt eller overvejer kraftigt at boycutte Durban II, et arrangement mod racisme (USA, Israel ...). Sikke en udvisning af dobbeltmoralsk tilbagenholdenhed hva? Hvordan kan Israel, som behandler sine minioriteter, tætteste naboer og fangere med sådan grusom fremfærd, dog nogensinde kunne stille med skarpt uden deltagelse med vis - omend stor - portion kynisk, selvforherligende dobbeltstandard? Svaret er såresimpelt - det kan de ikke! Der er ingen grund til at nævne USA's bundløse liste af gruopvækkende forbrydelser op gennem historien - den europæiske befolkningsopinion taler for sig selv.
Læg mærke til at den første Durban-konference fremkom i en æra af vestlig selvforherligelse ligesom den efter koldkrigstiden, da en imponerende retorisk massestrøm forsikrede at den vestlige verden nu i frihed kunne efterstræbe sin traditionelle helligelse til demokrati, frihed, retfærdighed og menneskerettigheder. Efter årtusindeskiftet var den vestlige intelligentsia oven på bombningen af Serbien komplet blændet af den altoverskyggende "idealistiske nye verden, der er fikseret på at standse umenneskelighed," som havde indtrådt en "nobel fase" i sin udenrigspolitik med en "helgens glød." Historiens eksempel på den vestliges stats dedikation til "principper og værdier" og agering ud fra "altruisme" og "moralsk lidenskab," som gør lederen af de "oplyste stater" i stand til at anvende sin magt, hvor den "tror den er retfærdig." [1]
Det er interessant at kigge på den første Durban konference, som Bruckner husker tilbage på og som USA og Israel valgte at forlade. Det var et udemærket udtryk for 'djævelens advokat'; men i den rigtige verden er djævelen bare over alt og racismen vedkender os alle - staterne påberåber sig dog næsten universelt "helgen status". Årvågenheden slog fejl og nogle valgte blot ikke at deltage; det er blandt de erfaringer vi kan drage fra konferencen. Mangt og meget kunne stilles til forsvar eller modpunkter, som Bruckner og hans kreds der omfatter Alan Dershowitz gør udtryk for, men de udpegede ville ikke skænke anklagerne legitimitet - punkterne blev ikke tilbagevist.
Durban II behøver ikke efter vestlig standard at indgås uden forbehold. Dette er hele pointen og målet i en udveksling, såfremt man måtte være i tvivl.
Det er heller ikke helt forkert at sige, at der pt. kører en "kampagne" mod Durban II, da man er skidebange i bukserne for at indgå i en sådan udveksling af måske legitime klagepunkter. Den "nye antisemitisme" er et bluff, landenes retorik bør ikke af befolkningen forveksles med politik. Den internationale retsstol, den arabiske liga, Iran og resten af det internationale samfund har stemt for FN resolution 242, tostatsløsningen, men Israel har stemt i mod og USA har konsekvent nedlagt veto mod resolutionen. PLO har støttet resolutionen siden 1973 og har atter kaldt på den i dag [2] - der er rigeligt at gå til i denne sammenhæng, men jeg refererer blot til FN's Special Rapporteur, John Dugards rapport til generalforsamlingen: "Human Rights Situtation in Palestine and Other Occupied Arab Territories."[3] Sandelig kan den vestlige verden producere masser af legitime modpunkter, såsom russisk og kinesisk veto i sikkerhedsrådet i mod fredsresolutioner i Sudan. Det er bare denne legitime udveksling som den vestlige verden ikke vil indgå i, for så skal den gøre massive indrømmelser over for egne befolkninger og ikke mindst over for ofrene, som fortjener krigsskadeerstatninger.
Den israelske avis Ha'aretz gjorde d. 3/4-08 opmærksom på, at Elie Wiesel, Alan Dershowitz og den tidligere CIA-direktør James Woolsey havde tilskyndet den amerikanske regering til at boycutte Durban II konferencen på en sidelang reklame i 4 store aviser: New York Sun og The Washington Times, såvel som Washingtons politiske nyhedsmagasiner Politico og Roll Call, som er designet til brug for kongressens politikere og øvrige medarbejdere.
I dag er Information ikke en undtagelse.
af Poya Pakzad, 2008
[1] "The New Military Humanism: Lessons From Kosovo" Common Courage Press (July 1, 2002) - også tilgængelig i review: http://www.monthlyreview.org/080908chomsky.php
[2] Mahmoud Abbas, "Israel and Palestine Can Still Achieve Peace," Wall Street Journal 19. sep., også tilgængelig online på: http://www.huffingtonpost.com/mahmoud-abbas/israel-and-palestine-can_b_1...
[3] John Dugard, "Human Rights Situtation in Palestine and Other Occupied Arab Territories," United Nations: Human RIghts Council, Seventh session, Item 7 of the provisional agenda. Også tilgængelig online på: http://www.normanfinkelstein.com/pdf/dugard/03200