Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede » Hvordan medierne skjuler terrorisme fra muslimer og #BlackLivesMatter
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

Hvordan medierne skjuler terrorisme fra muslimer og #BlackLivesMatter

23. Jul 2016 19:32, literally

Enhver muslimsk terrorist og terrorist fra #BlackLivesMatter er blot en ”problembebyrdet enspænder”.

Snart efter blodstænkene og rester af menneskeligt kød er vasket af betonen fra det seneste terroristangreb fra muslimer eller #BlackLivesMatter, og de sørgende familier er gelejdet gennem kolde metaldøre og upersonlige lighuse for at identificere deres elskede, rejser mediernes gribbe sig over en såret by, og begynder at spinde de samme gamle løgne.

Propaganda, den kunstneriske udvælgelse og fravælgelse af fakta, er blevet lige så velkendt for os, som den har været for borgerne i Sovjet Unionen eller Nord Korea. Enhver der er opmærksom, ved ikke alene, at man bliver løget overfor, men kan nemt forudsige løgnene, man vil blive fortalt i aftenens nyheder, selv inden man faktisk hører dem udtalt.

Man har altid vidst, at den muslimske terrorist, selv inden denne blev identificeret, ville vise sig at være en sekulær enspænder, der var deprimeret over sit familieliv. Alt hvad medierne behøvede at gøre med Mohammed Bouhlel, den islamiske terrorist der myrdede 84 personer i Nice i Frankrig, var at genspille præcis den samme fortælling, som de havde spist folk af med vedrørende Omar Mateen, den islamiske terrorist der myrdede 49 personer i Orlando.

Irreligiøs, depressiv enspænder med problemer. Fluevinge. Ingen forbindelse til islamisk terrorisme. Fluevinge. Mulighed for mental sygdom. Fluevinge. Insisteren på dennes mangel på interesse i religion? En sidste fluevinge.

Mohammed råbte ”Allahu Akbar”, det ældgamle muslimske krigsråb, der opstod med Muhammed´s mord på jøder, vis betydning er, at Allah er større end ikke-muslimernes guddomme, men medierne fastholder sin dedikation til begravelse af sandheden i en lavtliggende umærket grav ved midnat bag hovedkvarteret hos CNN.

Gavin Eugene Kong, også kendt som Cosmo Setepenra, der myrdede tre politibetjente i Baton Rouge, var også ustabil. Lidt på samme måde som politimorderen Micah Johnson, der også var en ”ustabil enspænder”.

Hvad har Mohammed og Gavin, Michah og Omar til fælles? De er ubelejlige mordere.

Venstrefløjen støtter ideologier, sort nationalisme og Islam, i vis navne de udførte deres forbrydelser, så medierne har omdirigeret deres opmærksomhed fra ideologi til det individuelle.

Det er ligegyldigt, at morderne var meget afklarede om deres motiver. Hvad der har betydning, er at skjule sandheden.

Enhver muslimske terrorist eller terrorist fra #BlackLivesMatter er intet andet end en deprimeret enspænder ude af stand til at håndtere livets problemer. Beskrivelser understreger, at de ikke var del af en gruppe, særligt grupperne medierne forsøger at være vandbærere for. I stedet var Micah Johnson ”tilbagetrukket”, til trods for at denne brugte sin tid på at feste med en spiseseddel af racistiske sorte nationalistiske grupper, inklusive New Black Panther Party.

Omar Mateen var en ”enspænder”. Mohammed Bouhlel, morderen fra Nice, var en ”problembebyrdet, vred enspænder med liden interesse for Islam”. Eller måske var han en ”bitter enspænder” eller endog en ”mærkværdig enspænder” der blev ”deprimeret”.

Kodeordet her er ”enspænder”. Enspændere er ikke del af en gruppe. Når man kalder en muslimsk terrorist for en enspænder eller en terrorist fra #BlackLivesMatter ”tilbagetrukket”, så findes der ikke nogen grund til at lede efter bevægelsen, de var en del af. Enspændere har ingen bevægelser. Det har tilbagetrukne heller ikke. De er bare ”mærkværdige” og ”ustabile” folk, der af uforståelige årsager gik amok.

Som depression. Eller vejret.

Propaganda bliver sjældent mere tydelig end dette.

Og det handler ikke kun om medierne. Fortællingen om den ”problembebyrdede enspænder” kommer fra toppen og ned.

Obama insisterede på, at det var ”meget svært at udrede motiverne” hos politidræberen fra Dallas, og at han ville overlade dette til ”psykologer”, men at ”faren er, at man på en eller anden måde antyder, at handlingen fra problembebyrdede individer, taler til en større politisk erklæring landet over”.

Micah Johnson var meget tydelig i sine motiver. Han var en sort nationalistisk aktivist vred over emner hos #BlackLivesMatter, der sagde, at han ville dræbe hvide politibetjente.

Obama argumenterede, at Johnson tydeligvis var vanvittig, fordi ”Man er per definition problembebyrdet, hvis man skyder folk, der ikke er nogen trussel mod en”. Efter den definition var nazisterne alle ”problembebyrdede”.

Men Obama havde ikke kultiveret nogen lignende tvetydighed efter massakren i Charleston. I stedet sagde han i sin mindetale, at Dylann Storm Roof ”helt sikkert fornemmede betydningen af sin voldelige handling. Det var en handling, der trak på en lang historie af bomber og ildspåsættelse og skud skudt mod kirker, ikke tilfældigt, men som et middel til kontrol, en måde at terrorisere og undertrykke”.

Og så krævede han efter handlingen fra en enkelt ”problembebyrdet enspænder”, at Sydstatsflaget skulle fjernes landet over.

Ikke alle problembebyrdede enspændere er skabt lige

Massakren fra Roof var del af et større mønster og en større historie, men hver handling af islamisk terrorisme eller nationalistisk vold er udelukkende af øjeblikket, og har ingen større betydning. Dens gerningsmænd er vanvittige, og deres politiske motiver har ingen betydning. Selvom islamisk terrorisme har over 1.000 års historie bag sig, og vold associeret med sorte nationalistiske grupper går ret langt tilbage, eksisterer disse i virkeligheden ikke.

Igen, dette er, hvordan propaganda ser ud.

Fortællingen om den ”problembebyrdede enspænder” er et taktisk våben af spin. Når morderen er ideologiske belejlig, så er denne ikke en problembebyrdet enspænder men en repræsentant for en større politisk bevægelse. Når denne er ideologisk ubelejlig, så nævnes dennes ideologi næsten ikke, kun dennes personlige problemer.

Den gennemsnitlige politiske terrorist, der er villig til over weekenden at dræbe en flok mennesker, vil almindeligvis ikke have det perfekte liv. Sandsynligheden er, at dennes lejlighed vil være rodet, dennes personlige liv endnu mere rodet, og at mange vil huske denne som en enspænder eller mærkværdig.

Det samme kunne man selvfølge have sagt om Adolf Hitler og megen af den nazistiske elite.

Politisk radikalisme tiltrækker ustabile folk. Dette betyder ikke, at man kan ignorere ideologierne hos politisk radikale ved at reducere dem til personlige patologier. At gøre dette med en politisk bevægelse er uærligt og omsonst. Nazisterne kunne ikke have været besejret ved at forgive, at de ikke eksisterede.

Det er de politisk allierede af terroristbevægelser, der har størst sandsynlighed for at spille spillet af foregivelse, at ideologiske horribelheder i virkeligheden blot er personlige særheder, og at vi burde fokusere på sidstnævnte og ikke førstnævnte.

Mediernes spin om Micah Johnson og Eugene Gavin Long, Omar Mateen og Mohammed Bouhlel er propaganda med èt formål. Formålet er at beskytte mediernes politiske allierede mod at blive forbundet med uhyrligheder begået af deres venlige naboer islamisterne og sorte nationalister.

Enhver muslimsk terrorist og sort nationalistisk terrorist er vanvittig, for alternativet er at indrømme, at begge bevægelser bruger vold til at opnå deres mål med, og at deres politisk allierede på venstrefløjen er medskyldige i deres forbrydelser.

I takt med at volden forøges, forøges tildækningen. Enhver der når den åbenlyse konklusion om islamisk terrorisme og terrorisme fra #BlackLivesMatter stemples som fordomsfuld. Horder af politisk motiverede mordere afskrives som vanvittige. Våbenkontrol genoplives, ikke blot for dennes egen skyld, men som en belejlig distraktion.

 

På samme måde som forbrydelserne i Kommunisme for hvert blodigt år trak venstrefløjen dybere og dybere ind i tildækning, på samme måde tilstænkes venstrefløjens hænder grundet forbrydelserne i Islam og sort nationalisme hver måned med en mørkere nuance af rød, og i sidste instans vil der ikke være noget andet valg end at sænke tæppet og fortælle sandheden.

Tags

Relaterede

Seneste