Smartlog v3 » Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede
Opret egen blog | Næste blog »

Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede

Alt godt fra Socialisme til Islam

9 punkters vejledning i afkodning af politisk propaganda

25. Jul 2016 23:06, literally

1 Brug stereotyper

Denne teknik har sandsynligvis været i brug siden mennesker levede i huler. Hyld med succes modstanderen ind i en kappe af stereotyper, der iværksætter et negativt billede, og man har gjort dagens gode arbejde som propagandist.

Afhængig af hvilken side af det politiske spektrum man tilhører, kan man bruge gamle travere såsom ”rig fed kat” eller ”ven af Wall Street” eller ”stor-stats-socialist” eller enhver anden af mange anvendelige stereotyper. Disse stereotyper tillader en omgående at opnå adgang til magtfulde underliggende fordomme og følelser.

Og for god ordens skyld skal det siges, at det er et veldokumenteret faktum, at når mennesker bliver følelsesmæssigt kørt op, bliver de mere modtagelige overfor at følge politiske beskeder.

2 Navnekalden

Propagandisten vil prøve at stemple modstanderen med lident flatterende og erindringsnemme termer. Hvis dette lykkes, vil mærkaten uvægerligt dukke op ved synet af modstanderen. Donald Trump er regerende mester i denne teknik, anvendende navnekalden som et våben mod sine modstandere.

Hver gang Elizabeth Warren´s navn dukker op i mit sind, erstatter jeg det automatisk med Pocahontas, og jeg smiler. På den anden side af kampen har Hillary lejren prøvet at få ”bølle”-mærkaten til at sidde fast på Trump.

3 Udvælgelse

Ud af en masse af komplekse fakta vælger propagandisten kun dem, der er formålstjenligt for dennes formål. Man forventer ikke, at Trump nævner sine mange konkurser, eller at Hillary nævner sin lange liste af forbrydelser.

Der findes faktisk et tilfælde, hvor Trump kunne nævne sine konkurser. Folk i indflydelsesindustrien – inklusive advokater – bruger en teknik der hedder ”podning”, hvor man, velvidende at modstanderen vil komme efter en på dette punkt, nævner det først, og dermed udvander det.

”Min modstander Banditten Hillary vil sandsynligvis nævne det faktum, at jeg har haft nogle forretninger, der gik konkurs for mange år siden. Hun har ret. Når man er involveret i forretningsverdenens kamp, går tingene nogle gange ikke som forventet, og så må man gøre, hvad man skal gøre for at beskytte sine ansatte og købe noget tid til at betale sin gæld. Men her er det vigtige at huske. Jeg har drevet forretninger – store forretninger – lige siden jeg var 19 år gammel. Og Banditten Hillary? Hun er advokat, og har aldrig drevet en forretning. Ikke én gang. Og det er det, der er problemet med amerikansk politik – for mange advokater og ikke nok forretningsfolk!”

4 Direkte løgn

Den Store Løgn har altid været en vigtig del af propaganda

Husker man kvinden, der trådte frem for Kongressen om irakiske soldater voldtagende og hakkende deres vej gennem en barselsafdeling i Kuwait som del af kampagnen for at få USA til at invadere? Politikerne blev følelsesmæssigt involverede i historien, og blev derfor, som tidligere nævnt, gjort mere modtagelige overfor ideen om at invadere Irak.

Det viste sig, at kvinden var datteren af en højt rangerende kuwaitisk myndighed, der var blevet hvervet af et reklamefirma, og hendes historie var helt igennem fabrikeret.

For ikke så længe siden kørte Bloomberg en historie op om, at Trump havde inviteret bølle og dømte voldtægtsforbryder Mike Tyson til at tale til det republikanske konvent.

Ubegrundet sludder drømt af sjælløse reklamekretinere, og intet andet.

5 Gentagelse

Hvis man gentager en erklæring ofte nok, vil den blive indprentet i sindene af ens udvalgte målpublikum.

Eksempelvis myten udbredt af demokraterne, at de rige må betale deres ”rimelige andel”, til trods for det faktum, at de øverste 10% af tjente indkomster betaler 70% af alle føderale indkomstskatter.

På den anden side gentager republikanerne konstant mantraet, at demokraterne alle favoriserer en ”stor stat”, til trods for den virkelighed, at størrelsen staten er fortsat med at vokse i størrelse under både republikanere og demokrater.

6 Påstand

Den kloge propagandist indlader sig sjældent på substantielle debatter over emnerne, men favoriserer i stedet vovede påstande for at støtte dennes tese. Dette er logisk, fordi essensen af propaganda handler om kun at præsentere den ene side af sagen og med overlæg forplumre eller begrave fakta om den anden side af sagen.

Vi blev fortalt, at Donald Trump er fordomsfuld, men om så det gjaldt mit liv, kunne jeg ikke finde nogen eksempler på dette. Med mindre man mener, at hans opfordring til at håndhæve immigrationslove er fordomsfuldt.

Man fortælles, at politiet er målrettede sorte mænd til summeret henrettelse, en ide der voldsomt har bidraget til det nylige udbrud af vold mod politiet. Med tiden vil dette også resultere i, at politiet holder hænderne i lommerne, og undgår nabolag, hvor de ikke er ønskede, på hvilket tidspunkt den virkelige hærgen vil begynde.

Det gør ikke noget, at påstanden ikke er faktuelt sand. Hvad der har betydning, er, at den passer til fortællingen om flertallet af den hvide befolkning. Særligt fede katte som Donald Trump er racister.

Hvad sandheden angår, så er her en meget læseværdig artikel, der ser bort fra påstandene, og kigger på statistiske fakta.

7 Identificer en fjende, der passer til dybt holdte fordomme

Det er særligt behjælpeligt for politikerne ikke kun at være ”for” noget, men at være mod en reel eller forestillet fjende, der angiveligt frustrerer publikums vilje. Dette tjener at aflede modstridende synspunkter, mens det styrker følelsen af at tilhøre en gruppe. Nogle af kampagnemagerne for Brexit brugte i den henseende meget effektivt indvandringen af illegale immigranter. Ligeledes har Donald Trump.

8 Appel til myndighed

Myndigheden kan være religiøs eller en respekteret politisk figur. I tilfældet med demokraterne vil man tiltagende se referencer til Bill Clinton, der tilsyneladende af nogen mindes kærligt. Ved at fremhæve Bill, håber Hillary på at vælgerne, vil se gennem fingre med alle hendes fejl.

Velvindende at dette kommer, har republikanerne gjort et ret godt stykke arbejde med at plette Bill Clinton´s rygte – hvilket ikke var særligt svært – med udstilling af Clinton Foundation og hans hang til andre kvinder end hans kone.

9 Gruppepres

En af de mest magtfulde indflydelsesteknikker summeres i frasen: ”Alla andre gør det”. Værende et flokdyr er det svært for os individer at gå imod flokken. I Brexit kampagnen prøvede medierne at male et billede af ”Forlad”-folkene som marginaliserede utilfredse.

Hvis man i USA identificerer sig som støtte af Trump – hvis man skal tro Demokraterne og medierne de styrer (hvilket er alle medier) – er man en slags pistolsvingende racistisk tosse.

I hvad der kunne anses for enten gode eller dårlige nyheder er den grundlæggende begrænsning af propaganda, at næsten alle tidligt i livet udvikler et sæt mere eller mindre rigide overbevisninger og indstillinger og, bortset fra i trivielle sammenhænge, klynger sig til disse overbevisninger.

Derfor er den virkelige opgave for propagandisten at antaste disse indstillinger, og forsøge, ofte med overlagte løgne, at demonstrere at propagandaen præcis afspejler publikums etablerede synspunkter.

Her er et eksempel: På den første høring om, at Trump ville bygge en mur på grænsen til Mexico, var min reaktion vantro og meget negativ. Hvilken idiotisk ide.

Men da jeg hørte Trump beskrive denne mur, understregende at muren ville have en ”stor dør, meget, meget stor dør” for folk der levede op til de juridiske krav for immigration til at passere gennem, blev min opposition lukket.

 

Jeg tror stadig ikke, at det er en praktisk ide, eller endog en god ide, men gennem hans kloge retorik – mentalt malende billedet af en stor dør, hvor folk der fulgte regler, kunne komme gennem – var Trump i stand til at få mig til at anse ideen om muren på en anden måde. Med snilde, han er ikke anti-immigration. Blot anti-illegal immigration.

Tags

Relaterede

Seneste