Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede » Islam´s endeløse vinter
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

Islam´s endeløse vinter

7. Feb 2013 19:07, literally

Groundhog Day er Islam´s endeløse tragedie, der altid ser sin skygge, og altid ender med yderligere seks ugers, seks måneders eller seks hundrede års vinter. Det forhåbentlige tidspunkt, hvor vinterens bitre kulde begynde sin langsomme forvandling til varme og forårets fornylese, kommer aldrig for Islam.

I en omvending af årstidernes cyklus har Det Arabiske Forår ført til islamisk vinter. Men dette er det endeløse mønster af uendelige forsøg på reformation og fornyelse, der frem for at finde fornyelse i deres forsøg på transformation, blot fortsætter gentagelsen af de samme gentagelser af vold, tyranni og undertrykkelse.

Det er en særlig tragedie for en religion, når den ikke kan undslippe sin egen destruktive natur, hver gang den rækker ud efter en eller anden slags frelse, og religionens hænder fremkommer bloddryppende, og det altid ender med flere lig og småtyrannier.

Filmen Groundhog Day viser os en mand, der er dømt til at gentage den samme dag igen og igen, indtil han bruger sin tid på at blive en bedre person. Islam er fanget i sin egen slags gentagelse, gentagende det samme århundrede igen og igen, bevægende sig fra religiøs ekstase til hellig krig, søgende frelse gennem religiøst tyranni, og erkendende at der ikke findes nogen undslippelse af det indre forfald og ustabilitet i religionens vener.

Islam´s eneste frelse ligger i etableringen af et teokrati. Islam´s dedikering til magt og overbærenhed med det jordiske og himmelske paradis af røveriske udbytter, slaver og vold, har igen og igen ført til Islam´s egen degenerering. Da Islam ikke har noget andet spirituelt at byde på end udøvelsen af magt, har Islam hver gang korrumperet sig selv, og derefter forsøgt at udøve denne korruption gennem mere vold.

Den ene generations islamiske ledere anbefaler de tyranner, som den anden generations islamiske ledere prøver at styrte. Muhammed havde dårligt sat træskoene, før han næreste og kæreste udkæmpede en borgerkrig over den øverste magt. Oprindelsen til sunniernes og shiiternes adskillelse ligger ikke i teologi men i vulgær magt mellem Muhammed´s slægtninge. Denne grådige indbyrdes krig har forstenet sig til teologiske forrskelle, men under dette forbliver de fastlåste i de samme mønstre af krig om magt og velstand.

Over tusind år senere dedikerer den muslimske verden stadig al sin energi til borgerkrige og eksterne konflikter, hvilket eneste sande mål er at skaffe lederne penge og magt. Konfrontationerne mellem de prominente shiitiske familier i Iran og de arabiske sunnifamilier der regerer staterne i den arabiske golf, er ikke teologiske, selvom de finder sted under dække af teologi. Konfrontationerne er etniske og økonomiske konflikter forklædte som religiøse konflikter. De hæsligste elementer i Islam, er Islam´s fordomme mod kristne og jøder, Islam´s endeløse togter, og Islam´s behov for at fjerne den mindste tvivl om forælderskabet til sine kvinders børn, er ren stammesmålighed destilleret til religion af krigsherrer og klanledere, vis forståelse af teologien ikke rækker ud over helliggørelsen udøvelsen af deres personlige magt.

Islam var forgænger i magt til bevægelser som Kommunisme og Nazisme. Deres leder tilbedes på det bistreste, som enhver tegner der har prøvet at tegne et billede at Muhammed,ved. Eller enhver der har set shiiter skære deres børn til blods, mens de græder i sorg over kaliffen Ali. Islam´s teologi er stadig ude af stand til at favne noget højere end sin egen vilje til magt. Islam´s tilbedelsesemner er krigsherrer, og Islam´s soldater er Islam´s uhyrligheder. Erdogan, fremtidens islamistiske præmiereminister i Tyrkiet, læste et digt, der lød: ”Minareterne er vore bayonetter; domerne er vore hjelme. Moskeerne er vore barakker, de troende er vore soldater. Denne hellige hær vogter min religion. Almægtige, vor rejse er vor skæbne, slutningen er martyrium”. Denne blotlæggelse af Islam´s begrænsede teologiske horisont er mere end et varsel om, hvad der skulle følge, når dette parti tog magten. Det var en deprimerende rejse ind i Islam´s sorte hul, hvor den eneste destination er krig, død og selvudslettelse.

Ikke alene er den islamiske fantasi ude af stand til at forestille sig en bedre vej. Den islamiske fantasi er derudover besat af udslettelsen af enhver der kan. Som det dumme voldlige barn bagest i klassen, ikke alene nægter barnet ikke at lære, men er drevet til at skade enhver, der lærer, og prøver at blive en bedre person. Den refleksmæssige islamiske fjendtlighed mod det moderne og humane, er frygt forvandlet til had. Frygt for underlegenhed, og frygt for at moderne fornuft vil blive slutningen på stammemagtens styre, og vil føre til en ny orden, der ikke længere vil appellere til gamle skæggede mænd og deres drøm om erobring.

Islamisk fanatisme er mest udtalt blandt dem, der har mest at miste. Ikke de fattige og underdanige, men sønnerne af overklassen og den øvre middelklasse, der udgør de ivrigste terrorister. Familierne der nu er på toppen, har mest at tabe ved et Forår, og er mest besluttede på at bibeholde deres feudale magt, deres oligarkier og tyrannier. Apologeterne for islamisme ynder at potrættere disse grupper som frihedsbevægelser. Men der er ikke noget frigørende over terroristgrupper ledet af millionærer og millardærer, læger og højtudddannede, der finansieres af Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien. Disse regerende familier har mest at tabe ved modernisering, og selvom disse bygger skyskrapere i deres byer, så har de også hjulpet med at orkestrere Det Arabiske Forår til at styrte mere moderne regeringer og erstatte disse med partier forbundet med Det Muslimske Broderskab.

Det Arabiske Forår er misvisende, da Islam eksisterer i opposition til foråret, fornyelsen af menneskelige energier og kreative kapaciteter. Islam´s naturlige årstid er ødelandet, hvor livet ingen kapacitet har til væskt. Islamisk lov er målrettet at fastfryse menneskelig moralsk kapacitet til det syvende århundredes Arabien, hvor kvinder er ejendom, udenforstående er lovligt vildt, og magt er den eneste moral, der har betydning. Alt der undergraver denne oden, det værende sig hjemlige minoriteter eller eksistensen af frie folk et ocean væk, skal angribes og ødelægges. Islam har ingen kapacitet for debat. Islam´s blasfemilove afviser enhver uenighed, og hindrer enhver i at betvivle Islam´s absolutte moralske magt. Islam har, som Ayatollah Khomeini sagde det, ingen humor. At være i stand til at le, er at tvivle, og der findes ingen plads for tvivl i islam eller nogen afvigelse fra den smalle stil i Jihad. Der findes ingen tø. Kun evig vinter.

Bærende på frøene til sin egen ødelæggelse i sin religion, kæmper Islam de samme slag under nye navne og med nye våben. Krigene der engang blev kæmpet med spyd, kæmpes nu med sprænghoveder, men krigene afgøres stadig med knive, som hobbyknivene de islamiske flykaprere brugte den 11/9, eller Daniel Pearl´s mordere. Uanset hvor avanceret teknologien bliver, er sværdet stadig kropsliggørelsen af Islam. Det muslimske Mellem Østen forandrer sig faktisk, men det forandrer sig tilbage til det, det engang var, kastende fra sig de sidste rester af modernitet importeret fra Vesten, og brigende tilbage burkaens styre, sværdet og profeten.

I Vesten bevæger tiden sig fremad. I Mellem Østen bevæger tiden sig tilbage. Så foråret vil aldrig komme til Islam. I stedet vil Islam udføre de samme blodige ritualer i Jihad, drabene på de vantro og borgerkrigene, slaverne der bygger civilisationer, herrerne der forbryder sig mod unge piger, og tæsker dem ihjel af frygt for, at børnene måske ikke er deres. Dette er en forfærdelig cyklus, der gentager sig selv uden håb for frelse. Dette er vinterens ceremoni, der ligger ved hjertet af Islam. Det er en mørk og blodig ceremoni, der ikke har ændret sig i tusind år. Hvad vi er vidne til i islamisk undertrykkelse og terror, er oldtidens dødsceremoni, ayatollahers og mullahers rituelle ofringer i ørkener og støvede marker, der hindrer det kommende forår.

Tags

Seneste