Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede » Den politiske vold i Biblen og Koranen
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

Den politiske vold i Biblen og Koranen

12. Sep 2010 13:11, literally

Et af de mest anvendte argumenter hørt i forsvaret af Islam, er, at Biblen er lige så voldelig som Koranen. Logikken er som følger. Hvis Koranen ikke er mere voldelig end Biblen, hvorfor skal vi så bekymre os om Islam? Argumentet går på, at Islam er det samme som Kristendom og Jødedom. Dette er forkert, men analogien er meget populær, eftersom den tillader personer der ikke ved noget om Islam´s faktiske doktrin at tale om Islam. ”Ser du, Islam er som Kristendom. Kristne er lige så voldelige som muslimer”. Hvis dette er sandt, behøver du ikke lære noget om Islam´s faktiske doktrin.

Dette er dog ikke et teologisk argument. Det er et politisk argument. Dette argument handler ikke om, hvad der foregår i et tilbedelseshus, men hvad der foregår på ideernes markedsplads.

Er Islam´s doktrin så mere voldelig end Biblen´s doktrin. Der findes kun en måde at modvise sammenligningen, og det er at måle forskellene i vold i Koranen og Biblen.

Det første man må gøre, er at definere vold. Den eneste vold der har betydning for nogen udenfor enten Islam, Kristendom eller Jødedom, er hvad de gør mod den ”anden” politiske vold. Kain der dræber Abel er ikke politisk vold. Politisk vold er ikke at dræbe et lam for et måltid eller lave en dyreofring.

Det næste man må gøre er at sammenligne doktrinerne både kvantitativt og kvalitativt. Den politiske vold i Koranen kaldes ”kæmpe i Allah´s sag”, eller jihad.

Vi må gøre mere end måle jihad i Koranen. Islam har tre hellige tekster: Koranen, Sura og Hadith, den islamiske trilogi. Sira er Muhammed´s biografi. Hadith er hans traditioner – hvad han gjorde og sagde. Sura og Hadith udgør Sunna, det perfekte mønster for islamisk adfærd.

Koranen er den mindste af de tre bøger, trilogien. Den udgør kun 16% af trilogiens tekst. Dette betyder, at Sunna udgør 84% af indholdet af ord i Islam´s hellige tekster. Denne statistik alene har store implikationer. Det meste af den islamiske doktrin handler om Muhammed, ikke Allah. Koranen siger 91 forskellige steder, at Muhammed er det perfekte mønster for liv. Det er meget vigtigere at kende Muhammed end at kende Koranen. Dette er gode nyheder. Det er let at forstå en biografi om en mand. At kende Muhammed er at kende Islam.

Det viser sig, at jihad forefindes i store mængder i alle tre tekster. Her er en oversigt over resultaterne:

  

Det har stor betydning, at Sura dedikerer 67% af sin tekst til jihad. Muhammed udøvede i gennemsnit vold hver sjette uge i mindst ni år af sit liv. Jihad var hvad der gjorde Muhammed succesfuld. Her er en oversigt over Islam´s vækst.



Grundlæggende kan man sige, at når Muhammed prædikede religion, så steg antallet af nye muslimer med 10 nye muslimer per år. Men da han vendte sig mod jihad, steg antallet af nye muslimer med et gennemsnit på 10.000 om året. Alle detaljer om hvordan man udøver jihad er optegnet med stor præcision. Koranen giver den store vision om jihad -verdensdominans gennem den politiske proces. Sura er den strategiske manual, og Hadith er den taktiske manual for jihad.

Lad os nu gå til den hebræiske Bibel. Når man tæller al den politiske vold, finder vi, at 5,6% af teksten er dedikeret til den politiske vold. Der findes ingen påskyndelse til politisk vold i Det Nye Testamente.

Når man tæller omfanget af ord dedikeret til politisk vold, finder vi 327.547 ord i trilogien og 34.039 ord i den hebræiske Bibel. Trilogien har 9.6 gange så mange ord dedikeret til politisk vold som den hebræiske Bibel.

Det reelle problem går langt ud over den kvantitative måling af ti gange som megen vold; der findes den kvalitative måling. Den politisk vold i Koranen er uendelig og universel. Den politiske vold i Biblen var for en bestemt historisk periodes tid og sted. Dette er den store forskel mellem Islam og andre ideologier. Volden forbliver en konstant trussel mod alle ikke-islamiske kulturer, nu og i fremtiden. Islam er ikke på nogen praktisk måde analog med Kristendom og Jødedom. Bortset fra en-gud-doktrinen, er Islam unik.

En anden måling af forskellene mellem volden fundet i den jødisk/kristne tekst i modsætning til volden i Islam, skal findes i den anvendelse af frygt for vold mod kunstnere, kritikere og intellektuelle. Hvilke kunstnere, kritikere eller intellektuelle føler et stik af frygt for voldelige politiske trusler, hvis noget kristent eller jødisk fordømmes? Men se på de voldelige politiske trusler og mord på Salman Rushdie, Theo van Gogh, Pim Fortune og Kurt Westergaard med de danske Muhammed tegninger, og mange andre. Hvilken kunstner, kritiker eller intellektuelle har ikke følt et stik af frygt for Islam, når det drejer sig om frit udtryk? De politiske forskelle de to forskellige doktriner imellem er enorme. Den politiske frugt fra de to træer er så forskellige som dag og nat.

Det er tiden for såkaldt intellektuelle at finde ned til grundlaget for vurderingen af Islam ved dens faktiske doktrin, undlade at lave lamme analogier og ignorante antagelser. Fakta baseret fornuft burde erstatte fantasier, der er baseret på politisk korrekthed og multikulturalisme.

Tags

Seneste